Storbritannien og EU (Brexit)

Den 23. juni 2016 stemte den britiske befolkning med et flertal af de afgivne stemmer ja til at forlade EU ved en vejledende folkeafstemning.

Hvad sker der så nu?

Link: EU-Oplysningens infografik om udmeldelsesproceduren

Processen der skal lede frem til, at Storbritanniens forlader EU, er nu formelt gået i gang med den officielle britiske anmodning den 29. marts 2017 om at forlade EU og starten på forhandlingerne den 19. juni 2017. Storbritannien er dog stadig fuldgyldigt medlem af EU.

Det Europæiske Råd, hvor EU's resterende 27 stats- og regeringschefer mødes, har den 29. april 2017 vedtaget nogle retningslinjer, der udstikker rammerne for forhandlingerne, og fastlægger de overordnede holdninger og principper, som EU vil forfølge.  

Herefter har medlemslandenes udenrigsministre i Rådet i maj vedtaget en afgørelse om at indlede forhandlingerne med Storbritannien. Rådet har også vedtage såkaldte forhandlingsdirektiver om substansen i forhandlingerne. Endelig har Rådet udpege Europa-Kommissionen som forhandler på EU's vegne med chefforhandler Michel Barnier i spidsen. Selve forhandlingerne ventes at vare ca. 18 måneder.

Både EU og Storbritannien er tilsyneladende enige om, at det er vigtigt hurtigt at få afklaret de fremtidige forhold for de EU-borgere, der bor i Storbritannien, samt de britiske borgere der bor i de øvrige EU-lande. Der er også enighed om, at spørgsmålet om grænseforholdene mellem Storbritannien og Irland skal afklares hurtigt.

Der hvor der er uenighed, er bl.a. spørgsmålet om forhandlingsforløbet, hvor Storbritannien ønsker at forhandle vilkårene for udtrædelsen af EU parallelt med forhandlingerne om de fremtidige relationer mellem EU og Storbritannien, ønsker EU, at der er opnået tilstrækkelige fremskridt med hensyn til vilkårene for udtrædelsen, herunder Storbritanniens økonomiske forpligtigelser, før der kan blive tale om forhandlinger om de fremtidige relationer.

 

Kommissionens plan over forhandlingsforløbet

Kommissionens plan over forhandlingsforløbet

Forhandlingerne

I forbindelse med EU-topmødet den 15. december 2016 mødtes de 27 stats- og regeringschefer efterfølgende til en uformel middag, hvor organiseringen af Brexit-forhandlingerne fra EU's side blev drøftet og formuleret i en erklæring. EU's retningslinjer for den indholdsmæssige tilgang til forhandlingerne blev fastlagt på EU-topmødet for de 27 stats- og regeringschefer den 29. april 2017. 

Den britiske premierminister, Theresa May, fremlagde i en tale den 17. januar 2017 de overordnede principper og prioriteter for Storbritanniens forhandlinger om udtrædelse af EU. Principperne for forhandlingerne blev efterfølgende præciseret i en såkaldt hvidbog den 2. februar 2017.

Forhandlingerne i den såkaldte første fase blev indledt den 9. juni 2017, og der blev opnået en principiel enighed om vilkårene for Storbritanniens udtrædelse den 8. december 2017.

Brexit: principaftale om første del af forhandlingerne

Principaftale om første del af forhandlingerne:

- det økonomiske mellemværende
- rettigheder for EU-borgere i UK/EU
- grænsen mellem Irland og Nordirland  

Principaftalen om de tre emner i forhandlingernes såkaldte første fase sikrer, at forhandlingerne nu kan fokuseres om Storbritanniens fremtidige forhold til EU i form af bl.a. en handelsaftale samt en toårig overgangsordning.

Artikel 50-chefforhandlere. Foto: Rådet

Forhandlingsrunder i første fase:

- start: 19. juni
- anden runde: 17. juli
- tredje runde: 28. august
- fjerde runde: 25. september
- femte runde: 9. oktober
- sjette runde: 9. november.

Forhandlingerne var i den første fase organiseret omkring en række forhandlingsrunder om følgende emner:

- rettigheder for borgere i UK/EU
- det økonomiske mellemværende
- andre emner i forbindelse med udtrædelsen, som atomenergifællesskabet EURATOM og behandlingen af varer, der er bragt på det indre marked inden Storbritannien forlader EU. 

Hertil kommer spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland.

EU's stats- og regeringschefer vurderede på topmødet den 19.-20. oktober 2017, at man ikke havde opnået tilstrækkeligt med fremskridt i forhandlingerne om de nævnte emner, hvorfor forhandlingerne ikke kunne gå til den anden fase, hvor spørgsmålet om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU skal behandles.

Den 8. december 2017 blev der opnået enighed om en principaftale, der betyder, at Kommissionen anbefaler EU's stats- og regeringschefer at gå til anden fase af forhandlingerne. 

Stats- og regeringscheferne vil formelt tage stilling til spørgsmålet på EU-topmødet den 14.-15. december 2017.

Brexit

Milepæle i Brexit-forløbet

13. december 2017: Europa-Parlamentet vedtager en beslutning, der anbefaler, at fase to af brexitforhandlingerne indledes.

8. december 2017: EU og Storbritannien enige om en principaftale om forhandlingernes første fase, der sikrer tilstrækkelige fremskridt til, at forhandlingerne om fase to og dermed Storbritanniens fremtidige forhold til EU kan indledes, hvis Det Europæiske Råd på EU-topmødet den 14. december 2017 deler Kommissionens holdning. 

9. november 2017: En sjette runde af forhandlinger indledes i Bruxelles.

20. oktober 2017: EU's 27 stats- og regeringschefer slår på EU-topmødet fast, at der ikke er opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlingernes første fase til at gå til næste fase af forhandlingerne, hvor Storbritanniens fremtidige forhold til EU og eventuelle overgangsordninger skal forhandles. Spørgsmålet tages op igen på EU-topmødet til december. Der vil dog allerede nu blive indledt EU-interne forberedende drøftelser af den næste fase af forhandlingerne. 

3. oktober 2017: Europa-Parlamentet vedtager en beslutning, der siger, at der ikke er opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne til at gå til næste fase af forhandlingerne om Storbritanniens fremtidige forhold til EU og eventuelle overgangsordninger.

25. september 2017: Fjerde runde af forhandlingerne mellem EU og Storbritannien sættes i gang.

22. september 2017: Den britiske premierminister, Theresa May, holder en tale i den italienske by Firenze om det britiske syn på brexit-forhandlingerne og det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. 

11. september 2017: Det britiske underhus vedtager første del af det omfattende lovforslag, der bl.a. skal omdanne de gældende EU-regler til britisk lov ved udtrædelsen af EU.

28. august 2017: Tredje runde af forhandlingerne mellem EU og Storbritannien sættes i gang.

17. juli 2017: Anden runde af forhandlingerne mellem EU og Storbritannien sættes i gang.

19. juni 2017: Forhandlingerne starter formelt med det første møde mellem EU's chefforhandler Michel Barnier og hans britiske modpart David Davis. 

22. maj 2017: Rådet træffer beslutning om, at indlede forhandlingerne med Storbritannien samt at gøre Kommissionen til Brexit-forhandler. Samtidig vedtager Rådet grundlaget for forhandlingerne (forhandlingsdirektiverne). 

3. maj 2017: Europa-Kommissionen retter en formel henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlingerne. Henstillingen indeholder også et udkast til en mere detaljeret beskrivelse af EU's forhandlingsposition (de såkaldte forhandlingsdirektiver).

29. april 2017: EU's 27 stats- og regeringschefer vedtager de overordnede retningslinjer for Brexit-forhandlingerne på et EU-topmøde i Bruxelles. 

30. marts 2017: den britiske regering præsenterer en hvidbog om håndteringen af den britiske udtrædelse på den gældende lovgivning. Der lægges op til, så vidt som muligt, at videreføre den gældende EU-lovgivning efter udtrædelsen. 

29. marts 2017: den faste formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, får overleveret den formelle britiske anmodning om udmeldelse af EU efter EU-traktatens artikel 50.

20. marts 2017: den britiske regeringen melder ud, at aktiveringen af den formelle udmeldelsesprocedure vil ske den 29. marts 2017. 

13. marts 2017: begge kamre i det britiske parlament (House of Lords og House of Commons) afslutter behandlingen af lovforslaget om aktivering af den britiske udmeldelse fra EU. 

8. februar 2017: lovforslaget om aktivering af den britiske udmeldelse fra EU vedtages i det britiske underhus ”House og Commons”. 

2. februar 2017: den britiske regering fremlægger en såkaldt hvidbog over brexit-forhandlingerne.

26. januar 2017: den britiske regering fremlægger et lovforslag, som det britiske parlament skal godkende, før udmeldelsesprocessen formelt kan sættes i gang.

24. januar 2017: en afgørelse fra den britiske højesteret slår fast, at Storbritannien ikke kan aktivere den formelle udmeldelse fra EU (artikel 50-proceduren) uden først at få det britiske parlaments godkendelse.

17. januar 2017: Premierminister Theresa May skitserer i en tale de pejlemærker og prioriteter, der vil være ledende for de britiske forhandlinger om udmeldelsen af EU. 

2. oktober 2016: Premierminister Theresa May annoncerer, at den formelle ansøgning om udtrædelse af EU efter artikel 50 vil blive sendt inden udgangen af marts 2017.

13. juli 2016: Theresa May overtager posten som premierminister for Storbritannien.

24. juni 2016: David Cameron træder tilbage som premierminister i Storbritannien.

23. juni 2016: folkeafstemning i Storbritannien, hvor et flertal stemmer for, at Storbritannien forlader EU-samarbejdet. 

19. februar 2016: EU’s stats- og regeringschefer bliver på et EU-topmøde enige om indholdet i den nye ordning, som skal tilbydes til Storbritannien for fortsat medlemskab.

10. november 2015: David Cameron holder en tale, hvor han lover en folkeafstemning inden udgangen af 2017.

23. januar 2013: Den daværende britiske premierminister David Cameron holder en tale, hvor han lover en folkeafstemning om en ny ordning for Storbritannien i EU. 

Seneste nyheder om Brexit

14.12.2017
EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles

EU's stats- og regeringschefer skal på topmødet bl.a. drøfte det nye forsvarssamarbejde, migration, ØMU'en og brexit.

08.12.2017
Brexit: enighed om principaftale mellem EU og Storbritannien om vilkårene for udmeldelsen af EU

Aftalen sikrer tilstrækkeligt med fremskridt i forhandlingerne, så næste fase kan indledes, hvor det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal forhandles på plads. 

Britiske brev om aktivering af artikel 50 i EU-Traktaten

Formel britisk anmodning om udtrædelse af EU

Den britiske premierminister, Theresa May, anmodede i et brev den 29. marts 2017 formelt den faste formand for EU, Donald Tusk, om Storbritanniens udtrædelse af EU. Det sker konkret ved, at udmeldelsesproceduren i EU-Traktatens artikel 50 sættes i gang.

Erklæring om brexit-forhandlingerne fra EU-27

EU's tilgang til brexit-forhandlingerne

Selve forhandlingerne vil blive ledet af Kommis
-sionen med chefforhandler Michel Barnier i
spidsen.

Hertil kommer:
- en repræsentant fra EU-formandskabet
- repræsentanter fra formanden for Det
Europæiske Råd og Kommissionen, der vil
deltage i en støttefunktion i forhandlingerne.

EU har i december 2016 fastlagt den interne organisering af forhandlingerne med Storbritannien om udmeldelsen af EU efter en forventet anmodning og aktivering af den såkaldte artikel 50 i slutningen af marts 2017. I juni 2016 blev de 27 stats- og regeringschefer enige om den overordnede tilgang til spørgsmålet om brexit.

Brexit

Storbritanniens tilgang til brexit-forhandlingerne

Den britiske premierministers tale den
17. januar 2017 om principperne og
prioriteterne for forhandlingerne med EU
om Storbritanniens udtrædelse af EU 
indeholder 12 retningsgivende punkter.

1. Skabe vished om processen.
2. Tage kontrol over egne love.
3. Styrke forholdet mellem England, Wales, Skotland og Nordirland.
4. Sikre åbne grænser mod Irland.
5. Kontrol med antallet af personer der kommer til Storbritannien fra bl.a. EU.
6. Sikre rettighederne for EU-borgere i Storbritannien og briter i EU-landene.
7. Beskytte arbejdsrettigheder.
8. Forsøge at indgå en omfattende frihandelsaftale med EU.
9. Indgå handelsaftaler med andre lande.
10. Fortsat samarbejde inden for videnskab, forskning og teknologi.
11. Samarbejde i kampen mod kriminalitet og terrorisme.
12. Sikre et jævnt og ordnet farvel til EU.

De 12 punkter er uddybet i en såkaldt hvidbog med titlen "The United Kingdom’s exit from and new partnership with the European Union".

Fra dansk side er der naturligvis også fokus på forhandlingerne og de særlige danske interesser, der er på spil i forhold til Storbritannien. For netop at kunne følge forhandlingsprocessen tæt, har Folketinget nedsat en såkaldt Brexit-følgegruppe med medlemmer fra Folketingets Europaudvalg og Det Udenrigspolitiske Nævn.
Brexit-følgegruppen på besøg i Bruxelles den 23. marts 2017

Folketingets Brexit-følgegruppen 

Følgegruppen består af 22 medlemmer,
der kommer fra Folketingets Europaudvalg
og Det Udenrigspolitiske Nævn.  

Følgegruppen var den 23. marts 2017 på besøg i Bruxelles for at tale med forskellige aktører i brexit-processen. Her ses medlemmer af gruppen sammen med Mairead McGuiness, der er irsk medlem af Europa-Parlamentet. 

Folkeafstemningen 

Den 23. juni stemte briterne om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Valget var mellem at forlade EU ("Leave") eller blive i EU på et nyt grundlag ("Remain").

Det blev et "leave" altså et flertal bag ønsket om at forlade EU med 51,9 % af stemmerne mod 48,1 % stemmer for at blive i EU. Valgdeltagelsen blev på 72,2 %.

Resultat af folkeafstemningen

 

Den 23. juni stemte briterne om Storbritanniens fremtidige forhold til EU - at forlade EU ("Leave") eller blive i EU på et nyt grundlag ("Remain").

Det blev et "leave" altså et flertal bag ønsket om at forlade EU med 51,9 % af stemmerne mod 48,1 % stemmer for at blive i EU. Valgdeltagelsen blev på 72,2 %.

Ved folkeafstemningen kunne næsten 46,5 mio. deltage fordelt på de 382 afstemningsområder. Afstemningsområdet udgøres af England (38.956.824), Skotland (3.986.898), Wales (2.270.743), Nordirland (1.260.955) og Gibraltar (24.117).

Resultatet af folkeafstemningen fordelt på de enkelte områder kan ses på det officielle afstemningskontors internetside ved at klikke på billedet herunder.

Afstemningsstatistik

Spørgsmålet i folkeafstemningen

"Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?"

Svarmuligheder:

  • "Remain a member of the European Union". 
  • "Leave the European Union".

Fra EU's top, repræsenteret ved den faste formand Donald Tusk, opfordres der til en bredere refleksionsproces i EU efter resultatet af den britiske folkeafstemning. Det fremgår af den første kommentar fra Tusk efter, at der var vished om resultatet af folkeafstemningen.

Donald Tusk, formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, den nederlandske premierminister og tidligere frontfigur for EU-formandskabet, Mark Rutte, og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har efterfølgende udsendt en fælles pressemeddelelse. I pressemeddelelsen opfordres Storbritannien til - så hurtigt som muligt - at følge op på afstemningsresultatet ved at indlede udmeldelsesproceduren under EU-traktatens artikel 50.

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og udenrigsminister, Kristian Jensen, afholdte den 24. juni 2016 et pressemøde i Statsministeriet, hvor de kommenterede på det britiske afstemningsresultat. Her udtrykte de, at de var bedrøvede over resultatet af den britiske folkeafstemning, men at det ligeledes er vigtigt at respektere det britiske folks beslutning. Samtidig understregede de, at de ikke ønsker samme vej for Danmark, da de mener, at det stadig er i Danmarks interesse at forblive i EU.

 

Statsminister, Lars Løkke Rasmussens, kommentar til det britiske valgresultat:

”Vi må respektere det valg, som et flertal i den britiske befolkning har truffet. Jeg vil samtidig ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det er et meget trist resultat for Europa og for Danmark. Det er nu op til den britiske regering at fastlægge den videre vej for Storbritannien. Jeg håber, at Storbritannien fortsat ønsker at bevare tætte relationer til EU.

Det britiske afstemningsresultat rokker ikke ved, at Danmark hører hjemme i EU. EU er Danmarks bedste mulighed for at påvirke den verden, vi på godt og ondt er en del af. Vi kan gøre nogle ting bedre alene, men vi er stærkere sammen. Danmark og dansk økonomi er dybt afhængig af det europæiske fællesskab.

De seneste tre folkeafstemninger i Storbritannien, Nederlandene og Danmark skal give anledning til eftertanke og handling. I befolkningerne eksisterer der en skepsis mod EU. Det må vi som beslutningstagere i EU tage meget alvorligt.

Det kræver en ekstraordinær indsats at genvinde borgernes tillid og opbakning til det europæiske samarbejde. EU skal fokusere på de store problemer, som optager Europas befolkninger, men holde sig fra områder, hvor medlemsstaterne kan gøre det bedre selv. Jeg vil nu afvente den britiske regerings udmelding om, hvad Storbritannien nu agter at gøre. Og så ser jeg frem til at diskutere situationen med mine europæiske kolleger på EU-topmødet i næste uge.”


Udenrigsminister, Kristian Jensens, kommentar til det britiske valgresultat:

”Den britiske befolkning har truffet et valg. Det valg respekterer jeg selvfølgelig. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg er ærgerlig over resultatet. Det er en trist dag for EU, Danmark og ikke mindst for det forpligtende internationale samarbejde, hvor man i fællesskab finder løsninger på de sager, der bedst løses på tværs af grænser.

Den britiske beslutning ændrer ikke på, at Danmark er og forbliver medlem af EU. Det er i vores klare interesse – Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde – også selvom Storbritannien ikke er med. Nu må vi høre, hvad Storbritannien ønsker af det videre forløb.

Afstemningen viser, som jeg har sagt gentagne gange, at EU har brug for at reformere sig og blive mere fokuseret på at levere konkrete resultater for borgerne. Jeg mener, at EU skal fokusere på vækst og jobskabelse, samarbejde om at kontrollere migration, sikkerhed i form af tæt politimæssig samarbejde, samt bekæmpelse af terrorisme."

Med de britiske borgeres nej til et fortsat medlemskab af EU, kan den britiske regering nu vælge at udtræde af det europæiske samarbejde. Det vil sætte to processer i gang, som vil køre parallelt: en udtrædelsesproces og en forhandling om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. 

Udtrædelsesprocessen

Generelt må hvert EU-medlemsland beslutte sig for at udtræde af EU. Udtrædelsesprocessen er fremlagt i EU-Traktatens artikel 50 og foregår i fire trin. 

1. Meddelelse til det Europæiske Råd
Efter et land har besluttet sig for at udtræde af EU, skal landet meddele det til Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd består af EU-landenes stats- og regeringschefer. Der fremgår ingen tidsfrist af artikel 50. Det betyder, at landet, der gerne vil udtræde, selv må bestemme, hvornår udtrædelsesprocessen skal starte.

2. Forhandlingsmandat til Kommissionen
Det Europæiske Råd træffer en enstemmig beslutning om retningslinjerne for en forhandling af en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. Det er Europa-Kommissionen, der skal føre forhandlingerne på EU’s vegne. Europa-Kommissionen får forhandlingsmandatet fra Ministerrådet. Ministerrådet kan derudover udnævne en chefforhandler og et team af forhandlere.

3. Forhandlingerne
Forhandlingerne om en udtrædelsesaftale følger proceduren, der gælder for forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande. Det er Europa-Kommissionen, der forhandler på EU’s vegne med Storbritannien. Men Kommissionen kan få støtte af EU-ambassadørerne, som sidder i COREPER, De Faste Repræsentanternes Komité. Via en interinstitutionel aftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet kan Europa-Parlamentet deltage i forhandlingerne som observatør.

4. Afstemning
Europa-Parlamentet skal godkende udtrædelsesaftalen og Ministerrådet skal vedtage den med superkvalificeret flertal efter proceduren fastlagt i artikel 238, stk. 3 litra b TEUF. Storbritannien må ikke stemme i Rådet.

Artikel 50 fastsætter, at forhandlingerne skal være afsluttet inden for to år. Hvis denne tidsramme bliver overtrådt, vil Storbritanniens medlemskab automatisk ophøre. Men det Europæiske Råd kan med enstemmighed efter aftale med Storbritannien beslutte sig for at forlænge tidsrammen.

Storbritanniens status under forhandlingerne

Under udtrædelsesprocessen forbliver Storbritannien et medlemsland med de samme rettigheder og forpligtelser som de andre EU-medlemslande. Til hver tid under processen kan Storbritannien beslutte sig for at afbryde processen.

Europa-Parlamentet debat den 28. juni 2016

Debat i Europa-Parlamentet

Den 28. juni 2016 blev der holdt en ekstraordinær forsamling i Europa-Parlamentet for at diskutere det britiske afstemningsresultat, samt for vedtage en resolution, der udtrykte Parlamentets holdning til udkommet af den britiske folkeafstemning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Folketingets behandling

I Folketinget fik regeringen opbakning til at støtte EU's tilbud til Storbritannien på et møde i Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2016. Efter selve folkeafstemningen orienterede statsminister Lars Løkke Rasmussen den 30. juni 2016 om det EU-topmøde den 28.-29. juni 2016, hvor den daværende britiske premierminister David Cameron havde fortalt de øvrige 27 stats- og regeringschefer om udfaldet af folkeafstemningen. 

Fakta om Storbritannien i EU

- EU-medlem siden 1973

- befolkning på 64 mio.

- 12,6 % af EU's befolkning

- 73 medlemmer i Europa-Parlamentet

- har et retsforbehold (tilvalgsordning)

- har et euroforbehold

- deltager ikke i grænsesamarbejdet Schengen

- 45 % af eksporten går til EU

- 53 % af importen kommer fra EU

- står for 17,3 % af EU's samlede produktion

- betaler 14 % af bidragene til EU-budgettet.

Storbritannien og EU

Senest opdateret: [14.12.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik