Fra fælles direktiv til dansk lov

Et direktiv gælder ikke direkte, først skal Folketinget vedtage en lov, eller ministeren skal udstede en bekendtgørelse.

Et billede af Folketingssalen.
Større

Når EU har vedtaget et direktiv, skal det ofte omsættes til national lovgivning før det gælder i medlemsstaterne. Man taler om, at et land implementerer EU-regler i national lovgivning, når landet gennemfører fælles EU-regler. 

Det er ikke alle EU-regler, som skal implementeres. De to mest almindelige typer af EU-regler er forordninger og direktiver. Når EU vedtager en forordning gælder den direkte i medlemslandene. Det betyder, at en forordning kan anvendes umiddelbart af danske domstole og andre myndigheder. Sådan er det ikke med direktiver. Direktiver er en slags rammelove. De fastlægger et fælles mål, der skal nås i alle EU’s medlemslande, men det er overladt til medlemslandene at bestemme, hvordan de vil opnå målet og gennemføre direktivet.

Reglerne i direktiver gælder først, når medlemslandene har indført dem i deres nationale lovgivning – altså implementeret dem. Det er ikke selve direktiverne, som gælder for borgerne i medlemslandene, men de nationale love, som gennemfører indholdet af direktiverne. 

Der er både et praktisk og et politisk hensyn, når EU vedtager regler, som medlemslandene efterfølgende skal gennemføre i deres nationale lovgivning, istedet for at vedtage regler, som gælder direkte for borgere og virksomheder. 
  • Der er et praktisk hensyn, da det er lettere efterfølgende at anvende de fælles regler, når de er indføjet i de relevante eksisterende love i det enkelte land. 
  • Der er et politisk hensyn, fordi et direktiv giver en anelse mere åbne rammer for, hvordan reglerne præcis skal fortolkes og gennemføres i det enkelte land.

Europa-Kommissionen skal kontrollere, at medlemslandene overholder EU's fælles regler. Det indbærer bl.a. en kontrol af, at medlemslandene gennemfører direktiver korrekt og til tiden. Kommissionen kan anlægge en retssag mod en medlemsstat, hvis medlemsstaten ikke implementerer et direktiv inden for tidsfristen, eller hvis implementeringen er mangelfuld. 

Medlemslandene har for det meste en frist på 2-3 år til at gennemføre et direktiv. Kommissionen skal orienteres, når bestemmelserne i direktivet er på plads i den nationale lovgivning. Danmark hører til blandt de lande, som gennemfører de fleste direktiver til tiden. Det betyder, at Danmark havner i færre retssager end mange af de andre lande.

I den internationale debat bliver overimplementering også kaldt ”gold-plating”, fordi der bliver lagt et ekstra lag guld ovenpå reglerne. Det betyder, at et medlemsland gennem national lovgivning vælger at gå videre end det, EU-reglerne kræver. Et eksempel, hvor Danmark går videre end EU-reglerne kræver, er landbrugsområdet, hvor Danmark har indført striksere regler for brug af pesticider. Nogle erhvervsorganisationer frygter, at det fører til at virksomheder skal overholde flere krav end deres europæiske konkurrenter og at det dermed forringer den danske konkurrenceevne i forhold til de øvrige EU-lande. Regeringen har i 2015 nedsat et EU-implementeringsråd, som skal overvåge, at EU-reguleringen ikke skaber for store byrder for det danske erhvervsliv.  

Læs mere her:
- eu.dk: De fem principper, regeringen vil bruge på implementering af ny EU-lovgivning, der har erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder 

EU's såkaldte habitatregler er et eksempel på et direktiv, som Danmark har gennemført.

Danmark har udvalgt flere end 250 naturområder, som vi vil sikre en ekstra beskyttelse, de såkaldte habitatområder. Habitatområderne skal bl.a. beskytte naturtyper, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde og dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne. Alle EU's medlemslande har tilsvarende udpeget habitatområder. Arbejdet med habitatområderne går helt tilbage til 1992, hvor EU vedtog det såkaldte habitatdirektiv. Medlemslandene kan selv afgøre, hvilke naturområder de vil udpege, og hvordan de vil beskytte dem. Nogle lande har valgt at frede områderne helt, mens andre lande har tilladt turisme og økologisk landbrug i og omkring områderne.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik