Suverænitet er retten til at bestemme

Suverænitetsafgivelse er et tilbagevendende tema i de EU-kritiske debatter og handler konkret om, at vi overdrager vores nationale ret til selv at bestemme over vores land, når vi overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til EU.

En åben hånd der rækker frem, som skal symbolisere afgivelsen af suverænitet.

Danmark afgiver suverænitet til EU 

Suverænitet er den formelle ret til at bestemme selv. Suverænitetsafgivelse sker når Danmark overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til en international organisation som f.eks. EU.

Suverænitetsafgivelse skal sikre europæisk samhørighed 

Danmark deltager i forskellige former for internationalt samarbejde, som ikke har betydning for vores suverænitet. Ofte kan vi principielt selv vælge, om internationale aftaler skal overholdes i Danmark, men det er anderledes med vores medlemskab af EU. EU er et forpligtende samarbejde mellem medlemslandene, hvor der bliver vedtaget fælles lovgivning, der skal sikre en større europæisk samhørighed. Danmark har flere gange afgivet suverænitet, således at EU's regler gælder i Danmark så snart de bliver vedtaget i EU.

Danmark har dog fastholdt suverænitet på en række områder, og indgår i dag i EU-samarbejdet med fire forbehold. Danmark står uden for samarbejdet om forsvar, euroen, den overstatslige retspolitik og at unionsborgerskabet ikke erstatter det nationale borgerskab. 

Læs mere om de danske forbehold

Konkret afgiver Danmark suverænitet, når vi godkender nye traktater, som udvider samarbejdet i EU. Grundlovens definition af suverænitet er tydeligst, hvis man ser på forskellen mellem EU og FN.

FN vedtager regler, som gælder for Danmark

FN’s sikkerhedsråd besluttede i 2001, at medlemsstaterne skal kunne »indefryse« midler, som tilhører terrorister. Et halvt år senere vedtog Folketinget lovforslag L35, hvor de nye bestemmelser blev indskrevet i straffeloven. Danmarks medlemskab af FN forpligter os til at gennemføre sikkerhedsrådets resolutioner i dansk lovgivning. Men vi har ikke overladt vores suverænitet, blot fordi Danmark er forpligtet til at følge regler, som er besluttet uden for Danmark.

EU vedtager regler som gælder direkte for dig 

EU kan vedtage regler, som direkte gælder for os som borgere og de virksomheder, som f.eks. laver vores tøj, mad eller biler. EU kan altså vedtage regler, som ikke først skal igennem Folketinget eller alle de andre nationale parlamenter. Det gør EU til noget særligt. Og det er derfor, at vi flere gange har skulle afgive suverænitet til EU.

  • Mellemstatsligt: Når Danmark forpligter sig til at gennemføre regler, som Folketinget efterfølgende skal omsætte til dansk lovgivning, så anvendes grundlovens § 19. Med den bestemmelse er bl.a. åbnet for dansk medlemskab af FN og Europarådet. Og beslutninger fra de to organisationer skal derfor først vedtages som en ny lov i Folketinget, før de gælder for borgere i Danmark.
  • Overstatsligt: Når Danmark overlader til en international organisation f.eks. at vedtage regler, som gælder direkte i Danmark, så anvendes grundlovens § 20. Med den bestemmelse er bl.a. åbnet for dansk medlemskab af EU. Og beslutninger, som tages i EU gælder derfor direkte for borgere og virksomheder uden, at de først skal igennem Folketinget.
EU kan mere end at vedtage regler, og grundlovens bestemmelse om at overlade suverænitet er derfor også brede. Det hedder:

Grundlovens § 20:

Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

 ”Rigets myndigheder” er  regeringen og domstole, og de tre har den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det står i grundlovens §3. 

Det skulle være lettere at tage beslutninger i EU. Det var et af de vigtige mål med Lissabontraktaten. Med flere lande rundt om bordet i Ministerrådet kunne det blive sværere at nå frem til enighed, hvis hvert enkelt land havde mulighed for at blokere en beslutning. Landene ændrede derfor på stemmereglerne, så de inden for flere politikområder ikke længere skulle tage beslutninger med enstemmighed, men med kvalificeret flertal. Det betød, at Danmark på udvalgte områder mistetde sin vetoret.
 
Danmark har ikke overdrager mere suverænitet til EU med Lissabontraktaten, uanset de ændrede stemmeregler i Ministerrådet. Det kan man læse i den undersøgelse, som Justitsministeriet lavede forud for Folketingets godkendelse af traktaten. Det medførte en del spørgsmål til EU-Oplysningen og debat i Folketingets Europaudvalg.
 
Forklaringen er dog meget enkel: Folketinget har som udgangspunkt den lovgivende magt i Danmark. Men den lovgivende magt ligger ikke længere i Folketinget, hvis en dansk minister kan sidde i Ministerrådet og vedtage love, der gælder direkte i Danmark. Og i den sammenhæng er det ikke afgørende, om ministeren har vetoret eller ej.
 
Dvs. nårLissabontraktaten ændre stemmereglerne i Ministerrådet, så overlader vi ikke mere lovgivende magt. På de områder, hvor stemmereglerne blev ændret, kunne Ministerrådet allerede vedtage lovgivning før Lissabontraktaten. Og på de områder har Danmark altså allerede overdraget suverænitet.
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik