Suverænitet

Suverænitetsafgivelse er et tilbagevendende tema i den danske EU-debat. Konkret handler debatten om, at Danmark overdrager national ret til at bestemme over Danmark, lovgivende, udøvende og dømmende magt overdrages til EU.

En åben hånd der rækker frem, som skal symbolisere afgivelsen af suverænitet.
Større

 

Suverænitetsafgivelse som sikring af europæisk samhørighed 

EU er et forpligtende samarbejde mellem medlemslandene. I EU vedtages der fælles lovgivning, som skal sikre europæisk samhørighed, og derfor har Danmark flere gange afgivet suverænitet, så EU-reglerne gælder i Danmark, så snart de er vedtaget i EU. Det er det specielle ved EU som internationalt samarbejde. Danmark deltager nemlig i flere forskellige former for internationalt samarbejde, som ikke har betydning for vores suverænitet, fordi vi ofte principielt set kan selv vælge, om internationale aftaler skal overholdes i Danmark. Bare ikke med EU. Imidlertid har Danmark fastholdt suveræniteten på de områder, der er indbefattet af de fire danske forbehold

Læs mere om de danske forbehold

Forskellen på suverænitet i forhold til FN og EU

Konkret afgiver Danmark suverænitet, når vi godkender nye traktater, som udvider samarbejdet i EU. Grundlovens definition af suverænitet er tydeligst, hvis man ser på forskellen mellem EU og FN.

FN's regler i Danmark

FN’s sikkerhedsråd besluttede i 2001, at medlemsstaterne skal kunne »indefryse« midler, som tilhører terrorister. Et halvt år senere vedtog Folketinget lovforslag L35, hvor de nye bestemmelser blev indskrevet i straffeloven. Danmarks medlemskab af FN forpligter os til at gennemføre sikkerhedsrådets resolutioner i dansk lovgivning. Vi har dog ikke overladt vores suverænitet, blot fordi Danmark er forpligtet til at følge regler, som er besluttet uden for Danmark. Reglerne skal nemlig vedtages i Danmark, før de gælder.

EU's regler i Danmark

EU kan vedtage regler, som direkte gælder for os som borgere og virksomheder. EU kan altså vedtage regler, som ikke først skal igennem Folketinget eller alle de andre nationale parlamenter. Det gør EU til noget særligt, og det er også det, der er forskellen mellem FN’s regler og EU’s regler. På grund af EU’s mulighed for at vedtage gældende love, har vi flere gange skullet afgive suverænitet til EU.

Mellemstatslig: Når Danmark forpligter sig til at gennemføre regler, som Folketinget skal omsætte til dansk lov. Til denne type samarbejde anvendes grundlovens § 19. Beslutninger fra mellemstatslige organisationer skal derfor først vedtages som en ny lov i Folketinget, før de gælder for borgere i Danmark. F.eks. er FN en mellemstatslig organisation, fordi FN’s regler skal vedtages af Folketinget, før de er dansk lov og gælder i Danmark. 

Overstatslig: Når Danmark overlader til en international organisation f.eks. at vedtage regler, som gælder direkte i Danmark. Til denne type samarbejde anvendes grundlovens § 20. Med den bestemmelse er der bl.a. åbnet for dansk medlemskab af EU. Beslutninger, som tages i EU, gælder derfor direkte for borgere og virksomheder uden, at de først skal igennem Folketinget.
 

EU kan mere end at vedtage regler, og grundlovens bestemmelse om at overlade suverænitet er derfor også brede.

 Det hedder:
Grundlovens § 20:

Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. 

Rigets myndigheder er regeringen og domstole, og de tre har den lovgivende, udøvende og dømmende magt. §20 betyder dermed, at både lovgivende, udøvende og dømmende magt kan overlades til EU, hvilket ses ved eksempelvis EU-lovgivning og EU-Domstolen.

 
Det skulle være lettere at tage beslutninger i EU. Det var et af de vigtige mål med Lissabontraktaten. Med flere lande rundt om bordet i Ministerrådet kunne det blive sværere at nå frem til enighed, hvis hvert enkelt land havde mulighed for at blokere en beslutning. Landene ændrede derfor på stemmereglerne, så de inden for flere politikområder ikke længere skulle tage beslutninger med enstemmighed, men med kvalificeret flertal. Det betød, at Danmark på udvalgte områder mistede sin vetoret.
 
Danmark har ikke overdraget mere suverænitet til EU med Lissabontraktaten, selvom stemmereglerne i Ministerrådet blev ændret. Det kan man læse i den undersøgelse, som Justitsministeriet lavede forud for Folketingets godkendelse af traktaten. Det medførte en del spørgsmål til EU-Oplysningen og debat i Folketingets Europaudvalg.
 
Forklaringen er dog meget enkel. Folketinget har som udgangspunkt den lovgivende magt i Danmark. Med suverænitetsafgivelse er den lovgivende magt nu ikke alene i Folketinget, når en dansk minister kan sidde i Ministerrådet og vedtage lovgivning, der gælder direkte i Danmark. I den sammenhæng er det ikke afgørende, om ministeren har vetoret eller ej. Det vil sige, at når Lissabontraktaten ændrer stemmereglerne i Ministerrådet, overlades ikke mere lovgivende magt. På de områder, hvor stemmereglerne blev ændret, kunne Ministerrådet allerede vedtage lovgivning før Lissabontraktaten, så her har Danmark altså allerede overdraget suverænitet.

Senest opdateret: [17.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik