Indflydelse i EU

Det danske demokrati er bygget ind i EU’s politiske system med flere formelle veje til politisk indflydelse.

Danmark i EU
Større


Den danske regering: Danmarks interesser i EU varetages af regeringen særligt igennem Ministerrådet, hvor danske ministre mødes med kollegaer fra de andre lande. Danmark er normalt hurtig til at sætte vores mål og foreslå kompromisser, som også kan tilgodese andres mål. Det kan give indflydelse.

Folketinget: Folketingets vigtigste opgave i europæisk politik er at godkende alle væsentlige aftaler, som regeringen ønsker at indgå i Ministerrådet. Partiernes EU-ordførere har i Folketingets Europaudvalg afgørende indflydelse på Danmarks forhandlinger i Bruxelles.

Europa-Parlamentet: Principielt set har Danmark ikke indflydelse i Europa-Parlamentet. Det har de danske europaparlamentarikere. De stemmer undertiden det samme, men det er mere almindeligt, at de har forskellige politiske opfattelser af, hvad der er bedst for Danmark. Europaparlamentarikernes indflydelse er særlig stor, når de får til opgave at være tovholder for hele parlamentets forhandlinger med ministerrådet om et lovforslag.

Der gælder som hovedregel det samme for alle der søger indflydelse, uanset om man er en lille interesseorganisation, en dansk minister eller sågar en britisk premierminister: Det hjælper med brede alliancer, gode argumenter, timing og hårdt arbejde.

500 millioner mennesker fra 28 forskellige lande skal alle leve med EU’s fælles love og regler. EU arbejder derfor med små skridt og bred enighed. Det vil sige, at rigtig mange mennesker er med til at bestemme og forhandle kompromisser undervejs fra idé til lov. For at få indflydelse skal man komme med europæiske løsningsforslag, som går på tværs af lande og tager hensyn til mange forskellige interesser.

Dernæst er det vigtigt, at man tidligt afklarer sine mål. I takt med at landene nærmer sig hinanden i forhandlingerne, bliver det gradvis sværere at påvirke resultatet. Når formandskabet i Ministerrådet får opbakning fra en større gruppe lande til et kompromis, har hvert enkelt land ofte haft en dialog internt i deres regering om forslaget, og den enkelte regering har måske fastlagt en holdning på tværs af forskellige partier. Der er derfor mange, som skal ændre holdning, hvis man har en modstridende holdning og er sent ude.

EU fungerer på mange områder helt anderledes end i 1973, da Danmark blev medlem af EF, som samarbejdet hed dengang. 

Der var ni lande. Og det vil sige, at der var ni ministre til møderne i Ministerrådet. De mødtes og forhandlede om færre fælles politikområder, og som hovedregel traf de beslutninger i enstemmighed. Det vil sige, at hvert enkelt land kunne nedlægge veto mod forslag, de ikke brød sig om. Derudover behøvede landene ikke at tage særlige hensyn til de politiske holdninger i Europa-Parlamentet, for Parlamentet havde ingen indflydelse på lovgivningen. Eurpaparlamentarikerne kunne sige, hvad de syntes om de forslag, landene behandlede i Ministerrådet, men ministrene behøvede ikke lytte. Et flertal i Folketingets Europaudvalg havde altså dengang mulighed for at blokere for en beslutning, de andre lande ønskede at tage.

Efter EU i dag er udvidet til 28 medlemslande er stemmereglerne som hovedregel sådan, at et enkelt land ikke længere kan blokere for et forslag. Europa-Parlamentet er medlovgiver, og landene skal derfor også være enige med europaparlamentarikerne.

Europakort

I Danmark har Folketinget 179 medlemmer. Medtæller man deres kollegaer fra EU's andre medlemslande, er der i alt 10.000 medlemmer af de nationale parlamenter.

EU's love og regler vedtages af medlemmerne i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, men der er altså mange, som indirekte eller formelt er med i beslutningsprocessen.

Forslag til dig på eu.dk


Sideansvarlig: Mongin Forrest

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik