Folketingets Europaudvalg

Europaudvalgets opgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik. Europaudvalget skal godkende, når danske ministre forhandler i Ministerrådet.

Europaudvalget
Større

Europaudvalgets mødeværelse

Mødeværelse for Europaudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn. Malerier af Per Kirkeby (Værelse 2-133).


Folketingets arbejde med EU-politik er centreret om Europaudvalget. Det er den danske regering, der forhandler på Danmarks vegne i Ministerrådet. Europaudvalgets opgave er at sikre en parlamentarisk kontrol med de danske ministres forhandlinger. I praksis betyder det, at udvalget kan forhindre, at regeringen træffer beslutninger af større rækkevide for Danmark.

Arbejdet i Folketingets Europaudvalg følger arbejdet i EU. De vigtigste punkter på Europaudvalgets dagsorden er f.eks. de møder, der holdes i EU's Ministerråd. De danske ministre skal præsentere de emner, der skal drøftes på Ministerrådsmøder, for Europaudvalget. Der er særlig fokus på de sager, der kan få stor betydning for Danmark.

Europaudvalgets opgaver

Europaudvalget fører kontrol med den danske regerings EU-politik. D.v.s. udvalget godkender regeringens oplæg til forhandlinger i Ministerrådet i sager af større rækkevidde. Udvalget fører også kontrol med Kommissionen og undersøger, at nye forslag til fælles lovgivning er inden for EU’s kompetencer.  

Særlige karakteristika ved Europaudvalget

I Europaudvalget repræsenterer hvert partis ordfører det antal mandater, som partiet har i Folketinget. Udvalgets holdning til ministerens forhandlingsoplæg udtrykker dermed også hele Folketingets holdning.

Europaudvalgets organisering

Udvalget mødes næsten hver fredag året rundt. Samarbejdet med regeringen er beskrevet i nærmere detaljer aftalt i en række beretninger.

Europaudvalgets arbejdssteder

Udvalget mødes på Christiansborg. 

Næste udskiftning i Europaudvalget

Udvalgets medlemmer skiftes løbende, når partierne bytter om på ordførerposterne eller blot i forbindelse med en enkelt sag, hvor et andet medlem skal have ordet. Derudover udskiftes hele udvalget efter et folketingsvalg.

Deltag eller følg en sag i Europaudvalget

Du kan komme ind og forelægge en sag for Europaudvalget – det gælder både, hvis du kommer på vegne af en organisation, eller hvis du kommer som privatperson. Du kan følge udvalgets vigtigste sager via Folketingets statusblade for EU-forslag - se under forslag til dig på eu.dk. Du kan også følge udvalgets møder, som er åbne og TV-transmitteres, enten på Folketingets TV-kanal eller på ft.dk.

Europaudvalgets medlemmer 

Der er 29 medlemmer af Folketingets Europaudvalg. Det er partiernes EU-ordførere og deres stedfortrædere. 

Kontrol med regeringen - mandat til ministre

Europaudvalget fører kontrol med den danske regerings EU-politik. I alle vigtige sager skal en dansk minister have opbakning i form af et såkaldt mandat fra et flertal i Europaudvalget inden forhandlinger eller afstemninger i EU's Ministerråd. Det er regeringen, der vurderer om en sag er af "større rækkevidde" for Danmark og derfor kræver udvalgets opbakning. Ministeren forelægger sit forhandlingsoplæg mundtligt for udvalget. Ministeren har formelt udvalgets opbakning (mandat), hvis der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. I sager, som regeringen skønner er væsentlige for Danmark, orienterer ministeren udvalget i stedet enten mundtligt eller skriftligt.

Kontrol med Kommissionen - nærhedsprincippet

Folketinget kontrollerer også Kommissionen og undersøger, om nye forslag til fælles lovgivning er inden for EU’s kompetencer.  Folketinget kan gå sammen med parlamenter fra de andre medlemslande og give Kommissionen et gult kort, hvis et forslag overskrider EU's beføjelser og strider mod reglerne om at love skal vedtages tættest muligt på borgerne.  Får Kommissionen et gult kort skal det overveje forslaget på ny.

Europaudvalget mødes som regel hver fredag året rundt med undtagelse af august. Sagerne på Europaudvalgets dagsorden er i vid udstrækning bestemt af de sager, som den følgende uge er på dagsordenen til EU's forskellige Ministerrådsmøder.

Medlemmerne af Europaudvalget får inden mødet et oplæg fra alle de ministre, som skal Bruxelles og deltage i ministerrådsmøder. Ministrene præsenterer alle de sager, der skal forhandles eller stemmes om. Og ministrene præsenterer samtidig et oplæg til, hvordan regeringen ønsker at forhandle og stemme.

Folketingets fagudvalg har ofte ministrene i samråd inden fredagens europaudvalgsmøde.

Organiseringen af arbejdet i udvalget og reglerne for orienteringen af udvalgsmedlemmerne er forhandlet i aftaler mellem Folketinget og skiftende regeringer.

De danske ministre må ikke drage til Bruxelles og stemme om vigtige forslag uden mandat fra Europaudvalget. Grafikken her viser de enkelte partiers støtte til de forskellige ministre i Folketingsåret 2012-13.

Mandater12-13

Opgørelsen er baseret på Europaudvalgets beslutningsreferater i folketingsåret 2012-2013, hvor der var 75 forhandlingsoplæg. Beslutningsreferaterne fra Europaudvalget registrerer kun partiernes modstand mod de enkelte forhandlingsoplæg

Danmark har tradition for en særlig stærk parlamentarisk kontrol med regeringens EU-­politik. Der er få andre lande i EU, hvor landets parlament skal godkende regeringens forhandlinger i Ministerrådet. Den danske tradition sikrer demokratisk indflydelse, men det er måske ikke det væsentligste formål. Danmark har tradition for mindretalsregeringer, og det er vigtigt for skiftende ministre, at de har opbakning til deres forhandlinger i Bruxelles. En minister fra en mindretalsregering kan være nødt til at rådføre sig med partierne uden for regeringen, for at sikre sig, at partierne efterfølgende vil bakke op og vedtage de love og regler, som regeringen har forpligtet Danmark til at gennemføre. Med Europaudvalgets mandater sikrer den siddende regering løbende, at et flertal af Folketingets medlemmer står bag regeringens EU­-politik.

Nogle fagudvalg indkalder en minister i samråd inden ministeren skal i Europaudvalget og have et mandat til forhandlinger i Ministerrådet.

Folketinget har samlet kontrollen med regeringens EU-politik i et enkelt udvalg, Europaudvalget. Det har både en historisk og praktisk forklaring. Tidligere var det europæiske samarbejde koncentreret om et fællesmarked med tilgrænsende politikker. Den gang oprettede Folketinget Markedsudvalget, som stod for at kontrollere markedspolitiske spørgsmål og give ministre forhandlingsmandater. Indholdet i mange af sagerne på udvalgets dagsorden lignede hinanden, og medlemmerne fik derudover en stor indsigt i Ministerrådets arbejde og mulighederne for at kontrollere regeringens ageren.

I dag er EU-samarbejdet udvidet til at omfatte en masse meget forskellige politikker. Fra minimumsstraffe for terror over dyretransport, sociale hensyn i offentlige udbud til refusion af udgifter for sygehusbehandling i andre lande. Det gør det vanskeligere for medlemmerne af Europaudvalget at have indsigt i de enkelte sager, derfor spiller Folketingets fagudvalg en større rolle. Så medlemmerne af f.eks. Sundhedsudvalget kalder sundhedsministeren i samråd inden denne skal af sted til Bruxelles og forhandle fælles regler for refusion af udgifter for grænseoverskridende sundhedsydelser.

EU må kun lovgive om emner, der er beskrevet i EU’s traktater. Beslutninger i EU skal altid træffes på lavest mulige niveau og så tæt på borgerne som muligt. EU må altså ikke lovgive, hvis målet med loven bedre kan opfyldes på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Det er Folketingets opgave at sikre, at Kommissionen overholder den regel. Den opgave deler Folketinget med de andre nationale parlamenter – man siger, de vogter over nærhedsprincippet.

Europaudvalget udvælger en række forslag, som Folketinget ønsker at undersøge ekstra grundigt, for at sikre at forslagene overholder nærhedsprincippet. Det er fagudvalgene, som står for den første behandling af forslagene, og hvis der er forhold som giver anledning til kritik af Kommissionens forslag, så udarbejder udvalget en udtalelse til Europaudvalget, som kan sende den videre til Kommissionen.

Folketinget har otte uger til at sende en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis Folketinget mener, at et forslag overskrider EU's beføjelser og strider med nærhedsprincippet. Hvis en tredjedel af de nationale parlamenter er enige udløser det et såkaldt gult kort til Kommissionen, der skal genoverveje sit forslag. De nationale parlamenter har på denne måde fået indflydelse på lovgivningsprocessen i EU.

Kommissionen foreslog i 2009, at medlemslandene skulle rapportere til Kommissionen om strejker. Det forslag var det første, som udløste et gult kort fra de nationale parlamenter. Det gule kort blev indført med Lissabontraktaten i 2009.

Du kan læse mere om de nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet og mulighed for at give et såkaldt gult kort til et forslag fra Kommissionen.

Danmark er normalt kendt i EU som en økonomisk strammer, der støtter konkurrence og afviser statsstøtte. I december 2009 skulle Ministerrådet behandle en anmodning fra Italien, som bad om dispensation fra statsstøttereglerne. Italienerne ønskede at støtteopkøbe landbrugsjord, og det krævede en enstemmig opbakning fra de andre lande i Ministerrådet.

Den danske regering var villig til at lade Italien få en dispensation, og regeringen behøvede ikke at stemme ja til dispensationen, de kunne nøjes med at undlade at stemme. Europaudvalget var imod og tvang ministeren til at drage til Bruxelles for at afvise anmodningen og stemme nej.

I første omgang blev afstemningen udskudt. Men på et senere møde i stemte den danske minister nej til den italienske anmodning sammen med Tyskland, Sverige og Holland. Italienerne fik ikke deres dispensation, fordi den slags altså kræver enstemmighed.

EU forhandlede længe om nye skrappere krav til banker og kreditforeninger. Målet med reglerne er, at ruste samfundet til næste gang, der opstår en finansiel krise. Det oprindelige forslag så længe ud til at ramme det særlige danske system for boliglån meget hårdt.

Det danske system er i forvejen relativt sikkert, derfor var der bred opbakning i Danmark for at tilpasse forslaget, så de endelige regler ikke skulle skade danske boligejere og pålægge samfundsøkonomien unødvendige byrder. Danmark forklarede vores problemer med de foreslåede regler til alle, der ville lytte. Tyske forhandlere kom undervejs i forhandlingerne med et tilbud, som bragte Danmark og Europaudvalget i et ubehageligt dilemma: Danmark skulle acceptere, at de fortsat fik lov at betale statsstøtte til nogle af deres kulminer, til gengæld ville de hjælpe med at finde en løsning for vores boliglån. Den ene tjeneste er den anden værd.

Normalt er møderne i Europaudvalget åbne for tilhørere, og de transmiteres også på Folketingets tv-kanal og på internettet. Men i særlige tilfælde lukker Europaudvalget dørene og slukker for transmissionen, så ministre i fortrolighed kan fortælle f.eks. om forhandlinger med andre lande.

Sagen om de danske boliglån og den tyske statsstøtte til kulminer, blev også præsenteret for lukkede døre. Ministeren fik sit mandat til at støtte Tyskland, men det er åbenbart ikke alle der var tilfredse med beslutningen, historien kunne efterfølgende læse i pressen.

Tv fra Europaudvalget (EUU)

  • 19-05-2017 kl. 07:30
    Europaudvalget
  • 11-05-2017 kl. 07:30
    Europaudvalget
  • 10-05-2017 kl. 14:00
    Europaudvalget
  • 05-05-2017 kl. 08:00
    Europaudvalget
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik