Folkeafstemninger om EU

Danmark har tradition for at holde folkeafstemninger om EU for at sikre, at der er opbakning til vigtige beslutninger.

To mennesker er ved at stemme.
Større

Ja eller nej til Danmarks medlemskab af EF? Til Maastricht-traktaten, Amsterdam-traktaten eller Euroen? Danskerne er flittigt blevet spurgt ved folkeafstemninger om Danmark og EU.

Reglerne om folkeafstemninger er fastlagt i grundloven. Princippet er, at det ikke må være for let at overlade den danske selvbestemmelse, også kaldet suverænitet, til en international myndighed som f.eks. EU. Derfor har vi i Danmark nogle retningslinjer for, hvornår den danske befolkning bliver kaldt til folkeafstemning. Folketinget starter med at stemme om et givent spørgsmål, og for at det kan besluttes at overlade en del af Danmarks suverænitet, så skal det derfor vedtages med et bredt flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt bredt flertal blandt Folketingets medlemmer, så skal der afholdes en folkeafstemning.

Der er dog alligevel en tradition for at afholde folkeafstemninger, når Danmark afgiver suverænitet til EU, også selvom at der allerede er et bredt flertal i Folketinget. 

Danmarks statsminister og udenrigsminister har flere gange underskrevet traktater, som ændrer EU-samarbejdet. Nye traktater gælder først, når de efterfølgende er godkendt i alle medlemslandene – man taler om, at en traktat skal ratificeres.
  

Folkeafstemning er ikke nødvendig for at afgive suverænitet

I Danmark følger vi grundlovens § 20, stk. 2, når vi ratificerer traktater, som overlader selvbestemmelse. For at overlade magt til f.eks. EU skal Folketinget vedtage en lov, hvor mindst 5/6 (150) af folketingsmedlemmerne stemmer for lovforslaget. Det vil sige, selv om at et flertal i Folketinget er enige om at godkende en ny traktat, og overføre suverænitet, så skal de samle et meget bredt flertal før, at beslutningen er gyldig. Og hvis der ikke er tilstrækkeligt bredt flertal i Folketinget, så kan beslutningen prøves ved en folkeafstemning.

Et lille nej tegner ikke folkestemningen

I forbindelse med en folkeafstemning er der en yderligere detalje. Folketingets beslutning kan ikke omgøres af et lille nej i vælgerbefolkningen. Eksempel: Danmark stemte i 2014 om Patentdomstolen. Et flertal i Folketinget havde godkendt, at Danmark blev del af den fælles domstol, men fordi der ikke var 5/6 af folketingsmedlemmerne, som stemte ja, så var beslutningen ikke gyldig. Folketinget valgte derfor at afholde en folkeafsteming, hvor et flertal af vælgerne stemte ja og bakkede op om Folketingets beslutning. Havde et flertal af vælgerne stemt nej, så ville Danmark ikke kunne godkende Domstolen. Men et nej ved en folkeafstemning gælder kun hvis minimum 30% af vælgerbefolkningen stemmer nej. Folkeafstemninger kan først omgøre en folketingsbeslutning om at afgive suverænitet, hvis til strækkeligt mange går hen og stemmer. Folkeafstemningen er i princippet en mulighed for, at et flertal i vælgerbefolkningen kan ændre en beslutning, som flertal i Folketinget har truffet. 

Sådan bestemmer grundloven, hvordan Danmark kan overlade suverænitet

 § 20, stk. 2 Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.
 

 

2015 Ændring af retsforbeholet

Afstemning om, hvorvidt Danmark skulle ændre det danske forbehold over for EU's overstatslige retspolitik. Et flertal af danskerne stemte nej. 

2014 Godkendelse af danske deltagelse i Den fælles patentdomstolen

Afstemningen om, hvorvidt Danmark skulle i den Fælles Europæiske Patentdomstol. Beslutningen forudsatte, at Danmark overførte en del af sin suverænitet.
Et flertal af vælgerne stemte ja.

2000 Ophævelse af euroforbeholdet

Afstemningen handlede om, hvorvidt Danmark skulle deltage i den fælles valuta – euroen. Og et flertal af danskerne stemte nej.

1998 Godkendelse af en ny traktat - Amsterdamtraktaten

Hovedformålet med traktaten var at gøre EU klar til at optage nye medlemslande. Derudover blev områder som grænsekontrol, indvandring og asyl, der hidtil havde hørt under det mellemstatslige EU-samarbejde, flyttet til det overstatslige samarbejde. I det overstatslige samarbejde kan EU vedtage regler, som gælder direkte for borgere og virksomheder i medlemslandene. Dele af Schengen-samarbejdet, som tidligere havde været et mellemstatsligt samarbejde uden for EU, blev også en del af det overstatslige samarbejde i EU.
Et flertal af vælgerne stemte ja.

1993 Godkendelse af Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold – også kaldet Edinburgh-afgørelsen

Den danske regering havde på baggrund af et kompromis mellem syv af Folketingets partier forhandlet sig frem til fire områder, hvor Danmark skulle være undtaget fra EU-samarbejdet. Forbeholdene blev godkendt af de øvrige EU-lande i Edinburgh i december 1992, og afstemningen var en godkendelse af Maastrichttraktaten, men nu med de fire forbehold.
Et flertal af vælgerne stemte ja.

1992 Godkendelse af en ny traktat – Maastrichttraktaten

Traktaten markerede en ny epoke i det europæiske samarbejde, fordi den oprettede en europæisk union. Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Desuden introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen og nærhedsprincippet.
Et flertal af vælgerne stemte nej.

1986 Godkendelse af en ny traktat - Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken)

Hovedformålet var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det skulle bl.a. ske ved at afskaffe et stort antal såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar 1993.
Et flertal af vælgerne stemte ja.

1972 Danmarks EF-medlemskab

Et flertal af danskerne stemte ja til Danmarks optagelse i EF. Danmark blev derfor medlem af EF den 1. januar 1973.
Et flertal af vælgerne stemte ja.
EU's traktater
Suverænitetsoverdragelse (§ 20) 5/6 flertal i Folketinget Folkeafstemning Godkendt
1972: Danmarks tiltrædelse af EF V V V
1986: EF-pakken – (vejledende folkeafstemning) - V V
1992: Maastrichttraktaten V V
1993: Maastrichttraktaten og Edinburgh-afgørelsen
(folkeafstemning efter særlig procedure)
V V V V
1998: Amsterdamtraktaten V V V
2000: Euroen* V V
2001: Nicetraktaten - V
2008: Lissabontraktaten
-

* Der skal afholdes folkeafstemning for at afskaffe de danske forbehold.

 

Udvalgte øvrige aftaler
Suverænitetsoverdragelse (§ 20) 5/6 flertal i Folketinget Folkeafstemning
Godkendt
1989: Den Europæiske Patentkonvention
V V V
1992: Aftale om EF-patenter m.v.
V V V
1997: Eurocontrolkonventionen
V V V
1997: Schengenkonventionen V V V
2014: Patentdomstolen V V V
2015: Ændring af retsforbeholdet V V

  

 


Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik