Dansk europapolitik

Regeringen fastlægger Danmarks europapolitik, men en bredere kreds af partier er enige om de overordnede linjer.

EU og Danmarks flag
Større

Det er den siddende regering, som har ansvaret for at føre Danmarks europapolitik. Dog forhandles den politiske linje ofte blandt en bredere gruppe partier. Det har været en varierende gruppe af partier, der har været enige om hovedpunkterne i Danmarks europapolitik de seneste år.

Partierne i Folketinget har tradition for at indgå politiske aftaler om vigtige samfundsanliggender, herunder europapolitikken. Sådan en aftale kaldes også for et forlig. Et forlig betyder samtidig, at partierne aftaler, at de ikke stemmer for ændringer på det konkrete område, medmindre alle partier er enige. Kan forligspartierne senere ikke blive enige om nye ændringer, så kan ændringerne først gennemføres efter et nyt folketingsvalg. Forligene om den danske europapolitik rækker på flere punkter længere ud i fremtiden.  Eksempelvis er partierne enige om, at den europapolitiske aftale om Lissabontraktaten gælder lige så længe som Lissabontraktaten. De politiske aftaler har ikke juridisk gyldighed, men er en politisk aftale mellem partier.

To centrale europapolitiske aftaler

  • Lissabontraktaten: Det seneste større forlig om EU-politikken blev indgået i forbindelse med, at EU vedtog Lissabontraktaten. Forliget er vedtaget af de partier, der støttede, at Danmark godkendte traktaten, og de partier er Venstre, Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance (dengang Ny Alliance). I aftalen opstiller partierne fælles målsætninger for Danmarks EU-politik og punkter, hvor alle partier skal være enige, før en siddende regering på Danmarks vegne kan godkende ændringer. Dette gæler f.eks. ved ændringer af EU's beslutningsprocedurer.
  • Retsforbeholdet: Senest indgik en gruppe partier i december 2014 en aftale om, at Danmark skulle til folkeafstemning om retsforbeholdet Aftale om Danmark i Europol. Aftalen blev indgået af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservativt Folkeparti. Det er nogenlunde de partier, som igennem de seneste år har givet skiftende ministre mandat til at forhandle i Bruxelles. Folkeafstemningen endte med, at Danmark beholdt retsforbeholdet.

Saadan stemte EUU i 2016-17Et element i den danske europapolitik handler om Danmarks forhandlingslinje i Ministerrådet. Danske ministre må nemlig ikke drage til Bruxelles og stemme om vigtige forslag i Ministerrådet, uden at Folketingets Europaudvalg har godkendt det og altså giver mandat. På den måde kan Folketingets Europaudvalg være med til at forme den danske europapolitik, fordi proceduren med at give mandat er en slags kontrol af, at regeringen fører den europapolitik, der er flertal for. Grafikken her viser de enkelte partiers støtte til regeringens forhandlinger i Ministerrådet. Grafikken viser dermed også, hvilke partier, der tegner hovedlinjerne for Danmarks europapolitik.

 

Opgørelsen er baseret på Europaudvalgets beslutningsreferater i folketingsåret 2016-2017, hvor der var 34 mandater at hente. Beslutningsreferaterne fra Europaudvalget registrerer kun partiernes modstand mod de enkelte forhandlingsoplæg.

2014: Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har i december 2014 indgået følgende europapolitiske aftale:

 

2008: Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance (dengang Ny Alliance), har indgået følgende europapolitiske aftale om Lissabontraktaten:

 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [22.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik