Dansk formandskab

Landene skiftes om at lede forhandlingerne i Ministerrådet i et halvt år ad gangen. Formandskabet skal være neutralt og effektivt. Den vigtigste opgave som formandsland er at lede og arrangere møder.

Det danske logo fra formandskabet i 2012 på Ministerrådets bygning. Kilde: Kommissionen

Formandslandet leder arbejdet i Ministerrådet. Formandslandet kan udvælge og fremme de sager og lovforslag, det synes godt om. De udvalgte sager meldes ud i et officielt program for formandskabet, og de står efterfølgende øverst på dagsordenen for det daglige arbejde i Ministerrådet. Selvom hvert enkelt land er formand i et halvt år, er formandsordningen lavet sådan, at tre lande kan arbejde sammen over en periode på halvandet år om at fremme sager, der tager lang tid at gennemføre.

Inden Danmark overtager et formandskab, undersøger regeringen de lovforslag, som er på Ministerrådets forhandlingsbord eller snart lander der. Regeringen udvælger sager, som er vigtige for Danmark, og hvor der er sandsynlighed for, at Danmark kan opnå resultater. Danmarks næste formandskab er i 2025.

Formandskabet og magt

Formanden har ikke magt til at presse egne interesser igennem – man er kun forhandlingsleder. I de seks måneder formandskabet varer, skal man loyalt søge kompromisser, der tilgodeser alle lande. Når man overtager formandskabet er det vigtigste, at man ved, hvad man vil, så man hele tiden er parat til at foreslå kompromisser, som man selv synes er fornuftige.

Medlemslandene går til formandskabet med en vis fairness. Derfor er der sjældent lande, der bliver beskyldt for at misbruge rollen som forhandlingsleder. Dog er det også sjældent, at forhandlinger i Ministerrådet ender med konklusioner, som er direkte imod formandskabets egne interesser. 

Man kan sige, at magten i Ministerrådet afbalanceres, når formandskabet går på skift mellem landene. Alle lande er som formænd motiveret til at behandle de andre lande fair og forhandle brede kompromisser på plads, fordi det øger sandsynligheden for, at de andre lande som formænd senere hen vil gøre det samme.

Det danske EU-formandskab i 2012 havde sparet kildevandet til alle møderne. Regeringen ønskede at være sparsommelig og miljørigtig, og det fik nogle journalister til at tale om et postevandsformandskab. 

I 2012 afholdt det danske formandskab 160 møder i Aarhus, Horsens og København, 1.480 møder i Bruxelles og Luxembourg, undervejs var der i alt 10.268 deltagere i møderne.

Resultater

Et formandskab vurderes forskelligt inde fra og uden for Bruxelles. Inde fra det politiske maskinrum i Bruxelles bedømmes et formandskab på de fremskridt, der skabes i de politiske forhandlinger. Formandskabet anerkendes, når det løser hårdknuder. For os andre, som står uden for maskinrummet, er de tydeligste resultater, når der vedtages nye love.

EU’s energieffektivitetsdirektiv er et eksempel på et tydeligt og flot resultat af det danske formandskab: Hundredetusinde nye arbejdspladser, som skal forbedre EU-landenes energieffektivitet og spare milliarder af euro.

Der blev indgået mange aftaler under det seneste danske formandskab: Markant skrappere regler for skibes udledning af svovl, minimumsstandarder for kriminalitetsofre, bedre samarbejde om og minimumsstraffe for it-kriminalitet, aftalen om Patentdomstolen, lavere priser på udenlandsk dataroaming, sms og samtale. Endelig blev der vedtaget en række af EU’s reaktioner på finanskrisen: nye regler for handel med aftaler om aktier (derivater), den såkaldte Finanspagt med skrappere regler for hvor store underskud landene må have på deres budgetter.
 

Det danske formandskab i 2002 havde ét stort overordnet mål: udvidelse. EU skulle indgå en aftale om at optage nye medlemmer. Det havde alle årene været en dansk mærkesag, at hvert af de øst- og centraleuropæiske lande skulle have mulighed for at blive medlem, hvis de levede op til en række kriterier. Danmark ønskede, at EU skulle være et fællesskab for de mange; ikke en klub for de få. Aftalen kom på plads, og i første omgang blev medlemskredsen udvidet med 10 nye medlemslande, og er i folkemunde kendt som østudvidelsen.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [17.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik