Folketingets Europaudvalg

Europaudvalgets opgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik. Europaudvalget skal godkende, når danske ministre forhandler i Ministerrådet.

Europaudvalget
Større

 

Folketingets arbejde med EU-politik udføres af Europaudvalget. Det er den danske regering, der forhandler på Danmarks vegne i Ministerrådet, mens Europaudvalgets opgave er at sikre parlamentarisk kontrol med de danske ministres forhandlinger. I praksis betyder det, at udvalget kan forhindre, at regeringen træffer beslutninger af større rækkevidde for Danmark, hvis der ikke er flertal.

Europaudvalgets opgaver

Europaudvalgets vigtigste opgave er at føre kontrol med både regeringen og Kommissionen. I forhold til regeringen vil det sige, at udvalget godkender regeringens oplæg til forhandlinger i Ministerrådet. Dermed fører Europaudvalget kontrol med den danske regerings EU-politik. Udvalget fører også kontrol med Kommissionen og undersøger, om nye forslag fra Kommissionen til EU-lovgivning er inden for EU’s kompetencer.

Europaudvalgets organisering

Europaudvalget er sammensat, så det er repræsentativt for Folketinget. Altså svarer fordelingen af udvalgsmedlemmer mellem partierne til, hvor store partierne er i Folketinget. Dermed udtrykker Europaudvalgets holdninger til de forslag, der præsenteres, Folketingets holdning. Der er i alt 29 medlemmer af Europaudvalget, og de mødes på Christiansborg næsten hver fredag året rundt med undtagelse af august. Medlemmerne er dog ikke faste, så de skiftes løbende ud, når partierne bytter om på ordførerposterne eller blot i forbindelse med en enkelt sag, hvor et andet medlem skal have ordet. Derudover udskiftes hele udvalget efter et folketingsvalg.

Deltag i eller følg en sag i Europaudvalget

Du kan komme ind og forelægge en sag for Europaudvalget. Det kan du gøre, uanset om du kommer på vegne af en organisation, eller hvis du kommer som privatperson. Du kan følge udvalgets vigtigste sager via Folketingets statusblade for EU-forslag, som kan findes i Dokumenter på EU-Oplysningens hjemmeside. Du kan også følge udvalgets møder enten på Folketingets TV-kanal eller på ft.dk, fordi møderne som regel er åbne og TV-transmitteres.

Europaudvalgets medlemmer 

Der er 29 medlemmer af Folketingets Europaudvalg. Det er partiernes EU-ordførere og deres stedfortrædere. 

Kontrol med regeringen

Europaudvalget fører kontrol med den danske regerings EU-politik. I alle vigtige sager i EU’s Ministerråd skal en dansk minister have et såkaldt mandat fra et flertal i Europaudvalget. Et mandat betyder, at et flertal af Europaudvalget bakker op om regeringens holdning til sagerne i Ministerrådet. Dette gælder både forhandlinger og afstemninger i Ministerrådet. Sagerne kræver kun Europaudvalgets opbakning, hvis de er af ”større rækkevidde” for Danmark, og derfor er det ikke alle sager, der forelægges Europaudvalget. Hvorvidt en sag er af større rækkevidde, afgøres af regeringen. En sag præsenteres for Europaudvalget, ved at en minister forelægger sit forhandlingsoplæg mundtligt for udvalget. Ministeren har formelt udvalgets opbakning og dermed mandat, hvis der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. I sager, som regeringen skønner er væsentlige for Danmark, men ikke af større rækkevidde, orienterer ministeren udvalget i stedet enten mundtligt eller skriftligt.

Kontrol med Kommissionen

Folketinget kontrollerer Kommissionen i forhold til, om ny EU-lovgivning er inden for EU’s kompetencer. Det vil sige, at Folketinget kan holde øje med og reagere, hvis Kommissionen foreslår lovgivning på områder, der ikke er beskrevet i traktaterne eller bryder med nærhedsprincippet om, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Europaudvalget udvælger en række forslag, som Folketinget ønsker at undersøge ekstra grundigt, for at sikre at forslagene overholder nærhedsprincippet. Det er Folketingets fagudvalg, som står for den første behandling af forslagene, og hvis der er forhold, som giver anledning til kritik af Kommissionens forslag, så udarbejder udvalget en udtalelse til Europaudvalget, som kan sende den videre til Kommissionen. Dette har Folketinget otte uger til.
Folketinget kan i samarbejde med parlamenter fra andre EU-lande give Kommissionen et gult kort, hvis et forslag overskrider EU's beføjelser og strider mod nærhedsprincippet. Det gule kort kræver, at en tredjedel af de nationale parlamenter mener, at Kommissionen overskrider sine beføjelser.  Får Kommissionen et gult kort skal den overveje forslaget på ny, og det er sådan, at Folketinget kan kontrollere Kommissionen. Det første gule kort blev givet, da Kommissionen foreslog i 2009, at medlemslandene skulle rapportere til Kommissionen om strejker. Det gule kort blev indført med Lissabontraktaten i 2009.

Sagerne på Europaudvalgets dagsorden er i vid udstrækning bestemt af Ministerrådets dagsorden. Derfor er det som regel de sager, der er på dagsordenen til EU’s Ministerrådsmøder, som Europaudvalget også arbejder med. Medlemmerne af Europaudvalget får inden mødet et oplæg fra alle de ministre, som skal Bruxelles og deltage i ministerrådsmøder. Ministrene præsenterer alle de sager, der skal forhandles eller stemmes om. Samtidig præsenterer ministrene et oplæg til, hvordan regeringen ønsker at forhandle og stemme. Inden ministrene forelægger sagerne for Europaudvalget, har de som regel været i samråd med fagudvalgene. Organiseringen af arbejdet i udvalget og reglerne for orienteringen af udvalgsmedlemmerne er forhandlet i aftaler mellem Folketinget og skiftende regeringer.

Grafikken her viser de enkelte partiers støtte til de forskellige ministre i Folketingsåret 2016-17.

  Mandater givet af partierne i folketingsåret 2016-17

Opgørelsen er baseret på Europaudvalgets beslutningsreferater i folketingsåret 2016-2017, hvor der var 34 forhandlingsoplæg. Beslutningsreferaterne fra Europaudvalget registrerer kun partiernes modstand mod de enkelte forhandlingsoplæg

Når Europaudvalget giver de danske ministre mandat i forhold til EU-politikken, er det et udtryk for Folketingets flertal. Det er vigtigt for ministrene at vide, at deres EU-politik har flertal i Folketinget, da Danmark har tradition for mindretalsregeringer, som ikke kan gennemføre EU-lovgivning uden Folketingets opbakning. En minister fra en mindretalsregering kan være nødt til at rådføre sig med partierne uden for regeringen, for at sikre sig, at partierne efterfølgende vil bakke op og vedtage de love og regler, som regeringen har forpligtet Danmark til at gennemføre. Med Europaudvalgets mandater sikrer den siddende regering løbende, at et flertal af Folketingets medlemmer står bag regeringens EU¬-politik. Så Danmarks særlige og stærke kontrol med regeringens EU-politik er på en og samme tid en garanti for demokratisk indflydelse og samtidig en hjælp til regeringen i forhold til at gennemføre EU-politik.

Folketinget har samlet kontrollen med regeringens EU-politik i et enkelt udvalg, Europaudvalget. Det har både en historisk og praktisk forklaring. Tidligere var det europæiske samarbejde koncentreret om et fællesmarked med tilgrænsende politikker. Den gang oprettede Folketinget Markedsudvalget, som stod for at kontrollere markedspolitiske spørgsmål og give ministre forhandlingsmandater. Indholdet i mange af sagerne på udvalgets dagsorden lignede hinanden, og medlemmerne fik derudover en stor indsigt i Ministerrådets arbejde og mulighederne for at kontrollere regeringens ageren.
I dag er EU-samarbejdet udvidet til at omfatte en masse meget forskellige politikker. Fra minimumsstraffe for terror over dyretransport, sociale hensyn i offentlige udbud til refusion af udgifter for sygehusbehandling i andre lande. Det gør det vanskeligere for medlemmerne af Europaudvalget at have indsigt i de enkelte sager, og derfor spiller Folketingets fagudvalg en større rolle. Det er derfor, medlemmerne af f.eks. Sundhedsudvalget kalder sundhedsministeren i samråd inden denne skal af sted til Bruxelles og forhandle fælles regler for refusion af udgifter for grænseoverskridende sundhedsydelser.

Danmark er normalt kendt i EU som en økonomisk strammer, der støtter konkurrence og afviser statsstøtte. I december 2009 skulle Ministerrådet behandle en anmodning fra Italien, som bad om dispensation fra statsstøttereglerne. Italienerne ønskede at støtteopkøbe landbrugsjord, og det krævede en enstemmig opbakning fra de andre lande i Ministerrådet.
Den danske regering var villig til at lade Italien få en dispensation, og regeringen behøvede ikke at stemme ja til dispensationen, de kunne nøjes med at undlade at stemme. Europaudvalget var imod og tvang ministeren til at drage til Bruxelles for at afvise anmodningen og stemme nej. I første omgang blev afstemningen udskudt, men på et senere møde i stemte den danske minister nej til den italienske anmodning sammen med Tyskland, Sverige og Holland. Italienerne fik ikke deres dispensation, fordi den slags kræver enstemmighed.

EU forhandlede længe om nye skrappere krav til banker og kreditforeninger. Målet med reglerne er, at ruste samfundet til næste gang, der opstår en finansiel krise. Det oprindelige forslag så længe ud til at ramme det særlige danske system for boliglån meget hårdt. Da det danske system er relativt sikkert, var der bred opbakning i Danmark for at tilpasse forslaget, så de endelige regler ikke skulle skade danske boligejere og pålægge samfundsøkonomien unødvendige byrder. Danmark forklarede problemerne med de foreslåede regler til alle, der ville lytte. Tyske forhandlere kom undervejs i forhandlingerne med et tilbud, som bragte Danmark og Europaudvalget i et ubehageligt dilemma: Danmark skulle acceptere, at tyskerne fortsat fik lov at betale statsstøtte til nogle af deres kulminer, til gengæld ville de hjælpe med at finde en løsning for vores boliglån. Den ene tjeneste er den anden værd.

Normalt er møderne i Europaudvalget åbne for tilhørere, og de transmitteres også på Folketingets tv-kanal og på internettet. I særlige tilfælde lukker Europaudvalget dog dørene og slukker for transmissionen, så ministre i fortrolighed kan fortælle f.eks. om forhandlinger med andre lande. Sagen om de danske boliglån og den tyske statsstøtte til kulminer, blev også præsenteret for lukkede døre. Ministeren fik sit mandat til at støtte Tyskland, men det er åbenbart ikke alle der var tilfredse med beslutningen, så historien kunne efterfølgende læse i pressen.

Tv fra Europaudvalget (EUU)

  • 24-11-2017 kl. 10:00
    Europaudvalget
  • 17-11-2017 kl. 10:00
    Europaudvalget
  • 10-11-2017 kl. 10:00
    Europaudvalget
  • 03-11-2017 kl. 10:00
    Europaudvalget

Senest opdateret: [22.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik