Bruxelles, 23. oktober 2011

EU's 27 stats- og regeringschefer mødes først til EU-topmøde i Bruxelles, hvorefter de 17 eurolandes stats- og regeringschefer afholder et separat eurotopmøde.

EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, havde i første omgang indkaldt til EU-topmøde den 17.-18. oktober, men topmødet blev efterfølgende udsat til den 23. oktober 2011.

Dagsordenen er koncentreret om følgende punkter:

  • Økonomisk politik
  • Forberedelse af G20-topmødet
  • Klimaforandringer
  • Udenrigspolitik

Økonomisk politik

Det altoverskyggende emne for både det fælles EU-topmøde og eurotopmødet bliver EU's håndtering af gældskrisen og sikring af den finansielle stabilitet. Flere elementer er i spil, men følgende emner vil være i fokus:

  • Grækenlands situation
  • Kapitaltilførsel til udsatte banker
  • Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)
  • Styrkelse af eurosamarbejdet 
  • Vækstfremmende foranstaltninger.

Emnerne er knyttet tæt til hinanden, da udviklingen i den græske gældkrise sandsynligvis vil medføre betydelige tab på græske statsobligationer i en række europæiske banker. Af hensynet til den samlede finansielle stabilitet kan det derfor blive nødvendigt, at tilføre de udsatte banker med tilstrækkelig kapital til at kunne modstå en sådan udvikling. Spørgsmålet er så, hvor kapitaltilførelsen skal komme fra - markedet, de enkelte medlemslande eller den fælles krisefacilitet EFSF? I første omgang er det nødvendigt at vurdere behovet for kapitaltilførelse i de udsatte banker, hvilket er baggrunden for, at man overvejer en ny række stresstest af bankerne baseret på deres eksponering i forhold til græske statsobligationer og statsobligationer generelt.

EFSF - eurolandenes krisefond med en effektiv udlånskapacitet på 440 mia. euro - er også et selvstændigt emne for drøftelserne. Bl.a. som en konsekvens af facilitetens eventuelle involvering i kapitaltilførelsen til bankerne, men også kapitalbehovet hvis større eurolande som Spanien og Italien kommer under pres, har fået flere til at argumentere for nødvendigheden af en langt større udlånskapacitet. Derfor vil forskellige metoder til at øge udlånskapaciteten i EFSF også blive drøftet af stats- og regeringscheferne.

Udviklingen af gældskrisen har fået visse eurolande til at efterlyse en mere formaliseret mådeat behandle de her sager på. Derfor har der været luftet idéer om en ny ramme for håndteringen af de eurorelaterede sager og en generel styrkelse af eurosamarbejdet. Blandt forslagene har der bl.a. været nævnt to årlige faste eurotopmøder under ledelse af Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy. En styrket overvågning af eurolandenes økonomiske politikker kan også komme på tale og evt. forslag om traktatændringer.

Herudover forventes også en drøftelse af mulige tiltag til sikring af vækst og beskæftigelse.

Forberedelse af G20-topmødet

Stats- og regeringscheferne skal også fastlægge EU's position op til G20-topmødet der afholdes den 3. og 4. november 2011 i Cannes. Det forventes, at EU's position vil lægge sig op ad den linje, der blev drøftet den 4. oktober 2011 på rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre.

Klimaforandringer

Forud for FN's klimakonference den 28. november til 9. december 2011 i Durban skal stats- og regeringscheferne drøfte EU's position. Stats- og regeringscheferne forventes at tilslutte sig konklusionerne fra økonomi- og finansministrenes rådsmøde den 4. oktober samt konklusionerne fra miljøministrenes rådsmøde den 10. oktober 2011.

Udenrigspolitik

Endelig vil stats- og regeringscheferne behandle den seneste udvikling i EU's sydlige nabolande - specielt Libyen, Egypten, Tunesien og Syrien.

Bidrag

Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, kom den 12. oktober med et indspil i form af en samlet plan - en såkaldt køreplan for stabilitet og vækst - som et bidrag til en samlet løsning på EU-topmødet.

Europa-Parlamentet har også på et plenarmøde den 13. oktober tilkendegivet sin holdning til de behandlede emner i form af en beslutning om forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011.

Forløb

De 27 EU-landes stats- og regeringschefer vil mødes klokken 10.00 på søndag den 23. oktober og drøfte de nævnte emner frem til klokken 16.00, hvor topmødet for de 17 eurolande forventes at gå i gang. Forud for stats- og regeringschefernes møde har den såkaldte eurogruppe af økonomi- og finansministre fra eurolandene et møde fredag den 21. oktober, hvorefter økonomi- og finansministrene for samtlige 27 EU-lande mødes lørdag den 22. oktober.

Nye topmøder den 26. oktober

Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, har på tysk og fransk foranledning indkaldt til et såkaldt opfølgningsmøde for eurolandene på onsdag den 26. oktober 2011. Der vil endvidere også finde et topmøde sted samme dag for samtlige 27 EU-landes stats- og regeringschefer.

Yderligere information

Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 

Det Europæiske Råds faste formands bemærkninger på pressekonferencen 

Pressekonference efter eurotopmødet 

Det Europæiske Råds faste formands bemærkninger på pressekonferencen efter euroområdets topmøde 

Pressemeddelelse fra rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre 

Kommuniké fra eurogruppen om det græske økonomiske tilpasningsprogram

Indledende bemærkninger fra Herman Van Rompuy 

Tale af Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, til EU's stats- og regeringschefer på topmødet

Indbydelse til EU-topmødet

Indbydelse til eurotopmødet 

Baggrundsnote om EU-topmødet (engelsk)

Brev fra Europa-Kommissionens formand 

Europaudvalgets bilag 

Herman Van Rompuy's internetside om mødet


Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik