Bruxelles, 9. december 2011

EU's stats- og regeringschefer mødes her torsdag og fredag den 8.-9. december 2011 til EU-topmøde i Bruxelles.

Denne artikel dækker disse emner:

EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det polske EU-formandskab sammensat dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. december 2011. Formelt starter det egentlige topmøde først fredag den 9. december, men de 27 EU-landes stats- og regeringschefer mødes til en uformel middag torsdag den 8. december, hvor det afgørende spørgsmål om eventuelle traktatændringer ventes behandlet.

Dagsordenen er koncentreret om følgende punkter:

  • Økonomisk politik (vækstfremmende foranstaltninger, budgetdisciplin og eventuelle traktatændringer).
  • Energi (det indre energimarked, energieffektivitet, energiinfrastrukturer samt nuklear sikkerhed).
  • Udvidelse (opfølgning på rådsmødet den 5. december 2011).
  • Øvrige emner (Iran, Bulgarien og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet samt status på forhandlingerne om EU's overordnede budgetrammer for 2014-2020).
EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det polske EU-formandskab sammensat dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 8.-9. december 2011. Formelt starter det egentlige topmøde først fredag den 9. december, men de 27 EU-landes stats- og regeringschefer mødes til en uformel middag torsdag den 8. december, hvor det afgørende spørgsmål om eventuelle traktatændringer ventes behandlet.

Dagsordenen er koncentreret om følgende punkter:

  • Økonomisk politik (vækstfremmende foranstaltninger, budgetdisciplin og eventuelle traktatændringer).
  • Energi (det indre energimarked, energieffektivitet, energiinfrastrukturer samt nuklear sikkerhed).
  • Udvidelse (opfølgning på rådsmødet den 5. december 2011).
  • Øvrige emner (Iran, Bulgarien og Rumæniens optagelse i Schengensamarbejdet samt status på forhandlingerne om EU's overordnede budgetrammer for 2014-2020).
Du kan læse mere om dagsordenen i rådssekretariatets kommenterede dagsorden (dagsorden af 8. november 2011).

Økonomisk politik

Det altoverskyggende spørgsmål drejer sig om håndteringen af den tiltagende gældskrise i EU. På det sidste EU/eurotopmøde den 26. oktober 2011 blev EU's faste formand bedt om at overveje mulige tiltag til yderligere økonomisk integation - herunder begrænsede traktatændringer. Formanden vil derfor præsentere stats- og regeringscheferne for en rapport med forslag til yderligere økonomisk koordination og konvergens i euroområdet, budgetdisciplin (herunder eventuelle traktatændringer), økonomisk union samt styrkelse af EU's krisemekanismer (EFSF og ESM).

Formandens forslag

De forlydender der har været om Herman Van Rompuy's forslag indikere en mere teknisk ændring af den protokol, der beskriver den særlige procedure for medlemslande med for store budgetunderskud under stabilitets- og vækstpagten (protokol nr. 12). I artikel 126 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, der beskriver proceduren og er grundlaget for protokollen, fremgår det i stk. 14, at:


"Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank, vedtager passende bestemmelser, som derefter erstatter ovennævnte protokol".

Det er tilsyneladende denne mulighed for at ændre protokollen uden at skulle sætte en større traktatændringsproces i gang, som Herman Van Rompuy har tænkt sig at forelægge for stats- og regeringscheferne.

Tysk/fransk forslag

Overfor denne mere snævre tilgang står et fælles fransk og tysk ønske om mere omfattende ændringer, som den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel, har formuleret i et brev (Alm. del 2011-12: Bilag 64) til EU's faste formand. 


Det fælles forslag bygger på en styrkelse af arkitekturen bag den økonomiske og monetære union, hvor der ifølge den franske og tyske holdning er behov for en stærkere økonomsk søjle i unionen. Den styrkede økonomisk søjle skal bidrage til sikring af den finanspolitiske disciplin, stærkere vækst samt styrket konkurrenceevne.

Der lægges i forslaget op til en række konkrete forslag, der bl.a. omfatter:

  • Mere automatiske sanktioner for eurolandene ved brud på stabilites- og vækstpagtens krav om et offentligt budgetunderskud på under tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).
  • Eurolandene skal have en regel om balancerede budgetter, en såkaldt "golden rule", hvilket skal indskrives i de nationale love. EU-Domstolen skal herefter have beføjelser til at vurdere, hvorvidt reglen er korrekt gennemført i den nationale lovgivning.
  • Et gældsreduktionskrav byggende på kravet fra den netop vedtagne såkaldte "six-pack", med yderligere tiltag til økonomisk styring, bør indskrives i traktaten. I six-packen skal et euroland med en gæld på over 60 procent af BNP reducere gælden med et årligt gennemsnit over tre år svarende til 1/20-del af forskellen mellem gælden og de 60 procent.
  • Den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er tiltænkt som en permanent afløser for eurolandenes nuværende og midlertidige krisefond EFSF, skal træde i kraft i 2012. Det var oprindeligt planen, at ESM først skulle anvendes fra juni 2013. Samtidig foreslås det, at beslutninger om at yde støtte via mekanismen skal kunne træffes med kvalificeret flertal blandt eurolandene i modsætning til kravet om enstemmighed.
  • I grundlaget for ESM skal det samtidig gøres klart, at en eventuel gældsafskrivning ikke vil berøre de private investorer, hvilket jo var tilfældet med Grækenland.
  • Eurolandenes stats- og regeringschefer bør mødes regelmæssigt mindst to gange om året. Under den nuværende krisesituation bør der være månedlige møder, hvor de medlemslande der deltager i europluspagten kan deltage, hvis der er tale om emner der er omfattet af pagten. 
I tilknytning til de nævnte tiltag ønsker Frankrig og Tyskland også en ny fælles ramme - enten under artikel 136 TEUF eller i form af et styrket samarbejde - for at sikre hurtigere fremskridt på områder som den finansielle regulering, arbejdsmarkedet, konvergens og harmonisering af selskabsskattebasen, etablering af en finansiel transaktionsskat samt vækstunderstøttende politikker.

Det springende punkt er jo, hvorvidt forslaget kommer til at omfatte alle 27 EU-lande eller kun de 17 eurolande. Fra fransk og tysk side lægges der op til at gennemføre ændringerne i de fælles traktater for alle 27 EU-lande - alternativt kun for de 17 eurolande, hvor medlemslandene uden for euroområdet kan deltage, hvis de ønsker det. Tyskland og Frankrig lægger op til, at forslaget skal kunne vedtages til marts 2012.

Foruden spørgsmålet om traktatændringer vil stats- og regeringscheferne også drøfte forskellige vækstfremmende tiltag - bl.a. på baggrund af Europa-Kommissionens nyligt fremlagte vækstanalyse for 2012 (KOM (2011) 0815). Stats- og regeringscheferne vil også gøre status over europluspagten, herunder tiltagene for de medlemslande der deltager i pagten.

Energi

På energiområdet vil stats- og regeringscheferne vurdere fremskridtene med hensyn til at opnå målet om et indre energimarked i 2014, forslaget om energieffektivitet, udviklingen af energiinfrastrukturer samt en sammenhængende ekstern energipolitik. Spørgsmålet om nuklear sikkerhed vil også blive behandlet.

Udvidelse

Stats- og regeringscheferne vil drøfte udfaldet af rådsmødet den 5. december 2011, hvor der blev vedtaget en række konklusioner på udvidelsesområdet.

Øvrige emner

Blandt de øvrige emner skal stats- og regeringscheferne døfte situationen i Iran og spørgsmålet om Bulgarien og Rumæniens deltagelse i Schengensamarbejdet. På baggrund af en rapport fra det polske EU-formandskab vil stat- og regeringscheferne gøre status over forhandlingerne om EU's overordnede budgetramme i perioden 2014-2020. Det kommende danske EU-formandskab vil blive opfordret til at arbejde frem mod en fælles ramme for de afsluttende forhandlinger, som så skal præsenteres på EU-topmødet til juni 2012.

Kroatiens tiltrædelsestraktat

Fredag indledes med en ceremoni, hvor Kroatiens tiltrædelsestraktat bliver underskrevet af stats- og regeringscheferne. Herefter skal traktaten godkendes i EU-landenes nationale parlamenter, så Kroatien kan optages som det 28. medlemsland den 1. juli 2013.

Yderligere information

Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd 

Erklæring fra eurolandene (revideret udgave) om en ny finanspolitisk aftale og styrket koordinering af de økonomiske politikker

EU-note om udfaldet af EU-topmødet den 9. december 2011

Undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten for Kroatien 

Indbydelse til mødet fra EU's faste formand, Herman Van Rompuy

Baggrundsnote om EU-topmødet 

Brev til Det Europæiske Råds faste formand fra den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel 

Europaudvalgets bilag 

Herman Van Rompuy's internetside om mødet


9. december 2011 - EU-topmødet afsluttet

EU's faste formand, Herman Van Rompuy, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har netop afholdt EU-topmødets afsluttende pressekonference. 

Styrket finanspolitisk integration

Gårsdagens forhandlinger var koncentreret om at finde passende tiltag til at styrke budgetdisciplinen og den økonomiske koordination blandt eurolande for at dæmme op om gældskrisen og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan disse tiltag skulle gennemføres - ved en fælles traktatændring for alle 27 medlemslande eller en særlig mellemstatslig traktat for eurolandene. Der kunne ikke opnås enighed om en fælles traktatændring, så tiltagene vil blive gennemført i en mellemstatslig traktat blandt eurolandene, hvor yderligere ni medlemslande har udvist interesse for at deltage - dvs. alle medlemslande undtagen Storbritannien. Tiltagene omfatter bl.a., at de enkelte medlemslande skal indføre en regel om balancerede budgetter i den nationale lovgivning (læs mere om de enkelte tiltag herunder). 

Det videre forløb er nu, at det skal endeligt afklares, hvilke medlemslande der skal deltage i traktaten, hvorefter der sigtes på en undertegnelse af traktaten senest til marts 2012. Både EU's faste formand og Kommissionens formand lagde på pressekonferencen vægt på, at Europa-Parlamentet ville blive involveret i det videre arbejde. Der blev dog heller ikke lagt skjul på, at den særlige konstruktion kunne give juridiske udfordringer med hensyn til EU-institutionernes deltagelse på visse områder. På den anden side blev det fremhævet, at gennemførelsen i form af en mellemstatslig traktat ville gå hurtigere end en traditionel traktatændring. 

Der var også enighed om at fremrykke tidspunktet for ikrafttrædelsen af den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er tiltænkt som en permanent afløser for eurolandenes nuværende og midlertidige krisefond EFSF, til juli 2012. Det var oprindeligt planen, at ESM først skulle anvendes fra juni 2013. Samtidig skal det i grundlaget for ESM gøres klart, at en eventuel gældsafskrivning ikke vil berøre private investorer investorer, hvilket jo var tilfældet med Grækenland. 

Udvidelse

Fredagens møde var startet med en speciel ceremoni, hvor tiltrædelsestraktaten for Kroatien blev undertegnet. Traktaten skal herefter godkendes i de nationale parlamenter, hvorefter Kroatien kan optages som det 28. medlemsland den 1. juli 2013. 

For Serbiens vedkommende blev der lagt op til, at en status som kandidatland sandsynligvis ville kunne bekræftes af EU's stats- og regeringschefer på topmødet til marts 2012, forudsat at de serbiske fremskridt fastholdes. Stats- og regeringscheferne satte Montenego i udsigt, at optagelsesforhandlingerne sandsynligvis kan indledes til juni 2012. 

9. december 2011 - EU-topmøde: Europa-Parlamentet

På en netop afholdt pressekonference blev Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, spurgt til Parlamentets holdning til den mellemstatslige aftale, som eurolandene og en række af de øvrige medlemslande havde indgået i løbet af natten. Den mellemstatslige form sætter jo umiddelbart Europa-Parlamentet ud på et sidespor. 

Europa-Parlamentets formand lagde ikke skjul på, at Parlamentet havde foretrukket en ændring af de gældende traktater med alle 27 medlemslandes tilslutning, så den såkaldte fællesskabsmetode med EU-institutionernes deltages kunne gælde på området. 

Ikke desto mindre ønskede Parlamentet at blive involveret i arbejdet fra starten på linjen med Europa-Kommissionen. Han understregede, at det var vigtigt, at den økonomiske del af den økonomiske og monetære union blev styrket. 

Han nævnte endvidere, at Europa-Parlamentet på tirsdag i Strasbourg vil have en grundig debat om aftalen med EU's faste formand, Heman Van Rompuy, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.  

 

8. december 2011 - EU-topmøde: ingen traktatændring

EU's stats- og regeringschefer benyttede den uformelle middag til at drøfte det altoverskyggende spørgsmål om mulige traktatændringer og styrket finanspolitisk disciplin som et middel til at dæmme op om gældskrisen og genskabe de finansielle markeders tillid til eurokonstruktionen. 

Der var principiel enighed om et nyt finanspolitisk regelsæt for eurolandene til sikring af budgetdisciplinen samt en stærkere koordinering af økonomiske politikker på områder af fælles interesse. 

Aftalen for eurolandene

Aftalen omfatter følgende elementer for eurolandene: 

  • Et krav om balancerede nationale budgetter som hovedregel, hvilket defineres som et strukturelt budgetunderskud på højest 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Ved afvigelser skal en automatisk korrektionsmekanisme kunne iværksættes. Mekanismen fastsættes nationalt på baggrund af fælles retningslinjer fra Kommissionen. Kravet skal indskrives i den nationale lovgivning, hvor EU-Domstolen får beføjelser til at sikre den nationale gennemførelse. 
  • Eurolande under stabilitets- og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud skal sende et såkaldt økonomisk partnerskabsprogram til Rådet og Kommissionen, der herefter skal godkende programmet. Programmet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de nødvendige strukturreformer til at sikre en effektiv og vedvarende korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Gennemførelsen af programmet og de tilhørende årlige budgetplaner vil blive overvåget af Kommissionen og Rådet. 
  • Der skal etableres en mekanisme, der på forhånd kan orientere om nationale planer for gældsudstedelse. 
  • Automatiske sanktioner for medlemslande der bryder stabilitets- og vækstpagtens krav om et maksimalt budgetunderskud på tre procent af BNP, medmindre et kvalificeret flertal i Rådet modsætter sig det. 
  • Øgede beføjelser til Europa-Kommissionen i budgetmæssige spørgsmål i tråd med de to fremsatte forslag til forordninger fra den 23. november 2011, hvilket bl.a. omfatter Kommissionens forudgående gennemgang af nøgleelmenterne i budgetplanerne samt muligheden for at vedtage en holdning om planerne. I tilfælde af alvorlige brud på stabilitets- og vækstpagten kan Kommissionen kræve en revideret budgetplan.  

Spørgsmålet om yderligere finanspolitisk integration vil  EU's faste formand tage op i en rapport, der skal præsenteres på EU-topmødet til juni 2012. 

Traktatændring eller justering

Det store spørgsmål var inden topmødet omfanget af ændringerne - mindre tekniske justeringer eller egentlige traktatændringer - samt, hvorvidt ændringerne kunne gennemføres med alle 27 medlemslandes tilslutning eller kun de 17 eurolandes. 

Drøftelserne trak da også ud til torsdag nat, hvor der trods den principielle enighed om tiltagene, ikke kunne opnås enighed om en samlet traktatændring der omfattede alle 27 medlemslande. De foreslåede ændringer vil derfor blive gennemført i form af en mellemstatslig traktat mellem de 17 eurolande, hvor yderligere ni medlemslande indikerede muligheden for at deltage efter konsultation med de nationale parlamenter. De ni medlemslande var følgende; Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Letland, Litauen, Polen Rumænien og Sverige. Storbritannien var således det eneste medlemsland, der på forhånd udelukkede deltagelse i den nye aftale. 

Den manglende enighed om en fælles traktatændring giver dog visse udfordringer i forhold til de skitserede tiltag, hvor specielt EU-institutionernes rolle i forbindelse med en mellemstatslig traktat skal afklares. 

Kapital til IMF

Et andet vigtigt element i kampen for at genvinde de finansielle markeders tillid er at styrke eurolandenes kriseberedskab - dvs. øge de midler der er tilgængelige for eurolande i alvorlige vanskeligheder. Der blev opnået enighed om, at eurolandene og de øvrige medlemslande skal sigte mod at tilføre op til 200 mia. euro til den Internationale Valutafond (IMF), der så igen kan yde støtte til trængte eurolande i form af finansielle støttepakker. Statsminister Helle Thoning-Schmidt har allerede tilkendegivet, at man fra dansk side er parat til at bidrage med 5,4 mia. euro - ca. 40 mia. kroner fra Nationalbanken. 

Der var også enighed om at fremrykke tidspunktet for ikrafttrædelsen af den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er tiltænkt som en permanent afløser for eurolandenes nuværende og midlertidige krisefond EFSF, til juli 2012. Det var oprindeligt planen, at ESM først skulle anvendes fra juni 2013. Samtidig skal det i grundlaget for ESM gøres klart, at en eventuel gældsafskrivning ikke vil berøre private investorer investorer, hvilket jo var tilfældet med Grækenland. 

Kapitalkrav til bankerne

Som om problemerne ikke var store nok i forvejen, så fik den europæiske banksektor en kedelig overraskelse, da den såkaldte europæiske bankmyndighed (EBA) offentliggjorde det endelige resultatet af en stresstest, hvor målet var at fastlægge, hvor mange midler der var nødvendige for at sikre bankerne en såkaldt kernekapital på 9 procent af de risikovægtede aktiver. På det seneste EU- og eurotopmøde den 26. oktober 2011 blev man enige om, at bankerne skulle opruste deres modstandskraft ved at få tilført yderligere kapital så niveauet på de 9 procent kunne nås. På daværende tidspunkt blev behovet anslået til at være på samlet 106 mia. euro, hvilket med dagens offentliggørelse af stresstesten viste sig at ende på 114,7 mia. euro. Bankerne har til juni 2012 til at opbygge den krævede kapitalbuffer - de danske banker lever allerede op til kravet. 

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik