Bruxelles, 13.-14. december 2012

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles. Øverst på dagsordenen står drøftelserne om en styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) - herunder planerne om en bankunion.

Denne artikel dækker disse emner:
Dagsordenen for EU-topmødet omhandler følgende emner:

  • Europa-Kommissionens vækstrapport for 2013
  • Sikkerheds- og forsvarspolitik
  • Udvidelse
  • Styrkelse af ØMU'en

Styrkelse af ØMU'en

Den finansielle krise - og efterfølgende gældskrise - har vist, at en velfungerende fælles valuta kræver et mere udbygget samarbejde på specielt det økonomiske område. Hvor den monetære del af ØMU'en allerede er integreret, så er der ikke den samme grad af integration på det økonomiske område.

Hovedtemaet på EU-topmødet bliver derfor drøftelserne af den endelige rapport om styrkelse af ØMU'en, som EU's faste formand, Herman Van Rompuy, har udarbejdet i samarbejde med formændene for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) samt eurogruppen. Rapporten bygger videre på to tidligere rapporter, der blev fremlagt forud for EU-topmøderne i juni og oktober 2012. Den endelige rapport kommer med et bud på en fast og detaljeret tidsplan for gennemførelsen af en styrket ØMU baseret på fire såkaldte byggesten: en integreret finansiel ramme, en integreret budgetramme, en integreret ramme for økonomisk politik samt demokratisk legitimitet og ansvarlighed.

Tidsplanen

Rompuy inddeler gennemførelsen af den styrkede ØMU i tre faser, hvor den første fase løber fra 2012-2013, anden fase fra 2013-2014 og den tredje fase er efter 2014, hvor der eventuelt kan være behov for traktatændringer.

Fase 1 (2012-2013)

  • Gennemførelse af allerede vedtagne forslag til styrkelse af den finanspolitiske styring (six-pack og finanspagt).
  • Forudgående samordning af større reformer af den økonomiske politik.
  • Etablering af en effektiv tilsynsmekanisme for banksektoren.
  • Oprettelse af en operationel ramme for direkte rekapitalisering af bankerne gennem den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).
  • Hertil kommer enighed og vedtagelse af en række allerede fremsatte forslag: two-pack, kapitalkrav for banker samt harmonisering af nationale afviklings- og indskydergarantiordninger (KOM (2012) 0280 og KOM (2010) 0368).

Fase 2 (2013-2014)


  • Etablering af en fælles afviklingsmyndighed for banker og passende afviklingsfond.
  • Oprettelse af kontrakter mellem medlemslandene og EU-institutionerne om gennemførelse af strukturreformer med mulighed for midlertidig, målrettet og fleksibel finansiel støtte.
Fase 3 (efter 2014)

  • Etablering af en såkaldt finanspolitisk kapacitet (eurobudget) til at imødegå landespecifikke økonomiske stød gennem en slags forsikringsprincip på centralt plan.
  • Øget grad af fælles beslutninger om nationale budgetter og øget samordning af økonomiske politikker - specielt med hensyn til beskatning og beskæftigelse.
Som udgangspunkt gælder planerne kun for eurolandene, men visse elementer vil også være åbne for ikke-eurolandenes deltagelse.

Bankunion

Et af hovedargumenterne for at etablere en bankunion - og herunder et fælles europæisk tilsyn med bankerne i euroområdet med ECB som tilsynsmyndighed - har været, at bryde den negative forbindelsen mellem kriser i banksektoren og belastningen af eurolandenes offentlige finanser. Erfaringerne fra gældskrisen har vist, at tilsynet for det første ikke har været lige effektivt i alle medlemslande, samt at det har været de enkelte medlemslandes regeringer, der har måtte stillet garantier eller optage lån for at hjælpe banksektoren igennem krisen.

I første omgang kan den negative forbindelse brydes med etableringen af det fælles banktilsyn for euroområdet - den såkaldte fælles tilsynsmekanisme. Det skyldes en beslutning fra eurolandenes topmødet i juni 2012, hvor krisen for alvor lagde pres på en række eurolande, og man derfor blev enige om, at når der var oprettet en effektiv fælles tilsynsmekanisme med ECB i spidsen for bankerne i euroområdet, så ville bankerne kunne trække direkte på eurolandenes 500 mia. euro store krisefond, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), uden at de enkelte medlemslande skulle stå som mellemled og optage lånene.

I en situation hvor de finansielle markeder i forvejen kræver en meget stor risikoopræmie i form af høje renter for at opkøbe de gældsplagede eurolandes statsobligationer, vil det derfor have en stor betydning, at gældsniveauet ikke skal øges yderligere for at optage lån, der skal kanaliseres videre til bankerne.

Idéen er selvfølgelig også, at et fælles effektivt tilsyn i sig selv vil forhindre, at bankerne kommer ud i nogen lignende kristiske situationer, som dem der har vist sig under krisen.

Når bankunionen er komplet, vil den foruden det fælles tilsyn også indeholde en mekanisme til afvikling af kriseramte banker samt en fælles indskydergarantiordning, hvor sektoren selv skal finansiere omkostningerne ved at oprette en slags fælles fond til dækning af udgifterne.

Banktilsynet

Den første del af bankunionen, det fælles banktilsyn, skal som nævnt gennemføres i den første fase af Rompuys plan, hvor stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i oktober 2012 fastsatte udgangen af 2012 som fristen for vedtagelsen af rammerne for tilsynet.

Rammerne omfatter konkret en ny forordning om ECB's tilsynsfunktion for kreditinstitutter i euroområdet samt ændring af den eksisterende forordning om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), som Europa-kommissionen fremsatte forslag til den 12. september 2012. EBA blev oprettet i 2010 og står i dag for at udarbejde fælles regler på bankområdet samt overvåge gennemførelsen af tilsynsreglerne.

EU's økonomi- og finansministre har ved flere lejligheder forsøgt at blive enige om rammerne for det fælles banktilsyn (der kræver enstemmighed), og det lykkedes tidligt torsdag morgen at blive enige om udformningen. Under forhandlingerne har en række punkter vist sig vanskelige at blive enige om:

Organiseringen af tilsynet (specielt behandlingen af ikke-eurolande der ønsker at deltage).
Omfanget af ECB's direkte tilsyn.
Sikring af rettigheder for de ikke-eurolande, der ikke ønsker at deltage i det fælles tilsyn.
Som udgangspunkt omfatter det fælles tilsyn kun eurolandene og bankerne i euroområdet, men ikke-eurolandene kan tilslutte sig ECB's tilsyn på frivillig basis. Det har dog vist sig at være en udfordring at finde en metode, der sikrer de samme rettigheder for ikke-eurolandene, da de ifølge EU's traktat ikke kan være repræsenteret i ECB's øverste organ - det såkaldte styrelsesråd.

Ikke-eurolandes rettigheder

Løsningen blev at oprette et separat tilsynsråd i ECB, som skal træffe afgørelser i relation til det fælles tilsyn, hvor ikke-eurolandene har de samme stemmerettigheder som eurolandene. Hvis ikke ECB's styrelsesråd modsætter sig afgørelserne fra tilsynsrådet, vil de automtisk blive vedtaget. I det tilfælde, at styrelsesrådet modsætter sig en afgørelse fra tilsynsrådet, som omhandler et ikke-euroland, kan det pågældende ikke-euroland vælge ikke af følge afgørelsen. Konsekvensen kan dog blive, at ikke-eurolandet ikke længere kan deltage i det fælles banktilsyn.

Omfanget af ECB's direkte tilsyn

Som udgangspunkt skal ECB føre tilsyn med alle banker i de deltagende medlemslande, men på et differentieret grundlag i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder. ECB's direkte tilsyn vil ifølge aftalen eftersigende omfatte:

Banker med aktiver for mere end 30 mia. euro.
Banker hvis aktiver udgør mere end 20 procent af hjemlandets bruttonationalprodukt, medmindre de samlede aktiver er under 5 mia. euro.
De tre mest signifikante banker i hvert deltagerland.
Det skulle ifølge forskellige kilder omfatte omkring 150-200 banker. De nationale tilsynsmyndigheder vil dog forsat have ansvaret for forbrugerbeskyttelse, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, betalingstjenester samt filialer af banker fra lande uden for EU.

Rettigheder for medlemslande der ikke deltager

For at sikre lige konkurrencevilkår for banker fra de medlemslande der ikke ønsker at deltage i det fælles tilsyn, har spørgsmålet om stemmerettigheder i den europæiske banktilsynsmundighed (EBA), hvor alle medlemslandene er repræsenteret, også været genstand for intense drøftelser. Her har bekymringen været, at de medlemslande der deltog i det fælles tilsyn kunne dominere beslutningerne fra EBA.

Her blev løsningen en model med et såkaldt dobbelt flertal, hvilket vil sige, at der både skal være et flertal for en beslutning blandt medlemslandene der deltager i det fælles tilsyn og et flertal blandt medlemslandene der ikke deltager i det fælles tilsyn.

To af medlemslandene uden for eurosamarbejdet - Storbritannien og Sverige - har på forhånd valgt at stå uden for det fælles banktilsyn.

Ifølge aftalen vil ECB tidligst fra 1. marts 2014 overtage tilsynsfunktionen.

Aftalen om det fælles banktilsyn er dog ikke helt på plads endnu, da det også kræver Europa-Parlamentets tilslutning. Europa-Parlamentets udvalg for økonomi og valuta vedtog den 26. november 2012 forhandlingspositionen i forhold til det fælles banktilsyn.

Dansk holdning

Fra dansk side har man arbejdet for, at ikke-eurolandene fik mulighed for at deltage i det fælles tilsyn på så lige vilkår som muligt. Spørgsmålet om dansk deltagelse i det fælles tilsyn vil dog først blive afgjort, når man kender de øvrige elementer i bankunionen - dvs. den fælles afviklingsmekanisme og den fælles indskydergarantiordning.

Folketingets Europaudvalg gav den 30. november 2012 regeringen mandat til forhandlingerne om det fælles banktilsyn, og Europaudvalget blev orienteret om den seneste udvikling i forhandlingerne på et møde den 11. december 2012 (se video fra møderne i boksen til højre på siden).

Kommissionens vækstrapport for 2013

Stats- og regeringscheferne vil også kort vende Kommissionens vækstrapport for 2013, som markerer starten på det såkaldte europæiske semester for 2013. Den egentlige behandling af rapporten sker dog først på EU-topmødet til marts 2013.

Sikkerheds- og forsvarspolitik

Stats- og regeringscheferne forventes også at vedtage konklusioner om sikkerheds- og forsvarspolitikken som optakt til det forberede arbejde af EU-topmødet til december 2013, hvor spørgsmålet vil blive behandlet mere dybtgående - herunder større effektivitet af missioner og operationer samt udbygning af kapaciteten.

Udvidelse

Endelig vil stats- og regeringscheferne drøfte Kommissionens seneste udvidelsespakke fra oktober 2012 på baggrund af Rådets behandling den 11. december 2012.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik