Bruxelles, 18.-19. oktober 2012

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til topmøde i Bruxelles. På dagsordenen står vækst og beskæftigelse samt styrkelse af Den Økonomiske og Moneære Union (ØMU'en) - herunder drøftelserne af det såkaldte fælles banktilsyn som første element i en kommende bankunion.

Dagsordenen for stats- og regeringschefernes topmøde indeholder følgende emner:

  • Opfølgning på vækst- og beskæftigelsespagten.
  • Drøftelser af rapporten om styrkelse af ØMU'en.
  • Forholdet tl EU's strategiske partnere.
  • Udenrigspolitiske spørgsmål.

Vækst- og beskæftigelsespagten

På EU-topmødet den 28.-29. juni 2012 blev stats- og regeringscheferne enige om en vækst- og beskæftigelsespagt som supplement til den såkaldte finanspagt. Pagten blev bakket op af 120 mia. euro mobiliseret via indskud i Den Europæiske Investeringsbank, omprogrammering af uudnyttede strukturfondsmidler samt projektobligationer til infrastrukturprojekter.

Det har dog haltet lidt med at få gennemført nogle af de andre elementer i pagten - herunder en række foranstaltninger og forslag på det indre marked omfattet af den såkaldte akt for det indre marked. EU's faste formand, Herman Van Rompuy, har da også i et brev til stats- og regeringscheferne opfordret til hurtig gennemførelse af forpligtigelserne i pagten. Opfølgningen på pagten - og beslutningerne fra det sidste topmøde i juni - blev også behandlet på rådsmødet den 16. oktober 2012 på baggrund af en statusrapport fra det cypriotiske EU-formandskab.

Topmødet skal derfor også bruges til at gøre status over arbejdet med gennemførelsen af pagten

Rapport om styrkelse af ØMU'en

Hovedtemaet på EU-topmødet bliver drøftelserne af rapporten om styrkelse af ØMU'en, som EU's faste formand har udarbejdet i samrabejde med formændene for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) samt eurogruppen. Rapporten bygger videre på den rapport, der blev fremlagt forud for EU-topmødet i juni, og planen er, at en endelig rapport med en fast og detaljeret tidsplan for det videre arbejde kan vedtages på EU-topmødet til december.

Den finansielle krise - og efterfølgende gældskrise - har vist, at en velfungerende fælles valuta kræver et mere udbygget samarbejde på specielt det økonomiske område. Hvor den monetære del af ØMU'en allerede er integreret, så er der ikke den samme grad af integration på det økonomiske område. Det er baggrunden for arbejdet med en styrkelse af ØMU'en, hvor der i rapporten peges på fire såkaldte byggesten:

  • En integreret finansiel ramme.
  • En integreret budgetramme.
  • En integreret ramme for økonomisk politik.
  • Demokratisk legitimitet og ansvarlighed.

Den finansielle ramme

Med udgangspunkt i krisen er der allerede vedtaget en lang række forskellige foranstaltninger, der har medført en yderligere integration af den finansielle sektor i EU. Tilsyn, krisestyring og afvikling af banker er dog fortsat organiseret på nationalt plan, hvilket er baggrunden for planerne om at etablere en egentlig bankunion med fælles tilsyn, afviklingsordninger og indskydergarantiordninger.

Et fælles banktilsyn

Europa-Komissionen har allerede fremsat et forslag om en såkaldt fælles tilsynsmekanisme for bankerne i euroområdet under ledelse af ECB, der som nævnt er første element i en større bankunion. På EU-topmødet i juni blev etableringen af en fælles tilsynsmekanisme anført som forudsætningen for, at den nyligt oprettede europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) kan yde finansiel støtte direkte til bankerne i eurolandene uden at belaste gældsniveauerne i bankernes hjemlande.

Deltagelse i det fælles banktilsyn er også åbent for landene uden for eurosamarbejdet, men fra dansk side har man endnu ikke gjort op, hvorvidt Danmark skal deltage i tilsynet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt kunne på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. oktober (se videooptagelsen fra mødet i boksen til højre) oplyse, at man fra dansk side deltog aktivt i forhandlingerne og havde tre hovedprioriteter:

  • at der skal være ens konkurrencevilkår for bankerne, uanset om Danmark deltager i tilsynet
  • at ikke-eurolandene kan deltage på lige vilkår, dvs. rettigheder og pligter følges ad 
  • at bankerne selv skal betale for problemerne - ikke skatteyderne.
Det er planen, at den fælles tilsynsmekanisme skal være vedtaget inden årets udgang.

Budgetrammen

På dette område er der også allerede vedtaget en række foranstaltninger under den fælles betegnelse "styrket økonomisk styring". Det drejer sig bl.a. om hele koordineringen under det såkaldte europæiske semester samt den såkaldte "six-pack", finanspagt og en kommende "two-pack".

Hvad angår de nye idéer inden for den integrerede budgetramme, så har specielt overvejelserne om indførelse af et egentligt budget for eurolandene - på EU-sprog en finanspolitisk kapacitet - tiltrukket sig opmærksomhed. Eurobudgettet skal ifølge rapporten kunne anvendes, når et euroland rammes af en negativ økonomisk udvikling eller som støtte i forbindelse med gennemførelsen af påkrævede strukturreformer.

Ramme for økonomisk politik

Ovevejelserne inden for det område omfatter bl.a. muligheden for, at eurolandene kan indgå en form for kontrakt med EU-institutionerne om gennemførelse af strukturreformer, der som nævnt evt. kan støttes via et eurobudget. EU's medlemslande får i dag som led i det eropæiske semester en række landespecifikke anbefalinger om bl.a. at gennemføre strukturreformer. Disse reformer kunne så gennemføres på baggrund af en indgået kontrakt med EU-institutionerne. Indgåelse af kontrakter eller aftaler med EU-institutionerne kendes allerede i dag fra de såkaldte finansielle hjælpepakker til de trængte eurolande.

Demokratisk legitimitet

Der lægges i rapporten vægt på at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU-landene i det videre arbejde. Her nævnes også muligheden for at drøfte de nævnte landespecifikke anbefalinger i Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter.

Eurolande vs. ikke-eurolande

De forskellige overvejelser omfatter som udgangspunkt kun eurolandene, men på forskellige områder bliver der åbnet op for, at også landene uden for eurosamarbejdet kan blive omfattet. Det drejer sig bl.a. om det fælles banktilsyn samt planerne om indgåelse af kontrakter for gennemførelse af strukturreformer.

Forholdet til EU's strategiske partnere

Her vil Herman Van Rompuy orientere stats- og regeringscheferne om udfaldet af EU-Kina-topmødet den 20. september 2012.

Udenrigspolitiske spørgsmål

Her forventes stats- og regeringscheferne at vedtage konklusioner om Syrien, Iran og Mali på baggrund af drøftelserne blandt EU's udenrigsministre på rådsmødet den 15. oktober 2012.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik