Bruxelles, 28.-29. juni 2012

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til et afgørende topmøde i Bruxelles. Topmødet markerer samtidig afslutningen på det danske EU-formandskab, der formelt ophører den 30. juni 2012. Stats- og regeringscheferne vil på topmødet drøfte den økonomiske situation i EU, foranstaltninger til at fremme vækst og beskæftigelse i form af en såkaldt vækst- og jobpagt, EU's flerårige budgetrammer samt den videre udvikling af den økonomiske og monetære union.

Denne artikel dækker disse emner:
Dagsordenen for EU-topmødet omhandler derfor følgende emner:
  • Vækst- og jobpagt
  • EU's flerårige budgetramme
  • Styrkelse af ØMU'en
  • Øvrige emner

Vækst- og jobpagt

På det seneste uformelle EU-topmøde den 23. maj 2012 var fokus lagt på tiltag til at fremme vækst og beskæftigelse, og der blev lagt op til en efterfølgende vedtagelse af en egentlig vækst- og jobpagt som supplement til finanspagten. Stats- og regeringscheferne skal derfor drøfte indholdet af en sådan pagt, som forventes at blive vedtaget på EU-topmødet.

Pagten indeholder forskellige tiltag til videreudvikling af det indre marked - herunder et forsøg på at opnå enighed om det europæiske patent. For at skaffe midler til vækstfremmende og jobskabende initiativer indeholder pagten et forslag om at forøge Den Europæiske Investeringsbanks kapital med 10 mia. euro, hvilket skulle øge udlånskapaciteten med 60 mia. euro. Danmarks andel af de 10 mia. euro svarer til ca. 1,7 mia. kroner. Øvrige tiltag omfatter lanceringen af den såkaldte pilotfase for projektobligationer samt udnyttelse af uforbrugte strukturfondsmidler.

Europaminister Nicolai Wammen fik på et møde i Folketingets Europaudvalg den 27. juni opbakning til Danmarks tilslutning til job- og vækstpagten samt bidraget til Den Europæiske Investeringsbank på 1,7 mia. kroner (se optagelserne fra mødet i boksen til højre).

Den flerårige finansielle ramme (FFR)

Det danske EU-formandskab har i det seneste halve år forsøgt at klarlægge medlemslandenes positioner i forhold til EU's overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020. Arbejdet har resulteret i en såkaldt forhandlingsramme, som EU's stats- og regeringschefer for første gang skal drøfte på EU-topmøde. Konkret skal stats- og regeringscheferne tage stilling til to spørgsmål:

  • Hvordan kan de forskellige politikker i den nye FFR bedst bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og øge kvaliteten i EU's udgifter?
  • Hvordan skal vi prioritere udgifterne blandt de forskellige politikområder og tilpasse dem bedre til Europa 2020-strategien?
Det bliver det kommende cypriotiske EU-formandskabs opgave, at forsøge at afslutte forhandlingerne om budgetrammen inden udgangen af 2012.

ØMU'ens fremtid

På EU-topmødet den 23. maj 2012 fik EU's faste formand, Herman Van Rompuy, til opgave at udarbejde en rapport med mulige forslag til yderligere integration og styrkelse af den økonomiske og monetære union (ØMU'en) - specielt på det økonomiske område. Rompuy har i samarbejde med formanden for Europa-Kommissionen, eurogruppen og Den Europæiske Centralbank fremlagt en rapport (se boksen til højre), som stats- og regeringscheferne skal drøfte på topmødet.

Rapporten prøver at forene de to modstridende tilgange til gældskrisen blandt eurolandene repræsenteret ved den tyske og franske holdning. Fra tysk side ønsker man en langt større grad af finanspolitisk integration med kontrol over eurolandenes nationale budgetter og gældsudstedelse, før man vil overveje en mulig fælles hæftelse for gældsudstedelsen blandt eurolandene i form af de såkaldte euroobligationer. Den franske holdning er modsat, at det er behov for euroobligationer på kort sigt pga. rentepresset på en række sydeuropæiske eurolande, hvorimod den finanspolitiske integartion så må komme efterfølgende.

Rapporten skal ifølge EU-formanden ikke ses som den endelige plan, men den indeholder fire byggesten og en mulig videre fremgangsmåde. De fire byggesten udgøres af følgende elementer:

  • En integreret finansiel ramme: hvilket vil sige en bankunion med tilsyn af de enkelte banker på europæisk niveau. Bankunionen skal også indeholde fælles mekanismer til at afvikle nødlidende banker samt en fælles indskydergarantiordning.
  • En integreret budgetramme: hvilket betyder en slags finanspolitisk union, hvor eurolandene i fællesskab beslutter de øvre grænser for de årlige nationale budgetter. Hvis gældsudstedelsen overstiger det aftalte niveau skal det begrundes og godkendes af de øvrige eurolande. Unionen indeholder også muligheden for på mellemlangt sigt at udstede euroobligationer, hvor eurolandene hæfter for gælden i fællesskab.
  • En integreret ramme for økonomisk politik: hvilket omfatter en stærkere økonomisk integration for at fremme koordineringen og en ensartet udvikling på forskellige politikområder mellem eurolandene, håndtere ubalancer og sikre evnen til at tilpasse sig chok og konkurrere i en globaliseret verdensøkonomi.
  • Demokratisk legitimitet og ansvarlighed: her påpeger rapporten vigtigheden af at sikre sig EU-borgernes opbakning til projektet samt inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Hvor de fleste tiltag i rapporten primært omhandler eurolandene, så lægges der op til, at bankunionen skal omfatte samtlige 27 medlemslande. Fra dansk side er man umiddelbart noget skeptisk for at deltage i en ordning, hvor danske skatteyderer kan komme til at hæfte for gæld i andre EU-lande. Det understreges dog, at man ikke kender de præcise planer for udformningen af bankunionen, så det er for tidligt at tage endelig stilling til forslaget.

Formanden lægger op til, at man kan vedtage en mere konkret plan og tidsramme på EU-topmødet til december.

Øvrige emner

Rådet anbefalede den 26. juni, at der indledes optagelsesforhandlinger med Montenegro, hvilket stats- og regeringscheferne forventes at støtte op om. Stats- og regeringscheferne forventes også at støtte op om de landespecifikke anbefalinger undet det såkaldte europæiske semester.
Endelig forventes stats- og regeringscheferne også at behandle den aktuelle udvikling i Syrien.

Eurotopmøde

Efter det ordinære EU-topmøde for de 27 stats- og regeringschefer vil de 17 eurolande afholde et særskilt topmøde, hvor situationen i euroområdet samt planerne for den fremtidige økonomiske og monetære union vil blive drøftet.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik