Bruxelles, 22. maj 2013

EU's stats- og regeringschefer mødes onsdag til EU-topmøde i Bruxelles. Dagsordenen omfatter drøftelser af EU's energipolitik samt tiltag til bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig. Der vil også være en kort drøftelse af den fremtidige sammensætning af Europa-Kommissionen, hvor den tidligere beslutning om én kommissær pr. medlemsland formelt vedtages.

Denne artikel dækker disse emner:
Dagsordenen for EU-topmødet omhandler følgende emner:

  • EU's energipolitik. 
  • Beskatning 
  • Kommissionens fremtidige sammensætning.

Energipolitik

Som led i en serie af såkaldte tematiske drøftelser af emner af betydning for EU's vækst, beskæftigelse og komkurrenceevne vil stats- og regringscheferne have en strategisk diskussion af EU's energipolitik og koblingen til konkurrenceevnen. Drøftelserne vil være fokuseret omkring energieffektivitet, EU's egne energiressourcer samt investeringer i energiinfrastruktur.

Fra dansk side ønsker man, ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt, en fortsat ambitiøs indsats for øget energieffektivitet, der kan medvirke til at reducere omkostningerne og mindske afhængigheden af usikre energiforsyninger samt begrænse udledningen af drivhusgasser. Det vil samtidig styrke konkurrenceevnen og bidrage til grønne arbejdspladser. Det er samtidig et dansk ønske, at stats- og regeringscheferne i forbindelse med energidiskussionen også forholder sig til EU's klimapolitik efter 2020, hvor det af konklusionerne fra topmødet bør fremgå, at der skal fastlægges en langsigtet ramme.

Beskatning

I en tid med pressede statskasser, hvor en rapport samtidig har anslået, at medlemslandene i EU årligt går glip af samlet 1.000 mia. euro (7.500 mia. kroner) i skatteindtægter på grund af skatteunddragelse og skattespekulation, er spørgsmålet kommet højt på EU's dagsorden og skal derfor også drøftes af stats- og regeringscheferne på EU-topmødet.

Stats- og regeringscheferne forventes af drøfte en pakke af forskellige tiltag, der bl.a. omfatter tiltag til bekæmpelse af momssvig, styrket arbejde med automatisk informationsudveksling samt bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og spekulation i beskatning af overskud.

Hertil kommer drøftelser af EU's såkaldte rentebeskatningsdirektiv, hvor EU-landene udveksler informationer om udenlandske kontohaveres renteindtægter. Et forslag (KOM (2008) 0727) til ændring af det eksisterende direktiv er blevet fremsat, hvor der er principiel enighed om ændringerne blandt hovedparten af EU-landene, men hvor Luxembourg og Østrig i sidste uge på et rådsmøde blokerede for det videre arbejde med direktivet. På samme rådsmøde var der dog enighed om, at EU kan indlede forhandlinger med Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco og San Marino om forbedringer af EU's rentebeskatningsaftaler som svarer til de foreslåede ændringer af rentebeskatningsdirektivet.

Endelig har Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien sat sig i spidsen for arbejdet med udviklingen af en model og standarder til global informationsudveksling, hvor EU vurderes at kunne spille en afgørende rolle. Fra dansk side sluttes der op om initiativet fra de fem medlemslande.

Europa-Parlamentet har også sluttet op om tiltagene mod skatteunddragelse og skattesvig under en plenardebat i går den 21. maj 2013, hvor Europa-Parlamentet ønsker, at regeringerne skal indgå en aftale om, hvordan man vil slå ned på skattely, lukke smuthuller for skatteunddragelse og bekæmpe aggressiv skattetænkning.

 

Kommissionens fremtidige sammensætning

Med Lissabontraktatens vedtagelse var det oprindeligt planen, at antallet af kommissærer fra 1. november 2014 skulle begrænses til to tredjedele af antallet af medlemslande. Efter det irske nej til Lissabontraktaten ved folkeafstemningen den 12. juni 2008 besluttede EU's stats- og regeringschefer på et EU-topmøde i december 2008, at Europa-Kommissionen fortsat skulle bestå ef en kommissær fra hvert medlemsland. Stats- og regeringscheferne skal på EU-topmødet formelt vedtage denne beslutning i form af en afgørelse fra Det Europæiske Råd.

Selve afgørelsen indeholder en erklæring om, at antallet af kommissærer skal svare til antallet af medlemslande. Derudover er der indført en bestemmelse om, at ordningen skal tages op til revision enten ved tiltrædelsen af det 30. medlemsland eller ved udpegelsen af den Kommission, som efterfølger den Kommission, der påbegynder sit virke den 1. november 2014.

Øvrige emner

Selvom det ikke er på den formelle dagsorden, kan det ikke udelukkes, at stats- og regeringscheferne vil benytte EU-topmødet til at drøfte våbenembargoen mod Syrien. Den nuværende våbenembargo udløber den 1. juni 2013, hvis der ikke kan opnås enighed om en forlængelse på rådsmødet den 27. maj, hvilket kræver enstemmighed blandt EU's medlemslande.

Fra dansk side anerkender man, at der er tale om et vanskeligt dilemma, da man på den ene side anerkender behovet for at støtte oppositionen i Syrien, men på den anden side er bange for en spredningen af våben til ekstremistiske grupper. Det danske udgangspunkt i forhandlingerne er, at man altså ikke ønsker en revision af våbenembargoen.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik