Bruxelles, 17.-18. december 2015

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til topmøde i Bruxelles, hvor flygtningesituationen og tiltag til kontrol af EU's ydre grænser står øverst på dagsordenen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler med den tyske kansler Merkel på EU-topmødet. Foto: Rådet

EU's faste formand, Donald Tusk, har indkaldt stats- og regeringscheferne til det ordinære december-topmødet, hvor bl.a. flygtningesituationen igen skal diskuteres af stats- og regeringscheferne. Tusk har sat følgende punkter på dagsordenen:

  • Flygtningekrisen og kontrollen ved EU's ydre grænser. 
  • Storbritanniens kommende folkeafstemning om forholdet til EU.
  • Den fremtidige udvikling af eurosamarbejdet (udvikling af den Økonomiske og Monetære Union).
  • Det indre marked
  • Energiunion og klima
  • Kampen mod terrorisme
  • Syrien

Flygtningekrisen

EU's stats- og regeringschefer vil behandle migrationskrisen bl.a. med det mål for øje, at genvinde kontrollen over EU's ydre grænser og dæmme op for migrationsstrømmene, så Schengen-systemet med den frie bevægelighed kan bevares. Stats- og regeringscheferne anmodede på EU-topmødet i oktober Europa-Kommissionen om at komme med forslag til, hvordan forvaltningen af EU's ydre grænser kunne forbedres. Kommissionen præsenterede på denne baggrund den 15. december 2015 en større pakke af forslag, hvor et af forslagene omfatter et fælles grænsekontrolkorps. Stats- og regeringscheferne vil derfor drøfte Kommissionens omfattende pakke af forslag.

Storbritanniens folkeafstemning om EU

Stats- og regeringscheferne vil også have en politisk diskussion af de krav til reformer af EU, som den britiske premierminister David Cameron ønsker opbakning til fra de andre EU-lande inden den kommende britiske folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU. Folkeafstemningen skal senest afholdes i løbet af 2017, og valget står imellem at forlade EU helt, eller blive i EU på et revideret grundlag. Det er dette grundlag, som Cameron skal forhandle med stats- og regeringscheferne om. En endelig aftale om eventuelle ændringer eller særlige vilkår for Storbritannien forventes at falde på plads på et EU-topmøde i februar 2016.

ØMU'en

Der har igennem længere tid været arbejdet på forskellige forslag til at styrke ØMU'en - både på kort sigt, men specielt på langt sigt. Tidligere har de fem formænd for henholdsvis Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank samt Det Europæiske Råd udarbejdet en rapport om mulige fremtidsscenarier for ØMU'en. Stats- og regeringscheferne vil drøfte opfølgningen på rapporten og en række af forslag, som Europa-Kommissionen har fremsat. Der vil specielt blive være fokus på en bedre økonomisk styring, euroområdets repræsentation i forskellige internationale sammenhænge samt bankunionen.

Det indre marked

Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil opfordre til at få gennemført Kommissionens handlingsplan for et styrket og dybere indre marked. Stats- og regeringscheferne forventes at lægge vægt på arbejdet med gennemførelsen af det digitale indre marked samt de første skridt i forbindelse med kapitalmarkedsunionen.

Energiunion og klima

Klimaaftalen fra Paris vil blive hilst velkommen af EU's stats- og regeringschefer, der samtidig vil opfordre Rådet og Kommissionen til at se på resultatet af aftalen i lyste af EU's ramme for klima og energi frem til 2030. Stats- og regeringscheferne forventes også at benytte lejligheden til at gøre status over arbejdet med EU's energiunion.

Kampen mod terrorisme

I lyset af terrorangrebet i Paris den 13. november vil stats- og regeringscheferne drøfte EU's og medlemslandenes kamp mod terrorisme. Fokus vil være på medlemslandenes mulighed for at dele informationer samt bedre udnyttelse af europæiske og internationale databaser. 

Syrien

Endelig forventes stats- og regeringscheferne at udtrykke støtte til indstasen for at afslutte konflikten i Syrien samt kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat.


Møde i Det Europæiske Råd (17. og 18. december 2015) − Konklusioner

I. MIGRATION

1. I løbet af de seneste måneder har Det Europæiske Råd udarbejdet en strategi med henblik på at dæmme op for de hidtil usete migrantstrømme, som Europa står over for. Gennemførelsen er dog ikke tilstrækkelig og skal fremskyndes. Hvis Schengens integritet skal beskyttes, er det absolut nødvendigt at genvinde kontrollen med de ydre grænser. Der skal hurtigt sættes ind over for mangler, navnlig med hensyn til hotspots, omfordeling og tilbagesendelser. EU-institutionerne og medlemsstaterne skal straks:

a) sætte ind over for manglerne ved Schengenområdets ydre grænser, navnlig ved at sikre systematisk sikkerhedskontrol med relevante databaser og forhindre dokumentforfalskning
b) sætte ind over for manglerne i hotspotsenes funktion, herunder ved at sørge for den modtagelseskapacitet, der er nødvendig for at nå deres mål; hurtigt nå til enighed om en nøjagtig tidsplan for, hvornår yderligere hotspots skal være operationelle; sikre, at Frontex og EASO råder over den nødvendige ekspertise og det nødvendige udstyr
c) sikre systematisk og fuldstændig identifikation, registrering og optagelse af fingeraftryk og træffe foranstaltninger til at håndtere nægtelse af registrering samt dæmme op for irregulære sekundære strømme
d) gennemføre afgørelser om omfordeling og overveje at lade andre medlemsstater under højt pres, som har anmodet herom, være omfattet af eksisterende afgørelser
e) træffe konkrete foranstaltninger til at sikre faktisk tilbagesendelse og tilbagetagelse af personer uden ret til ophold og yde støtte til medlemsstater med hensyn til tilbagesendelsesoperationer
f) forbedre foranstaltningerne til bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel
g) sikre gennemførelse og operationel opfølgning af:

  • højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan; i den forbindelse er det vigtigt at hjælpe ikke-EU-medlemsstaterne langs med ruten over det vestlige Balkan med henblik på at foretage en registrering, der lever op til EU's standarder
  • Vallettatopmødet, navnlig med hensyn til tilbagesendelse og tilbagetagelse og
  • erklæringen fra EU og Tyrkiet af 29. november 2015 og handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet; i denne forbindelse anmodes Coreper om hurtigt at afslutte sit arbejde med, hvordan de 3 mia. euro til flygtningefaciliteten for Tyrkiet kan mobiliseres
h) fortsætte gennemførelsen af den aftalte genbosætningsordning
i) fortsætte med at overvåge strømmene langs migrationsruterne nøje for hurtigt at kunne reagere på udviklinger.

2. Rådet bør fortsætte arbejdet med kriseomfordelingsmekanismen under hensyntagen til indhøstede erfaringer og hurtigt træffe beslutning om sin holdning til listen over sikre oprindelseslande. Rådet opfordres til hurtigt at undersøge situationen med hensyn til Afghanistan. Rådet bør hurtigt undersøge Kommissionens forslag af 15. december om en europæisk grænse- og kystvagt, Schengengrænsekodeksen, en frivillig og humanitær indrejseordning og rejsedokumenter med henblik på tilbagesendelse. Rådet bør vedtage sin holdning til "Den Europæiske Grænse- og Kystvagt" under det nederlandske formandskab. Kommissionen vil hurtigt fremlægge en revision af Dublinsystemet; i mellemtiden skal de eksisterende regler gennemføres. Den vil endvidere snart fremlægge et revideret forslag om intelligente grænser.

3. Formandskabet, Kommissionen og den højtstående repræsentant vil aflægge rapport om fremskridtene inden Det Europæiske Råds møde til februar.


II. BEKÆMPELSE AF TERRORISME

4. Terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 har kun styrket vores vilje til at fortsætte vores kompromisløse kamp mod terrorisme og til at gøre fuldt brug af alle de værktøjer, vi har til rådighed, herunder tæt samarbejde med centrale partnere som USA. Foranstaltningerne i stats- og regeringschefernes erklæring af 12. februar 2015, herunder dem, der blev operationaliseret i Rådets konklusioner af 20. november 2015, skal straks gennemføres. Det Europæiske Råd vil regelmæssigt følge situationen.

5. De seneste terrorangreb viser især, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling, navnlig med hensyn til:

a) at sikre systematisk registrering af oplysninger om udenlandske terrorkrigere i Schengeninformationssystem II
b) at sikre systematisk udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende personer med forbindelse til terrorisme (og grov og organiseret kriminalitet) og udvidelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) til også at omfatte tredjelandsstatsborgere
c) at sikre interoperabilitet mellem relevante databaser med hensyn til sikkerhedskontrol
d) at forbedre informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde, der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse, og
e) at øge medlemsstaternes bidrag til Europoldatabaser og sikre Europols og Frontex' adgang til relevante databaser.

6. Enigheden mellem medlovgiverne om forslaget til direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet baner vejen for en hurtig vedtagelse og gennemførelse, hvilket vil være et afgørende skridt i kampen mod terrorisme. Det Europæiske Råd minder om medlemsstaternes tilsagn om at anvende PNR på flyvninger inden for EU og på ikkeluftfartsselskaber som f.eks. rejsebureauer og rejsearrangører.

7. Der bør arbejdes videre med stats- og regeringschefernes tilsagn fra februar om et dybere samarbejde mellem sikkerhedstjenesterne med fuld respekt for medlemsstaternes eneansvar for den nationale sikkerhed, navnlig gennem yderligere strukturering af deres informationsudveksling, så interesserede medlemsstater kan indgå i en forbedret fælles operationel trusselsanalyse.

8. Det er også afgørende, at medlemsstaterne gennemfører systematisk og koordineret kontrol ved de ydre grænser, herunder af enkeltpersoner, der har ret til fri bevægelighed.

9. Rådet vil hurtigt gennemgå Kommissionens forslag om bekæmpelse af terrorisme og om skydevåben, navnlig kraftige halvautomatiske våben. Medlemsstaterne bør fuldt ud gennemføre forordningen om udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

10. Rådet og Kommissionen vil hurtigt træffe yderligere foranstaltninger mod finansiering af terrorisme inden for alle de områder, som Rådet pegede på den 20. november; navnlig for så vidt angår indefrysning af aktiver og andre restriktive foranstaltninger bør styrkelse og om nødvendigt udvidelse af de eksisterende foranstaltninger prioriteres med henblik på at tackle ISIL/Da'esh-relaterede aktiviteter i hele EU.

11. EU vil straks styrke engagementet i terrorbekæmpelse med partnere i Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet samt på det vestlige Balkan.

12. For at støtte strafferetlig efterforskning vil arbejdet med fremskaffelse af elektronisk bevismateriale, navnlig når det befinder sig i udlandet, blive videreført. Dette skal omfatte et yderligere samarbejde med internetbranchen.

13. Kommissionen, den højtstående repræsentant og EU-antiterrorkoordinatoren vil overvåge situationen nøje og aflægge rapport til Rådet.


III. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

14. I forlængelse af de fem formænds rapport om gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union, som Det Europæiske Råd udbad sig på mødet i december 2014, bekræfter Det Europæiske Råd sit tilsagn om at arbejde hen imod gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union under fuld hensyntagen til det indre marked og på en åben og gennemsigtig måde. Det anmoder Rådet om hurtigt at gennemgå de forslag, som Kommissionen fremsætter som opfølgning på rapporten. Arbejdet bør især skride hurtigt frem med hensyn til:

a) mere effektiv økonomisk og finanspolitisk styring for at fremme konkurrenceevne, konvergens og bæredygtighed
b) euroområdets repræsentation udadtil for bedre at afspejle dets vægt i verdensøkonomien
c) bankunionen for at øge den finansielle stabilitet i euroområdet.

Rådet vil senest i juni 2016 aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort.

15. Der er behov for at undersøge de retlige, økonomiske og politiske aspekter af rapportens mere langsigtede foranstaltninger yderligere. I forlængelse af det yderligere arbejde, som skal varetages af Kommissionen og Rådet, vil Det Europæiske Råd senest ved udgangen af 2017 vende tilbage til disse foranstaltninger.


IV. DET INDRE MARKED

16. Det indre marked er Europas vigtigste drivkraft for vækst og jobskabelse og en nøgle til investeringer og styrkelse af den europæiske konkurrenceevne. For at høste det fulde udbytte heraf er det afgørende, at lovgivningen er gennemsigtig, enkel og baseret på de mest effektive redskaber såsom harmonisering og gensidig anerkendelse. Den bør også anvendes og håndhæves effektivt og fuldt ud i praksis, samtidig med at den tilpasses til nye udfordringer, og byrderne for de økonomiske aktører minimeres. I forlængelse af Kommissionens initiativer med henblik på at styrke og uddybe det indre marked opfordrer Det Europæiske Råd:

a) til at udvise ambitioner i forbindelse med implementeringen af køreplanen for gennemførelse af strategien for det indre marked for at opnå et dybere og mere fair indre marked for varer og tjenesteydelser på alle centrale områder
b) EU-institutionerne til at fremskynde gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked i både forbrugernes og erhvervslivets interesse; hilser aftalen, der blev opnået om databeskyttelsespakken, velkommen som et stort skridt fremad
c) Parlamentet og Rådet til i forlængelse af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen hurtigt at nå til enighed om de tidlige foranstaltninger, herunder securitisering.

17. Det Europæiske Råd understreger den betydning, det tillægger en vellykket afslutning af TTIP-forhandlingerne. Det opfordrer indtrængende alle parter til at forstærke deres bestræbelser på at indgå en ambitiøs, omfattende og gensidigt fordelagtig aftale så hurtigt som muligt med henblik på at udnytte det fulde potentiale af den transatlantiske økonomi.


V. ENERGIUNION MED EN FREMADRETTET KLIMAPOLITIK

18. Det Europæiske Råd glæder sig over det historiske resultat, som blev opnået i Paris, hvor verden vedtog den første globale og retligt bindende klimaaftale nogensinde med det formål at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 °C og udfolde bestræbelser på at begrænse den til 1,5 °C. Det opfordrer Kommissionen og Rådet til at vurdere resultaterne af COP21 senest i marts 2016, navnlig i lyset af klima- og energirammen for 2030, og til at forberede de næste skridt.

19. Det Europæiske Råd vurderede fremskridtene med at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik i alle dens dimensioner. Det opfordrer i denne forbindelse til:

a) at de relevante lovgivningsforslag hurtigt fremsættes i overensstemmelse med dets tidligere retningslinjer
b) fuld gennemførelse af lovgivningen om vedvarende energi, energieffektivitet og andre foranstaltninger som f.eks. forbedrede investeringsmuligheder med henblik på at opfylde 2020-målet
c) forberedelse af en integreret strategi for forskning, innovation og konkurrenceevne
d) hurtig gennemførelse af projekter af fælles interesse og optimal anvendelse af infrastruktur til gavn for et fuldt fungerende og sammenkoblet marked og energisikkerhed. Enhver ny infrastruktur bør være i fuld overensstemmelse med tredje energipakke og anden gældende EU-lovgivning og med målene for energiunionen.


VI. DET FORENEDE KONGERIGE

20. Det Europæiske Råd havde en politisk udveksling af synspunkter om Det Forenede Kongeriges planer for en folkeafstemning (medlemskab eller ej). Efter den substantielle og konstruktive drøftelse i dag er medlemmerne af Det Europæiske Råd nået til enighed om at arbejde tæt sammen om at finde gensidigt tilfredsstillende løsninger på alle de fire områder på Det Europæiske Råds møde den 18.-19. februar 2016.


VII. EKSTERNE FORBINDELSER

21. Det Europæiske Råd støtter fuldt ud bestræbelserne fra den internationale støttegruppe for Syrien på at afslutte konflikten i Syrien gennem en politisk proces i overensstemmelse med Genèvekommunikéet fra 2012 og den globale koalitions bestræbelser på at overvinde den regionale og globale trussel fra ISIL/Da'esh. Der kan ikke blive varig fred i Syrien under det nuværende regime. EU er indstillet på at fortsætte sit aktive engagement i den internationale støttegruppe for Syrien og i den globale koalition mod ISIL/Da'esh. Det Europæiske Råd ser frem til konferencen om Syrien, som Tyskland, Norge, Kuwait, Det Forenede Kongerige og FN i fælleskab er værter for den 4. februar 2016.

22. Det Europæiske Råd noterer sig, at målet om at yde yderligere 1 mia. EUR til FN's Højkommissariat for Flygtninge, Verdensfødevareprogrammet og andre agenturer for at afhjælpe flygtningenes akutte behov i regionen er mere end nået, og at Det Europæiske Råd fortsat vil være opmærksomt på de behov, som landene i regionen har.

23. EU glæder sig over undertegnelsen i Skhirat af den libyske politiske aftale som et meget vigtigt skridt og er rede til at støtte den nationale samlingsregering, så snart den er dannet. Det opfordrer indtrængende alle andre parter, som endnu ikke er inddraget, til at tilslutte sig processen.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik