Sagsøgeren er en italiensk statsborger, der har boet i Tyskland siden 1987 på baggrund af en opholdstilladelse, der løbende er blevet forlænget. Sagsøger er idømt frihedsstraf i syv år og seks måneder for seksuelt misbrug af en mindreårig, anden kønslig omgængelse og voldtægt for forhold begået i perioden 1990-2001. Ofret var sagsøgers tidligere samlevers datter, der var otte år, da det første overgreb blev begået. Sagsøger har været fængslet siden 10. januar 2006 og vil efter det oplyste have udstået sin straf den9. juli 2013. Sagsøger har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i mere end 10 år, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a.
Den forelæggende ret spørger på den baggrund EU-Domstolen, om begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, alene omfatter trusler mod statens, dens organers og centrale offentlige tjenesters forsatte eksistens, befolkningens overlevelse samt opretholdelse af internationale relationer og nationernes fredelige sameksistens.
Den forelæggende ret ønsker således at få afklaret, om begrebet ”den offentlige sikkerhed” også omfatter væsentlige retlige interesser for private (og ikke alene staten), således at kriminelle handlinger rettet mod private ligeledes kan udgøre en trussel mod den offentlige sikkerhed. Det centrale spørgsmål i sagen er derfor, om udsendelse af en EU-borger, der er dømt for seksuelt misbrug af børn, kan anses for at være ”bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed”, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3.
Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret
Sagen anses for væsentlig, da den vedrører fortolkningen af udvisningsbeskyttelsen i opholdsdirektivets artikel 28 og udstrækningen af denne i relation til seksuelle overgreb mod
mindreårige børn.
Det er regeringens opfattelse, at der kan argumenteres for, at seksuelle forbrydelser rettet mod børn har en sådan karakter, at denne form for kriminalitet vil kunne anses for at udgøre en trussel mod den offentlige sikkerhed, og at begrebet ”bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed” i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, således – afhængigt af den konkrete sag – vil kunne omfatte indsatsen mod kriminalitet, der vedrører sædelighedsforbrydelser mod børn. Det må herefter bero på en konkret og individuel vurdering, om der kan ske udvisning i den konkrete sag.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at en snæver fortolkning af bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, udelukker ikke, at alvorlig kriminalitet, der er rettet mod private, henføres under begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.” Alvorlig kriminalitet i systematisk og organiseret form, herunder i særligt omfattende omfang, og som er til systematisk skade for navnlig svage befolkningsgrupper, kan udgøre en trussel mod statens sikkerhed.
Forelæggende Ret:
Oververwaltungsgericht (Tyskland)
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 31. august 2009
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 6. marts 2012
Dom af 22. maj 2012
Folketingets dokumenter:
Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 2. marts 2012
Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
Alm. del (11) – bilag 440 af 22. maj (side 850)
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C- 348/09, Infusino
Alm. del (10) – bilag 543 af 23. august 2011