T-59/09 Tyskland mod Kommissionen (DOM)

Tyskland har den 11. februar 2009 anlagt sag ved Retten mod Kommissionen med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse truffet den 5. december 2008 om – imod Tysklands indsigelse i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001, herefter forordning om aktindsigt – at give private ansøgere aktindsigt i dokumenter hidrørende fra de tyske myndigheder i en traktatkrænkelsessag.

  • Direkte
  • Præjudicel
  • Denne artikel dækker disse emner:
    Det kan oplyses, at den pågældende traktatkrænkelsessag på tidspunktet for den nævnte anmodning om aktindsigt var afsluttet.Den konkrete sag vedrører fortolkningen af sag C-64/05 P, som Tyskland anfører til støtte for sin påstand.

    I denne sag nåede EF-Domstolen frem til, at artikel 4, stk. 5, i forordning om aktindsigt er en procedurebestemmelse, som bl.a. den danske regering under sagen argumenterede for. Dette indebærer, at en medlemsstats anmodning efter den nævnte bestemmelse ikke skal anses for et pålæg til den berørte institution om ikke at give aktindsigt i et bestemt dokument, uden at institutionen selv har mulighed for at undersøge, om det er berettiget at undlade at udlevere dokumentet. Bestemmelsen indfører i stedet en beslutningsproces, som har til formål at fastlægge, om der skal gives afslag på aktindsigt i medfør af en af forordningens undtagelsesbestemmelser i artikel 4, stk. 1-3, og hvori både EU-institutionen og medlemsstaten deltager.

    Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Tyskland, argumenterede derimod for, at artikel 4, stk. 5, giver medlemsstaterne en vetoret til at hindre udlevering af dokumenter, der hidrører fra medlemsstaterne.

    Dokumenter fra Domstolen:

    Sag anlagt den 11. februar 2009

    Dom af 14. februar 2012

     

    Folketingets dokumenter:

    Bilag/udvalgsspørgsmål:
    Notat om dansk intervention i sag T-59/09 (aktindsigt), Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen 
    Alm. del (09) – bilag 67 af 9. november 2009

    Spørgsmål & svar


    Søg i alle spørgsmål og svar
    Stil dit eget spørgsmål

    Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

    Ring til os på
    Tlf: 33 37 33 37
    Stil os et spørgsmål
    Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
    Følg os på Facebook
    Følg os på Twitter
    Folketingets cookiepolitik