C-337/10 Neidel (DOM)

Sagen drejer sig om en tysk brandmajor, som fra juni 2007 var ude af stand til at gøre tjeneste på grund af sygdom. Ved udgangen af august blev han pensioneret, da han nåede pensionsalderen. Han har siden oppebåret pension. Arbejdstagers krav på årlig ferie udgør 26 dage. Herudover har arbejdstager krav på helligdagskompensation, svarende til 8-9 dage. Det samlede krav er således opgjort til 31 dage for 2007, 35 dage for 2008, og 34 dage for 2009.

  • Direkte
  • Præjudicel
  • Denne artikel dækker disse emner:
    I december 2009 søgte han således udbetaling for 86 dage, da han ikke kunne afholde ferien som følge af sygdom, hvilket han fik afslag på, da der ifølge tysk tjenestemandsret ikke ydes økonomisk godtgørelse for ikke tildelte tjenestemandsperioder.

    Under henvisning til C-350/06 og C-520/06 klagede han over afgørelsen, da han ikke havde mulighed for at holde sin ferie og derfor har ret til få feriepengene udbetalt. Sagsøgte bestrider, at art. 7, stk. 2, finder anvendelse på tjenestemænd og anfører, at pensionering ikke kan udgøre et ophør af ansættelsen i henhold til art. 7, stk. 2.

    Den tyske ferielov, som foreskriver, at ikke afholdt ferie udbetales som følge af arbejdsforholdets ophør, finder efter sagsøgtes opfattelse således ikke anvendelse, som følge af sagsøgerens tidligere status som tjenestemand. Den forelæggende ret mener, at det følger af praksis fra EU-domstolen C-52/04, at direktivets art. 7, også finder anvendelse på tjenestemandsansættelser. Retten mener desuden, at alle videregående rettigheder på årlig ferie, der er fastsat i national ret, og som opfylder samme formål, er omfattet af direktivet, da der er tale om et minimumsdirektiv.

    Sagens betydning for Danmark
    Sagen har principiel betydning for Danmark, idet Verwaltungsgericht Frankfurt am Mains forelæggelse rejser spørgsmålet, om direktivet også omfatter yderligere ferierettigheder i henhold til national ret end de 4 uger, som direktivet foreskriver.

    En lønmodtager har nemlig ret til 5 ugers betalt ferie, forudsat at lønmodtageren har været ansat i kalenderåret forud for ferieåret, jf. § 7 i ferieloven.

    Det er forudsat i ferieloven, at direktivets minimumsferie på 4 ugers betalt ferie giver medlemsstaterne en vis handlefrihed i forhold til de rettigheder, som ligger herudover. Det er således muligt at overføre den 5. ferieuge fra et ferieår til et efterfølgende, jf. § 19. Det er ligeledes muligt at få den 5. ferieuge udbetalt efter ferieårets udløb, § 34 b, stk. 3.


    Forelæggende Ret:

    Verwaltungsgericht Frankfurt am Main


    Dokumenter fra Domstolen:

    Anmodning om præjudiciel afgørelse af 7. juli 2010

    Dom af 3. maj 2012

     

    Folketingets dokumenter:

    Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
    Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 30. april 2012

    Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/4-12 
    Alm. del (11) – bilag 544 af 11. juli 2012 (s. 1082-83)

    Bilag/udvalgsspørgsmål:
    Afgivelse af indlæg i EU-domstolens præjudicielle sag C-337/10 George Neidel 
    Alm. del (10) – bilag 35 af 19. oktober 2010

    EU-noter:
    EU-Domstolen fastslår, at pensionerede tjenestemænd har ret til økonomisk godtgørelse ved ikke afholdt ferie - Neidel-sagen 
    EU-note (11) E 31 af 3. maj 2012

    Spørgsmål & svar


    Søg i alle spørgsmål og svar
    Stil dit eget spørgsmål

    Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

    Ring til os på
    Tlf: 33 37 33 37
    Stil os et spørgsmål
    Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
    Følg os på Facebook
    Følg os på Twitter
    Folketingets cookiepolitik