C-493/10 M.E. (DOM)

Court of Appeal of England and Wales (Storbritannien) og High Court of Ireland (Irland) har forelagt EU-domstolen et antal præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af Rådets forordning nr. 343/2003 (Dublin-forordningen) om fastsættelse af kriterier og procedurertil afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne.

  • Direkte
  • Præjudicel
  • Denne artikel dækker disse emner:
    Forenet med C-411/10

    Hovedspørgsmålet i begge sager omhandler fortolkningen af artikel 3, stk. 2, den såkaldtesuverænitetsklausul i Dublin-forordningen, hvorefter enhver medlemsstat kan behandle enasylansøgning, som den får forelagt af en tredjelandsstatsborger, selv om behandlingen afansøgningen ikke påhviler medlemsstaten efter kriterierne i Dublin-forordningen.

    Det centrale spørgsmål i sagerne kan sammenfattes til, hvorvidt det skønsmæssige element, som er indeholdt i den såkaldte suverænitetsklausul i Dublin-forordningens artikel 3, stk. 2, under visse omstændigheder vil kunne forpligte en overførende medlemsstat til at overtagebehandlingen af en asylansøgning fra den ansvarlige medlemsstat.

    Sagsøgerne i den forelagte irske sag er asylansøgere fra henholdsvis Algeriet, Afghanistan og Iran, der har søgt asyl i Irland. Alle har forinden indrejse i Irland været gennem Grækenland og i den forbindelse været anholdt for ulovlig indrejse af de græske myndigheder. Ingen af dem søgte asyl i Grækenland. Sagsøgerne modsætter sig overførsel til Grækenland i medfør af Dublin-forordningen, idet de gør gældende, at Grækenland har utilstrækkelige procedurer og betingelser for asylansøgere, det vil sige, at landet ikke overholder minimum- standarder som fastsat i relevante EU-asylretsakter, og at Irland derfor har pligt til at udøve sit skøn i medfør af Dublin-forordningens artikel 3, stk. 2, og således påtage sig ansvaret for at behandle og afgøre deres asylansøgninger.

    Sagerne rejser principielle spørgsmål om medlemsstaternes overførsel af asylansøgere tildet ansvarlige EU-land for asylsagsbehandlingen i medfør af Dublin-forordningen. EU-domstolen har ikke hidtidig taget stilling til de i sagen forelagte fortolkningsspørgsmål.

    Dansk praksis:
    Sagen er væsentlig, idet den vedrører fortolkningen af en asylretsakt, der uanset Danmarksforbehold, finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og EU-landene, idet Danmark harindgået en parallelaftale herom.

    Sagens udfald vil således kunne få direkte betydning for dansk praksis. Danmark følger de i Dublin-forordningen fastsatte kriterier med henblik på at fastlægge an-svaret for, hvilken medlemsstat der er den ansvarlige for behandlingen af asylsagen, og den danske praksis for overførsel og tilbageførsel til andre Dublin-medlemsstater følger således af Dublin-forordningen.


    Forelæggende Ret:

    High Court of Ireland


    Dokumenter fra Domstolen:

    Anmodning om præjudiciel afgørelse af 15. oktober 2010

    Dom af 21. december 2011


    Folketingets dokumenter:

    Bilag/udvalgsspørgsmål:
    Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle forende sager, C-411/10 og C-493/10, NS, m.fl. 
    Alm. del (10) – bilag 183 af 19. januar 2010

    Meddelelse om ej afgivelse af indlæg i sag C-411/10 og C-493/10 NS, m.fl. 
    Alm. del (10) – bilag 220 af 4. februar 2011

    Spørgsmål & svar


    Søg i alle spørgsmål og svar
    Stil dit eget spørgsmål

    Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

    Ring til os på
    Tlf: 33 37 33 37
    Stil os et spørgsmål
    Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
    Følg os på Facebook
    Følg os på Twitter
    Folketingets cookiepolitik