C-603/12 Braun

Verwaltungsgericht Hannover (Tyskland) har bedt EU-Domstolen om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af reglerne i TEUF artikel 20 og 21 om indførelse af et unionsborgerskab og om unionsborgeres ret til fri bevægelighed og opholdsret: »Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed og ophold i henhold til artikel 20 og 21 TEUF i et tilfælde som det foreliggende, hvor en uddannelsessøgende, der stadig bor hos sine forældre, der selv bor i en EU-nabostat til Tyskland og arbejder som grænsearbejdere i Tyskland, ansøger om uddannelsesstøtte til en uddannelse i en tredje EU-stat, til hinder for en ordning i national ret, hvorefter tyske statsborgere, der har fast bopæl uden for Forbundsrepublikken Tyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte til uddannelse ved en uddannelsesinstitution, der er beliggende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, når særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde begrunder støtten, og hvorefter tildeling af uddannelsesstøtte i øvrigt kun tildeles efter den kompetente myndigheds skøn?«

  • Direkte
  • Præjudicel
  • Denne artikel dækker disse emner:
    Spørgsmålet er stillet, fordi de tyske myndigheder har meddelt afslag på studiestøtte til en hel uddannelse i Luxembourg til en tysk statsborger, der ikke har fast bopæl i Tyskland. I henhold til de tyske studiestøtteregler kan der som udgangspunkt alene ydes studiestøtte til uddannelse i udlandet, hvis ansøgeren har fast bopæl i Tyskland. Ellers ydes uddannelsesstøtte alene til uddannelse i udlandet, hvis særlige betingelser gør sig gældende. Denne undtagelsesbestemmelse skal efter tysk ret fortolkes snævert.

    Sagen har flere ligheder med sag C-20/12 Giersch, om retten til uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet til børn af grænsegængere, idet den forelæggende ret dog har stillet spørgsmål om fortolkningen af bestemmelserne om unionsborgerskabet i TEUF artikel 20 og 21. Danmark afgav indlæg i Giersch-sagen til fordel for de luxembourgske myndigheder, idet SU-reglerne stiller krav om bopæl i Danmark - i 2 år inden for de seneste 10 år - for at få ret til SU til uddannelse i udlandet. I Giersch-sagen konkluderede EU-Domstolen, at et bopælskrav som betingelse for uddannelsesstøtte efter sin karakter er for ekskluderede og havde en for generel og ensidig karakter.

    Regeringen afgiver mundtligt indlæg, hvori der navnlig vil blive argumenteret for, at TEUF artikel 45 og artikel 7, stk. 2, i forordning 492/2011 finder anvendelse, i det omfang sagsøger forsørges af sine forældre, der er vandrende arbejdstagere (grænsegængere) i Tyskland, og at sagen således skal ses i lyset af EU-Domstolens afgørelse i C-20/12 Giersch, hvor Domstolen udtalte, at det Luxembourgske bopælskrav efter sin karakter var for ekskluderende, men foreslog, at medlemsstaterne kunne overveje "at gøre tildelingen af den økonomiske støtte betinget af, at grænsearbejderen, der er forælder til den studerende, som ikke er bosiddende i Luxembourg, har arbejdet i denne medlemsstat i en bestemt minimumsperiode". Med henblik på at undgå at forskelsbehandle familiemedlemmer, der forsørges af grænsegængere, der er statsborgere i andre medlemsstater, og familiemedlemmer, der forsørges af grænsegængere, der er statsborgere i giverstaten, bør den nævnte minimumsperiode også kunne finde anvendelse i forhold til egne statsborgere.

    Forelæggende Ret:

    Verwaltungsgericht Hannover


    Dokumenter fra Domstolen:

    Anmodning om præjudiciel afgørelse af 21. december 2012 


    Folketingets dokumenter:

    Bilag/udvalgsspørgsmål:
    EUU, Alm. del - 2013-14 - Bilag 48: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-603/12, Braun, bilag 48 af 24. oktober 2013

    Spørgsmål & svar


    Søg i alle spørgsmål og svar
    Stil dit eget spørgsmål

    Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

    Ring til os på
    Tlf: 33 37 33 37
    Stil os et spørgsmål
    Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
    Følg os på Facebook
    Følg os på Twitter
    Folketingets cookiepolitik