Bruxelles, 26. oktober 2011 (uformelt topmøde)

EU's 27 stats- og regeringschefer mødes den 26. oktober til et såkaldt uformelt opsamlingsmøde i Bruxelles efter EU-topmødet den 23. oktober. Efter det fælles opsamlingsmøde vil stats- og regeringscheferne fra de 17 eurolande afholde et separat topmøde.

Efter planen skal samtlige stats- og regeringschefer mødes klokken 18, hvorefter stats- og regeringscheferne fra eurolandene fortsætter deres drøftelser klokken 19 alene.

På dagsordenen er en samlet løsning på de udestående spørgsmål fra møderne den 23. oktober, hvilket omfatter:

  • En løsning på den græske situation
  • Kapitaltilførsel til bankerne
  • Styrkelse af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF)
  • Styrkelse af eurosamarbejdet.

Grækenland

Stats- og regeringscheferne skal prøve at finde en permanent løsning på den græske gældskrise, hvilket omfatter en form for nedskrivning af gælden til et niveau, som Grækenland fremadrettet har mulighed for at kunne honorere. Forskellige procentsatser har været nævnt, men et sted med 40-60 procent af gælden forventes afskrevet. Det forudsætter dog, at der kan opnås enighed med de finansielle institutioner om en frivillig afskrivning af gælden.

Kapitaltilførsel til bankerne

Bankerne skal polstres for bl.a. at kunne imødegå det forventede tab på de græske statsobligationer, men også de faldende kurser på andre udsatte eurolandes statsobligationer. For at undgå en ny finansiel krise skal der altså opnås enighed om en koordineret plan for tilførsel af kapital til de udsatte banker. Det samlede beløb ligger ikke fast, men en samlet kapitaltilførsel i størrelsesordenen 108 mia. euro har været nævnt. Der arbejdes med tre forskellige muligheder - bankerne skal selv stå for kapitaltilførelsen via markedet ved eksempelvis at udstede bankaktier, de enkelte medlemslande må bidrage og endelig som den tredje mulighed kan EFSF stå for kapitaltilførelsen.

Styrkelse af EFSF

Stats- og regeringscheferne skal også findes en metode til at øge kapaciteten af eurolandenes krisefond, den såkaldte EFSF, uden at øge eurolandenes kapitalindskud. Størrelsen af EFSF er afgørende i spørgsmålet om de finansielle markeders vurdering af EU's muligheder for at understøtte et af de større eurolande, hvis eksempelvis Italien eller Spanien kom i vanskeligheder. Her har to forskellige muligheder været nævnt. For det første at gøre EFSF til en slags forsikringsordning, hvor EFSF kan garantere op til 20 procent af udsatte eurolandes statsobligationer. Det betyder, at hvis et nyt euroland skulle komme i så alvorlige vanskeligheder, at en gældsnedskrivelse skulle blive nødvendig, så er de første 20 procent af investorernes beholdning garanteret af EFSF. På den måde kan EFSF's effektive kapacitet geares betragteligt. En anden mulighed er at trække på bidrag fra eksterne kilder - her har bl.a. den internationale valutafond (IMF) været nævnt.

Styrkelse af eurosamarbejdet

Endelig forventes stats- og regeringscheferne at drøfte forskellige muligheder for styrkelse af eurosamarbejdet. Her er eurolandene allerede blevet enige om en mere formaliseret ramme for faste topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra de 17 eurolande.

Yderligere information

Erklæring fra eurolandenes topmøde 
 
Eurotopmødets hovedresultater 

Bemærkninger fra Det Europæiske Råds faste formand efter topmødet for eurolandene

Erklæring fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd 

Bemærkninger fra Det Europæiske Råds faste formand efter det uformelle EU-topmøde

Program for møderne den 26. oktober 2011 

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik