Efter først langvarige forhandlinger i eurogruppen og siden blandt eurolandenes stats- og regeringschefer lykkedes det mandag morgen, at opnå en aftale med Grækenland om betingelserne for at starte forhandlingerne om en ny låneaftale .
Hvad går aftalen ud på?
Forhandlingerne har i høj grad omhandlet en metode til at genopbygge tilliden mellem de øvrige eurolande og den græske regering, før der kan gives tilsagn om en ny hjælpepakke. Derfor skal den græske regering vedtage lovgivning om fire konkret tiltag i parlamentet senest den 15. juli, før eurolandene vil give mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at indlede forhandlinger om en ny låneaftale.
De fire tiltag omfatter:
- Et forbedret momssystem og større skattegrundlag.
- Tiltag der kan forbedre bæredygtigheden af pensionssystemet som del i en større pensionsreform.
- Sikring af fuld uafhængighed af det græske statistiske kontor (ELSTAT).
- Gennemførelse af den såkaldte Finanspagt - især med henblik på at gennemføre halvautomatiske besparelser, hvis der afviges fra målsætningen for den primære budgetsaldo.
Senest den 22. juli skal der yderligere vedtages en civilproceslov samt gennemføres EU's direktiv om genopretning og afvikling af banker.
Herudover forpligtiger den græske regering sig til at gennemføre en række reformer og tiltag, der bl.a. omfatter:
- En ambitiøs pensionsreform.
- En ambitiøs produktmarkedsreform.
- Privatisering af eltransmissionsoperatøren (ADMIE).
- Arbejdsmarkedsreformer med modernisering af kollektive forhandlinger, faglige aktioner og kollektive afskedigelser.
- Styrkelse af den finansielle sektor, herunder fjerne muligheden for politisk indflydelse i bankerne.
- Modernisering, styrkelse og afpolitisering af den græske administration.
Hvor stort et lån er der behov for?
Det er vurderingen, at Grækenland har behov for mellem 82 og 86 mia. euro - herunder mellem 10-25 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker. Som en del af det samlede ESM-låneprogram vil der derfor blive reserveret 10 til 25 mia. euro til bankerne, hvoraf de 10 mia. euro kan stilles til rådighed med det samme via ESM-fonden.
Privatiseringsfond
Der oprettes en særlig uafhængig fond i Grækenland, der skal rejse penge via. bl.a. at privatisere græske aktiver. Det er meningen, at fonden skal generere op til 50 mia. euro, hvoraf de 25 mia. euro skal bruges til at betale den finansielle støtte til bankerne tilbage. Halvdelen af de resterende 25 mia. euro skal bruges til at nedbringe den græske gæld, og den anden halvdel skal gå til investeringer.
Håndtering af den græske gæld
Selvom en eftergivelse af en del af den græske gæld har været et stort ønske fra den græske regerings side, så bliver det ikke en del af aftalen. Der lægges i aftalen op til, at eurogruppen på et senere tidspunkt kan tage stilling til, om tilbagebetalingsperioden m.v. kan forlænges.
IMF og trojkaen
Aftalen indeholder også et krav om, at Den Internationale Valutafond (IMF) bliver anmodet om af yde støtte til Grækenland, som det også har været tilfældet ved de tidligere lånepakker. Den såkaldte trojka - bestående af Europa-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) - har i forbindelse med de tidligere græske lånepakker udført inspektioner i Grækenland af overholdelsen af aftalerne. Det har ikke altid været lige populært, og aftalen indeholder da også et specifikt krav om, at samarbejdsmetoderne skal normaliseres - herunder institutionernes arbejde i Athen. Den græske regering skal endvidere være enige med Kommissionen og ECB om alle udkast til lovgivning på de berørte områder.
Hvad sker der så nu?
Grækenland har som nævnt fået udstukket nogle konkrete områder, hvor der skal vedtages lovgivning i det græske parlament senest den 15. juli 2015. Vedtagelsen af de udpegede tiltag er en forudsætning for, at eurolandenes kan give et mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at starte forhandlingerne om en ny lånepakke fra eurolandenes krisefond ESM.
For nogle eurolande kræver afgivelsen af sådant et mandat dog først gennemførelse af en national godkendelsesprocedure, som vil blive indledt, når det græske parlament har vedtaget de nævnte tiltag og godtaget alle de forpligtigelser, som følger af aftalen. Eurogruppen vil derfor i løbet af onsdag-torsdag vurdere, om tiltagene er blevet vedtaget som aftalt, før de nationale procedurer sættes i gang. De egentlige forhandlinger om en ny lånepakke fra ESM-fonden til Grækenland kan altså først begynde i slutningen af ugen, afhængigt af, hvor lang tid de nationale godkendelsesprocedurer tager.
Det kan blive problematisk for Grækenland, da der skal falde en betaling til ECB den 20. juli på 3,5 mia. euro. Derfor er det også som en del af aftalen på eurotopmødet aftalt, at eurogruppen allerede i dag skal se på mulige måder, at finansiere de græske behov frem til en ny låneaftale kan være på plads.
Det videre forløb:
- 15. juli 2015: Det græske parlament skal godkende aftalen samt vedtage lovgivning om fire konkrete foranstaltninger.
- (15.-16. juli 2015): Hvis eurogruppen vurderer, at den første del af aftalen er gennemført af den græske regering og parlament, så iværksættes den nationale godkendelsesprocedure i eurolandene.
- (17. juli 2015): Når de nationale godkendelsesprocedurer er gennemført i de eurolande, hvor det er påkrævet, kan der træffes en formel beslutning af eurogruppen/repræsentatskabet i ESM om at Kommissionen og ECB kan indlede forhandlinger med Grækenland om en lånepakke fra ESM-fonden.
- 20. juli 2015: Grækenland skal betale et lån tilbage til ECB på 3,5 mia. euro.
- 22. juli 2015: Det græske parlament skal vedtage yderligere lovgivning på to områder.