Bruxelles, 12. juli 2015 (eurotopmøde)

Der er lagt op til et altafgørende møde om Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet, når eurolandenes stats- og regeringschefer mødes til topmødet søndag den 12. juli.

To af nøglespillerne i en aftale med Grækenland - den tyske kansler Merkel og den franske præsident Hollande. Foto: Rådet 

Eurolandenes stats- og regeringschefer mødes den 12. juli 2015 for at diskutere pakken af forslag til reformer som Grækenland fremsatte den 9. juli 2015. Stats- og regeringscheferne fra samtlige 28 medlemslande skulle efterfølgende have mødtes til EU-topmøde om samme emne, men dette møde er blevet aflyst.

Hvad ønsker Grækenland?

Grækenland har anmodet ESM-krisefonden om et lån på 53,5 mia. euro over tre år frem til 2018. Den græske regering ønsker også en forhandling af målsætningerne for det primære offentlige budgetoverskud (budgetoverskud før betalinger af renter og afdrag på gælden). Hertil kommer et ønske om en omstrukturering eller nedskrivning af gælden.

Grækenland forpligtiger sig til gengæld til en række reformer, der bl.a. omfatter:

  • Momsreformer (udfase lettelser for øerne og skibsredere).
  • Pensionsreformer (gøre det mindre fordelagtigt at gå tidligt på pension).
  • Mere effektiv skatteopkrævning.
  • Privatisering af havne.
  • 300 millioner euro besparelser på forsvarsudgifterne i 2016.

Hvad er ESM?

ESM står for Den Europæiske Stabilitetsmekanisme  og er eurolandenes særlige krisefond med en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro. Eurolandene har samlet skudt 80 mia. euro i fonden fordelt efter en særlig fordelingsnøgle, der også er bestemmende for eurolandenes stemmerettigheder i fonden. Normalt vil en beslutning om at yde finansiel støtte til et euroland blive truffet med enstemmighed, med mindre både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europa-Kommissionen vurderer, at en manglende hurtig beslutning om at yde finansiel bistand kan true den økonomiske og finansielle stabilitet i euroområdet. I sådanne tilfælde kan en særlig hasteprocedure anvendes, hvor en beslutning kan tages med et kvalificeret flertal på 85 procent af de afgivne stemmer.

Er den græske gæld bæredygtig?

Den Internationale Valutafond (IMF) har i en analyse vurderet, at da de aftalte mål ikke er blevet realiseret, er den græske gæld heller ikke bæredygtig, og grækerne har derfor behov for at få en reduktion i gælden svarende til 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Reduktionen ville kunne sikre, at den tidligere gældsmålsætning om et niveau på 124 procent af BNP i 2020 kan opnås. Gælden er på nuværende tidspunkt på ca. 177 procent af BNP. IMF vurderer også, at Grækenland har behov for 51,9 mia euro over de næste tre år for at kunne håndtere gældsforpligtigelserne. 

Hvor meget har Grækenland modtaget i støtte?

Siden Grækenland for alvor kom i gældsproblemer i foråret 2010 og frem til i dag, har landet modtaget omkring 219 mia. euro. I starten var der ikke nogle krisefonde til at håndtere problemet, og derfor måtte eurolandene i forbindelse med den første lånepakke træde til med bilaterale lån til Grækenland, der beløb sig til i alt 52,9 mia. euro. Senere blev en fælles eurokrisefond med det formelle navn "Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF)" oprettet.

EFSF-fonden var ansvarlig for den anden lånepakke til Grækenland, der startede den 1. marts 2012. Under EFSF-låneprogrammet har Grækenland frem til programmets udløb den 30. juni 2015 modtaget 130,9 mia. euro. Hertil kommer lån fra IMF på 34,8 mia. euro. Endelig har Grækenland fået eftergivet offentlig gæld fra private kreditorer svarende til omkring 100 mia. euro.

Hvorfor haster det med en aftale?

De græske banker er under et kraftigt likviditetspres, selvom der er indført begrænsninger på, hvor meget den enkelte græker kan hæve i bankautomaterne. Bankerne har været lukkede siden, at det blev annonceret, at der skulle være en folkeafstemning. For at holde bankerne oven vande har Den Europæiske Centralbank et særligt program, hvor den kan tilføre likviditet til bankerne i nødstilfælde - såkaldt Emergency Liquidity Asssistance (ELA). Fra græsk side har der været ønske om at hæve tilførslen af nødlikviditet til bankerne, hvilket ECB på et møde den 6. juli har afvist. 

Der er tilsyneladende meget få penge tilbage i den græske statskasse. Spørgsmålet er derfor, hvor længe bankerne og samfundet generelt kan holde stand uden tilførsel af ny likviditet. Hertil kommer, at Grækenland ikke formåede at betale et afdrag til IMF den 30. juni 2015 på 1,5 mia. euro. Næste deadline er den 20. juli 2015, hvor der skal findes 3,5 mia. euro til at betale tilbage til ECB. 

Forløbet frem til eurotopmødet:

Siden den nye græske regering kom til magten i januar 2015, har der været forhandlinger om forlængelse af og betingelserne under det EFSF-låneprogram, der blev indgået som en del af den anden lånepakke til Grækenland i marts 2012. Forlængelsen af programmet blev fra kreditorernes side opgivet, da den græske regering udskrev en folkeafstemning om kravene for at forlænge programmet. Låneprogrammet udløb derfor den 30. juni 2015, hvorefter Grækenland har anmodet om en helt ny hjælpepakke.  

  • 26. januar 2015: Alexis Tsipras vælges som premierminister i Grækenland.
  • 24. februar 2015: På baggrund af et foreløbigt reformprogram fra Grækenland forlænges låneprogrammet under den såkaldte Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) med fire måneder til den 30 juni 2015. EFSF-låneprogrammet blev den 19. december 2014 forlænget efter græsk ønske til den 28. februar 2015 (læs mere).
  • 22. juni 2015: Der afholdes eurotopmøde om situationen i Grækenland uden noget resultat (læs mere).
  • 26. juni 2015: Grækenlands premierminister Alexis Tsipras annoncerer, at der skal afholdes en folkeafstemning om kreditorernes - Kommissionen, ECB og IMF - udspil til en reformpakke for Grækenland den 5. juli.
  • 28. juni 2015: Den græske regering indfører kapitalkontrol og bankerne lukkes. Der kan maksimalt hæves 60 euro om dagen pr. person i hæveautomaterne. 
  • 30. juni 2015: Det tidligere EFSF-låneprogram udløber, hvilket resulterer i, at Grækenland går glip af en udestående overførsel på 1,8 mia. euro som del af EFSF-programmet. Et reserveret beløb på 10,9 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker får Grækenland heller ikke del i. Samme dag misser Grækenland et afdrag på et lån til IMF på 1,5 mia. euro. 
  • 5. juli 2015: Grækenland afholder en folkeafstemning om kreditorernes udspil til en reformpakke for Grækenland. Kreditorernes reformpakke bliver afvist med et flertal på 61,3 % i tråd med den græske regerings opfordring (læs mere).
  • 7. juli 2015: Et eurogruppemøde og eurotopmøde ender uden resultat, da den græske regering ikke medbringer en sammenhængende reformplan. Grækenland får en frist til den 9. juli til at udarbejde en fyldestgørende reformplan (læs mere). 
  • 8. juli 2015: Grækenland anmoder formelt EU's krisefond - Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) - om et lån på 53,5 mia. euro til at dække finansieringsbehovet frem til 2018 (læs mere).
  • 9. juli 2015: Grækenland fremsender et nyt økonomisk reformprogram.
  • 10. juli 2015: Det græske parlament godkender regeringens forslag til reformprogram som forhandlingsgrundlag med stemmerne 251 for, 32 imod og 8 hverken for eller imod.
  • 11. juli 2015: Eurogruppen mødes og drøfter det græske forslag til reformprogram.
  • 12. juli 2015: Eurotopmøde afholdes i Bruxelles, hvor Grækenlands videre fremtid i eurosamarbejdet afgøres.
  • 20. juli 2015: Grækenland skal betale et lån tilbage til ECB på 3,5 mia. euro.

Efter først langvarige forhandlinger i eurogruppen og siden blandt eurolandenes stats- og regeringschefer lykkedes det mandag morgen, at opnå en aftale med Grækenland om betingelserne for at starte forhandlingerne om en ny låneaftale .

Hvad går aftalen ud på?

Forhandlingerne har i høj grad omhandlet en metode til at genopbygge tilliden mellem de øvrige eurolande og den græske regering, før der kan gives tilsagn om en ny hjælpepakke. Derfor skal den græske regering vedtage lovgivning om fire konkret tiltag i parlamentet senest den 15. juli, før eurolandene vil give mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at indlede forhandlinger om en ny låneaftale.

De fire tiltag omfatter:

  • Et forbedret momssystem og større skattegrundlag.
  • Tiltag der kan forbedre bæredygtigheden af pensionssystemet som del i en større pensionsreform.
  • Sikring af fuld uafhængighed af det græske statistiske kontor (ELSTAT).
  • Gennemførelse af den såkaldte Finanspagt - især med henblik på at gennemføre halvautomatiske besparelser, hvis der afviges fra målsætningen for den primære budgetsaldo.

Senest den 22. juli skal der yderligere vedtages en civilproceslov samt gennemføres EU's direktiv om genopretning og afvikling af banker.

Herudover forpligtiger den græske regering sig til at gennemføre en række reformer og tiltag, der bl.a. omfatter:

  • En ambitiøs pensionsreform.
  • En ambitiøs produktmarkedsreform.
  • Privatisering af eltransmissionsoperatøren (ADMIE).
  • Arbejdsmarkedsreformer med modernisering af kollektive forhandlinger, faglige  aktioner og kollektive afskedigelser.
  • Styrkelse af den finansielle sektor, herunder fjerne muligheden for politisk indflydelse i bankerne.
  • Modernisering, styrkelse og afpolitisering af den græske administration.


Hvor stort et lån er der behov for? 

​​Det er vurderingen, at Grækenland har behov for mellem 82 og 86 mia. euro - herunder mellem 10-25 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker. Som en del af det samlede ESM-låneprogram vil der derfor blive reserveret 10 til 25 mia. euro til bankerne, hvoraf de 10 mia. euro kan stilles til rådighed med det samme via ESM-fonden

Privatiseringsfond

Der oprettes en særlig uafhængig fond i Grækenland, der skal rejse penge via. bl.a. at privatisere græske aktiver. Det er meningen, at fonden skal generere op til 50 mia. euro, hvoraf de 25 mia. euro skal bruges til at betale den finansielle støtte til bankerne tilbage. Halvdelen af de resterende 25 mia. euro skal bruges til at nedbringe den græske gæld, og den anden halvdel skal gå til investeringer. 

Håndtering af den græske gæld

Selvom en eftergivelse af en del af den græske gæld har været et stort ønske fra den græske regerings side, så bliver det ikke en del af aftalen. Der lægges i aftalen op til, at eurogruppen på et senere tidspunkt kan tage stilling til, om tilbagebetalingsperioden m.v. kan forlænges.

IMF og trojkaen

Aftalen indeholder også et krav om, at Den Internationale Valutafond (IMF) bliver anmodet om af yde støtte til Grækenland, som det også har været tilfældet ved de tidligere lånepakker. Den såkaldte trojka - bestående af Europa-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) - har i forbindelse med de tidligere græske lånepakker udført inspektioner i Grækenland af overholdelsen af aftalerne.  Det har ikke altid været lige populært, og aftalen indeholder da også et specifikt krav om, at samarbejdsmetoderne skal normaliseres - herunder institutionernes arbejde i Athen.  Den græske regering skal endvidere være enige med Kommissionen og ECB om alle udkast til lovgivning på de berørte områder.

Hvad sker der så nu?

Grækenland har som nævnt fået udstukket nogle konkrete områder, hvor der skal vedtages lovgivning i det græske parlament senest den 15. juli 2015. Vedtagelsen af de udpegede tiltag er en forudsætning for, at eurolandenes kan give et mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at starte forhandlingerne om en ny lånepakke fra eurolandenes krisefond ESM.

For nogle eurolande kræver afgivelsen af sådant et mandat dog først gennemførelse af en national godkendelsesprocedure, som vil blive indledt, når det græske parlament har vedtaget de nævnte tiltag og godtaget alle de forpligtigelser, som følger af aftalen. Eurogruppen vil derfor i løbet af onsdag-torsdag vurdere, om tiltagene er blevet vedtaget som aftalt, før de nationale procedurer sættes i gang. De egentlige forhandlinger om en ny lånepakke fra ESM-fonden til Grækenland kan altså først begynde i slutningen af ugen, afhængigt af, hvor lang tid de nationale godkendelsesprocedurer tager. 

Det kan blive problematisk for Grækenland, da der skal falde en betaling til ECB den 20. juli på 3,5 mia. euro. Derfor er det også som en del af aftalen på eurotopmødet aftalt, at eurogruppen allerede i dag skal se på mulige måder, at finansiere de græske behov frem til en ny låneaftale kan være på plads.

Det videre forløb:

  • 15. juli 2015: Det græske parlament skal godkende aftalen samt vedtage lovgivning om fire konkrete foranstaltninger.
  • (15.-16. juli 2015): Hvis eurogruppen vurderer, at den første del af aftalen er gennemført af den græske regering og parlament, så iværksættes den nationale godkendelsesprocedure i eurolandene.
  • (17. juli 2015): Når de nationale godkendelsesprocedurer er gennemført i de eurolande, hvor det er påkrævet, kan der træffes en formel beslutning af eurogruppen/repræsentatskabet i ESM om at Kommissionen og ECB kan indlede forhandlinger med Grækenland om en lånepakke fra ESM-fonden.
  • 20. juli 2015: Grækenland skal betale et lån tilbage til ECB på 3,5 mia. euro.
  • 22. juli 2015: Det græske parlament skal vedtage yderligere lovgivning på to områder.

Forslag til dig på EU.dk

Denne artikel dækker disse emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik