Valletta, 3. februar 2017

Første del af topmødet handler om migration fra specielt Libyen, mens anden del omhandler EU's fremtid i lyset af 60-året for Rom-traktatens undertegnelse til marts.

Uformelt EU-topmøde

Uformelt EU-topmøde på Malta den 3. februar 2017
Større
Familiefoto af de 28 stats- og regeringschefer til uformelt EU-topmøde i Valletta. Foto: Rådet

EU's 28 stats- og regeringschefer starter med at drøfte migration via Middelhavet med særligt fokus på Libyen, hvorefter den britiske premierminister, Theresa May, forlader selskabet. De resterende 27 stats- og regeringschefer fortsætter mødet og drøfter EU's fremtid med udgangspunkt i markeringen til marts af 60-året for undertegnelsen af Rom-traktaten. Rom-traktaten udgør grundlaget for det nuværende EU-samarbejde og blev undertegnet den 25. marts 1957 i Rom.

Migration

Flygtningeaftalen med Tyrkiet ser ud til at fungere. Det samlede antal migranter der er ankommet til EU i 2016 er faldet med 72 procent i forhold til 2015. Antallet af migranter der kommer via det østlige Middelhav er reduceret med 79 procent fra 2015 til 2016. Til gengæld er antallet af migranter via det centrale Middelhav steget med 18 procent i samme periode. 

EU's stats- og regeringschefer vil derfor vende fokus mod det store antal migranter fra den centrale middelhavsregion, hvor omkring 90 procent udspringer fra Libyen. Mulige tiltag til at stabilisere Libyen vil derfor blive diskutteret, og det forventes, at stats- og regeringscheferne vil vedtage en erklæring, der udpeger den fremtidige retning for indsatsen.

EU's fremtid

I forbindelse med 60-året for Rom-traktatens undertegnelse til marts vil de 27 stats- og regeringschefer drøfte EU's fremtidige udvikling. Processen med at udstikke de politiske retningslinjer for det fremtidige EU-samarbejde blev indledt efter den britiske folkeafstemning om Brexit i juni 2016. Arbejdet skal munde ud i en fælles erklæring om det fremtidige EU, som vil blive lanceret i forbindelse med markeringen af 60-året for Rom-traktaten.

EU's faste formand, Donald Tusk, definerer i et oplæg til drøftelserne om EU's fremtidige udvikling tre trusler af både intern og ekstern karakter, som EU står overfor i dag:

  • En ny geopolitisk situation: der omhandler Kinas ageren, Ruslands aggressive politik over for Ukraine, krige, terror og anarki i Mellemøsten og i Afrika (herunder radikal islam) og foruroligende udtalelser fra den nye amerikanske administration.
  • Fremgangen i nationalistiske og fremmedfjendske holdninger inden for EU.
  • De EU-venlige eliters sindsstemninger: mindre tro på politisk integration, knæfald for populistiske argumenter og tvivl på det frie demokratis grundlæggende værdier.

Valletta, den 3. februar 2017
(OR. en)

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd
om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

1. Vi glæder os over og støtter det maltesiske formandskabs bestræbelser på at videreføre alle elementer af EU's samlede migrationspolitik. Vi bekræfter på ny, at vi er fast besluttet på at handle i fuld respekt for menneskerettighederne, folkeretten og de europæiske værdier og sammen med UNHCR og IOM.

2. Et centralt element i en bæredygtig migrationspolitik er at sikre en effektiv kontrol med vores ydre grænse og dæmme op for de ulovlige strømme til EU. I 2016 faldt antallet af ankomne til en tredjedel af niveauet i 2015. Selv om presset stadig er stort på den østlige Middelhavsrute, faldt antallet af ankomne i de sidste fire måneder af 2016 med 98 % i forhold til samme periode året før. Vi fastholder vores engagement i erklæringen fra EU og Tyrkiet og i den fulde og ikkediskriminerende gennemførelse af alle dens aspekter samt i den fortsatte støtte til landene langs Vestbalkanruten.

3. Men på den centrale Middelhavsrute blev der i 2016 fundet over 181 000 ankomne, mens antallet af personer, der er omkommet eller forsvundet på havet, har sat ny rekord hvert år siden 2013. I lyset af at hundredvis allerede har mistet livet i 2017, og foråret nærmer sig, er vi fast besluttet på at iværksætte yderligere tiltag for betydeligt at mindske migrationsstrømmene langs den centrale Middelhavsrute og ødelægge smuglernes forretningsmodel, samtidig med at vi fortsat er opmærksomme på den østlige Middelhavsrute og andre ruter. Vi vil styrke vores samarbejde med Libyen som det vigtigste udrejseland samt med dets naboer i Nordafrika og syd for Sahara.

4. Partnerskabsrammen og Vallettahandlingsplanen har givet os mulighed for at uddybe det langsigtede samarbejde med en række partnerlande, herunder om de grundlæggende årsager til migration, gennem et solidt partnerskab baseret på gensidig tillid. Dette arbejde er allerede begyndt at give resultater og vil blive intensiveret. Samtidig kræver situationens hastende karakter, at der straks træffes yderligere operationelle foranstaltninger på regionalt plan med en pragmatisk, fleksibel og skræddersyet tilgang på hvert eneste punkt med deltagelse af alle aktører langs migrationsruten. I denne forbindelse ser vi med tilfredshed på den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant "Migration via den centrale Middelhavsrute - Forvaltning af migrantstrømmene og redning af menneskeliv".

5. Indsatsen for at stabilisere Libyen er nu vigtigere end nogensinde, og EU vil gøre sit yderste for at bidrage til at nå dette mål. I Libyen er kapacitetsopbygning afgørende for, at myndighederne kan få kontrol over land- og søgrænserne og bekæmpe transit- og smugleraktiviteter. EU fastholder sit engagement i en inklusiv politisk løsning inden for rammerne af den libyske politiske aftale og er fortsat fast besluttet på at støtte præsidentrådet og den nationale samlingsregering, som har De Forenede Nationers opbakning. Hvor det er muligt, vil EU og dets medlemsstater også øge samarbejdet med og bistanden til de libyske regionale og lokale samfund og med aktive internationale organisationer i landet.

6. Følgende elementer vil blive prioriteret højt:

a) uddannelse, udstyr og støtte til den libyske nationale kystvagt og andre relevante agenturer. Supplerende EU-uddannelsesprogrammer skal styrkes hurtigt, både i intensitet og antal, med udgangspunkt i dem, som operation SOPHIA allerede har gennemført, og erfaringerne herfra. Finansieringen og planlægningen af disse aktiviteter skal gøres bæredygtig og forudsigelig, herunder gennem Middelhavsnetværket Seahorse

b) yderligere bestræbelser på at ødelægge smuglernes forretningsmodel gennem en øget operationel indsats som led i en integreret tilgang, der inddrager Libyen og andre lande på ruten og relevante internationale partnere, involverede medlemsstater, FSFP-missioner og -operationer, Europol og den europæiske grænse- og kystvagt

c) når det er muligt, støtte udviklingen af lokale samfund i Libyen, navnlig i kystområder og ved libyske landgrænser på migrationsruterne, med henblik på at forbedre deres socioøkonomiske situation og styrke deres robusthed som værtssamfund

d) bestræbelser på at sikre passende modtagelseskapaciteter og -forhold for migranter i Libyen sammen med UNHCR og IOM

e) støtte IOM ved at øge aktiviteterne i forbindelse med støttet frivillig tilbagevenden betydeligt

f) styrke oplysningskampagner og opsøgende arbejde rettet mod migranter i Libyen og oprindelses- og transitlande i samarbejde med lokale aktører og internationale organisationer, navnlig med henblik på at imødegå smuglernes forretningsmodel

g) bistå med at mindske presset på Libyens landgrænser i samarbejde med både de libyske myndigheder og alle Libyens naboer, bl.a. ved at støtte projekter, der skal øge deres grænseforvaltningskapacitet

h) holde øje med alternative ruter og en eventuel omledning af smuglernes aktiviteter gennem en samarbejdsindsats med Libyens naboer og landene under partnerskabsrammen med støtte fra medlemsstaterne og alle relevante EU-agenturer og ved at stille alle nødvendige overvågningsinstrumenter til rådighed

i) fortsætte med at støtte bestræbelser og initiativer fra individuelle medlemsstater, der er direkte involveret i Libyen; i den forbindelse udtrykker EU tilfredshed med og er rede til at støtte Italien med gennemførelsen af det aftalememorandum, som de italienske myndigheder og formanden for præsidentrådet, Fayez el-Serraj, undertegnede den 2. februar 2017

j) forstærke dialogen og samarbejdet om migration med alle Libyens nabolande, herunder bedre operationelt samarbejde med medlemsstaterne og den europæiske grænse- og kystvagt om hindring af afrejser og forvaltning af tilbagesendelser.

7. Disse mål skal understøttes med de nødvendige ressourcer. I overensstemmelse med Vallettahandlingsplanen styrker Den Europæiske Union integrationen af migration i sin officielle udviklingsbistand til Afrika, som beløber sig til 31 mia. EUR i denne regnskabsperiode. Nogle af ovennævnte tiltag kan finansieres som led i projekter, der allerede er i gang, navnlig, hvis det er hensigtsmæssigt, projekter finansieret af EU's trustfond for Afrika, som mobiliserer 1,8 mia. EUR fra EU-budgettet og 152 mio. EUR fra medlemsstaternes bidrag. Til dækning af de mest presserende finansieringsbehov nu og gennem hele 2017 ser vi med tilfredshed på Kommissionens beslutning om som et første skridt at mobilisere yderligere 200 mio. EUR til fondens Nordafrika-del og om at give migrationsrelaterede projekter vedrørende Libyen forrang.

8. Vi vil udbygge vores eksterne migrationspolitik yderligere for at gøre den modstandsdygtig over for fremtidige kriser. Vi vil identificere potentielle hindringer, f.eks. i forbindelse med de betingelser, der skal opfyldes med henblik på tilbagesendelser, og styrke EU's tilbagesendelseskapaciteter under overholdelse af folkeretten. Vi glæder os over, at Kommissionen har til hensigt snarest som et første skridt at forelægge en ajourført handlingsplan om tilbagesendelse og yde vejledning vedrørende flere operationelle tilbagesendelser fra EU's og medlemsstaternes side og effektiv tilbagetagelse baseret på gældende ret.

9. Vi er enige om at handle resolut og hurtigt for at nå målene i denne erklæring og opfordrer alle aktører til at arbejde hen imod dette. Vi glæder os over, at det maltesiske formandskab i tæt samarbejde med Kommissionen og den højtstående repræsentant agter at forelægge Rådet en konkret plan for gennemførelse med henblik herpå snarest muligt, at fortsætte arbejdet og at sikre en nøje overvågning af resultaterne. Det Europæiske Råd vil gøre status over fremskridtene med den overordnede tilgang på møderne i marts og juni på grundlag af en rapport fra det maltesiske formandskab.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik