Folketingets udbud af produktion og vedligeholdelse af Folketings-tv på det digitale jordbaserede tv-net


Danmark-København: Produktion af tv-udsendelser, 2015/S 004-004397.

Udbudsdokumenter

  1. Udbudsbetingelser
  2. Udkast til kontrakt
  3. Bilag 1 (krav til opgaveløsning)
  4. Bilag 2 (samarbejdsmodel)
  5. Bilag 3 (pris og afregning)
  6. Bilag 4 (tidsplan)
  7. Bilag 5 (løsningsbeskrivelser)
  8. Bilag 6 (opsigelse)
  9. Bilag 7 (afprøvning)

Underbilag til bilag 1

  1. Bilag 1.1 (udstyrsliste)
  2. Bilag 1.1.1 (loft)
  3. Bilag 1.1.2 (continuity)
  4. Bilag 1.1.3 (mødelokaler)
  5. Bilag 1.1.4 (produktionsboks)
  6. Bilag 1.1.5 (redigering)
  7. Bilag 1.2 (tegninger)
  8. Bilag 1.3 (møder i salen)
  9. Bilag 1.4 (møder i udvalgene)
  10. Bilag 1.5 (høringer)
  11. Bilag 1.6 (EBU)
  12. Bilag 1.7 (teksttv)
  13. Bilag 1.8 (kameraoversigt)
  14. Bilag 1.9 (dataintegration)
  15. Bilag 1.10 (SSL - metadata)
  16. Bilag 1.11 (JBOD - harddiske)

Spørgsmål til udbuddet sendes til tv-gruppen.

Spørgsmål 1
Med reference til bilag 3, pris og afregning:

Kan Folketinget uddybe hvad der menes med at ”option 3.6 ikke er omfattet” under ”Opgradering til HD – afsnit 3”:

*Folketinget har fastsat et loft på i alt 9.0 mio. kr. til opgradering til HD (dog er vedligeholdelse og option 3.6 ikke omfattet af dette loft). Tilbud som overstiger dette beløb med mere end 5 % vil blive betragtet som ukonditionsmæssigt.

Svar på spørgsmål 1
Referencen omhandler option 3.9 om en social media add-on og betyder, at prisen for option 3.9 ikke er omfattet af budgetloftet på 9,0 mio. kr., som ellers er gældende for vareindkøb i henhold til afsnit 3.


Spørgsmål 2
3.8 Fiberkonvertering

Under afsnittet ”Video via fiber” nævnes at de tilbudte kort ”skal kunne sidde i Folketingets nuværende Nevion frames.” 

Efter samtaler med Nevion, anbefaler Nevion at de eksisterende Nevion frames som der i dag bruges til transport af video signaler og som er af ældre dato, udskiftes til nye pga. alder. Nevion lægger tillige til grund at de nye kort har et større strømforbrug, hvorfor PSU´erne under alle omstændigheder vil skulle udskiftes. 

Hvis Folketinget på denne baggrund finder at leverancen kan inkludere nye frames, må der så bydes med en alternativ SDI over fiber transportløsning i sammenlignelig kvalitet, forudsat at denne tillige inkluderer dual power supply og SNMP overvågning? 

Svar på spørgsmål 2
Ja – dog skal budgetloftet respekteres.


Spørgsmål 3:
Hvad bliver afleveringsformatet til Teracoms sendeudstyr ved overgang til HD?

Svar 3:
2 x HD-SDI (BNC) + 2 x SD-SDI (BNC)


Spørgsmål 4:
Hvad bliver afleveringsformatet til  Folketingets interne antenneanlæg ved overgang til HD?

Svar 4:
HD-SDI (BNC)


Spørgsmål 5: 
Folketingets Rorke Galaxy HDx2 systemer er 5-6  år gammel, og firmaet Rorke Data eksistere ikke længere. Hvis vi forstår beskrivelsen rigtig, består systemet af 4 x 24-bay og 3 x 16-bay enheder, der bruger 25U (rack units) og indeholder 144 diske. Sådan et system bruger omkring 2.500 watt energi, og genererer omkring 8000 BTU, der skal køles. Desuden er de med 1TB diske som sjældent bruges i dag. Det bliver snart vanskeligt at finde reservedele. I dag kan man få den samme kapacitet i kun 2U, med energi forbrug på mellem 200 - 600 watt. Samtidig kan man sikre, at reservedele kommer samme dag eller næste dag onsite service. Dette op til syv år frem i tiden. Vil Folketinget overveje at udskifte Rorke systemet med et nyt, miljøvenlig lagersystem? Hvis ja, kan budgettet øges med nyt lager eller skal dette indgå i det nuværende 9 mio. HD budget?

Svar 5:
Udskiftning af lagersystemet er ikke en del af udbuddet, og derfor giver spørgsmålet ikke anledning til at ændre budgetloftet vedrørende HD opgraderingen.


Spørgsmål 6:
Venligst giv en udførlig beskrivelse af de to servere, der er nævnt i punkt 6 i Bilag 1.11, til også at omfatte: købe år, mærke, model, CPU, RAM, interne diske, intern RAID-kort, netværk og fiber channel kort, management-kort (IPMI eller andre), operativsystem og tredjeparts software installeret.

Svar 6:
Beskrivelse af serverne: Det er 2 x Windows 2003 server med Service pack 2, 64 bit, der er leveret sammen med SSL Gravity systemet. Systemet er sat op ved at serveren er tilsluttet til et harddisk array via en fiberforbindelse. Harddisk arrayet styres via Windows harddisk management i server softwaren, hvor det er opsat som en stor disk (Windows dynamisk disk). 

Den ene server er placeret i server rum K-093 og den anden server er placeret i L-Bygningen. For yderligere beskrivelse kan I kontakte SSL der har bygget systemet.

Købe år: 2009
Mærke: serverne er samlet af SSL (Folketinget har derfor ikke kendskab til hvilket mærke det er).
Model: Kaldes af SSL for DV server
CPU: Intel Xeon E5430 2.66 GHz
RAM: 8 GB
Interne diske: C: system disk (250GB) + D: Data disk (250GB)
Intern RAID-kort: Adaptec Raid 5405
Netværk: 2 x Intel Pro/1000EB
Fiber channel kort: Q Logic fiber channel adapter (server rum K-093) + ATTO Celerity FC-42ES (redundant I L-Bygningen)
Management-kort (IPMI eller andre): Er ikke installeret
Operativsystem: Microsoft Windows Server 2003, Enterprise x64 Edition med SP2
Tredjeparts software installeret: MediaWan (SSL software) der har både en GUI og en service. På server for det redundante i L-bygningen er der endvidere installeret Microsoft SQL Server 2005


Spørgsmål 7:
Vil downlink via EBS også fremover være i SD og hvis ja, skal disse signaler op konverteres?

Svar 7:
Nej, det vil være i HD.


Spørgsmål 8:
I hvilket format kommer afstemningsresultaterne?

Svar 8:
Folketinget kan levere afstemningsresultatet i XML via en BizTalk-meddelelse. Folketinget har dog pt. ingen sådan tjeneste, som Tv-stationen kan abonnere på. Det skal i givet fald udvikles af Folketingets It-udviklingsenhed.


Spørgsmål 9:
I hvilket format kommer grafik- og musikpakker?

Svar 9:
Folketinget vil sørge for at grafik leverandøren leverer i de gængse fil, video & lyd formater som de kommende grafik maskiner kan håndtere. Formaterne kunne være følgende:

Billede formater: TIFF, TGA, JPG, SGI, BMP, PNG, PICT, PSD
Video format: .AVI eller QuickTime .MOV
Lyd format: WAV, eller AIFF


Spørgsmål 10:
Folketinget har under bilag 1, pkt. 3.5 ”Ingest-MAM-systemet (Udskiftning af SSL Gravity)” listet at man stiller krav til at;  ”- der skal være kvalitetstjek af alle filer”.

Vil Folketinget uddybe hvad de forstår ved ”kvalitetstjek” af alle filer? 

Svar 10:
Ved Ingest (optagelse) bør der være et først (quick tjek). Ved arkivering et yderligere fuldt tjek af video filen. Når video filen bliver en del af playlisten, skal den tjekkes inden afspilning.

Kvalitetstjekket af video filerne bør minimum være for følgende parametre:

Codec, video format, chroma format, colour matrix, scan mode, duration, frame rate, resolution, display aspect ratio, pixel aspect ratio, GOP length, GOP type, field order, frame size, buffer size, Biterate (CBR/VBR), profile/level, Timecode Discontinuity, Black Frames, Blockiness, Brightness, Colour Bars, Colour Gamut, Combing, Dead Pixels, Digital Hits, Field Dominance, Freeze Frames, Luma/Chroma levels, Half/Full lines, Sampling Frequency, Quantization Bits, Channels, Drops, Silence, Mute, Test Tones, Loudness (R128, CALM), Loudness Range, Peaks (DBFS, PPM), True Peak, Clipping, Phase Mismatch, Artifact, Audio Codec, Sampling Frequency, Quantization Bits, Conformance, File Size, MD5, No of streams, Incorrect extension.


Spørgsmål 11:
Folketinget har under bilag 1, punkt 1.1.2 angivet at ”Leverandøren skal min. 1 gang årligt rense og kontrolmåle eksisterende fiberforbindelser, typisk i august måned, hvor mødeaktiviteten er lav.

Vil Folketinget oplyse hvor mange fiberpar det drejer sig om og på hvor mange lokationer der skal måles.

Vil Folketinget tage stilling til om fiberforbindelser, hvor SNMP overvågning viser at forbindelsen er god og at troughput er uændret siden sidste år, kan undtages for rens?

Svar 11:                    
Folketinget har 1330 fiber termineringer, der alle blev efterset og renset i sommeren 2014, hvor der blev fortaget 586 OTDR-målinger. Grunden til at disse tal ikke er i forholdet 1:2, er fordi der internt i K.093, er nogle paneler der er forbundet med patch kabler, i så korte længder at en OTDR-måling er overflødig. På nuværende tidspunkt er der i alt 17 lokationer.

X-felt 5 (loft), ved antenneanlæg (loft), 2.133, 2.080, 1.127 (Landstingssalen), Mellemetage teknik rum, S.133, 1.133 (kaffestuen), S.092, S.093 (Fællessalen), K.093 (serverrum), P2-00 (Proviantgården), ved P1-28, Pro-D, K.019 (Produktionsboks 2), 1.093 (Folketingssalen, under gulv), L-bygning serverrum.

På nuværende tidspunkt findes der ikke overvågning af Folketingets fiberforbindelser. Folketinget modtager gerne alternative løsningsbeskrivelser, der kan identificere ”kommende eller potentielle fejl”.


Spørgsmål 12:
Final Cut Pro understøttes ikke længere af Apple. Har Folketinget andre krav til NLE end dem listet i 1.3.1 (grafik og Ingest/MAM integration) 

Svar 12:
Nej


Spørgsmål 13:
I styklisten er nævnt Harris VTM-2000. Hvor og til hvad bruges denne? 

Svar 13:
Den indeholder Waveform/Vector, PPM meter med mere. Yderligere information om hvad det bruges til bør vel næppe beskrives.


Spørgsmål 14:
Vil leverandøren få stillet Nagios licenser til rådighed? 

Svar 14:
Nej.


Spørgsmål 15:
Generelt: Forefindes der detaljeret tegninger over den nuværende KVM IT, Fiber, SD video og Audio installation med angivelser af de anvendte produkter, samt kabel lister og kan disse leveres til tilbudsgiverne?

Svar 15:
Som det fremgår af bilag 1 er Folketinget ansvarlig for montering og vedligeholdelse af kabler på Christiansborg. Folketinget har ikke detaljerede tegninger, men med hensyn til ”de anvendte produkter” henvises der til bilag 1.1 (udstyrslisten).


Spørgsmål 16:
Bilag 1-lV. Samarbejdsform: Hvad er forventningen til omfanget af mødefrekvens og mødelængder under ombygningen?

Svar 16:
Det fremgår af kravspecifikationerne, at leverandøren skal løse opgaven i tæt samarbejde med Folketingets projektgruppe. Det forventes, at der vil være behov for at mødes en gang om ugen med projektgruppen under ombygningen (varighed 30 min. – en time).

Det forventes samtidigt, at leverandøren er i daglig kontakt med Folketingets tv-gruppe under ombygningen.


Spørgsmål 17:
Bilag 1-1.1.1 Snitfladen mod DTT MUX2: Hvor ligger snitfladen præcist mod Terracom? Hvad skal snitfladen være (signaltype)?

Svar 17:
Teracom sørger for at transportere Folketingets tv-signal frem til DR-byen, hvor DR sørger for resten. Snitfladen er ganske enkel; der skal leveres 2 x HD-SDI (BNC) + 2 x SD-SDI (BNC) til Teracoms udstyr, der er placeret i et rack i Folketingets serverrum K-093.



Spørgsmål 18:
Bilag 1-1.1.2 Hvem afholder udgifter til reparation af fiber, når en fiber ikke kan overholde krav specs?

Svar 18:
Folketinget har ansvaret for, at alle fiberkabler er trukket og vil sikre at fiberen overholder relevante specifikationer.


Spørgsmål 19:
Bilag 1-1.2.1 Snitflade mod Folketingets 5 interne kanaler. Hvilken signaltype forventes i fiberen?

Svar 19:
HD-SDI. Folketinget har selv et antenneanlæg, hvor vi har MUX’er (Input = BNC/SDI), der inserter de 5 signaler ind i antenneanlægget. Det er ikke leverandøren, men Folketinget, der vedligeholder antenneanlægget.


Spørgsmål 20:
Bilag 1- 1.3 Redigering, 1.3.1 FT's grafikpakke til tv-kanalen skal være tilgængeligt via et NLE redigerings system. Man skal via NLE redigeringssystemet være i stand til at pålægge grafik fra grafik pakken. ? - Konkretiser venligst om det skal være muligt på NLE systemet at ændre i den tilgængelige grafik?

Svar 20:
Ja, det skal være muligt at ændre i den tilgængelige grafik.


Spørgsmål 21:
Bilag 1-1.4.1 Tidskodegenerator. Vi ønsker at få specificeret eksisterende udstyr, til brug for generering og fremføring af TimeCode. 

Svar 21:
1 x Courtyard CY435 + 2 x Courtyard CY 490A. Se også bilag 1.1 (udstyrslisten).


Spørgsmål 22:
Bilag 1- 1.7. Tekst-tv 1.7.1 Leverandøren anvender og vedligeholder FT's eksisterende udstyr til tekst-tv. FT ønsker tekst-tv opgraderet til HD - skal den eksisterende SD feed stadig bibeholdes til SD feeden - anført i punkt 1.1.3 ?

Svar 22:
Ja, det eksisterende SD feed ønskes bibeholdt.


Spørgsmål 23:
Bilag 1- 1.8 Arkiv/harddisk 1.8.1 Leverandøren anvender og vedligeholder FT's nuværende lagersystem (JBOD) - Hvilket FIL format anvendes og hvor stort er arkivet pt.?

Svar 23: 
Filformat: Der bruges codec DV25 (25MB), billedet er et 16x9 anamorfisk, 720 x 576, interlaced, 48KHz, systemet optager 4 stereo audio kanaler, men vi bruger kun de 2 første stereo kanaler (4 lydspor).

Når en optagelse går i gang skaber SSL systemet i alt 11 filer.

- en video fil med fil betgenelsen: .bin

- 4 lydfiler med fil betegnelsen  .index,

- en index fil til video filen samt til en index fil til hver af de 4 lyd filer. Index filen har følgende fil betegnelse:  .idx,

- en hoved stream fil der har betegnelsen .strm, Der bla. indeholder en unik ID

For yderligere beskrivelse kan I kontakte SSL der har bygget systemet. 

Kapacitet på JBOD:  116TB (K.093) (128 TB uformateret) + 116TB (L-bygningen) (128 TB uformateret). 


Spørgsmål 24:
Bilag 1-1.9.3 Etablering af nye lokaler: Folketingets lyd er opbygget på et 64ch. Madi system. For at bedømme udvidelsesmulighederne behøves en retvisende audio-kanaloversigt. Dette for at bedømme om en ny router for Madi skal indeholde mere end 64 kanaler.

Svar 24:
Folketinget har en MADI router på 1024 kanaler. De 64 kanaler frem og tilbage er tiltænkt tv-station, men kan udvides efter behov.


Spørgsmål 25:
Bilag 1-1.9.4 Kamera på rail: For at få klarhed omkring komponentstørrelse/antal, er det væsentlig at få informationen om placering. Nogle locationer går ikke over fiber. Denne info er fra rundvisningen.

Svar 25:
Der er ingen konkrete planer for etablering af kamera på rail på nuværende tidspunkt. Derfor er der ikke truffet beslutning om evt. placeringer.
Der er trukket fiber til alle mødelokaler, som tv-stationen benytter.

Såfremt yderligere lokaler uden fiberinstallationer skal anvendes, er det Folketingets ansvar at trække de nødvendige kabler.


Spørgsmål 26:
Bilag 1-1.9.4 Kamera på rail. Har Folketinget fastlagt kameratype til rail? Indgår der kamera i denne pakke: 1-1.9.4?

Svar 26:
Ja, der skal indgå kamera i pakken. På grund af redundans, ønsker Folketinget, at kameratypen arbejder sammen med Folketingets eksisterende tv-udstyr (dvs. kamerastyring fra Telemetrics).


Spørgsmål 27:
Bilag 1-1.9.5 Hvordan beregner Folketinget timer/afregning ved en given produktion? Steadycam er en god case at bedømme ud fra, da denne teknik skal opbygges fra produktion til produktion. Time beregning, er det fra start opbygning (rigning) til slut nedpakning? Eller beregner Folketinget på anden måde?

Svar 27:
Priserne på produktioner beregnes per påbegyndt time og starter en time før mødets start og slutter ved mødets ophævelse. 


Spørgsmål 28:
Bilag 1-1.10.2 Folketinget står for indretning af nye Produktionsbokse. Indbefatter dette pulte, stole og belysning for løsning af rummenes funktionalitet?

Svar 28:
Alt udstyr inklusive møbler leveres af leverandøren. Folketinget står for strøm, ventilation og belysning. 


Spørgsmål 29:
Bilag 1-1.11.1 Europe by Satellit. Da Folketinget for nuværende er baseret på SD teknik. Hvilken signaltype kan vi forvente af fra IRD’erne fremført til teknikrummet ved routeren? Er det synkroniseret?

Svar 29:
HD-SDI fra satellitmodtageren via fiber fra loft til serverrum K-093. Ja, det er synkroniseret. 


Spørgsmål 30:
Bilag 1-1.11.1 Europe by Satellit. Parabolinstallationen er ikke nævnt i teksten. Kam man uddrage, at denne installation ikke er indeholdt i denne kontrakt? Hvis den alligevel er med under kontrakten ønskes udstyrsbestykning og billedmateriale af adgangsveje og sikkerhed på taget eller hvor placeringen måtte være.

Svar 30:
Folketinget har allerede installeret parabol og 2 x satellitmodtagere (det fremgår af udstyrslisten bilag 1.1), der kan modtage i HD.
Leverandøren skal vedligeholde de 2 x satellitmodtagere.
Folketinget står for vedligeholdelse af parabolerne. 


Spørgsmål 31:
Bilag 1-1.11.2 Ved satellitnedtagning og broadcast af samme, er der ikke nævnt tekstning af udsendelser. Spørgsmål: Indgår der teknik og betjening af teknik til at inserte tekst på udsendelser nedtaget via satellit? I tilfælde af tekstning, Hvilken rolle og service forventes da, at leverandøren udføre?

Svar 31:
Tekstning skal ikke benyttes, da der anvendes lydspor med dansk tolkning. 


Spørgsmål 32:
Bilag 1- 1.12 Integration mellem grafikmaskiner og FT' systemer. - Generelt: Er FT's grafik workflow i dag baseret på at al grafik fremstilles i "ControlGraphicsService" og ikke i de eksisterende grafikenheder?

Svar 32:
Der laves ikke grafik i ”ControlGraphicsService”. 


Spørgsmål 33:
Bilag 1- 3.3 Playoutsystem 3.4 Opgradering af Snell Morpheus automationsoftware til HD - Der er ønske om en videoserver/serverer, der opfylder følgende krav: - den/de kan afspille både SD og nye HD-clip "back-to-back"?

- uddyb venligst: Er kravet til "back-to-back" afspilning at der kan afspilles HD clip "back-to-back" eller et DH og SD clip "back-to-back" ?

Ligeldes er der et bestemt minimums krav til en bestemt længde/tid for disse clip?

Svar 33:
Det skal være muligt, at kunne afspille en ”gammel” SD-videofil, eksempelvis fra Folketingssalen, efterfulgt af en HD videofil (en breaker med Folketings logo).
Folketinget ønsker at kunne afspille ”clips” med forskellig længde (fra 4-6 sekunder til et møde i folketingssalen). 


Spørgsmål 34:
Bilag 1- 3.4 Playoutsystem 3.4 Opgradering af Snell Morpheus automationsoftware til HD - En grafikmaskine/maskiner, der opfylder følgende krav: - ses denne grafikmaskine/maskiner som en integreret del af playout serveren?

Definer venligst: 3D-tidslinjeværkstøj?

- definer venligst: Logo "bugs" - stationære eller animeret?

- definer venligst: Ønskes der både mulighed for at kunne kreerer et SW på en touch skærm og i tillæg et hardware panel?

Svar 34:
Om grafikmaskinen skal være en selvstændig maskine eller en integreret del af playout serveren er op til leverandøren at komme med en løsningsmodel på.

Med 3D-tidslinjeværktøj, menes ønsket om at kunne importere 3D animation der kan tilføjes en tidslinje med hensyn til afspilning sammen grafik og DVE effekter.

Med hensyn til logobug har Folketinget ikke besluttet, om det skal være stationært eller animeret. Dog ønsker Folketinget, at muligheden for at bruge et animeret logobug forefindes.

Det er op til leverandøren at angive, om man bruger ”rigtige knapper”, et touch panel eller begge dele. 


Spørgsmål 35:
Ad punkt 3.5 Ingest-MAM-systemet (Udskiftning af SSL Gravity) - Folketinget stiller følgende krav til Ingest og MAM: - hvilket fil format er benyttet til de gamle optagelser på SSL Gravity systemet?

- Definer venligst 24 timers looprecorder ønsket - f.eks i hvor lang tid ønskes de 24 timers optagelse lageret etc.?

Svar 35:
Filformat: Der bruges codec DV25 (25MB), billedet er 16x9 anamorfisk, 720 x 576, interlaced, 48KHz, systemet optager 4 stereo audiokanaler, men vi bruger kun de 2 første stereokanaler (4 lydspor). 

Når en optagelse går i gang skaber SSL systemet i alt 11 filer.

- en videofil med filbetegnelsen: .bin

- 4 lydfiler med filbetegnelsen:  .index,

- en indeksfil til videofilen samt til en indeksfil til hver af de 4 lydfiler.
Indeksfilen har følgende filbetegnelse: .idx.

- en hovedstreamfil der har betegnelsen: .strm. Filen indeholder et unikt ID.

Den optagede loopfil skal gemmes i minimum 24 timer. 


Spørgsmål 36:
Bilag 1- 3.6. Router/Matrix - definer venligst: Den skal kunne route og embedde AES og MADI?

- definer venligst: uddyb venligst: den skal kunne håndterer asynchrone signaler - i hvilket omfang video og audio?- definer venligst: - der skal være mulighed for at tilslutte indbyrdes forbundne fibre til video og MADI?- definer venligst: den skal kunne håndtere en frame på plads som minimum 512 x 512? - f.eks. skal den som udgangs punkt indeholde 512 x 512 krydspunkter eller skal den blot være forberedt til 512 x 512 krydspunkter?

Hvilke type krydspunkter forventes der i den samme Router/Matrix?

Ved de 512 x 512 krydspunkter. Medregnes da også alle audiokrydspunkter (16 pr. video)?

Definer venligst: Hvad menes med krydspunkter?

Svar 36:
Folketinget har i dag en AES-router, men den kan med tiden fases ud. Folketingets planer med hensyn til lyd, er at integrere MADI fuldt ud.

Den skal kunne håndtere lydsignaler med forskellige frekvenser (eksempler: 32KHz, 44,1KHz, 48KHz).

Router/Matrix skal have mulighed for, at brugeren kan vælge, om der bruges fiber I/O eller Coax I/O. Det er op til leverandøren at udarbejde en løsningsmodel herom.

Folketinget ønsker minimum en bestykning med 512 x 512 krydspunkter, således, at der er plads til eventuelle udvidelser (hvis Folketinget ønsker at udvide med flere mødelokaler, produktionsbokse mm.)
Framen må gerne have plads til udvidelser, uden at disse ekstra pladser er bestykket med kort.

Audio skal medregnes, og krydspunkter ønskes delt mellem video og audio. 


Spørgsmål 37:
Ad punkt 3.8. Fiberkonvertering - uddyb venligst - Leverandøren skal etablere multimode fiber forbindelse fra FT-TV til både master og slave router. Der skal installeres 4 patch kabler i hver ende? Bedes der om et "mirrored" router/matrix system?

Svar 37:
Nej der bedes ikke om et mirrored router/matrix.For at kunne fremføre 64 kanaler fra Folketingets MADI router/slave router frem til den nye router (som I leverandøren installerer) skal der trækkes et multimode fiber kabel med 4 patch kabler i hver ende. 


Spørgsmål 38:
Vedrørende fremsendte produktionsskema for 2013 og 2014: Skemaet er selvfølgelig retvisende for fremsendte periode. Hvordan vil en bookning se ud for et møde; vil man som udgangspunkt kende sluttidspunkt, eller er det som ofte open end? Har stor betydning for personaleberegning.

Svar 38:
Med hensyn til møderne i salen overleverer folketinget en årsplan for samtlige møder, hvor der er angivelse af mødestart. En uge forud for hvert møde fremsender folketingets lovsekretariat et estimat til start og sluttidspunkt. 

Når folketinget bestiller udvalgsmøder og høringer er der altid angivet forventet start og sluttidspunktet. 

Det skal bemærkes, at  sluttidspunkterne kun er vejledende.


Spørgsmål 39:
Vedr. Bilag 3, krav 2.7.1 produktion af korte indslag og/eller promotionsfilm.

Kan Folketinget forklare hvordan ”Pris pr. time” skal forstås?

Er der tale om en pris regnet pr. time der indgår i produktionen; fx 8 timers planlægning/8 timers optagelse/8 timers redigering, dvs. i eksemplet  samlet ca. 24 timer for en film, eller er der tale om time/minutter målt på duration af det færdige produkt – hvor en film oftest har en varighed på få minutter?
Svar 39:
Pris pr. time for korte indslag er beregnet per påbegyndt time af selve produktionen (herunder redigering). Evt. planlægning af produktioner (projektledelse) skal ikke regnes med.


Spørgsmål 40:
Vedr. bilag 1, MK 1.9.5 Leverandøren stiller steadycam og operatør til rådighed.

Kan Folketinget præcisere hvordan ”stiller steadycam og operatør til rådighed” skal tolkes? I den enkleste forståelse kan det forstås som operatør og selve steadyriggen. I det praktiske perspektiv, bør der vel også indgå leje af kamera, intercom, CCU operatør/styring og udstyr til transport af signaler over fiber til/fra server- og kontrolrum.

Svar 40:
Prisen omfatter alle omkostninger forbundet med brugen af en steadycam samt styring af signaler over fiber til/fra server- og kontrolrum.


Spørgsmål 41
KVM systemet: Menes der her både PSU, MTX og Extendere, eller er der et begrænset antal arbejdesstationer hvor dette ønskes? I så fald hvor mange enkelt / dual screen?

Svar 41: 
Folketinget ønsker, at leverandøren underarbejder løsningsbeskrivelse herom. Som det fremgår af kravspecifikationerne er det op til leverandøren at bestemme om (og hvordan) systemet skal udskiftes.


Spørgsmål 42:
Opgradering til HD. Det fremgår ikke af materialet om der i dag indgår Video X-Felter i den nuværende installation, hvis ja hvilken type og antal? (er disse HD?)

Svar 42:
Ja, ConnX MUSA krydsfelter og består af 2x 24 huller. Der er 20 paneler i alt.
Krydsfelt kan håndtere almindelige HD (ikke 3G).


Spørgsmål 43:
Når der skrives Modulært menes der så både Matrice og Extender enheder?

Svar 43: 
Jf. svar på spørgsmål 41.


Spørgsmål 44:
Hvor mange Dual Screen enheder forventes skal indgå i systemet, Computer / Arbejdspladser?

Svar 44: 
I dag bruges en dual skærm til Snell Morpheus playliste. Folketinget ser gerne, at leverandøren beskriver evt. anvendelsen af yderligere dual skærm i løsningsbeskrivelsen.


Spørgsmål 45:
Hvor mange enkelt skærms enheder forventes skal indgå i systemet, Computer / Arbejdspladser?

Svar 45:
Jf. svar på spørgsmål 41.


Spørgsmål 46:
Hvor mange enheder Servere/PCer som ikke skal skiftes i forbindelse med HD opgradering har PS2/VGA?

Svar 46:
Ingen servere/PCer har PS2.
Der er fire maskiner, der anvender VGA til DVI adaptor.
De øvrige enheder anvender DVI (domain controller, Snell Morpheus database 1, Snell workstation og PC’en, der styrer DiS systemet i Salen).


Spørgsmål 47:
Vedr. bilag 1.9 dataintegration: Er alle snitflader til BizTalk-serveren dokumenteret i Web Services Description Language (WSDL)?

Med henblik på en vurdering af relationerne mellem de enkelte enheder vil det være fint, hvis disse WSDL-filer kan udleveres eller vi kan få et link til dokumentationen.

Svar 47:
Snitflade ligger ikke ved BizTalk serveren, med andre ord er det ikke der at data skal hentes fra. I vores materiale findes der flere eksempler der kan bruges, jf. bilag 19 dataintegration.


Spørgsmål 48:
I styklisten er nævnt Harris VTM-2000, men diagram (samlet tegning) er der nævnt VTM-3100. Er det styklisten eller diagram, som er retvisende?

Svar 48:
Det er en Harris VTM-2000. Diagrammet er forkert, udstyrslisten er korrekt.


Spørgsmål 49:
På grund af det parlamentariske arbejde kan det forekomme, at mødetidspunkter kan ændre sig med kort varsel.

Kan det i den forbindelse også forekomme, at møder flyttes til et tidligere tidspunkt end det oprindeligt angivne?

Svar 49:
Ja.


Spørgsmål 50:
Hvor meget storage kapacitet har det nuværende Morpheus playout system og hvor meget ønskes af det nye (timer eller gigabytes)?

Svar 50:
Det nuværende Morpheus software har ingen storage kapacitet.
SSL Gravity anvender folketingets JBOD array.
I henhold til kravspecifikationerne skal JBOD array ikke udskiftes.
Kapacitet på JBOD: 116TB (K.093) (128 TB uformateret) + 116TB (L-bygningen) (128 TB uformateret).

I forbindelse med kapaciteten af playout systemet/videoserver, har folketinget skrevet at der skal være intern storage (arkiv). Folketinget forventer, at leverandøren udarbejder en løsningsbeskrivelse herom. Folketinget ser gerne, at der er mulighed for afspilning af filer med forskellig længde (fra 4-6 sekunder til et møde i folketingssalen).


Spørgsmål 51:
Folketinget skriver:

- det skal kunne sende live til det digitale sendenet og samtidig optage og afspille minimum otte andre live video-/lydsignaler. Det skal i øvrigt kunne optage fra alle produktionsbokse og fra EBS-feed på en gang.

Betyder det, at det skal være muligt at optage/ingeste live video, produktionsbokse og EBS feed på samme tid 8 + 4 +2 + evt. ekstra nye produktionsbokse?

Folketinget skriver også:

- det skal kunne optage minimum 10 videofeeds på samme tid, simultan (fra Produktionsbokse, EU-satellitmodtager, m.fl.);

Betyder dette at man kan ”nøjes” med 10 ingest og tilsvarende antal playout?

Svar 51:
Der er i dag behov for i alt 6 simultane optagelser: optagelser fra de fire produktionsboks samt mulighed for at optage 2 simultane EU møder (EbS).  
Folketinget har anmodet om mulighed for minimum 10 simultane optagelser for dermed at kunne håndtere (evt.) fremtidige udvidelser i systemet.


Spørgsmål 52:
Folketinget skriver også:

- det skal kunne optage minimum 10 videofeeds på samme tid, simultan (fra Produktionsbokse, EU-satellitmodtager, m.fl.);

Betyder dette at man kan ”nøjes” med 10 ingest og tilsvarende antal playout?

Svar 52:
Med hensyn til videofeeds henvises der til svar 51
Med hensyn til antal playout skal der kunne sende live til det digitale sendenet og samtidig optage og afspille minimum otte andre live video-/lydsignaler.


Spørgsmål 53:
Folketinget skriver:

- det skal kunne – alene eller i samspil med anden teknik-  transkode både live og til video on demand til Folketingets website. Da formaterne, der streames med, kan/vil skifte, skal det være muligt løbende at kunne skifte over til andre formater mod betaling.

Betyder dette, at der skal trankodes real-time og hvis ikke hvor lang tid må der gå før det skal kunne tilgås på Folketingets hjemmeside.

Svar 53:
Ja.


Spørgsmål 54:
Folketinget skriver:

- alle “gamle” optagelser på SSL Gravity systemet kan (og skal) kunne trækkes ud og placeres på et andet harddisk- system, end hvor det er placeret på nuværende tidspunkt. Der skal udvikles et specielt “script” (læs kode), for at det kan lade sig gøre;

Hvad forstås ved et andet harddisksystem? Er det et som leverandøren installerer og hvis ja, hvor stor skal storage være. Hvis Folketinget allerede har dette andet disk system, hvad er så interfacet til dette (stik, transfer protokol mm.)

Svar 54:
Der henvises til svar 50.


Spørgsmål 55:
Folketinget skriver:

- ingest har en eller anden form for sikring af optagelserne. Det kan være i form af en en 24-timerslooprecorder, der optager samtlige Ingest feeds. Det kan evt. være andre former for backuprecordere. Folketinget vil ikke acceptere en tabt optagelse, pga. menneskelige fejl, bl.a. glemsomhed m.m. Det påhviler leverandøren at sikre, at alle planlagte optagelser er optaget;

Folketinget skriver efterfølgende:

- det skal have 24-timers-loopfil, der optager alle encoderne (mulighed for at hente optagelser, der ikke blev optaget af en eller anden grund);

I det første afsnit er 24 timers loop recording formuleret som en option, mens det i andet afsnit er et krav! Hvilket er korrekt?

Svar 55:
Som det fremgår af krav 3.5 vil Folketinget ikke acceptere en tabt optagelse. I dag løses det ved en 24 timers loop recording. Folketinget vil acceptere andre løsningsbeskrivelser herom.


Spørgsmål 56:
En analyse på givne data i bilag 1.3, 1.4 og 1.5 viser bl.a.:

Antal møder pr. dag

Antal

8

1

7

4

6

9

5

10

4

22

3

27

2

41

1

43

Antal mødedage

157

For så vidt angår de 24 dage med flere end fire møder, ligger det i sagens natur, at der maximalt produceres fra de fire. Men for nogle af dagene overlapper møderne hinanden eller ligger relativt tæt på hinanden.

Afledte spørgsmål i den forbindelse:

  • Vil der ved bestilling af møder være angivet holdbare sluttidspunkter – eller vil sluttidspunktet være fleksibelt afhængig af mødeforløbet?
  • Vil der ved lange møder være tidsfastsatte pauser – eller bliver disse placeret under hensyntagen til mødets forløb?
  • Hvor meget slæk vil der være mellem møder, der skal produceres fra samme mødelokale?
  • Hvor meget slæk vil der være mellem møder, der skal produceres serielt fra forskellige mødelokaler?

    Andre spørgsmål vedrørende møder:

  • Hvilket beredskab forventes tilgængeligt hos leverandøren i helligdags- og ferieperioder?
  • Hvilket beredskab forventes tilgængeligt hos leverandøren i andre mødefri perioder

Svar 56:

  • Vil der ved bestilling af møder være angivet holdbare sluttidspunkter – eller vil sluttidspunktet være fleksibelt afhængig af mødeforløbet? Der er aldrig tale om holdbare sluttidspunkter for parlamentariske møder i folketinget, men der henvises også til svar 38.
  • Vil der ved lange møder være tidsfastsatte pauser – eller bliver disse placeret under hensyntagen til mødets forløb? Der er ikke normalt pauser i forbindelse med møder. En undtagelse herom er, at der kan forekomme planlagte frokostpauser i forbindelser med møder i salen om torsdagen og fredagen.
  • Hvor meget slæk vil der være mellem møder, der skal produceres fra samme mødelokale?

    Der er minimum 5 til 10 minutter mellem møder i samme lokale.

  • Hvor meget slæk vil der være mellem møder, der skal produceres serielt fra forskellige mødelokaler? Ingen – såfremt der er kapacitet i henhold til produktionsboks. Men hvis en boks skal producere fra to forskellige lokaler, skal der minimum går en time mellem møder.
  • Hvilket beredskab forventes tilgængeligt hos leverandøren i helligdags- og ferieperioder? Samtlige møder bestilt af folketinget i henhold til kravspecifikationerne skal produceres af leverandøren. Møder i ferieperioder kan forekomme.
  • Hvilket beredskab forventes tilgængeligt hos leverandøren i andre mødefri perioder Samtlige møder bestilt af folketinget i henhold til kravspecifikationerne skal produceres af leverandøren. Det skal bemærkes, at selvom der ikke er møder i folketingssalen (mødefri perioder) kan der forekomme åbne samråd, høringer og møder i Europaudvalget.


Spørgsmål 57:
Hvad betyder ”via opslag på en webservice”? Drejer det sig om en service, der kaldes via HTTPPOST, SOAP eller REST?

Svar 57:
Folketinget vil som udgangspunkt stille en REST service til rådighed, men andet kan aftales.


 

Spørgsmål 58:
Hvad betyder ”via forespørgsel til en webservice”? Drejer det sig om en service, der kaldes via HTTPPOST, SOAP eller REST?

Svar 58:
Folketinget vil som udgangspunkt stille en REST service til rådighed, men andet kan aftales.


Spørgsmål 59:
Kan der installeres Magic XPI/XPA eller et andet flow- og processystem på serveren?

Svar 59:
Nej, nødvendig logik må indgå i grafikservicens programkode.


Spørgsmål 60:
Eller kan vi indbygge processer i BizTalk?

Svar 60:
Leverandøren kan ikke indbygge processer i Folketingets BizTalk server. Eventuelle ændringer til Folketingets eksisterende flow i BizTalk kan aftales med Folketingets IT udviklingsenhed. Leverandøren skal gøre rede for eventuelle ønsker vedr. dette.


Spørgsmål 61:
Vil der være adgang til f.eks. Microsoft SQL Server eller Oracle på serveren?

Svar 61:
 Leverandøren kan i deres løsningsbeskrivelse redegøre for om grafikservicen skal anvende en database. Folketinget kan som udgangspunkt stille adgang til en Microsoft SQL Server til rådighed til grafikservicens interne brug. Folketinget vil gerne undgå at grafikservicen dublerer data, der allerede er tilgængelige i Folketingets eksisterende databaser. Leverandøren skal i sin løsningsbeskrivelse gøre rede for, hvordan man evt. vil anvende databasen. 


Spørgsmål 62:
Hvilken version af Internet Information Server anvendes?

Svar 62:
Pt. version 7.5.


Spørgsmål 63:
Hvad er denne grafikservice kodet i. Kan vi få udleveret/tilsendt koden?

Svar 63:
Grafikservicen er kodet i C#. Folketinget kan udlevere koden som en Visual Studio 2010 solution.


Spørgsmål 64:
Kan dokumentation med formatbeskrivelser (f.eks. wsdl) vedrørende kommunikationen med BizTalk udleveres?

Svar 64:
Der er angivet eksempler på XML fra BizTalk i bilag 2 til underbilag 1.9.


Spørgsmål 65:
Kan designoplægget udleveres?

Svar 65:
Designoplægget er endnu ikke udarbejdet. 


Spørgsmål 66:
Hvilke krav stilles der til brugersnitfladen for forespørgsels- og opdateringsfunktioner?

Svar 66:
Talerskift, dagsordenskift og formandslogin skal modtages som et kald til en SOAP service. Øvrige data stilles som udgangspunkt til rådighed vedr. en REST service, som TV-stationen selv kan kalde. Men andet kan aftales.


Spørgsmål 67:
Er “FLSLKFRM04” Network electronics Flashlink” et Element Manager kort for Flashlink?

Svar 67:
Nej. Det er en 2 unit Flashlink frame fra Networks electronics.


Spørgsmål 68:
”Leverandøren anvender og vedligeholder tv-stationens tekniske udstyr”. Da Folketingets mere end 20 stk. SONY BRZ-700 kameraer er op til 6 år gamle nu, vil de med en ny kontrakt på 4 år med mulighed for forlængelse på 2 år, være tæt på 12 år gamle når kontrakten udløber. Skal Leverandøren som en del af vedligeholdelses aftalen udskifte kameraerne, hvis f.eks. de mekanisk ikke fungerer efter den tid, og medtage beløbet under vedligeholdelses omkostningerne i Pkt. 4.1 ?

Svar 68:
Kravene til vedligeholdelse gælder både under den ordinære kontraktperiode, det vil sige de første fire år, og under en eventuel forlænget kontraktperiode på op til to år. Som en del af vedligeholdelsen skal leverandøren således både i den ordinære kontraktperiode og en eventuel forlænget kontraktperiode udskifte udstyr, herunder kameraer, i fornødent omfang.

Folketinget bemærker, at krav 4.1 er et mindstekrav, hvilket medfører, at et eventuelt forbehold fra tilbudsgivers side vil gøre tilbuddet ukonditionsmæssigt. Som udgangspunkt vil det medføre, at Folketinget er nødsaget til at kassere tilbuddet.


Spørgsmål 69:
Til Pkt. 1.9.3 ”Leverandøren udstyrer nye lokaler til tv-produktion”. Skal det forstås således, at Leverandøren skal afholde udgiften til, udvikle, fremstille og montere en ”hemmelig møde boks” til placering i lokalet, som en del af leverancen under Option 1.9.3 ?

Svar 69:
Nej. Installation af en hemmelig møde boks er ikke omfattet af Option 1.9.3

TV Continuity


Folketingets Continuity

FolketingssalenFolketingssalen

LandstingssalenLandstingssalen

Lokale 1-133Lokale 1-133

Lokale 2-080Lokale 2-080

Lokale 2-133Lokale 2-133

M-teknikrum

M-teknikrum

Produktionsboks 1Produktionsboks 1

Teknikskab 2-080

Teknik - 2-080

Teknikskab 2-133

Teknik 2-133 

Teknikskab / produktionsboks 2

Teknikskab i produktionsboks 2

PowerPoint fra mødet

Referat fra fremvisning af tv-lokalerne 

Til stede var følgende medarbejdere fra Folketinget: Mongin Forrest, Snezana Glogovac, Hans Henrik Jensen og Søren Væver.

Tilbudsgiverne blev opfordret til at sende eventuelle spørgsmål til Folketinget, og svarene vil så blive offentliggjort på hjemmesiden.

Dagsorden for mødet:

  • Præsentation af projektgruppe
  • Gennemgang af powerpoint
  • Besigtigelse af lokaler

Landstingssalen

Lokalet bliver brugt til både høringer og udvalgsmøder. Folketingets personale sørger for at ændre på bordopstillingerne og sørger for at opsætte DIS-mikrofonsystemet i lokalet. Det samme gør sig gældende for alle andre lokaler i Folketinget.

 

Der blev spurgt til udstyrsknudepunkt

Alt udstyrets signaler (kamerasignal og lydsignal fra lokale 1-133 og Landstingssalen) ender i vores teknikrum på Mellemetagen. Dette teknikrum blev efterfølgende fremvist for alle.

 

Vi fremviste endvidere tolkeboksene i Landstingssalen, der er en del af Folketingets DIS-konferencelydsystem med bl.a. infrarøde “sole”, der sender til headsets i Landstingssalen. Dette er ikke en del af tv-udbuddet og opgaven.

 

DIS-lydkonferencesystemet er gennemgående i alle mødelokaler.

 

Der er ikke frie tøjler til at lave installationer i Folketinget, og det er gældende overalt i huset. Alle installationer skal laves i samarbejde med Folketinget, og anvisningerne herfra skal altid følges. Det vil sige, f.eks. at ophænge et kamera skal foregå efter Folketingets anvisninger.

 

Folketinget sørger for, at der fiber nok til alle installationer.

 

Mellemetagens teknikrum

Der blevet lavet fremvisning af det udstyr, der er en del af tv-opgaven, i mellemetagens teknikrum. Der blev spurgt, om al video og lyd fra lokale 1-133 og Landstingssalen ender i mellemetagens teknikrum. Al video og lyd fra de to lokaler ender i dette teknikrum og bliver herfra sendt videre (via fiber) til det store serverrum K-093.

 

Lokale 2-133

Der blevet lavet fremvisning af det meget lille teknik-/rengøringslokale (hvor teknikken er placeret).

 

Årsagen til, at man ikke har kameraerne placeret/ophængt på væggene, er, at man har lamper hængende ned fra loft mange steder. Det ville være umuligt at “skyde”/filme uden om disse wirer og dermed skabe mere irritation end gavn. Derfor har Folketinget valgt at lave en løsning med en kasse i midten af lokalet, hvori der er placeret fire kameraer. Det femte kamera sidder ophængt på væggen og bruges hovedsaglig til at lave et oversigtsbillede.

 

Lokale 2-145

Vi fremviste dette lokale som et eksempel på et lokale, hvor intet udstyr, hverken kameraer eller mikrofoner, er installeret. 

 

Folketinget har valgt at benytte sig af et DIS-konferencesystem, som huset har valgt at lave en stor dataintegration med. Derfor er det Folketinget, der sørger for at indkøbe og installere lydsystemer i fremtidige lokaler.

 

Folketinget står endvidere for alt elarbejde og kabeltræk. Det er også Folketinget, der sammen med husets elektrikere sørger for at installere ekstra (tv-lys) lamper, der passer ind i lokalerne.

 

Lokale 2-080

I dette lokale var der følgende spørgsmål: Sker konverteringen til fiber oppe i lokalet? Ja, konverteringen sker i lokalet, nærmere bestemt i vores Nevion Flashlink frame. I dette lokale,  2-080, sidder der følgende kort i Nevion Flashlink framen: 

1 stk. SDI-TD-MUX-4 13T/ -7,5

1 stk. AV-MUX 13T/ 7,5

Det vil sige, at alle SDI-videosignalerne bliver konverteret i kortet til transport i fiber.

 

Folketingssalen

Her fremviste vi alle kameraer. Vi forklarede kort, at alle pladser er udstyret med DIS-mikrofoner og -paneler. Der er et tæt samarbejde mellem Folketingssekretæren og lydmanden, der afvikler lyden (PA) i salen og lyden til tv. Fremviste også kamerarail og ekstra kamerastyring til produktionen af “Spørgetime med statsministeren”.

 

Produktionslokaler

Vi fremviste alle lokaler, continuity og produktionsbokse. Pga. den ekstra plads viste vi produktionsboks 1. Produktionsboks 1 bliver hovedsaglig brugt til produktioner i Folketingssalen pga. den bedre plads, da produktionerne ofte er meget langvarige.

Sidst, men ikke mindst, fremviste vi lokalet, hvor vores redigeringsudstyr er placeret, inkl. speakboks. Der blev gjort opmærksom på, at pga. forskellige båndformater og lydbånd (1/4”-spolebånd) har tv-stationen også en spolebåndoptager i redigeringen. 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Dagens spørgsmål
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik