Storbritannien og EU (Brexit)

I en vejledende folkeafstemning den 23. juni 2016 har et flertal af den britiske befolkning stemt for at forlade den Europæiske Union. Den britiske regering har besluttet, at den formelle anmodning om at forlade EU vil blive sendt inden udgangen af marts 2017.

Valgkampsmateriale fra Leave-kampagnesiden. Kilde: Paul Robert Lloyd, Create Commons Attribution: CC-BY-NC-SA 2.0
Aktuel sag
Større
Udkommet af den britiske folkeafstemning faldt til "leave" tilhængernes fordel. Foto: Valgmateriale fra Leave kampagnen. Kilde: Paul Robert Lloyd, Create Commons Attribution: CC-BY-NC-SA 2-0

Hvad sker der så nu?

Link: EU-Oplysningens infografik om udmeldelsesproceduren

Forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse af EU er endnu ikke gået i gang. 

Storbritannien har meldt ud, at den formelle anmodning om at træde ud af EU efter den såkaldte artikel 50-procedure vil blive sendt til EU inden udgangen af marts 2017. Den britiske højesteret har dog den 24. januar 2017 slået fast, at det britiske parlament først skal godkende anmodningen. Når anmodningen er modtaget, så starter forhandlingerne om udmeldelse, hvor der er en tidsgrænse for forhandlingerne på to år, der dog kan forlænges.

Den tidligere britiske premierminister, David Cameron, orienterede de øvrige 27 stats- og regeringschefer fra EU om afstemningsresultatet på EU-topmødet, som fandt sted den 28.-29. juni 2016. 

I forbindelse med EU-topmødet den 15. december 2016 mødtes de 27 stats- og regeringschefer efterfølgende til en uformel middag, hvor organiseringen af brexit-forhandlingerne fra EU's side blev drøftet og formuleret i en erklæring.

Den britiske premierminister, Theresa May, fremlagde i en tale den 17. januar 2017 de overordnede principper og prioriteter for Storbritanniens forhandlinger om udtrædelse af EU. Principperne for forhandlingerne blev efterfølgende præciseret i en såkaldt hvidbog den 2. februar 2017.

Erklæring om brexit-forhandlingerne fra EU-27

EU's tilgang til brexitforhandlingerne

Selve forhandlingerne vil blive ledet af Kommis
-sionen med chefforhandler Michel Barnier i
spidsen.

Hertil kommer:
- en repræsentant fra EU-formandskabet
- repræsentanter fra formanden for Det
Europæiske Råd og Kommissionen, der vil
deltage i en støttefunktion i forhandlingerne.

EU har i december 2016 fastlagt den interne organisering af forhandlingerne med Storbritannien om udmeldelsen af EU efter en forventet anmodning og aktivering af den såkaldte artikel 50 i slutningen af marts 2017. I juni 2016 blev de 27 stats- og regeringschefer enige om den overordnede tilgang til spørgsmålet om brexit.

Brexit

12 punktsplan for Brexit-forhandlingerne:

Den britiske premierministers tale den
17. januar 2017 om principperne og
prioriteterne for forhandlingerne med EU
om Storbritanniens udtrædelse af EU 
indeholder 12 retningsgivende punkter.

1. Skabe vished om processen.
2. Tage kontrol over egne love.
3. Styrke forholdet mellem England, Wales, Skotland og Nordirland.
4. Sikre åbne grænser mod Irland.
5. Kontrol med antallet af personer der kommer til Storbritannien fra bl.a. EU.
6. Sikre rettighederne for EU-borgere i Storbritannien og briter i EU-landene.
7. Beskytte arbejdsrettigheder.
8. Forsøge at indgå en omfattende frihandelsaftale med EU.
9. Indgå handelsaftaler med andre lande.
10. Fortsat samarbejde inden for videnskab, forskning og teknologi.
11. Samarbejde i kampen mod kriminalitet og terrorisme.
12. Sikre et jævnt og ordnet farvel til EU.

De 12 punkter er uddybet i en såkaldt hvidbog med titlen "The United Kingdom’s exit from and new partnership with the European Union".

Resultat af folkeafstemningen

Den 23. juni stemte briterne om Storbritanniens fremtidige forhold til EU - at forlade EU ("Leave") eller blive i EU på et nyt grundlag ("Remain").

Det blev et "leave" altså et flertal bag ønsket om at forlade EU med 51,9 % af stemmerne mod 48,1 % stemmer for at blive i EU. Valgdeltagelsen blev på 72,2 %.

Ved folkeafstemningen kunne næsten 46,5 mio. deltage fordelt på de 382 afstemningsområder. Afstemningsområdet udgøres af England (38.956.824), Skotland (3.986.898), Wales (2.270.743), Nordirland (1.260.955) og Gibraltar (24.117).

Resultatet af folkeafstemningen fordelt på de enkelte områder kan ses på det officielle afstemningskontors internetside ved at klikke på billedet herunder.

Afstemningsstatistik

Fra EU's top, repræsenteret ved den faste formand Donald Tusk, opfordres der til en bredere refleksionsproces i EU efter resultatet af den britiske folkeafstemning. Det fremgår af den første kommentar fra Tusk efter, at der var vished om resultatet af folkeafstemningen.

Donald Tusk, formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, den nederlandske premierminister og tidligere frontfigur for EU-formandskabet, Mark Rutte, og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har efterfølgende udsendt en fælles pressemeddelelse. I pressemeddelelsen opfordres Storbritannien til - så hurtigt som muligt - at følge op på afstemningsresultatet ved at indlede udmeldelsesproceduren under EU-traktatens artikel 50.

Med de britiske borgeres nej til et fortsat medlemskab af EU, kan den britiske regering nu vælge at udtræde af det europæiske samarbejde. Det vil sætte to processer i gang, som vil køre parallelt: en udtrædelsesproces og en forhandling om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. 

Udtrædelsesprocessen

Generelt må hvert EU-medlemsland beslutte sig for at udtræde af EU. Udtrædelsesprocessen er fremlagt i EU-Traktatens artikel 50 og foregår i fire trin. 

1. Meddelelse til det Europæiske Råd
Efter et land har besluttet sig for at udtræde af EU, skal landet meddele det til Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd består af EU-landenes stats- og regeringschefer. Der fremgår ingen tidsfrist af artikel 50. Det betyder, at landet, der gerne vil udtræde, selv må bestemme, hvornår udtrædelsesprocessen skal starte.

2. Forhandlingsmandat til Kommissionen
Det Europæiske Råd træffer en enstemmig beslutning om retningslinjerne for en forhandling af en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. Det er Europa-Kommissionen, der skal føre forhandlingerne på EU’s vegne. Europa-Kommissionen får forhandlingsmandatet fra Ministerrådet. Ministerrådet kan derudover udnævne en chefforhandler og et team af forhandlere.

3. Forhandlingerne
Forhandlingerne om en udtrædelsesaftale følger proceduren, der gælder for forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande. Det er Europa-Kommissionen, der forhandler på EU’s vegne med Storbritannien. Men Kommissionen kan få støtte af EU-ambassadørerne, som sidder i COREPER, De Faste Repræsentanternes Komité. Via en interinstitutionel aftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet kan Europa-Parlamentet deltage i forhandlingerne som observatør.

4. Afstemning
Europa-Parlamentet skal godkende udtrædelsesaftalen og Ministerrådet skal vedtage den med superkvalificeret flertal efter proceduren fastlagt i artikel 238, stk. 3 litra b TEUF. Storbritannien må ikke stemme i Rådet.

Artikel 50 fastsætter, at forhandlingerne skal være afsluttet inden for to år. Hvis denne tidsramme bliver overtrådt, vil Storbritanniens medlemskab automatisk ophøre. Men det Europæiske Råd kan med enstemmighed efter aftale med Storbritannien beslutte sig for at forlænge tidsrammen.

Storbritanniens status under forhandlingerne

Under udtrædelsesprocessen forbliver Storbritannien et medlemsland med de samme rettigheder og forpligtelser som de andre EU-medlemslande. Til hver tid under processen kan Storbritannien beslutte sig for at afbryde processen.

Seneste nyheder om Brexit

02.02.2017
Den britiske regering fremlægger hvidbog om Brexit-forhandlingerne

Den britiske regering har i dag fremlagt en hvidbog, der beskriver prioriteterne for forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse af EU. 

02.02.2017
EU's stats- og regeringschefer mødes fredag til uformelt EU-topmøde på Malta

Første del af topmødet handler om migration fra specielt Libyen, mens anden del omhandler EU's fremtid i lyset af 60-året for Rom-traktatens undertegnelse til marts.  

Regeringens holdning

Statsminister, Lars Lykke Rasmussen, og udenrigsminister, Kristian Jensen, afholdte den 24. juni 2016 et pressemøde i Statsministeriet, hvor de kommenterede på det britiske afstemningsresultat. Her udtrykte de, at de var bedrøvede over resultatet af den britiske folkeafstemning, men at det ligeledes er vigtigt at respektere det britiske folks beslutning. Samtidig understregede de, at de ikke ønsker samme vej for Danmark, da de mener, at det stadig er i Danmarks interesse at forblive i EU.

Statsminister, Lars Lykke Rasmussens, kommentar til det britiske valgresultat:

”Vi må respektere det valg, som et flertal i den britiske befolkning har truffet. Jeg vil samtidig ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det er et meget trist resultat for Europa og for Danmark. Det er nu op til den britiske regering at fastlægge den videre vej for Storbritannien. Jeg håber, at Storbritannien fortsat ønsker at bevare tætte relationer til EU.

Det britiske afstemningsresultat rokker ikke ved, at Danmark hører hjemme i EU. EU er Danmarks bedste mulighed for at påvirke den verden, vi på godt og ondt er en del af. Vi kan gøre nogle ting bedre alene, men vi er stærkere sammen. Danmark og dansk økonomi er dybt afhængig af det europæiske fællesskab.

De seneste tre folkeafstemninger i Storbritannien, Nederlandene og Danmark skal give anledning til eftertanke og handling. I befolkningerne eksisterer der en skepsis mod EU. Det må vi som beslutningstagere i EU tage meget alvorligt.

Det kræver en ekstraordinær indsats at genvinde borgernes tillid og opbakning til det europæiske samarbejde. EU skal fokusere på de store problemer, som optager Europas befolkninger, men holde sig fra områder, hvor medlemsstaterne kan gøre det bedre selv. Jeg vil nu afvente den britiske regerings udmelding om, hvad Storbritannien nu agter at gøre. Og så ser jeg frem til at diskutere situationen med mine europæiske kolleger på EU-topmødet i næste uge.”


Udenrigsminister, Kristian Jensens, kommentar til det britiske valgresultat:

”Den britiske befolkning har truffet et valg. Det valg respekterer jeg selvfølgelig. Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at jeg er ærgerlig over resultatet. Det er en trist dag for EU, Danmark og ikke mindst for det forpligtende internationale samarbejde, hvor man i fællesskab finder løsninger på de sager, der bedst løses på tværs af grænser.

Den britiske beslutning ændrer ikke på, at Danmark er og forbliver medlem af EU. Det er i vores klare interesse – Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde – også selvom Storbritannien ikke er med. Nu må vi høre, hvad Storbritannien ønsker af det videre forløb.

Afstemningen viser, som jeg har sagt gentagne gange, at EU har brug for at reformere sig og blive mere fokuseret på at levere konkrete resultater for borgerne. Jeg mener, at EU skal fokusere på vækst og jobskabelse, samarbejde om at kontrollere migration, sikkerhed i form af tæt politimæssig samarbejde, samt bekæmpelse af terrorisme."

Europa-Parlamentet debat den 28. juni 2016

Debat i Europa-Parlamentet

Den 28. juni 2016 blev der holdt en ekstraordinær forsamling i Europa-Parlamentet for at diskutere det britiske afstemningsresultat, samt for vedtage en resolution, der udtrykte Parlamentets holdning til udkommet af den britiske folkeafstemning.

Folketingets behandling

På mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. februar 2016 fremlagde statsminister, Lars Løkke Rasmussen, sine beretninger fra mødet i Det Europæiske Råd, som havde fundet sted den 28. og 29. juni 2016, hvor Storbritanniens premierminister meddelte de øvrige 27 stats- og regeringschefer om det britiske afstemningsresultat. 



Fakta om Storbritannien i EU

- EU-medlem siden 1973

- befolkning på 64 mio.

- 12,6 % af EU's befolkning

- 73 medlemmer i Europa-Parlamentet

- har et retsforbehold (tilvalgsordning)

- har et euroforbehold

- deltager ikke i grænsesamarbejdet Schengen

- 45 % af eksporten går til EU

- 53 % af importen kommer fra EU

- står for 17,3 % af EU's samlede produktion

- betaler 14 % af bidragene til EU-budgettet.

Storbritannien og EU

Spørgsmålet i folkeafstemningen

"Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?"

Svarmuligheder:

  • "Remain a member of the European Union". 
  • "Leave the European Union".

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik