CETA: Frihandelsaftalen mellem EU og Canada

Den omfattende handels- og investeringsaftale skal øge handlen mellem EU og Canada, men vedtagelsesprocessen er vanskelig. 

Canadisk lastcontainer
Større

CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement. Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Aftalen skal skabe øget markedsadgang og øge handlen mellem de to parter ved at fjerne eller sænke toldbarrierer samt harmonisere godkendelsessystemer på en række områder. Det vil bl.a. betyde at virksomheder fra EU får mulighed for at byde på offentlige opgaver i Canada og at det vil blive nemmere for virksomheder at sende medarbejdere til Canada eller EU. 
Tilhængere peger på, at CETA vil fjerne afgifter for ca. 4,4 milliarder kroner og at det kan sænke priserne for forbrugere og give større udvalg.
Modstandere kritiserer at aftalen skaber en investeringsdomstol, der giver private investorer mulighed for at bremse tiltag, hvis de mener, at de diskriminerer dem. 
 
  • Varehandel: 99 pct. af tolden mellem EU og Canada afskaffes (kun få følsomme landbrugsprodukter beskyttes fortsat med told). 
  • Udvidet adgang til at levere tjenesteydelser på hinandens markeder, herunder på det maritime område og finansielle tjenesteydelser. 
  • Offentlige udbud: europæiske virksomheder får muligheder for at byde ind på offentlige canadiske kontrakter – og vice versa. 
  • Adgangen til at investere lettes. 
  • Investeringsbeskyttelse: Tvistbilæggelse i form af en investordomstol, hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der truer deres investeringer, f.eks. ekspropriering.  
  • Intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder beskyttelse af lokale specialiteter med geografiske indikationer (fx parmaskinke). 
  • Bæredygtig udvikling, miljø og arbejdstagerrettigheder.

Flere informationer:

EU-Oplysningens infografik om EU's kompetencer

CETA er en blandet aftale og indeholder dele, der falder under EU’s enekompetence, delt kompetence og medlemslandenes enekompetence.

Af disse områder hører den fælles handelspolitik til EU’s enekompetence. Områder, der falder under delt kompetence, er bl.a. bestemmelserne vedr. arbejdsmarkedspolitik eller miljø. Den del af CETA-aftalen, der handler om porteføljeinvesteringer, falder under medlemslandenes enekompetence.

Du kan læse mere om kompetencer her:





Proceduren for vedtagelse af aftaler med såkaldte tredjelande er beskrevet i art. 218 TEUF, der sammen med art. 207 TEUF om den fælles handelspolitik beskriver proceduren i forbindelse med CETA-aftalen.

EU begyndte at forhandle CETA-aftalen i 2009 og forhandlingerne blev afsluttede i år. 

Da CETA er en såkaldt blandet aftale, skal den godkendes i Ministerrådet og Europaparlamentet og alle medlemslande skal ratificere den. 

Formelt kræver beslutningerne i Rådet et kvalificeret flertal. Men man vil fra EU-formandskabets side forsøge at opnå enighed i forbindelse med Rådets beslutninger om undertegnelse og indgåelse af CETA-aftalen. Rådet skal på mødet også godkende en fælles erklæring fra EU og Canada (Joint Interpretative Declaration ) om fortolkningen af en række specifikke elementer i aftalen.

Det Europæiske Råd er ikke som sådan formelt involveret i forhandlingerne af CETA-aftalen efter artikel 218 TEUF, men aftalen kan selvfølgelig godt blive drøftet på møderne i Det Europæiske Råd.

Selve undertegnelsen af aftalen skete på et EU-Canada-topmøde den 30. oktober 2016. 

Når aftalen er undertegnet, kan den nationale ratifikationsproces i de enkelte medlemslande begynde. Først når alle medlemslandene har ratificeret aftalen og Europa-Parlamentet har godkendt den, kan aftalen fuldt ud træde i kraft. Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet for behandlingen af CETA-aftalen - udvalget for international handel - vedtog på et møde den 24. januar 2017 en indstilling, der anbefaler, at det samlede Parlament godkender CETA-aftalen. Europa-Parlamentet godkendte herefter aftalen på et plenarmøde den 15. februar 2017.

Før den samlede godkendelse fra medlemslandene foreligger, skal de dele af aftalen, der vedrører EU’s enekompetence, allerede træde midlertidig i kraft.  

I slutningen af februar 2017 forventes regeringen at fremsætte et beslutningsforslag om CETA-aftalen, hvor Folketinget dermed får mulighed for at ratificere aftalen efter grundlovens § 19. Folketingets førstebehandling af regeringens beslutningsforslag er sat til den 14. marts 2017.

Godkendelse i de nationale parlamenter

Ratifikation af CETA i de nationale parlamenter 

 

Der er politisk usikkerhed, om alle nationale og regionale EU-parlamenter vil godkende aftalen. Samtidig mobiliseres der flere steder i Europa mod aftalen. Der har været flere store demonstrationer mod CETA og TTIP, frihandelsaftalen med USA, i flere byer i Europa.
Kritik retter sig bl.a. om CETA’s såkaldte stand still-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage. En anden kritikpunkt retter sig mod CETA’s investordomstol, der åbner op for at private firmaer i Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører lovgivning, som påvirker firmaets investorer.


Aftaleteksten til CETA

Den samlede aftaletekst til CETA
(Comprehensive Economic and Trade Agreement)

Her kan du finde selve teksten til CETA-aftalen. Det første link er til den samlede aftaletekst og tilknyttede afgørelser, erklæringer og det såkaldte fortolkende instrument på dansk. Det andet link er til en oversigts over CETA-aftalen på engelsk. 

Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [10.02.2017]
Sideansvarlig: Julia Ballaschk

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik