Danmark og Europol

Europol er navnet på den Europæiske Unions politisamarbejde. Efter folkeafstemningen den 3. december 2015 står Danmark umiddelbart til at falde ud af politisamarbejdet Europol, med mindre en parallelaftale kan forhandles på plads. Alternativt kan en såkaldt særaftale bl.a. sikre adgang til Europols database.


Det blev som bekendt et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015. Retsforbeholdet betyder, at Danmark umiddelbart står til at falde ud af politisamarbejdet Europol. Spørgsmålet har derfor været, hvorvidt Danmark kunne lykkedes med at forhandle en parallelaftale hjem, der tillod os at blive i Europol trods det danske retsforbehold. Det har dog ikke været muligt, at indgå en egentlig parallelaftale, men et alternativ i form af en særaftale, hvor Danmark fortsat har adgang til bl.a. Europols database, er ved at blive forhandlet på plads.

Status på forhandlingerne om en dansk aftale

Den danske regering har arbejdet på at indgå en særaftale med EU, der giver Danmark de bedst mulige vilkår i forhold til Europol på trods af, at Danmark ikke kan deltage på samme niveau som de øvrige EU-lande. Der ligger nu et udkast til en operationel og strategisk samarbejdsaftale mellem Danmark og Europol klar, som blev godkendt af Europols Styrelsesråd den 15. marts 2017 og herefter sendt til Rådet.

Udkast til europolaftale

Udkast til samarbejdsaftale om Europol

Udkast til strategisk og operationel samarbejdsaftale mellem Europol og Danmark kan læses ved at klikke på linket herunder. Du kan også finde udkastet til Rådets gennemførelsesafgørelse, der giver Europol lov til at indgå aftalen med Danmark.
Ifølge udkastet træder aftalen i kraft den 30. april 2017.

Folketingets godkendelse af aftalen

Den 28. marts 2017 fremsatte justitsministeren Forslag til Lov om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der nu er sendt i høring. Lovforslaget repræsenterer Danmarks godkendelse af aftalen, og skal vedtages af Folketinget efter reglerne i grundlovens § 19, der giver regeringen ret til at tiltræde den mellemstatslige aftale med Europol. 

Lovforslag L 169 om Folketingets godkendelse af europolaftalen

L 169: Forslag til Lov om Den Europæiske 
Unions Agentur for Retshåndhævelses-
samarbejde (Europol)

Med vedtagelsen af lovforslaget giver 
Folketinget sit samtykke i medfør af 
grundlovens § 19 til, at regeringen på 
Danmarks vegne tiltræder en aftale 
mellem Danmark og Europol om 
operationelt og strategisk samarbejde. 

Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget den 20. april 2017. Anden- og tredjebehandling af forslaget vil ske den 27. april 2017.
Du kan læse selve lovforslaget og følge behandlingen af lovforslaget på de to links herunder. 

Forarbejdet 

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, orienterede den 8. december 2016 partilederne i Folketinget om forhandlingerne og udkastet til en særaftale om Europol, hvor følgende elementer var på tegnebrættet:

  • Adgang 24 timer i døgnet til Europols database EIS (Europols informationssystem) via en forbindelsesofficer.
  • Automatisk modtagelse af underretninger fra Europol der vedrører Danmark.
  • Adgang til Europols strategiske analyser og informationer fra Europols analyseregistre.
  • Observatørstatus i Europols bestyrelse.

Aftalen indebærer også et krav om fortsat dansk deltagelse i grænsesamarbejdet Schengen. 

Læs mere om aftalen herunder: 

Folketingets partier støtter op om aftalen

Den 12. december 2016 fik regeringen opbakning til aftalen om Danmarks tilknytning til Europol fra de andre partier i Folketinget. Enigheden er formuleret i en såkaldt "Aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter 1. maj 2017", som kan læses på linket herunder:

Partiernes aftale indebærer, at der årligt skal gøres status over dansk politis situation i forhold til Europol, hvilket konkret skal ske på følgende måde:

  • En årlig rapport.
  • Møde i aftalekredsen.
  • Redegørelsesdebat i Folketinget primo november måned.

En samlet oversigt over Danmarks tilknytning til Europol baseret på udkastet til aftale set i forhold til de resterende EU-lande og Norge kan ses i oversigten herunder. 

Oversigt over aftaleudkast om Danmarks tilknytning til Europol.

Den fremtidige danske tilknytning til Europol blev præsenteret af Justitsministeren på et møde i Folketingets Europaudvalg tirsdag den 13. december 2016. 

Du kan se mødet i Europaudvalget herunder, eller via dette link.

Partiernes aftaletekst vedr. Danmarks tilknytning til Europol

Partiernes aftaletekst vedr. Europol

Partiernes aftale indebærer, at der årligt skal
gøres status over dansk politis situation i forhold
til Europol, hvilket konkret skal ske på følgende
måde:

- En årlig rapport.
- Møde i aftalekredsen.
- Redegørelsesdebat i Folketinget primo
 november måned.

Den 12. december 2016 fik regeringen opbakning til aftalen om Danmarks tilknytning til Europol fra de andre partier i Folketinget. Enigheden er formuleret i en såkaldt "Aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter 1. maj 2017".

Procedure for indgåelse af samarbejdsaftalen med Europol

Før Danmark kan indgå en operationel aftale med Europol om tilknytning, skal Danmark først tilføjes i det retsgrundlag (Rådets afgørelse 2009/935/RIA) over tredjelande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. Herefter skal selve aftalen indgås. Begge forløb omfatter en vedtagelse i Rådet samt høring af Europa-Parlamentet.

 

Procedure for indgåelse af aftale mellem EU og Danmark om tilknytning til Europol

Kilde: Justitsministeriet.

Processen befinder sig på nuværende tidspunkt på trin 15, hvor Europa-Parlamentet skal til at indlede behandlingen af udkastet til aftale mellem Europol og Danmark. 

Første del af forløbet (trin 1-5) blev afsluttet den 17. februar 2017 med Rådets vedtagelse af gennemførelsesafgørelsen, der gør det muligt for Danmark, at blive tilføjet til listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. 

I Europa-Parlamentet er det udvalget for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), som i første omgang forberedte Europa-Parlamentets samlede holdning til at tilføje Danmark til listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Den første behandling i udvalget skete den 24. januar 2017. Udvalgets forslag til Europa-Parlamentets holdning blev præsenteret i en rapport, som blev vedtaget enstemmigt med 42 stemmer for den 9. februar 2017 i udvalget.

Europa-Parlamentet stemte den 14. februar 2017 på et plenarmøde i Strasbourg om optagelsen af Danmark på listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Her var der opbakning fra det samlede Europa-Parlament, med 632 stemmer for og 10 imod, til at Danmark kan optages på listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog den 11. april 2017 en rapport, der anbefaler at det samlede Europa-Parlamentet støtter op om aftalen mellem Danmark og Europol. Europa-Parlamentet ønsker dog fortsat, at aftalen skal udløbe automatisk efter fem år. Europa-Parlamentets samlede afstemning om anbefaling om indgåelse af aftalen mellem Europol og Danmark forventes at ske på et plenarmøde den 27. april 2017.  

Trin 1:

Trin 2:

Trin 3: 

Trin 4 og 5:

Trin 6-14:

Trin 15:

Europol er EU-landenes politisamarbejde

EU's medlemslande har selv ansvaret for deres politi. Men i 1998 har man i EU-regi etableret Europol, der er et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder i EU. 

Europol skal forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være pædofile netværk, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa. 

 I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at: 
  • udveksle oplysninger om kriminelle 
  • arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager 
  • udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk. 
I selve Europol udarbejdes der analyser samt undersøgelser af mønstre og sammenhænge i kriminaliteten. 
Hvert land har udpeget et antal forbindelsesofficerer, der sidder i hovedkvarteret i Haag og står i det daglige for udveksling af informationer mellem landenes myndigheder.
  
Europol samarbejder også med lande uden for EU og internationale organisationer. Europol har f.eks. samarbejdsaftaler med Norge, USA og Interpol.

Hvorfor ryger Danmark ud af Europol? 

Europol blev oprettet som et mellemstatsligt samarbejde. Men i juni 2016 trådte den nye Europol-forordning i kraft, der gør Europol-samarbejdet overstatsligt fra maj 2017. Overstatsligt samarbejde betyder, at EU-regler kan have direkte virkning i medlemslandene, selvom de ikke har stemt for dem. 

Et af de fire forbehold, Danmark har haft siden 1993, er retsforbeholdet. Det betyder, at Danmark ikke deltager i overstatsligt samarbejde inden for området for retlige og indre anliggender. Området for retlige og indre anliggender omfatter bl.a. politisamarbejdet. Danmark kan altså ikke længere være med i Europol-samarbejdet, når Europol bliver overstatsligt. 

Danmark ønsker aftaler om samarbejde

Som opfølgning på resultatet af folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2016 blev et politisk flertal den 4. maj 2016 enig om, at regeringen skal arbejde for at få en en mellemstatslig aftale om Europol. Derudover skal regeringen også arbejde på en aftale om samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder (Eurojust) og samarbejdet om passagerlisteoplysninger (PNR).

Europolforordning

Den nye forordning om Europol

Den nye forordning om Europol blev vedtaget den 11. maj 2016 og vil gælde fra den 1. maj 2017. Den nye forordning gør samarbejdet overstatsligt og derfor omfattet af det danske retsforbehold.

Danmark er i dag tilknyttet en række EU-regler, selvom reglerne er omfattet af det danske retsforbehold. Det kan lade sig gøre ved brug af særlige aftaler med EU - de såkaldte parallelaftaler.

Procedure i EU

I EU er reglerne for at indgå, hvad der svarer til parallelaftaler, beskrevet i traktatens artikel 218. Det skal dog bemærkes, at parallelaftaler jo er et særligt dansk fænomen, og artikel 218 omhandler aftaler med tredjelande og internationale organisationer - og altså ikke direkte aftaler med et EU-land som Danmark.

Hvis Danmark ønsker at indgå en parallelaftale om en given EU-regel, skal Danmark anmode EU om at få en parallelaftale. Det er i første omgang Europa-Kommissionen, der skal vurdere, om betingelserne for at Danmark kan få en parallelaftale er opfyldte. Det betyder, at det skal være i EU's interesse at indgå en parallelaftale med Danmark. 

Hvis Kommissionen vurderer, at det er i EU's interesse, beder den EU-landene om at sige god for, at der indledes forhandlinger med Danmark. Når EU-landene skal beslutte, om Kommissionen skal have et mandat til at forhandle med Danmark, træffes afgørelsen blandt de øvrige 27 lande ved såkaldt kvalificeret flertal. 

Når Kommissionen har fået mandatet fra EU-landene indledes forhandlingerne med Danmark. De endelige vilkår for Danmarks tilknytning til den pågældende EU-regel vil afhænge af forhandlingerne. Når forhandlingerne er afsluttet, skal EU-landene igen godkende det endelige resultat. 

Før EU-landene kan godkende den endelige parallelaftale, skal Europa-Parlamentet også godkende aftalen ved et almindeligt flertal.

Procedure i Danmark

I Danmark skal reglerne i grundlovens §19 følges, da en parallelaftale er en mellemstatslig aftale. 

Forhandlingerne om en parallelaftale skal derfor forelægges de relevante udvalg i Folketinget, hvilket ofte vil være Europaudvalget og Retsudvalget. Herefter underskriver regeringen aftalen på vegne af Danmark. 

Regeringen fremsætter herefter et separat lovforslag om gennemførelse af parallelaftalen, som skal vedtages af Folketinget, hvormed regeringen får lov til at indgå parallelaftalen.

Hvad er alternativet til en parallelaftale, hvis Danmark ønsker at blive i Europol?

Hvis det ikke lykkes at forhandle en parallelaftale eller en anden type acceptabel aftale om dansk deltagelse i Europol på plads, så har Danmark jo fortsat muligheden for at afholde en ny folkeafstemning om ændring af retsforbeholdet til den såkaldte tilvalgsordning. Tilvalget kan så i den nye folkeafstemning blive begrænset til kun at omfatte Europolforordningen og eventuelt de to andre retsakter, som Danmark også ønsker en parallelaftale om.  

Hvis retsforbeholdet ændres til tilvalgsordningen, vil der dog være den sideeffekt, at det såkaldte Schengensamarbejde om de åbne grænser i EU, vil komme til at gælde for Danmark på samme måde som for de øvrige Schengenlande - det vil sige på et såkaldt overstatsligt grundlag. I dag deltager Danmark i Schengensamarbejdet på et mellemstatsligt grundlag.

Tilvalgsordningen er navnet på den ordning, som det nuværende danske retsforbehold kan ændres til ved en folkeafstemning.

Retsforbeholdet betyder, at Danmark i dag ikke deltager i nye EU-regler, der er vedtaget inden for det politikområde, der kaldes retlige og indre anliggender. Retlige og indre anliggender indeholder bl.a. regler om politisamarbejde og strafferet, civil- og handelsret, asyl og indvandring samt grænsesamarbejdet Schengen. 

Danmark fik muligheden for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte Lissabontraktat i 2007. Retsforbeholdet er beskrevet i en protokol til traktaten. Protokoller er tillæg til traktaten og anvendes bl.a. til at beskrive særlige bestemmelser og forhold for medlemslandene. 
Et bilag til den danske protokol indeholder selve tilvalgsordningen. 

Tilvalg af EU-regler

Med tilvalgsordningen kan Folketinget tage stilling fra sag til sag, om Danmark ønsker at deltage i de forskellige dele af samarbejdet inden for politikområdet retlige og indre anliggender. Danmark overdrager til gengæld hele selvbestemmelsen (suveræniteten) på området til EU. Overdragelsen af selvbestemmelsen til EU sker altså på hele området for retlige og indre anliggender, men Folketinget bestemmer selv, hvornår de enkelte dele af området skal være bindende for Danmark. Det sker ved at tilvælge de enkelte retsakter. Retsakterne er en slags love, der indeholder de forskellige EU-regler. Inden for retlige og indre anliggender findes retsakterne typisk i form af forordninger, direktiver og afgørelser. 

Tilvalgsordningen fungerer på den måde, at Folketinget har mulighed for at tilvælge nye EU-regler på området på to forskellige tidspunkter. EU-reglerne kan tilvælges inden de er vedtaget, eller efter de er vedtaget.

Tilvalg før vedtagelse: 
Folketinget kan tilvælge en retsakt, inden den er vedtaget – altså på forslagsstadiet. Danmark vil så være med i forhandlingerne og vedtagelsen af retsakten. Hvis Folketinget ønsker at tilvælge en retsakt på forslagsstadiet, skal der gives skriftlig besked til EU senest 3 måneder efter, at forslaget er blevet sendt til medlemslandene. Når Folketinget har tilvalgt en retsakt på forslagsstadiet, kan Danmark ikke i løbet af forhandlingerne fortryde valget og fravælge retsakten igen. Det gælder også, hvis Danmark ender med at stemme imod vedtagelsen af selve retsakten.

Tilvalg efter vedtagelse: 
Folketinget kan også vælge først at tilslutte sig retsakten efter, at den er vedtaget. Danmark vil så ikke være med til forhandlingerne eller have stemmeret i forbindelse med vedtagelse af retsakten. I den situation er der ikke nogen tidsfrist. 

Begge typer af tilvalg er bindende. Danmark kan altså ikke efterfølgende komme og sige, at vi alligevel ikke ønsker at være en del af de nye regler. 

Når EU-retsakterne er tilvalgte

Efter at Folketinget har tilvalgt en EU-retsakt, kan det ske, at den efterfølgende ændres eller videreudvikles af EU. Hvor stiller det så Danmark? 

Her er der to muligheder: 

Baggrund i oprindelig retsakt:
Hvis der er tale om retsakter, der vedtages på baggrund af den tiltrådte retsakt, binder den nye retsakt også Danmark. Det er tilfældet, hvis den nye retsakt har såkaldt hjemmel i den oprindelige retsakt. Hjemmel vil sige, at den oprindelige retsakt indeholder en bestemmelse om, at nye retsakter kan vedtages på baggrund af den oprindelige retsakt.

Ændring af oprindelig retsakt:
Hvis der er tale om en ændring af en tiltrådt retsakt, er Danmark som udgangspunkt ikke bundet af den nye ændrede retsakt. Danmark kan i den situation fortsætte med at være omfattet af den oprindelige retsakt. De andre medlemslande kan dog vurdere, at den nye retsakt ikke er anvendelig uden Danmarks deltagelse. De kan derfor i sidste ende beslutte at udelukke Danmark fra den oprindelige retsakt.

Kan man nøjes med kun at tilvælge Europol-forordningen og kun overdrage suverænitet til EU på dette område?

Ja, det er ifølge et svar fra Justitsministeriet muligt kun at tilvælge et enkelt område eller retsakt, der i dag er omfattet af det danske retsforbehold. Det betyder altså, at suveræniteten kun overdraget til EU på et afgrænset område og ikke på hele det område, som retsforbeholdet i dag dækker.  

Som det fremgår herunder, så vil EU-retsakterne om Schengensamarbejdet dog automatisk forpligte Danmark på et overstatsligt grundlag, hvis retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning.

Hvad med EU-retsakter om grænsesamarbejdet Schengen?

De fælles EU-regler om grænsesamarbejde og visum, hvor man kan bevæge sig over grænserne uden at vise pas, er en del af det såkaldte Schengensamarbejde. EU-reglerne på Schengenområdet er faktisk omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har en særlig ordning, hvor vi kan deltage i reglerne på et såkaldt mellemstatsligt grundlag. Til gengæld kan de andre Schengenlande vælge at smide Danmark helt ud af samarbejdet, hvis Danmark ikke tilslutter sig nye regler på Schengenområdet. Danmark har derfor valgt at tilslutte sig alle nye Schengenregler.

Hvis Danmark vælger at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil alle de EU-retsakter om grænsesamarbejdet, som Danmark i dag er en del af på et mellemstatsligt grundlag, automatisk binde Danmark på samme måde som de øvrige Schengenlande - på et såkaldt overstatsligt grundlag. Det vil ske 6 måneder efter, at Danmark har ændret retsforbeholdet til tilvalgsordningen.

Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [20.04.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik