Flygtningekrise i EU

Aldrig siden anden verdenskrig har der været flere mennesker på flugt. Den internationale flygtningekrise udfordrer EU’s migrations- og grænsepolitik.

Flygtningekrise
Aktuel sag
Større
I 2015 var 60 millioner mennesker på flugt. Alene i EU blev antallet af flygtninge næsten fordoblet mellem 2014 og 2015. Mere end 5.000 mennesker døde, mens de forsøgte, at sejle over Middelhavet og nå Europa ulovligt.

Flygtningekrisen og beskyttelsen af EU’s ydre grænser har haft højeste prioritet i EU-politik siden 2015. EU-borgere opfatter også immigration som det vigtigste politiske emne i EU frem for terrorisme og den økonomiske situation.

EU har reageret på krisen med at fordoble budgettet for flygtningekrisen i 2015 og 2016 og har vedtaget en ny europæisk migrationspolitik. Derudover forhandler EU med tredjelande for at stoppe flygtninge fra at komme til EU.

I maj 2015 vedtog EU Kommissionen en europæisk dagsorden for migration. I dagsordenen forpligtede Kommissionen sig til at træffe en række konkrete beslutninger for at sætte ind over flygtningesituationen. Dagsordenen skal kombinere den indre og eksterne EU-politik og fastsætter både kortvarige og langvarige mål.

På kort sigt skal der blandt andet oprettes brændpunkter, såkaldte hotspot, i de medlemsstater, der modtager flest flygtninge. I brændpunkterne skal flygtninge hurtigt blive identificeret og registreret ved hjælp af EU-agenturer. Derudover skal man bruge EU-traktatens nødordning for lande, der er udsat for en pludselig tilstrømning af migranter (art. 78 stk. 3 TEUF). 40.000 flygtninge skal midlertidig fordeles mellem alle medlemslande. Skridtet skal bane vejen for en permanent ordning til fordeling af ansvaret for flygtninge mellem medlemsstaterne.

På langt sigt har dagsordenen fire store mål:

1. At begrænse ulovlig migration.
2. At redde liv og sikre de ydre grænser.
3. At styrke EU asylpolitik.
4. At indføre en ny politik for lovlig migration.

Kommissionen foreslår for eksempel at Frontex’ rolle bliver styrket både med hensyn til at bekæmpe ulovlig migration men og til at redde migranter til søs. Derover skal Dublinsystemet evalueres og eventuelt revideres.

Kommisionen fremlagde mandag d. 4 maj 2016 sine planer for en revision af Dublin forordningen. Iblandt de nye tiltag findes bl.a. muligheden for at sanktionere lande, der ikke tager imod kvoteflygtninge, med bøder.


I september 2015 vedtog EU-Rådet den endelig afgørelse om en nødflytning af 120.000 flygtninge fra Grækenland og Italien. Nødflytningsordningen har grundlag i EU-traktatens artikel 78 stk. 3 TEUF, der indeholder et retsgrundlag for at håndtere nødsituationer ved de ydre grænser. Det er første gang artiklen bruges.

Den midlertidige ordning skal gælde i 24 måneder og er kun rettet mod personer, der har ”et klart behov for international beskyttelse”. Praktisk vil det gælde for syrere, eritreere og irakere. Modtagerlande vil få 6.000 euro (knap 45.000 kr) i kompensation for hver flygtning, de tager. I princippet skal alle EU-lande deltage i nødordningen. Danmark er dog omfattet af en fravalgsbestemmelse og deltager ikke. Storbritannien og Irland kan vælge at deltage frivilligt.

Forslag om genbosætning

I juni 2015 foreslog EU Kommissionen at indføre en ordning for genbosætning af flygtninge. Genbosætning betyder i praksis, at bestemte flygtninge efter henvendelse fra FN’s Flygtningehøjkommissær direkte overføres fra et tredjeland til et EU-medlemsland. I dag er genbosætningen af flygtninge frivillig og der er kun 15 medlemslande, som har genbosætningsordninger. I Danmark blev i 2014 345 personer genbosat.

Kommissionens foreslår at 20.000 personer skal få mulighed for at blive genbosæt i et af EU-landene. Genbosætningen skal modvirke, at flygtninge bruger menneskesmuglere for at komme ind i EU. Ordningen skal vare i to år, og flygtninge skal fordeles gennem en nøgle, der tager højde for blandt andet indbyggertal og arbejdsløshedsprocent.

Genbosætningsplanen bliver mødt med hårdt kritik af mange af medlemsstaterne, som især er uenige med kvotefordelingen af flygtninge. Især de såkaldte Visegrád-lande, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet, har truet med at bruge deres mulighed for at danne et blokerende mindretal, hvis forslaget kommer til afstemning i Rådet.

Hvad betyder...

  • Omfordeling: overførsel af en person, der har søgt om asyl, fra det EU-land, der har ansvaret for at behandle vedkommendes ansøgning, til et andet EU-land.
  • Genbosætning: fordrevne personer fra ikke-EU-lande med et klart behov for asyl overføres fra et ikke-EU-land til et EU-land.

En vigtig del af den europæiske dagsorden for migration er etableringen af såkaldte hotspot, brændpunkter, i Grækenland og Italien. Formålet med et brændpunkt er at styrke og fremskynde procedurerne for screening og identifikation af migranterne.

Der skal efter planen etableres fem brændpunkter på De Ægæiske Øer og seks på det italienske fastland og øen Lampedusa. Hverken de græske eller de italienske brændpunkter er imidlertid fuldt funktionsdygtige endnu. Men ifølge Kommissionen lykkes det alligevel at få taget fingeraftryk i højere grad: Andelen af migranter, som får taget fingeraftryk, er steget fra 36 pct. i september 2015 til 87 pct. i januar 2016. Når alle brændpunkter er fuldt operationelle, bør dem i Italien være i stand til at tage fingeraftryk fra ca. 2.160 migranter om dagen, mens dem i Grækenland bør kunne tage ca. 11.000. Dette er ifølge Kommissionen væsentlig flere, end der i gennemsnit ankom i januar 2016.

Det er planlagt at etablere en EU-liste over sikre oprindelseslande, som asylansøgere må sendes tilbage til. Et sikkert oprindelsesland er defineret i folkeret og EU-ret som et land med et demokratisk regeringssystem, hvor der ikke er krig eller forfølgelse, og hvor der ingen tortur findes. Alle EU-kandidatlande betragtes automatisk som sikre oprindelseslande.

EU-listen skal erstatte den nuværende ordning under direktivet 2013/32, ifølge hvilken medlemsstaterne fører deres egne liste over de lande, de anser som sikre nok. Landene på EU-listen er indtil videre:

Albanien, Bosnien og Hercegovina, Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

Danmark kan ikke deltage i forordningen på grund af retsforbeholdet. Til gengæld har Danmark sin egen nationale liste, hvor alle lande fra Kommissionens liste indgår med undtagelse af Tyrkiet.

Den europæiske dagsorden for migration er den første fælles agenda for EU-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste. I forhold til kortvarige udenrigspolitiske aktiviteter forudser dagsordenen for eksempel at tredoble EU grænseagenturet Frontex’ budget for dets to operationer på Middelhavet, Triton og Poseidon.

Som en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har EU dannet en flådestyrke for at bekæmpe menneskesmugling, EUNAVFOR Med.

Forslaget blev kritiseret af især menneskerettighedsorganisationer for at lægge for stor vægt på en sikkerhedspolitisk løsning af flygtningekrisen.

En fælles europæisk grænse- og kystvagt

I sin dagsorden for migration foreslår EU-Kommissionen at etablere et fælles grænse- og kystvagtagentur, der skal træde i stedet for det nuværende agentur Frontex. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er et nyt agentur, der skal overvåge EU’s ydre grænser, men også medlemslandenes forvaltning af EU-lovgivningen på området. Modsat Frontex skal det nye agentur selv kunne tage initiativ til at foretage grænsekontroloperationer, hvis agenturet vurderer, at et medlemsland ikke opfylder EU krav til grænsekontrol.

Danmark har mulighed for at tilslutte sig forslaget, når det er vedtaget, da det er fremsat under EU-traktatens afsnit om Schengen.

I november 2015 vedtog Tyrkiet og EU en fælles handlingsplan. Planen forudser, at Tyrkiet aktivt skal stoppe illegale indvandrere fra at nå til EU’s ydere grænser. Til gengæld får Tyrkiet økonomisk støtte på 3 milliard euro (22,4 milliard kr) fra EU i de kommende to år. EU’s medlemsstaterne har lovet at bidrage med 2 milliard euro. Resten af beløbet skal finansieres ud af EU budgettet. Derudover har EU forpligtet sig til at puste nyt liv i Tyrkiets tiltrædelsesprocess, og EU har stillet Tyrkerne muligheden for visumfrie rejser til Schengenområdet i udsigt.

Baggrund

I 2015 modtog Tyrkiet de fleste flygtninge på verdensplan. I øjeblikket huser Tyrkiet mere end 2,5 millioner asylansøgere og flygtninge. På grund af sin geografiske placering er Tyrkiet også et af de vigtigste transitlande for flygtninge. I oktober 2015 var der gennemsnitligt dagligt næsten 7.000 personer, der ankom til Grækenland fra Tyrkiet. Efter den fælles handlingsplan er trådt i kraft er antallet af migranter, der er kommet til EU fra Tyrkiet, gået nedad. I januar 2016 var der gennemsnitligt dagligt 2.200 personer.

Fælles handlingsplan i praksis

Den 10. februar 2016 udgav EU-Kommissionen sin første statusrapport om implementeringen af den fælles handlingsplan. Generelt er antallet af flygtninge, der kom til EU gennem Tyrkiet, faldet. Men ifølge rapporten kunne det også skyldes vintervejret. Derudover er der en stigning af antallet af mennesker, der døde, mens de prøvede at sejle fra Tyrkiet til Grækenland.

Den 8. januar 2016 indførte Tyrkiet visaregler for syrere, der vil rejse til Tyrkiet fra et tredjeland. Som følge er antallet af Syrer, der måtte indrejse i Tyrkiet fra Libanon og Jordan, faldet markant. Tyrkiet har derudover vedtaget en lov, der giver midlertidig anerkendte syriske flygtninge adgang til det tyrkiske arbejdsmarked. Formålet er, at gøre Tyrkiet mere attraktiv som asylland. Loven forudser dog, at procentdelen af syriske flygtninge på arbejdsmarkedet ikke må overstige 10 pct.


Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik