Flygtningekrise i EU

Aldrig siden anden verdenskrig har der været flere mennesker på flugt. Den internationale flygtningekrise udfordrer EU’s migrations- og grænsepolitik.

Flygtningekrise
Aktuel sag
Større
I 2016 var mere end 65 millioner mennesker på flugt verden over. I 2016 krydsede mere end 360.000 flygtninge og migranter Middelhavet og kom til Europa. I 2015 var det cirka tre gange så mange. Mere end 5.000 mennesker forsvandt eller døde undervejs i 2016. Det er 1.200 flere end i 2015.

Flygtningekrisen og beskyttelsen af EU’s ydre grænser har haft højeste prioritet i EU-politik siden 2015. EU-borgere opfatter også immigration som det vigtigste politiske emne i EU frem for terrorisme og den økonomiske situation.

EU har reageret på krisen med at fordoble budgettet for flygtningekrisen i 2015 og 2016 og har vedtaget en ny europæisk migrationspolitik. Derudover forhandler EU med tredjelande for at stoppe flygtninge fra at komme til EU.

I maj 2015 vedtog Europa-Kommissionen en europæisk dagsorden for migration. I dagsordenen forpligtede Kommissionen sig til at træffe en række konkrete beslutninger for at sætte ind over for flygtninge - og migrationssituationen. Dagsordenen skal kombinere den indre og eksterne EU-politik og fastsætter både kortvarige og langvarige mål.

På kort sigt skal der blandt andet oprettes brændpunkter, såkaldte hotspots, i de medlemsstater, der modtager flest flygtninge. I brændpunkterne skal flygtninge hurtigt identificeres og registreres ved hjælp af EU-agenturer. Derudover skal man bruge EU-traktatens nødordning for lande, der er udsat for en pludselig tilstrømning af migranter (art. 78 stk. 3 TEUF). 40.000 flygtninge skal midlertidigt fordeles mellem alle medlemslande. Skridtet skal bane vejen for en permanent ordning til fordeling af ansvaret for flygtninge mellem medlemsstaterne.

På langt sigt har dagsordenen fire store mål:

1. At begrænse ulovlig migration.
2. At redde liv og sikre de ydre grænser.
3. At styrke EU's asylpolitik.
4. At indføre en ny politik for lovlig migration.

Kommissionen foreslår for eksempel, at Frontex’ rolle bliver styrket både med hensyn til at bekæmpe ulovlig migration men også med hensyn til at redde migranter til søs. Derover skal Dublinsystemet evalueres og eventuelt revideres.

Kommisionen fremlagde mandag den 4. maj 2016 sine planer for en revision af Dublin forordningen. Det nye forslag indeholder blandt andet en bindene omfordelingsmekanisme. Det vil sige, at hvis et land modtager et ekstraordinært stort antal asylansøgere, skal der være en fordeling af asylansøgere til andre EU-lande.

I september 2015 vedtog Rådet den endelige afgørelse om en nødflytning af yderligere 120.000 flygtninge fra Grækenland og Italien. Nødflytningsordningen har grundlag i EU-traktatens artikel 78 stk. 3 TEUF, der indeholder et retsgrundlag for at håndtere nødsituationer ved de ydre grænser. Det er første gang, artiklen bruges.

Den midlertidige ordning skal gælde i 24 måneder og er kun rettet mod personer, der har ”et klart behov for international beskyttelse”. Praktisk vil det gælde for syrere, eritreere og irakere. Modtagerlande vil få 6.000 EUR (knap 45.000 DKK) i kompensation for hver flygtning, de tager. I princippet skal alle EU-lande deltage i nødordningen. På grund af vores retsforbehold deltager Danmark dog ikke. Storbritannien og Irland kan vælge at deltage frivilligt.

Forslag om genbosætning

I juni 2015 foreslog EU-Kommissionen en bindene ordning for genbosætning af 20.000 flygtninge. Genbosætning betyder i praksis, at bestemte flygtninge efter henvendelse fra FN’s Flygtningehøjkommissariat direkte overføres fra et tredjeland til et EU-medlemsland. Disse flygtninge sidder allerede i flygtningelejre i tredjelande, og deres sag er blevet behandlet af FN. Formålet med genbosætningen er at modvirke, at flygtninge bruger menneskesmuglere for at komme ind i EU. Også under genbosætningsordningen vil modtagerlande få 6.000 EUR (knap 45.000 DKK) i kompensation for hver flygtning, de tager.

Den efterfølgende måned vedtog Rådet en plan for at genbosætte 22.504 mennesker fra tredjelande i EU og en nøgle for fordeling af flygtningene. For eksempel skal Danmark tage 1.000 flygtninge under genbosætningsordningen.

Genbosætningsordningen bliver mødt med hård kritik af mange af EU's medlemslande, som især er uenige med kvotefordelingen af flygtninge. Især de såkaldte Visegrád-lande, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet, har truet med at bruge deres mulighed for at danne et blokerende mindretal.

Hvad betyder...

  • Omfordeling: overførsel af en person, der har søgt om asyl, fra det EU-land, der har ansvaret for at behandle vedkommendes ansøgning, til et andet EU-land.
  • Genbosætning: fordrevne personer fra ikke-EU-lande med et klart behov for asyl overføres fra et ikke-EU-land til et EU-land.

En vigtig del af den europæiske dagsorden for migration er etableringen af såkaldte hotspot, brændpunkter, i Grækenland og Italien. Formålet med et brændpunkt er at styrke og fremskynde procedurerne for screening og identifikation af migranterne.

Der skal efter planen etableres fem brændpunkter på De Ægæiske Øer og seks på det italienske fastland og øen Lampedusa. Ifølge Kommissionen betyder etableringen af hotspots, at der i højere grad bliver taget fingeraftryk på migranter, som ankommer til Europa: Andelen af migranter, som får taget fingeraftryk, er steget fra 36 procent i september 2015 til 87 procent i januar 2016. Når alle brændpunkter er fuldt operationelle, bør dem i Italien være i stand til at tage fingeraftryk fra cirka 2.160 migranter om dagen, mens dem i Grækenland bør kunne tage cirka 11.000. Dette er ifølge Kommissionen væsentlig flere, end der i gennemsnit ankom i januar 2016.

Det er planlagt at etablere en EU-liste over sikre oprindelseslande, som asylansøgere må sendes tilbage til. Et sikkert oprindelsesland er defineret i folkeret og EU-ret som et land med et demokratisk regeringssystem, hvor der ikke er krig eller forfølgelse, og hvor der ikke udøves tortur. Alle EU-kandidatlande betragtes automatisk som sikre oprindelseslande.

EU-listen skal erstatte den nuværende ordning under direktivet 2013/32, ifølge hvilken medlemsstaterne fører deres egne liste over de lande, de anser som sikre nok. Landene på EU-listen er indtil videre:

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

Danmark kan ikke deltage i forordningen på grund af retsforbeholdet. Til gengæld har Danmark sin egen nationale liste, hvor alle lande fra Kommissionens liste indgår med undtagelse af Tyrkiet.

Den europæiske dagsorden for migration er den første fælles agenda for EU-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste. I forhold til kortvarige udenrigspolitiske aktiviteter forudser dagsordenen for eksempel at tredoble EU grænseagenturet Frontex’ budget for dets to operationer på Middelhavet, Triton og Poseidon.

Som en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har EU dannet en flådestyrke ved navn EUNAVFOR Med for at bekæmpe menneskesmugling.

Forslaget blev kritiseret af især menneskerettighedsorganisationer for at lægge for stor vægt på en sikkerhedspolitisk løsning af flygtningekrisen.

En fælles europæisk grænse- og kystvagt

I sin dagsorden for migration foreslår EU-Kommissionen at etablere et fælles grænse- og kystvagtagentur, der skal træde i stedet for det nuværende agentur Frontex. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er et nyt agentur, der skal overvåge EU’s ydre grænser, men også medlemslandenes forvaltning af EU-lovgivningen på området. Modsat Frontex skal det nye agentur selv kunne tage initiativ til at foretage grænsekontroloperationer, hvis agenturet vurderer, at et medlemsland ikke opfylder EU krav til grænsekontrol.

Danmark har mulighed for at tilslutte sig forslaget, når det er vedtaget, da det er fremsat under EU-traktatens afsnit om Schengen.

I november 2015 vedtog Tyrkiet og EU en fælles handlingsplan. Ifølge planen skal Tyrkiet aktivt stoppe illegale indvandrere fra at nå til EU’s ydre grænser. Til gengæld får Tyrkiet økonomisk støtte på 3 milliarder euro (22,4 milliard kr) over to år. EU’s medlemsstater har lovet at bidrage med 2 milliarder euro. Resten af beløbet skal finansieres af EU budgettet. Derudover har EU forpligtet sig til at puste nyt liv i Tyrkiets tiltrædelsesprocess, og EU har stillet tyrkerne muligheden for visumfrie rejser til Schengenområdet i udsigt.

I juli 2017 stemte et flertal i Europa-Parlamentet dog for at opfordre Kommissionen og EU-medlemslandene til at bremse Tyrkiets optagelsesproces, såfremt landet beslutter at udvide præsidentens magt, som det blev vedtaget i en afstemning i april 2017.

Baggrund

I 2015 var Tyrkiet det land i verden, der modtog flest flygtninge, og i øjeblikket huser Tyrkiet mere end 3 millioner asylansøgere og flygtninge - en stor del af dem fra Syrien. På grund af sin geografiske placering er Tyrkiet også et af de vigtigste transitlande for flygtninge og migranter. I oktober 2015 var der dagligt op til 10.000 personer, der ankom til Grækenland fra Tyrkiet. Efter den fælles handlingsplan er trådt i kraft er antallet af migranter, der er kommet til EU fra Tyrkiet, gået nedad.

Fælles handlingsplan i praksis

I marts 2017, et år efter den fælles handlingsplan med Tyrkiet blev indgået, udgav EU-Kommissionen et faktablad om aftalen. Det viser, at antallet af flygtninge, der kommer til EU gennem Tyrkiet, er faldet dramatisk. Hvor der i oktober 2015 dagligt ankom flere tusinde flygtninge og migranter til Europa fra Tyrkiet, var det tal i marts 2017 omkring 40 om dagen. Samtidig er antallet af mennesker, der mister livet i Det Ægæiske Hav, faldet fra 1.145 i 2015 til 80 i 2016.

Den 8. januar 2016 indførte Tyrkiet visaregler for syrere, der vil rejse til Tyrkiet fra et tredjeland. Som følge heraf er antallet af syrere, der kan rejse ind i Tyrkiet fra Libanon og Jordan, faldet markant. Tyrkiet har derudover vedtaget en lov, der giver midlertidigt anerkendte syriske flygtninge adgang til det tyrkiske arbejdsmarked. Formålet er, at gøre Tyrkiet mere attraktiv som asylland. Loven forudser dog, at andelen af syriske flygtninge på arbejdsmarkedet ikke må overstige 10 procent.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik