CETA: Frihandelsaftalen mellem EU og Canada

Den omfattende handels- og investeringsaftale skal øge handlen mellem EU og Canada, men vedtagelsesprocessen er vanskelig. 

Frihandelsaftalen CETA
Større

CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement. Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Aftalen skal skabe øget markedsadgang og øge handlen mellem de to parter ved at fjerne eller sænke toldbarrierer samt harmonisere godkendelsessystemer på en række områder. Det vil blandt andet betyde, at virksomheder fra EU får mulighed for at byde på offentlige opgaver i Canada, og at det vil blive nemmere for virksomheder at sende medarbejdere til Canada eller EU. 

Tilhængere peger på, at CETA vil fjerne afgifter for ca. 4,4 milliarder kroner, og at det kan sænke priserne for forbrugere og give større udvalg.
 
Modstandere kritiserer aftalen for at skabe en tvistbillæggelsesmekanisme (den såkaldte ICS-mekanisme), der giver private investorer mulighed for at anlægge retssager mod de respektive stater, hvis de mener, at de bliver diskrimineret uretmæssigt.  
 
 
  • Varehandel: 99 pct. af tolden mellem EU og Canada afskaffes (kun få følsomme landbrugsprodukter beskyttes fortsat med told). 
  • Udvidet adgang til at levere tjenesteydelser på hinandens markeder, herunder på det maritime område og i forhold til finansielle tjenesteydelser. 
  • Offentlige udbud: Europæiske virksomheder får muligheder for at byde ind på offentlige canadiske kontrakter – og vice versa. 
  • Adgangen til at investere lettes. 
  • Tvistbillæggelsesmekanisme: Tvistbilæggelse i form af en tvistbillæggelsesmekanisme bestående af 15 dommere, hvoraf fem er canadiske statsborgere, fem er EU-statsborgere og fem er dommere fra tredjelande. Ved hjælp af tvistbillæggelsesmekanismen (også kaldet ICS) vil investorer kunne sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der diskriminerer dem uretmæssigt. 
  • Intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder beskyttelse af lokale specialiteter med geografiske indikationer (for eksempel parmaskinke). 
  • Bæredygtig udvikling, miljø og arbejdstagerrettigheder.

Flere informationer:

EU-Oplysningens infografik om EU's kompetencer

CETA er en blandet aftale og indeholder dele, der falder under EU’s enekompetence, delt kompetence og medlemslandenes enekompetence.

Af disse områder hører den fælles handelspolitik til EU’s enekompetence. Områder, der falder under delt kompetence, er blandt andet bestemmelserne vedrørende arbejdsmarkedspolitik eller miljø. Den del af CETA-aftalen, der handler om porteføljeinvesteringer, falder under medlemslandenes enekompetence.

Du kan læse mere om kompetencer her:





Proceduren for vedtagelse af aftaler med såkaldte tredjelande er beskrevet i art. 218 TEUF, der sammen med art. 207 TEUF om den fælles handelspolitik beskriver proceduren i forbindelse med CETA-aftalen.

EU begyndte at forhandle CETA-aftalen i 2009, og forhandlingerne blev afsluttet i år. 

Da CETA er en såkaldt blandet aftale, skal den godkendes i Ministerrådet og Europa-Parlamentet, ligesom alle medlemslande skal ratificere den. Selve undertegnelsen af aftalen skete på et EU-Canada-topmøde den 30. oktober 2016. Europa-Parlamentet godkendte aftalen den 15. februar 2017. Hermed var aftalen formelt set færdigbehandlet på EU-niveau. 

Efter aftalen var færdigbehandlet på EU-niveau, kunne den nationale ratifikationsproces i de enkelte medlemslande begynde. Først når alle medlemslandene har ratificeret aftalen og Europa-Parlamentet har godkendt den, kan aftalen fuldt ud træde i kraft. 

Før den samlede godkendelse fra medlemslandene foreligger, træder de dele af aftalen, der vedrører EU’s enekompetence, midlertidigt i kraft.

Det Europæiske Råd er ikke som sådan formelt involveret i forhandlingerne af CETA-aftalen efter artikel 218 TEUF, men aftalen kan godt drøftes på møderne i Det Europæiske Råd.

Godkendelse i de nationale parlamenter

Ratifikation af CETA i de nationale parlamenter  

 

Et flertal af Folketingets medlemmer godkendte den 1. juni 2017 CETA-aftalen. Den foregående procedure startede den 28. februar 2017, hvor regeringen fremsatte et beslutningsforslag om CETA-aftalen. Folketinget fik dermed mulighed for at ratificere aftalen efter grundlovens §19. Førstebehandlingen af forslaget i Folketinget skete den 14. marts 2017. Europaudvalget behandlede derefter forslaget og afgav sit endelige udkast til betænkning 18. maj 2017, før den afsluttende og sidste behandling som beskrevet skete i folketingssalen den 1. juni 2017. 
 

Der har været stor interesse og debat om CETA samt politisk usikkerhed, om alle nationale og regionale EU-parlamenter ville godkende aftalen. Samtidig har der været mobiliseret modstand mod aftalen flere steder i Europa. Der har været flere store demonstrationer mod CETA og TTIP, frihandelsaftalen med USA, i flere byer i Europa.

Kritikken retter sig blandt andet mod CETA’s såkaldte stand still-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage. Et andet kritikpunkt går på CETA’s tvistbilæggelsesmekanisme (også kaldet ICS), der vil give investorer mulighed for at sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der diskriminerer dem uretmæssigt. 


Handelsaftale med Canada

Åben høring om CETA i Folketinget

Folketingets Europaudvalg afholdt den 3. maj 2017 en åben høring om CETA på Christiansborg. Du kan se høringen via Folketingets tv-kanal på linket herunder.

Aftaleteksten til CETA

Den samlede aftaletekst til CETA
(Comprehensive Economic and Trade Agreement)

Her kan du finde selve teksten til CETA-aftalen. Det første link er til den samlede aftaletekst og tilknyttede afgørelser, erklæringer og det såkaldte fortolkende instrument på dansk. Det andet link er til en oversigts over CETA-aftalen på engelsk. 

Nyheder om CETA

19.09.2017
CETA: EU's handelsaftale med Canada sættes midlertidigt i kraft.

Torsdag den 21. september 2017 sættes EU's meget omtalte økonomi- og handelsaftale med Canada midlertidigt i kraft. 

16.05.2017
EU-Domstolen: Ny generation af frihandelsaftaler er blandede aftaler

EU’s handels og investeringsaftale med Singapore kan ikke indgås af EU uden medlemslandene. Aftalen indeholder elementer, der ikke hører under EU’s enekompetence, fastslår EU-Domstolen.

Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [22.09.2017]
Sideansvarlig: Rikke Linding Fredberg

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik