Danmark og Europol

Europol er EU’s politisamarbejde. Danmark er ikke længere fuldgyldigt medlem af Europol, men deltager i samarbejdet via en særaftale.

 

Europol hører ind under EU’s retlige og indre anliggender. Danmark har et forbehold på området, og derfor stod Danmark til at falde ud af samarbejdet, da Europol-samarbejdet blev overstadigt den 1. maj 2017. Efter at danskerne stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015, begyndte politikerne derfor at forhandle om en parallelaftale, der ville tillade Danmark at blive i Europol trods det danske retsforbehold. Det viste sig dog at være umuligt at indgå en egentlig parallelaftale, men et alternativ i form af en særaftale trådte i kraft den 30. april 2017. Med særaftalen har Danmark fortsat adgang til blandt andet Europols database.

Europol er EU-landenes politisamarbejde

EU's medlemslande har selv ansvaret for deres politi. Men i 1998 har man i EU-regi etableret Europol, der er et samarbejde mellem de nationale politimyndigheder i EU. 

Europol skal forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det kan være pædofile netværk, narkobander, menneskesmuglere eller våbenhandlere, der opererer på tværs af grænserne i Europa. 

 I Europol samarbejder de nationale politimyndigheder ved at:

  • udveksle oplysninger om kriminelle 
  • arbejde i fælles efterforskningshold i specifikke sager 
  • udføre fælles aktioner mod organiseret, internationale kriminelle netværk.

I selve Europol udarbejdes der analyser samt undersøgelser af mønstre og sammenhænge i kriminaliteten. 
Hvert land har udpeget et antal forbindelsesofficerer, der sidder i hovedkvarteret i Haag og står i det daglige for udveksling af informationer mellem landenes myndigheder.

Europol samarbejder også med lande uden for EU og internationale organisationer. Europol har f.eks. samarbejdsaftaler med Norge, USA og Interpol.

Danmark og Europol

Europol hører ind under den del af EU-samarbejdet, der er omfattet af retsforbeholdet. Retsforbeholdet er et af de fire forbehold, som Danmark har haft siden 1993. Det betyder, at Danmark ikke deltager i overstatsligt samarbejde inden for området for retlige og indre anliggender. 
Europol blev oprettet som et mellemstatsligt samarbejde. Men pr. 1. maj 2017 blev Europol-samarbejdet overstatsligt, efter at den nye Europol-forordning var trådt i kraft i juni 2016. Overstatsligt samarbejde betyder, at EU-regler kan have direkte virkning i medlemslandene, selvom de ikke har stemt for dem.

Danmark kunne altså principelt ikke længere være med i Europol-samarbejdet, fordi Europol bliver overstatsligt. Derfor forhandlede man sig fra politisk side frem til en særaftale. Du kan få et overblik over forhandlingsprocessen om særaftalen nedenfor. 

Særaftale om Europol

Aftale om operationelt og strategiske samarbejde
mellem Kongeriget Danmark og Europol

Danmark godkendte aftalen den 27. april , og særaftalen kunne derfor træde i kraft den 30. april 2017. 

Folketingets godkendelse af særaftalen

Den 28. marts 2017 fremsatte justitsministeren Forslag til Lov om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Lovforslaget repræsenterer Danmarks godkendelse af aftalen, og det skulle vedtages af Folketinget efter reglerne i grundlovens § 19, der giver regeringen ret til at tiltræde den mellemstatslige aftale med Europol. Folketinget vedtog lovforslaget den 27. april 2017. 

Lovforslag L 169 om Folketingets godkendelse af europolaftalen

L 169: Forslag til Lov om Den Europæiske 
Unions Agentur for Retshåndhævelses-
samarbejde (Europol)

Med vedtagelsen af lovforslaget giver 
Folketinget sit samtykke i medfør af 
grundlovens § 19 til, at regeringen på 
Danmarks vegne tiltræder en aftale 
mellem Danmark og Europol om 
operationelt og strategisk samarbejde. 

Du kan læse selve lovforslaget og se behandlingen af lovforslaget på de to links herunder. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen orienterede den 8. december 2016 partilederne i Folketinget om forhandlingerne og udkastet til en særaftale om Europol, hvor følgende elementer var på tegnebrættet:

  • Adgang 24 timer i døgnet til Europols database EIS (Europols informationssystem) via en forbindelsesofficer.
  • Automatisk modtagelse af underretninger fra Europol der vedrører Danmark.
  • Adgang til Europols strategiske analyser og informationer fra Europols analyseregistre.
  • Observatørstatus i Europols bestyrelse.

Aftalen indebærer også et krav om fortsat dansk deltagelse i grænsesamarbejdet Schengen. 

Læs mere om aftalen herunder: 

Folketingets partier støttede op om aftalen

Den 12. december 2016 fik regeringen opbakning til aftalen om Danmarks tilknytning til Europol fra de andre partier i Folketinget. Enigheden er formuleret i en såkaldt "Aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter 1. maj 2017", som kan læses på linket herunder:

Partiernes aftale indebærer, at der årligt skal gøres status over dansk politis situation i forhold til Europol, hvilket konkret skal ske på følgende måde:

  • En årlig rapport.
  • Møde i aftalekredsen.
  • Redegørelsesdebat i Folketinget primo november måned.

Redegørelse

En samlet oversigt over Danmarks tilknytning til Europol baseret på udkastet til aftale set i forhold til de resterende EU-lande og Norge kan ses i oversigten herunder. 

Aftaleoversigt

 

Før Danmark kunne indgå en operationel aftale med Europol om tilknytning, skulle Danmark først tilføjes i det retsgrundlag (Rådets afgørelse 2009/935/RIA) over tredjelande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. Herefter skal selve aftalen indgås. Begge forløb omfattede en vedtagelse i Rådet samt høring af Europa-Parlamentet.

 

Procedure for indgåelse af aftale mellem EU og Danmark om tilknytning til Europol

Kilde: Justitsministeriet.

Processen er nu afsluttet, efter at trin 18 er gennemført med Danmarks og Europols formelle underskrift på aftalen. 

Første del af forløbet (trin 1-5) blev afsluttet den 17. februar 2017 med Rådets vedtagelse af gennemførelsesafgørelsen, der gør det muligt for Danmark, at blive tilføjet til listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. 

I Europa-Parlamentet er det Udvalget for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), som i første omgang forberedte Europa-Parlamentets samlede holdning til at tilføje Danmark til listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Den første behandling i udvalget skete den 24. januar 2017. Udvalgets forslag til Europa-Parlamentets holdning blev præsenteret i en rapport, som blev vedtaget enstemmigt med 42 stemmer for den 9. februar 2017 i udvalget.

Europa-Parlamentet stemte den 14. februar 2017 på et plenarmøde i Strasbourg om optagelsen af Danmark på listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Her var der opbakning fra det samlede Europa-Parlament, med 632 stemmer for og 10 imod, til at Danmark kan optages på listen over tredjelande, som Europol kan indgå aftaler med. Europa-Parlamentets LIBE-udvalg vedtog den 11. april 2017 en rapport, der anbefalede, at det samlede Europa-Parlamentet støtter op om aftalen mellem Danmark og Europol. Europa-Parlamentets godkendelse af anbefalingen om indgåelse af aftalen mellem Europol og Danmark skete på et plenarmøde den 27. april 2017. Herefter kunne Rådet den 28. april vedtage den såkaldte gennemførelsesafgørelse, der godkender aftalen mellem Danmark og Europol. Aftalen kunne derfor træde i kraft den 30. april 2017. 

Trin 1:

Trin 2:

Trin 3: 

Trin 4 og 5:

Trin 6-14:

Trin 15:

Trin 16:

Trin 17:

Trin 18:

Europolforordning

Den nye forordning om Europol

Den nye forordning om Europol blev vedtaget den 11. maj 2016 og har været gældende siden 1. maj 2017. Den nye forordning gør samarbejdet overstatsligt og derfor omfattet af det danske retsforbehold.

Denne artikel dækker disse emner:

Senest opdateret: [22.09.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik