Hunde på rejsen

Du kan tage din hund med på rejser inden for EU, hvis den opfylder kravene for indførsel af hunde i andre EU-lande.

Hund.

I EU er der særlige regler, som skal være opfyldt, når du rejser med dine kæledyr. Reglerne for hunde, katte og fritter er de samme i alle EU-landene. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være undtagelser, hvis du rejser med hvalpe eller killinger.

Der er ens indførselskrav i alle EU-medlemslandene for rejser med hunde, katte og fritter: Dyret skal have ID-mærkning, rabiesvaccination og EU-kæledyrspas. Hvis du rejser med en hundehvalp eller en kattekilling, gælder der skrappere regler.

I Danmark kan du få et kæledyrspas hos den praktiserende dyrlæge.

Reglerne gælder ikke, hvis du tager dit kæledyr med til udlandet i kommercielt øjemed, f.eks. for at sælge den.

Hunde, katte og fritter, der rejser mellem EU-lande eller ind i EU fra tredjelande, skal ID-mærkes.

Kun en mikrochip betragtes som en gyldig ID-mærkning, og kun ID-mærkede dyr vil kunne få et kæledyrspas.

EU-reglerne om dyrepasset gælder for hunde, katte og fritter. Hvis du skal medbringe andre dyr til et andet EU-land, er det de nationale regler i det pågældende land, der gælder.

Der er visse lande, som må stille et særligt krav om ormekursbehandling mod sygdommen rævens dværgbændelorm. Det drejer sig om Irland, Malta, Storbritannien, Finland og Norge (som stiller samme krav som EU). Skal du rejse til et af disse lande med din hund, skal du være opmærksom på at få den behandlet hos en dyrlæge inden afrejse.

EU-reglerne bygger på flere retsakter. De tekniske specifikationer er beskrevet i forordning nr. 576/2013, hvorimod reglerne om kæledyrspas er beskrevet i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 577/2013.

De særlige regler for at medbringe dyr til Finland, Irland, Malta, Storbritannien og Norge er dog beskrevet i Kommissionens delegerede forordning nr. 1152/2011.

Fødevarestyrelsens logo

I Danmark er det Fødevarestyrelsen,
der administrerer EU-reglerne om transport af dyr ind og ud af Danmark.

Fødevarestyrelsen har lavet guiden "Sådan rejser du med din hund", hvor du ved at svare på en række spørgsmål kan finde ud af, hvilke regler der gælder for dig og din hund. Der findes også guides for andre kæledyr, f.eks. katte og kaniner. Disse guides giver også svar på, hvilke regler der gælder, hvis du skal rejse med en hundehvalp eller en kattekilling.

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik