EU's traktatgrundlag

Rammerne for EU-samarbejdet er fastsat i et par grundlæggende traktater, der går tilbage til starten af EU-samarbejdet, men som over årene er blevet suppleret og ændret af nye traktater.

En traktat er en juridisk bindende aftale, der er indgået mellem to eller flere lande. EU’s traktater beskriver, på hvilke områder EU kan vedtage fælles regler. En ny traktat vedtages, når der optages nye medlemmer af EU, og når samarbejdet ændres eller udvides – f.eks. til at omfatte en fælles mønt. Derfor har EU-samarbejdet bygget på flere forskellige traktater gennem årene.


De tre traktater, der danner grundlaget for EU-samarbejdet, er:

1. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (Rom-traktaten)

Denne traktat blev underskrevet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957 - traktaten kaldes derfor også for Rom-traktaten. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958.

Traktaten indeholder rammen for EU's overstatslige samarbejde, som omfatter langt størstedelen af EU’s samarbejdsområder, bl.a. det indre marked, miljø, landbrug, fiskeri, retlige og indre anliggender, det økonomisk-monetære samarbejde m.v.

Oprindelig hed denne traktat EØF-traktaten, Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Da Maastricht-traktaten trådte i kraft, skiftede EØF-traktaten navn til EF-traktaten – traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF). EF-traktaten skiftede med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 navn til TEUF - Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

2. Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-traktaten)

Euratom blev ligesom Rom-traktaten undertegnet i Rom den 25. marts 1957 og trådte i kraft den 1. januar 1958.

Euratom udgør det traktatmæssige grundlag for EU’s aktiviteter inden for kernekraft. Formålet med denne del af samarbejdet er at skabe gode betingelser for udviklingen af kerneenergi i Europa. Det sker navnlig gennem fælles udnyttelse af finansielle midler, viden, ekspertise og materialer og ved at sikre beskyttelsen af befolkningen.

3. Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten eller EU-traktaten)

Traktaten blev undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992 og kaldes derfor også for Maastricht-traktaten. Traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Traktaten indeholder rammen for EU's mellemstatslige samarbejde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Det er også her, at man kan finde bestemmelser om institutionernes virke, regler om traktatændringer og om optagelse af nye lande samt de nationale parlamenters rolle i EU-samarbejdet.

Ændringstraktater

De grundlæggende traktater er ændret eller suppleret op til flere gange af traktater, der indeholder justeringer af de eksisterende traktater. For eksempel ændrer eller supplerer Den Europæiske Fælles Akt, Amsterdamtraktaten og Nicetraktaten bestemmelser i grundtraktaterne. Senest har Lissabontraktaten ændret både den tidligere EF-traktat samt den nuværende EU-traktat.

Også når nye medlemslande optages i EU indgår de gamle EU-lande og de nye EU-lande traktater med hinanden.

Oversigt

EU's traktater og traktatarkiv

På vores traktatside med EU's traktater kan du finde de gældende og sammenskrevne traktater, der altså udgør rammerne for det nuværende EU-samarbejde. I vores traktatarkiv kan du få en historisk oversigt og finde de originale traktater (grund- og ændringstraktater) på både dansk og engelsk.

Senest opdateret: [19.07.2016]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik