Det Europæiske Råd

EU's stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøder i Det Europæiske Råd, hvor de bestemmer, hvor det europæiske samarbejde skal bevæge sig hen.

Stats- og regeringsledere samlet til møde i Det Europæiske råd.
Større


Det Europæiske Råd er en af EU’s institutioner. Det Europæiske Råd kan karakteriseres som en formalisering af de topmøder som er blevet afholdt siden 1960’erne mellem stats- og regeringscheferne. EU's stats- og regeringschefer mødes som udgangspunkt fire gange om året til EU-topmøder i Det Europæiske Råd, hvor de bestemmer, hvor det europæiske samarbejde skal bevæge sig hen.

Det Europæiske Råds medlemmer 

Det Europæiske Råds medlemmer består af stats- og regeringschefer fra de 28 EU-medlemslande, den faste formand for Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Kommissionen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen repræsenterer Danmark i Det Europæiske Råd.Medlemmerne som deltager i Det Europæiske Råd er således en sammensætning af medlemsstaternes og EU’s vigtigste politiske beslutningstagere. 

Det Europæiske Råds opgaver og organisation

Det Europæiske Råd bliver enige om de store politiske linjer for EU-samarbejdet. Det Europæiske Råd er ikke en af EU’s lovgivende institutioner og forhandler eller vedtager derfor ikke EU-lovgivning. I stedet fastlægger Det Europæiske Råd altså EU’s politiske dagsorden ved at identificere problemområder og tage initiativ til at løse disse.
Af Unionstraktatens artikel 15, stk. 1 fremgår det også udtrykkeligt, at Det Europæiske Råd ikke udøver en lovgivende funktion. Det Europæiske Råd skal derfor særligt i forhold til Rådet agere på et mere generelt og overordnet politisk niveau. 

Det Europæiske Råd kan ikke vedtage lovgivning for EU. Det, som stats- og regeringslederne enes om på topmøderne, er i stedet politisk bindende, og de afgør, hvilken retning de andre EU-institutioner skal arbejde i.

Administrativt bistås Det Europæiske Råd af Generalsekretariatet for Rådet. 

Det Europæiske Råd mødes normalt i Bruxelles. Der afholdes som udgangspunkt møde fire gange om året, men formanden for Det Europæiske Råd kan indkalde til yderligere møder for at behandle hastespørgsmål. 
Ansigterne i Det Europæiske Råd skifter i takt med, at EU's borgere går til valg i medlemslandene og vælger nye politiske ledere. EU's faste formand vælges for 2½ år ad gangen og formanden for Kommissionen for 5 år. Begge har mulighed for at sidde i to perioder.
 

Det Europæiske Råd fastlægger EU's overordnede politiske retningslinjer. Det er også her, stats- og regeringscheferne træffer centrale beslutninger om EU's fremtid, vedtager traktatændringer og drøfter mere problematiske beslutninger.

Det Europæiske Råd kommer frem til overordnede politiske retningslinjer, som fremgår af de såkaldte rådskonklusioner fra mødet. Disse rådskonklusioner, som indgås ved konsensus, er politiske aftaler. De er altså ikke juridisk bindende, men de danner næsten altid grundlag for Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens videre arbejde med de forskellige politikområder.

Da Det Europæiske Råd - ud over formanden for Kommissionen og den faste formand - består af medlemslandenes stats- og regeringschefer, spiller Det Europæiske Råd ofte en central rolle i forbindelse med mægling og afklaring af sager. Det er typisk sager, hvor fagministrene ikke har kunnet blive enige på de almindelige rådsmøder. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, deltager endvidere i Det Europæiske Råds møder.

Det Europæiske Råd mødes fire gange om året. Den faste formand kan indkalde til særlige møder, hvis der er behov for det. Det sker ofte, eksempelvis mødtes stats- og regeringscheferne ni gange i 2014.

Det Europæiske Råd får administrativ bistand af Generalsekretariatet for Rådet.

Den faste formand har et kabinet af medarbejdere, der hjælper ham med at forberede topmøder og udføre sit hverv.

EU's faste formand er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske Råd. Den faste formand leder forhandlingerne og arbejder for, at EU's stats- og regeringsledere kan nå til enighed på topmøderne.

Den nuværende faste formand for Det Europæiske Råd hedder Donald Tusk. Han er tidligere polsk premierminister og overtog posten den 1. december 2014 fra belgieren Herman Van Rompuy. Han blev udpeget som den første faste formand for Det Europæiske Råd den 1. december 2009. Herman Van Rompuy blev genvalgt i marts 2012 og sad på posten frem til den 30. november 2014.

Selv om topmøder i dag er afgørende for udviklingen i EU, er Det Europæiske Råd ikke en institution, der har eksisteret siden det europæiske samarbejdes grundlæggelse i 1952. 

1961: Den franske præsident Charles de Gaulle arrangerer i februar det første topmøde mellem stats- og regeringercheferne i de seks medlemslande i de daværende Europæiske Fællesskaber (EF).

1975: Det Europæiske Råd træder for første gang sammen i Dublin i marts måned. Det sker efter en beslutning på et topmøde i København i 1973 om at afholde topmøder hver gang, der er behov for det, og en efterfølgende beslutning om oprettelse af Det Europæiske Råd på et topmøde i Paris i 1974.

1992: Det Europæiske Råd får formel status med Maastrichttraktaten. Maastrichttraktaten præciserer, at Det Europæiske Råd har til opgave at skabe fremdrift i EU og fastlægge de overordnede politiske retningslinjer.

2004: Fra maj 2004 afholdes alle ordinære EU-topmøder i Bruxelles. Med udvidelsen af EU fra 15 til 25 medlemslande i maj 2004 får en erklæring fra Nice-traktaten effekt, hvori det slås fast, at når EU har 18 medlemslande, skal alle møder i Det Europæiske Råd finde sted i Bruxelles. 

2009: Det Europæiske Råd bliver en af EU's syv officielle institutioner. Den 1. december bliver den belgiske premierminister Herman Van Rompuy udpeget som den første faste formand for Det Europæiske Råd.

2014: Den polske premierminister Donald Tusk overtager posten som fast formand for Det Europæiske Råd.

Nyheder om EU-topmøder

22.06.2017
EU-topmøde i Bruxelles

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles, hvor tre gennemgående temaer dominerer dagsordenen: sikkerhed, vækst- og beskæftigelse samt migration.

29.04.2017
EU's stats- og regeringschefer vedtager strategien for Brexit-forhandlingerne

På et EU-topmøde i Bruxelles har de 27 stats- og regeringschefer vedtaget de overordnede retningslinjer for EU's forhandlinger med Storbritannien om Brexit.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [02.08.2017]
Sideansvarlig: Mongin Forrest

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik