EU-formandskabet

EU's medlemslande skiftes til at varetage formandskabet for Ministerrådet.

Det danske formandskabs logo fra 2012 på Ministerrådets bygning. Kilde: Kommissionen

Det EU-land, der varetager formandskabet, skal lede og koordinere det arbejde, der foregår i Ministerrådet.

EU-formandskabets medlemmer 

Formandskabet for Rådet udgøres på skift af et medlemsland. Det er primært regeringen, der er ansvarlig for afviklingen af formandskabet. Medlemslandene hjælpes ad tre og tre med at planlægge formandskaberne.

EU-formandskabets opgaver 

Formandskabet arrangerer rådsmøder, planlægger arbejdet og leder forhandlingerne mellem EU's medlemslande.

EU-formandskabets særlige karakteristika 

Det land, som varetager formandskabet, udarbejder et arbejdsprogram og har på den måde mulighed for at præge, hvad Rådet skal beskæftige sig med i det pågældende halvår.

EU-formandskabets organisering 

Formandskabets arbejde organiseres efter Rådets opbygning og de forskellige rådssammensætninger.

EU-formandskabets arbejdssteder

I det land, som varetager formandskabet, og i Bruxelles.

Næste EU-formandskab

Formandskabet roterer hvert halve år - den 1. januar og den 1. juli. Slovakiet har varetaget formandskabet siden den 1. juli 2016, og Malta overtager formandskabet den 1. januar 2017.

Kort fortalt er formandskabslandets hovedopgave at sætte dagsordenen i Rådet og være drivkraft i Rådets behandling af EU-sagerne. Det er derfor formandskabslandet, som tilrettelægger og leder møderne mellem EU-landenes ministre m.m. i Rådet og de arbejdsgrupper med embedsmænd, som er tilknyttet Rådet. Den eneste undtagelse er Udenrigsrådet, som ledes af EU's udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini.

Der er ikke helt frit valg for, hvad et formandskab kan sætte på dagsordenen. For det første fordi Kommissionen har initiativret og dermed er den institution, der fremlægger forslag til lovgivning. For det andet fordi en meget stor del af sagerne arves fra tidligere formandskaber og den cyklus, som dele af EU-samarbejdet kører i. Endelig kan der opstå uventede sager, som EU bliver nødt at tage hånd om. Inden for disse rammer kan hvert formandskabsland prioritere, hvilke sager og områder det vil arbejde med i løbet af formandskabsperioden.

Formandskabet skal forsøge at skabe kompromiser mellem med­lemslandene og samle trådene efter forhandlinger. Det gælder både i forhold til møder mellem landenes ministre og møder mellem embedsmændene i Rådets arbejdsgrupper. Når der forhandles om EU-lovgivningen, er det formandskabslandet som i samarbejde med Rådets sekretariat og Kommissionen udarbejder forslag til kompromistekster, der kan samle det nødvendige flertal.

Formandskabslandet har også en vigtig opgave, i og med at det i flere sammenhænge repræsenterer Rådet som institution - f.eks. under arbejdet med den almindelige lovgivningsprocedure, når Rådet mødes i forhandlinger med Europa-Parlamentet. Formandskabet varetager også kontakten til Europa-Parlamentet og skal sætte såvel formelle som uformelle forhandlinger i gang imellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Formandskabet arrangerer gerne et antal uformelle rådsmøder i deres hjemland. Her besluttes ikke lovgivning, i stedet drøftes mere overordnede temaer. Ministrene kan tale frit og fortroligt, fordi der hverken er officielle dagsordener eller referater. 

EU-landene skal koordinere og arbejde tæt sammen om formandskabet i grupper med tre lande. Disse gruppeformandskaber kaldes trioformandskaber og løber hen over de tre landes formandskabsperioder – det vil sige 18 måneder. Danmark indgik i en trio med Polen og Cypern under vores seneste formandskab i 1. halvdel af 2012. Polen havde formandskabet i andet halvår af 2011, mens Cypern havde formandskabet efter Danmark i andet halvår af 2012. Danmark skal igen have EU-formandskabet i andet halvår af 2025.

De seneste og kommende formandskaber er:

 Medlemsland  Halvår
Nederlandene
 1. halvår 2016
Slovakiet
 2. halvår 2016
Malta
 1. halvår 2017
Estland  2. halvår 2017
Bulgarien  1. halvår 2018
Østrig  2. halvår 2018
Rumænien  1. halvår 2019
Finland  2. halvår 2019
Kroatien   1. halvår 2020
Tyskland   2. halvår 2020
Portugal   1. halvår 2021
Slovenien  2. halvår 2021
Frankrig  1. halvår 2022
Tjekkiet  2. halvår 2022
Sverige   1. halvår 2023
Spanien   2. halvår 2023
Belgien   1. halvår 2024
Ungarn   2. halvår 2024
Polen   1. halvår 2025
Danmark   2. halvår 2025
Cypern   1. halvår 2026
Irland   2. halvår 2026
Litauen   1. halvår 2027
Grækenland   2. halvår 2027
Italien   1. halvår 2028
Letland   2. halvår 2028
Luxembourg   1. halvår 2029
Nederlandene   2. halvår 2029
Slovakiet   1. halvår 2030
Malta   2. halvår 2030
Det er primært den nationale regering, der står for et EU-formandskab. Under det danske formandskab i 2012 var det for eksempel Ida Auken, der som miljøminister var mødeleder, når EU-landenes ministre mødtes i Miljørådet. De ansvarlige ministre assisteres af embedsmænd i ministerierne og på landenes repræsentationer i Bruxelles.

Det roterende formandskab har været en del af Rådet siden dets grundlæggelse. Jo flere lande, der er blevet optaget i det europæiske samarbejde, jo længere tid går der mellem, at et medlemsland har formandskabet.

1952: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) grundlægges af seks lande. En af institutionerne i EKSF er Det Særlige Ministerråd, hvis formandskab allerede fra begyndelsen varetages af medlemslandene på skift.

2009: Trioformandskaber indføres som en del af Lissabontraktaten. Det Europæiske Råd får desuden en fast formand, og det bliver den høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitiks opgave at repræsentere EU's ansigt udadtil. Disse opgaver blev tidligere varetaget af det roterende formandskab.

Hvis du vil vide mere på EU.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Mongin Forrest

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik