Eurolandenes krisefond (ESM)

Eurolandenes krisefond går under det formelle navn den europæiske stabilitetsmekanisme eller blot ESM. Da Danmark jo ikke er et euroland, bidrager Danmark ikke til ESM.

ESM: Eurolandenes krisefond på 700 mia. euro 

Den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for gældsplagede eurolande er tiltænkt rollen som et permanent værn mod gældskrisen med en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro, hvoraf de 80 mia. euro er i form af indbetalt kapital fra medlemslandene i euroområdet. 

Finansiel støtte fra mekanismen kræver en anmodning af et medlemsland fra euroområdet samt, at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euroområdets stabilitet. Vurderingen vil ske på baggrund af en bæredygtighedsanalyse af statsgælden, som foretages af Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB). 

Finansiel bistand fra mekanismen bliver underlagt strenge krav til det pågældende euroland om et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Afgørelser om ydelse af finansiel bistand fra mekanismen kræver som hovedregel enstemmighed blandt eurolandene. Da Danmark som bekendt ikke er et euroland, bidrager Danmark heller ikke til krisefonden. Medlemslande uden for euroområdet kan dog deltage i de finansielle støtteaktioner på ad hoc-basis.

Når et euroland anmoder om finansiel bistand fra ESM, er der en række betingelser som skal være opfyldte, samt en formel procedure for vedtagelsen af hjælpepakken som skal følges. Den overordnede betingelse for finansiel bistand til et euroland fra ESM er, at bistanden er strengt nødvendig for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet samt eurolandene. Med vedtagelsen af den såkaldte finanspagt er det en yderligere betingelse, at det pågældende euroland har godkendt (ratificeret) traktaten bag finanspagten, før finansiel bistand fra ESM kan komme på tale.

Procedure for finansiel bistand 

Når et euroland vurderer, at det har behov for finansiel bistand fra ESM, så skal det rette en henvendelse til formanden for ESM's repræsentantskab. Henvendelsen skal indeholde overvejelser om, hvilke finansielle bistandsinstrumenter der kan være relevante.

Formanden for repræsentantskabet vil herefter give Europa-Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Centralbank (ECB) til opgave, at: 

  • fastsætte eksistensen af en trussel for den finansielle stabilitet i euroområdet eller i eurolandene; 
  • vurdere om den offentlige gæld er bæredygtig - typisk i samarbejde med den Internationale Valutafond (IMF); 
  • fastsætte det faktiske eller potentielle finansieringsbehov af det pågældende euroland.  

På baggrund af disse vurderinger fra Kommissionen, ECB og IMF kan ESM's repræsentantskab træffe en principbeslutning om at yde finansiel bistand til det berørte euroland i form af en såkaldt finansiel bistandsfacilitet. 

For visse eurolande vil det være nødvendigt at følge en national godkendelsesprocedure - i regeringen eller det nationale parlament m.v. - før det enkelte medlem af ESM's repræsentantskab kan træffe en principbeslutning om at yde finansiel bistand.

Herefter får Kommissionen i samarbejde med ECB og typisk IMF til opgave at forhandle et aftalegrundlag med betingelserne for bistanden (et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU)) på plads med det pågældende euroland. Aftalegrundlaget skal afspejle dybden af de svagheder, der skal adresseres, samt det instrument der skal anvendes for den finansielle bistand. 

Sideløbende med udarbejdelsen af aftalegrundlaget skal den administrerende direktør for ESM forberede et forslag til en finansiel bistandsfacilitetsaftale - der indeholder de finansielle vilkår og betingelser samt valg af instrument - som skal vedtages af repræsentantskabet. 

Efter forudgående godkendelse af repræsentantskabet underskriver Kommissionen på vegne af ESM aftalegrundlaget (MoU). Det pågældende euroland underskriver også aftalegrundlaget (MoU).  

Bestyrelsen skal herefter godkende aftalen om den finansielle bistandsfacilitet, der indeholder de tekniske aspekter af den finansielle bistand - herunder eventuelt hvornår første del af bistanden skal falde. Formanden for repræsentantskabet og det pågældende euroland underskriver herefter bistandsfacilitetsaftalen. 

Den såkaldte trojka - Kommissionen, ECB og typisk IMF - er ansvarlig for at sikre, at det berørte euroland lever op til betingelserne knyttet til den finansielle bistandsfacilitet. 

Instrumenter

ESM råder over en række forskellige instrumenter, der kan anvendes i forbindelse med den finansielle bistand til et trængt euroland. Instrumenterne omfatter bl.a. følgende aktiviteter: 

  • Udstede obligationer eller andre gældspapirer på markedet for ar rejse midler til eurolande i finansielle vanskeligheder. 
  • Intervenere på det primære og sekundære gældsmarked. 
  • Handle på baggrund af et forebyggende program. 
  • Finansiere rekapitalisering af finansielle institutioner via lån til regeringer. 

Forebyggende finansiel bistand

Repræsentantskabet har også mulighed for at vælge at yde såkaldt forebyggende finansiel bistand i form af en kreditadgang med tilhørende betingelser. Betingelserne for den forebyggende bistand skal være fastsat i et aftalegrundlag (MoU) som beskrevet ovenfor. 

De finansielle vilkår og betingelser skal være præciseret i en forebyggende finansiel bistandsfacilitetsaftale, som den administrerende direktør for ESM skal undertegne. 

Bestyrelsen skal vedtage de detaljerede retningslinjer for vilkårene for gennemførelse af den forebyggende finansielle bistand. Bestyrelsen skal på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør samt overvågningsrapport fra Kommissionen med enstemmighed beslutte, hvorvidt kreditadgangen skal opretholdes. 

Når det berørte euroland har trukket på kreditten første gang, skal bestyrelsen på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør samt analyse fra Kommissionen og ECB med enstemmighed beslutte, om kreditadgangen fortsat er det bedste instrument, eller om en anden form for finansiel bistand er nødvendig. 

Finansiel bistand til rekapitalisering af et eurolands finansielle institutioner 

Repræsentantskabet i ESM kan beslutte at yde finansiel bistand i form af lån til et euroland med det specifikke formål at rekapitalisere eurolandets finansielle institutioner. Betingelserne for den finansielle bistand til rekapitaliseringen skal være beskrevet i et aftalegrundlag (MoU). 

De finansielle vilkår og betingelser for bistanden, hvor der tages hensyn til reglerne vedrørende statsstøtte, skal specificeres i en finansiel bistandsfacilitetsaftale, der skal undertegnes af den administrerende direktør. Bestyrelsen skal vedtage de detaljerede retningslinjer for vilkårene for gennemførelse af den finansielle bistand til rekapitalisering af eurolandets finansielle institutioner. 

Om nødvendigt skal bestyrelsen på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør samt overvågningsrapport fra Kommissionen med enstemmighed beslutte fordelingen af den finansielle støtte, der efterfølger den første pulje af støtten.  

ESM-lån

Repræsentantskabet kan også beslutte at yde finansiel støtte i form af lån fra ESM til et euroland. Betingelserne for ESM-lånet skal være beskrevet i et makroøkonomisk tilpasningsprogram indeholdt i aftalegrundlaget (MoU).  

De finansielle vilkår og betingelser for hvert ESM-lån skal specificeres i en finansiel bistandsfacilitetsaftale, der skal undertegnes af den administrerende direktør for ESM. Bestyrelsen skal vedtage de detaljerede retningslinjer om vilkårene for gennemførelsen af ESM-lånene. Bestyrelsen skal på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør samt overvågningsrapport fra Kommissionen med enstemmighed beslutte fordelingen af den finansielle støtte, der efterfølger den første pulje af støtten.  

Støttefacilitet for det primære marked

Repræsentantskabet har også mulighed for at iværksætte opkøb af det berørte eurolands statsobligationer på det primære gældsmarked - dvs. direkte opkøb i forbindelse med eurolandets udbud af nye statsobligationer.  

Betingelserne for en sådan støttefacilitet for det primære marked skal være beskrevet i et aftalegrundlag (MoU). De finansielle vilkår og betingelser skal være præciseret i en finansiel bistandsfacilitetsaftale, som den administrerende direktør for ESM skal undertegne. Bestyrelsen skal vedtage de detaljerede retningslinjer for vilkårene for gennemførelsen af støttefaciliteten for det primære marked. 

Bestyrelsen skal på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør samt overvågningsrapport fra Kommissionen med enstemmighed beslutte udbetalingen af finansiel bistand til det berørte euroland via operationer på det primære marked.  

Støttefacilitet for det sekundære marked

Repræsentantskabet kan tilsvarende beslutte at iværksætte operationer på det sekundære gældsmarked, hvor det berørte eurolands statsobligationer kan opkøbes i markedet. 

En sådan beslutning om intervention på det sekundære gældsmarked forudsætter, at ECB har vurderet situationen og påvist, at der er tale om exceptionelle omstændigheder på markedet med deraf følgende fare for den finansielle stabilitet. 

Betingelserne for en sådan støttefacilitet for det sekundære marked skal være beskrevet i et aftalegrundlag (MoU). De finansielle vilkår og betingelser for operationerne på det sekundære marked skal være præciseret i en finansiel bistandsfacilitetsaftale, som den administrerende direktør for ESM skal undertegne. Bestyrelsen skal vedtage de detaljerede retningslinjer for vilkårene for gennemførelsen af støttefaciliteten for det sekundære marked. 

Bestyrelsen skal på baggrund af et forslag fra den administrerende direktør med enstemmighed beslutte at ivæksætte operationerne på det sekundære marked.  

Den europæiske stabilitetsmekanisme er etableret ved en særlig traktat mellem medlemslandene i euroområdet som en mellemstatslig organisation. ESM har hjemsted i Luxembourg.

ESM har som aktiviteter, at: 

  • Udstede obligationer eller andre gældspapirer på markedet for ar rejse midler til eurolande i finansielle vanskeligheder. 
  • Intervenere på det primære og sekundære gældsmarked. 
  • Handle på baggrund af et forebyggende program. 
  • Finansiere rekapitalisering af finansielle institutioner via lån til regeringer. 

 

Ledelse

Repræsentantskab 
ESM's øverste beslutningsorgan udgøres af et repræsentantskab, der består af finansministrene fra eurolandene (med stemmeret) samt kommissæren for økonomiske og monetære anliggender og formanden for ECB (begge som observatører). 


Repræsentantskabet træffer som hovedregel afgørelser med enstemmighed om: 
 
  • tildeling af finansiel støtte
  • vilkår og betingelser for finansiel støtte 
  • ESM's udlånskapacitet 
  • ændringer i udvalget af instrumenter. 
En hasteprocedure med kvalificeret flertal kan anvendes i de særlige tilfælde, hvor både Europa-Kommissionen og ECB vurderer, at en manglende hurtig beslutning om at yde finansiel bistand vil true den økonomiske og finansielle stabilitet af euroområdet. 

Repræsentantskabet kan vælge at udnævne formanden for eurogruppen som formand for repræsentantskabet eller vælge en formand og næstformand blandt repræsentantskabets medlemmer for en periode på to år. I øjeblikket er det formanden for eurogruppen - Jeroen Dijsselbloem - som er formand for repræsentantskabet.
 

Bestyrelse 

Foruden repræsentantskabet har ESM også en bestyrelse, der skal udføre særlige opgaver for repræsentantskabet. Bestyrelsen består af et bestyrelsesmedlem og en stedfortræder udnævnt af hvert euroland. Kommissionen og ECB kan endvidere hver udpege en stedfortræder og observatør til bestyrelsen. 
 

Administrerende direktør 

Den administrerende direktør bliver udpeget af repræsentantskabet og har ansvar for ESM's daglige ledelse. Den administrerende direktør fungerer også som formand for bestyrelsen. Den administrerende direktør udpeges for fem år med mulighed for genudnævnelse. 

På et møde i den såkaldte eurogruppe, bestående af økonomi- og finansministre fra eurolandene, den 9. juli 2012 var der enighed om at udpege direktøren for den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), Klaus Regling, som kandidat til stillingen som administrerende direktør for ESM.  

 

Afgørelser

Afgørelser kan træffes af repræsentantskabet samt bestyrelsen med enstemmighed, kvalificeret flertal eller simpelt flertal.

  • Ved den nævnte særlige hasteprocedure udgøres et kvalificeret flertal af 85 procent af de afgivne stemmer. 
  • Et kvalificeret flertal vil i andre sammenhænge bestå af 80 procent af de afgivne stemmer. 
  • Et simpelt flertal består i et flertal af de afgivne stemmer. 
  • Hvis et medlem afstår fra at stemme, udelukker det ikke en vedtagelse ved enstemmighed. 
Ved alle afgørelser kræves det, at 2/3 af medlemmer med stemmerettigheder, der repræsenterer mindst 2/3 af stemmerettighederne, er til stede. 

Stemmevægte

Stemmevægtene i repræsentantskabet og bestyrelsen er proportionale med medlemslandenes respektive indskud i ESM's kapital.  
 

Den europæiske stabilitetsmekanisme har et samlet kapitalgrundlag på 700 mia. euro, hvilket sikrer en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro. 

Af den samlede tegnede kapital på lidt over 700 mia. euro er 80 mia. euro i form af indbetalt kapital fra medlemslandene i euroområdet baseret på ECB’s kapitalfordelingsnøgle. De resterende 620 mia. euro udgøres af en kombination af engageret kapital, der kan kræves indbetalt, og garantier fra eurolandene. Økonomiske sanktioner under stabilitets- og vækstpagten samt i forbindelse med procedurerne om makroøkonomiske ubalancer vil tilfalde ESM og indgå i den indbetalte kapital. 

Kapitalfordelingsnøgle

Til beregning af eurolandenes kapitalindskud i den europæiske stabilitetsmekanisme anvendes kapitalfordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank. Aktiefordelingen svarer til fordelingen af den tegnede kapital og har betydning for de enkelte eurolandes stemmevægte. Stemmevægtene i repræsentantskabet og bestyrelsen er proportionale med medlemslandenes respektive indskud i ESM's kapital. 
 
 Euroland  ESM-nøgle (%)  Aktier (antal)  Tegnet kapital (euro) Kapitalindskud (euro) 
 Belgien  3,4534  243.397  24.339.700.000  2.781.680.000
 Tyskland  26,9616  1.900.248  190.024.800.000  21.717.120.000
 Estland  0,1847  13.020  1.302.000.000  148.800.000
 Irland  1,5814  111.454  11.145.400.000  1.273.760.000
 Grækenland  2,7975  197.169  19.716.900.000  2.253.360.000
 Spanien  11,8227  833.259  83.325.900.000  9.522.960.000
 Frankrig  20,2471  1.427.013  142.701.300.000  16.308.720.000
 Italien  17,7917  1.253.959  125.395.900.000  14.330.960.000
 Cypern  0,1949  13.734  1.373.400.000  156.960.000
 Letland  0,2746  19.353  1.935.300.000  221.200.000
 Litauen  0,4063  28.634  2.863.400.000  327.200.000
 Luxembourg  0,2487  17.528  1.752.800.000  200.320.000
 Malta  0,0726  5.117  511.700.000  58.480.000
 Nederlandene  5,6781  400.190  40.019.000.000  4.573.600.000
 Østrig  2,7644  194.838  19.483.800.000  2.226.720.000
 Portugal  2,4921  175.644  17.564.400.000  2.007.360.000
 Slovenien  0,4247  29.932  2.993.200.000  342.080.000
 Slovakiet  0,8184  57.680  5.768.000.000  659.200.000
 Finland  1,7852  125.818  12.581.800.000  1.437.920.000
 I alt  100,0  7.047.987  704.798.700.000  80.548.400.000
Reglerne bag ESM er udmøntet i en mellemstatslig traktat mellem eurolandene, der oprindeligt blev undertegnet den 11. juli 2011.   

På EU-topmødet den 9. december 2011 blev det dog besluttet, at fremrykke ikrafttrædelsen af ESM fra juli 2013 til juli 2012. Samtidig blev muligheden for - i specielt hastende tilfælde - at træffe beslutninger om at yde lån fra ESM med kvalificeret flertal indført. 

Den nye reviderede udgave af ESM-traktaten blev undertegnet af eurolandene den 2. februar 2012, og skulle efterfølgende godkendes af eurolandenes nationale parlamenter med henblik på, at ESM skulle have trådt i kraft fra juli 2012. En sag ved den tyske forfatningsdomstol udskød dog Tysklands endelige godkendelse af traktaten. Forfatningsdomstolens foreløbige afgørelse fra den 12. september 2012 konkluderede dog, at traktaten bag ESM ikke stred mod den tyske grundlov. 

Efter den tyske godkendelse af traktaten den 27. september 2012 kunne ESM derfor træde i kraft den 8. oktober 2012. 

I forsommeren 2010 kom Grækenland i alvorlige gældsproblemer, og behovet for en hjælpepakke fra EU blev åbenbart. EU havde på daværende tidspunkt ikke umiddelbart de fornødne instrumenter eller midler til at hjælpe Grækenland. 

Løsningen blev derfor i første omgang, at eurolandene ydede bilaterale lån til Grækenland med Kommissionen som mellemmand og Den Internationale Valutafond (IMF) som en yderligere ekstern långiver. Den samlede hjælpepakke beløb sig til 110 mia. euro over tre år, hvoraf eurolandene garanterede for de 80 mia. euro og IMF de resterende 30 mia. euro. 

Behovet for at kunne håndtere lignende fremtidige gældskriser i eurolandene på en mere formaliseret måde ledte i maj 2010 til enighed blandt EU-landene om etablering af to instrumenter - den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). 

Med udgangspunkt i et fransk/tysk-forslag var der dog enighed om, at finde en mere permanent løsning til håndtering af eurolande der kommer i gældsproblemer, hvilket ledte til oprettelsen af ESM-krisefonden.

  • 8. oktober 2012: ESM-traktaten træder i kraft.
  • 27. september 2012: Tyskland godkender ESM-traktaten.
  • 12. september 2012: Den tyske forfatningsdomstol konkluderer i en foreløbige afgørelse, at traktaten bag ESM ikke strider mod den tyske grundlov. 
  • 23. februar 2012: Folketinget godkender traktatændringen.
  • 2. februar 2012: Den reviderede ESM-traktat bliver underskerevet af eurolandene.
  • 9. december 2011: På et EU-topmøde bliver det besluttet, at fremrykke ikrafttrædelsen af ESM fra juli 2013 til juli 2012. Samtidig bliver muligheden for - i specielt hastende tilfælde - at træffe beslutninger om at yde lån fra ESM med kvalificeret flertal indført. 
  • 11. juli 2011: Den mellemstatslige traktat bag ESM-krisefonden bliver undertegnet af eurolandene.
  • 24.-25. marts 2011: Traktatændringen bliver formelt vedtaget på et EU-topmøde. På samme topmøde bliver stats- og regeringscheferne enige om udformningen af ESM-krisefonden. 
  • 11. marts 2011: Eurolandene bliver på et topmøde enige om konstruktionen af krisefonden.
  • 16.-17. december 2010: Oprettelse af en krisefond til eurolandene forudsætter en ændring af traktaten - mere præcist en ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde - som EU's stats- og regeringschefer bliver enige om på topmødet i december.
  • 28. november 2010: Eurolandene vedtager en fælles erklæring, der bl.a. omhandler etableringen af en krisefond.
  • 28.-29. oktober 2010: EU's stats- og regeringschefer bliver på et topmøde enige om behovet for en permanent krisefond, der får navnet "Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM)".
  • 18. oktober 2010: Den franske og tyske regering kommer med en fælles erklæring om mulige tiltag til at styrke budgetdisciplinen og den økonomiske koordinering samt etablering af en permanent krisemekanisme (krisefond).

Foruden ESM har to andre "krisefonde" med enslydende navne været i spil i forbindelse med de forskellige lånepakker til de kriseramte eurolande. Herunder kan du få et overblik over de forskellige såkaldte mekanismer og faciliteter.

Forkortelse   EFSM  EFSF  ESM
 Navn  Europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme Europæiske finansielle stabilitetsfacilitet   Europæiske stabilitetsmekanisme
 Oprettet  Maj 2010  Juni 2010  Oktober 2012
 Formål  Yde finansiel støtte til EU-lande i finansielle og økonomiske
vanskeligheder for at opretholde den finansielle stabilitet i EU
 Yde finansiel støtte til eurolande i vanskeligheder
for at opretholde den finansielle stabilitet i euroområdet
 Yde finansiel støtte til eurolande i vanskeligheder
for at opretholde den finansielle stabilitet i euroområdet
 Funktion  Optagelse af lån med sikkerhed i EU-budgettet  Optagelse af lån m.m. ved  at udstede obligationer med
sikkerhed i garantier fra eurolandene
 Optagelse af lån m.m. ved  at udstede obligationer med
sikkerhed i den tegnede kapital fra eurolandene
 Omfatter  EU-landene  Eurolandene  Eurolandene
 Sikkerhed  Garantier via EU-budgettet  Garantier fra eurolandene  Kapitalindskud fra eurolandene på 80 mia. euro (tegnet kapital på 700 mia. euro)
 Udlånskapacitet  60 mia. euro  440 mia. euro  500 mia. euro
 Udlån

Irland: 22,5 mia. euro

Portugal: 26,0 mia. euro*

Grækenland: 7,16 mia. euro

Irland: 17,7 mia. euro

Portugal: 26,0 mia. euro

Grækenland: 130,9 mia. euro

Spanien: 41,3 mia. euro

Cypern: 6,3 mia. euro

Grækenland: op til 86 mia. euro

 Grundlag  Forordning 407/2010  Mellemstatslig rammeaftale  Mellemstatslig traktat
 Status  Gældende  Erstattet af ESM fra den 1. juli 2013 mht. nye låneprogrammer  Gældende
 * 1,7 mia. euro af lånet til Portugal blev ikke udnyttet.   
ESM

Typer af støtte fra ESM-krisefonden:

- Forebyggende finansiel bistand
- Finansiel bistand til rekapitalisering af banker
- ESM-lån
- Støtteopkøb på det primære gældsmarked
- Støtteopkøb på det sekundære gældsmarked 

Siden ESM blev operationel i oktober 2012 har Spanien og Cypern modtaget støtte fra fonden. Spanien har modtaget støtte til landets banker på 41,3 mia. euro. Cypern har modtaget støtte fra ESM på 6,3 mia. euro.
Grækenland fik den 19. august 2015 godkendt et ESM-lån på op til 86 mia. euro.

Denne artikel dækker disse emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik