Den Fælles Udenrigstjeneste

EU’s Fælles Udenrigstjeneste består af diplomater, der varetager EU’s interesser over for resten af verden.

Her ses EU’s udenrigsrepræsentant Federica Mogherini. Kilde: Kommissionen 

Udenrigstjenestens medlemmer

Den Fælles Udenrigstjeneste ledes af EU’s udenrigsrepræsentant, italieneren Federica Mogherini. Der er i alt knap 1.700 ansatte i Den Fælles Udenrigstjeneste.

Udenrigstjenestens opgaver 

Den Fælles Udenrigstjeneste står for at føre EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) ud i livet. Dette sker ved at koordinere medlemslandenes indsatser både i Bruxelles og på EU-delegationerne ude i verden.

Udenrigstjenestens særlige karakteristika 

Hvor mange opgaver, Den Fælles Udenrigstjeneste påtager sig på vegne af medlemslandene, afhænger helt af, hvilket udenrigspolitisk område der er tale om. FUSP’en er nemlig mellemstatslig, hvilket vil sige, at alle medlemslandene skal være enige, for at man kan ty til fælles handling.

Udenrigstjenestens organisering 

EU's Fælles Udenrigstjeneste består af hovedkvarteret i Bruxelles og de 139 EU-delegationer, der supplerer de 28 medlemslandes egne ambassader ude i verden. Otte af dem er delegationer til internationale organisationer såsom FN og WTO.

Udenrigstjenestens arbejdssteder

Den Fælles Udenrigstjenestes hovedkvarter ligger i Bruxelles. EU-delegationerne ligger spredt ud i hovedstæder over hele verden og de byer, hvor de største internationale organisationer har hovedkvarter.

EU's Udenrigstjenestes logo. Logoet betstår af en blå globus og elleve stjerner der danner en ring.

På EU's Fælles Udenrigstjenestes hjemmeside kan du blive opdateret om de nyeste udviklinger i EU på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Du kan også se udenrigsrepræsentanten, Federica Mogherinis, seneste udtalelser og aktiviteter.

Du kan også se alle EU'delegationerne rundt om i verden, hvoraf mange har egne hjemmesider, der beskriver deres arbejde.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik