Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet består af folkevalgte politikere fra alle EU's medlemslande. EU-parlamentet er sammen med Rådet den lovgivende magt i EU og vedtager hermed EU’s love og budget.

Kilde: Europa-Parlamentet

Europa- Parlamentet kaldes i daglig tale også EU-Parlamentet og Parlamentet. EU-Parlamentet er en af de helt centrale institutioner i EU. Det er en folkevalgt forsamling ligesom Folketinget i Danmark. Parlamentet arbejder tæt sammen med Ministerrådet og Europa-Kommissionen om de store linjer i EU’s politik.

EU-Parlamentets medlemmer  

Parlamentet består af 751 medlemmer, heraf 13 danske. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 28 EU-lande, hvor de hver især arbejder for vælgernes forskellige interesser. De bliver også kaldt MEP’er (medlemmer af EU-parlamentet).

EU-Parlamentets opgaver 

Parlamentet lovgiver, vedtager EU’s budget og kontrollerer Europa-Kommissionen.

Særlige karakteristika ved EU-Parlamentet

EU-Parlamentet er kendetegnet ved brede forlig, hvor de store politiske grupper er sammen om at vedtage lovforslag hen over midten. Men man kan også høre politiske brandtaler, når bølgerne går højt i plenarsalen i Strasbourg.

EU-Parlamentets organisering 

De 751 medlemmer af EU-parlamentet repræsenterer mere end 100 forskellige nationale partier fra medlemslandene. I Parlamentet er medlemmerne samlet i syv forskellige politiske grupper, f.eks. socialdemokrater, liberale, konservative osv. Hovedparten af arbejdet foregår i de mere end 20 udvalg.

EU-Parlamentets arbejdssteder

Parlamentets arbejde foregår primært i Bruxelles, men medlemmerne mødes i Strasbourg, når de skal vedtage love og regler i plenarforsamlingen. Det sker en gang om måneden med undtagelse af august og varer fire dage.

Valg til EU-Parlamentet  

Næste EU-valg finder sted i 2019, hvor borgerne i hvert enkelt medlemsland vælger deres nye repræsentanter til at sidde som medlem af EU-parlamentet. Parlamentet har 751 medlemmer, heraf 13 danske.

Lovgivning

Europa-Parlamentet er som udgangspunkt sidestillet med medlemslandene i Ministerrådet, når der skal vedtages ny EU-lovgivning. Når der f.eks. vedtages regler på miljø- eller landbrugsområdet, har Europa-Parlamentet lige så stor indflydelse som Ministerrådet. Behandlingen af forslag sker efter den almindelige lovgivningsprocedure, som dækker de fleste områder og har op til tre behandlinger, men de fleste forslag vedtages efter kun én behandling. På enkelte politikområder skal Europa-Parlamentet dog kun høres.

Det meste arbejde med ny lovgivning foregår i udvalgene, som diskuterer ændringer til Kommissionens forslag. Den endelige vedtagelse skal ske i plenarforsamlingen, som udgøres af alle Parlamentets medlemmer.

Kontrol

Europa-Parlamentet varetager en række kontrolfunktioner:

  • Det godkender valget af Europa-Kommissionens formand og hele Kommissionen på 28 medlemmer
  • Det kan tvinge Europa-Kommissionen til at gå af
  • Det kan stille spørgsmål til Europa-Kommissionen og Ministerrådet, som de skal svare på
  • Det behandler henvendelser fra borgerne.

EU’s budget

Europa-Parlamentet har stor indflydelse på EU’s budget. Det er Europa-Parlamentet, der hvert år vedtager det endelige budget. Det sker i samarbejde med Ministerrådet. EU’s budget for 2015 er på 145,3 mia. euro. Det svarer til ca. 1.081 mia. danske kroner.

Politiske grupper

De 751 medlemmer af Europa-Parlamentet er organiseret i forskellige politiske grupper, der afspejler deres politiske overbevisning. I det nuværende Parlament er der otte politiske grupper foruden løsgængerne.

De politiske grupper er følgende:

  • Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater) (EPP): 217 MEP'er
  • Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D): 189 MEP'er
  • De Europæiske Konservative og Reformister (ECR): 74 MEP'er
  • Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE): 68 MEP'er
  • Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL): 52 MEP'er
  • Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance: 51 MEP'er
  • Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD): 42 MEP'er
  • Et Nationernes og Frihedens Europa (ENF): 40 MEP'er
  • Løsgængere (NI): 18 MEP'er
     

Udvalg

Parlamentet har 20 faste udvalg og 2 underudvalg. Det er her, hovedparten af det parlamentariske arbejde foregår. Udvalgene behandler forslag til lovgivning og kommer med ændringsforslag til dem. Udvalgene kan også lave såkaldte initiativbetænkninger, hvor Parlamentet kan bede Kommissionen om at tage initiativ til at fremsætte et lovforslag, hvilket er Kommissionens kompetence.

Udvalgenes størrelse varierer fra 25 til 71 medlemmer. Pladserne i udvalgene fordeles, så de afspejler mandatfordelingen i plenarforsamlingen. De fleste MEP'er er medlem af et eller to udvalg og stedfortrædere i et par andre.

Ordførere

Der udpeges en ordfører for hvert eneste forslag, der behandles i Parlamentet. Det er formanden for det udvalg, hvor forslaget skal behandles, der står for at udpege ordføreren blandt medlemmerne i udvalget. Ordførerskaber bliver tildelt, så de afspejler mandatfordelingen mellem de politiske grupper i Parlamentet. Ordførerskaberne fordeles mellem de politiske grupper, så de svarer til deres størrelse.

Ordføreren er tovholder på ændringsforslag. At være ordfører for et forslag er en vigtig rolle, hvor man som politiker sætter sig ind i alle forslagets detaljer og kan få stor indflydelse på den politiske linje, som udvalget vælger at følge. Ordføreren fører på vegne af Parlamentet forhandlinger om lovforslaget med formandskabet, der repræsenterer Rådet. Ordføreren kaldes også rapporteur.

Parlamentets formand er den italienske konservative Antonio Tajani. Parlamentet ledes af den såkaldte formandskonference, som består af formanden for Parlamentet, lederne af de politiske grupper og en repræsentant for løsgængerne. Formandskonferencen bestemmer, hvordan Parlamentet skal organisere sit arbejde, f.eks. ved at fordele ansvarsområder og medlemmer i de forskellige udvalg. Formandskonferencen varetager desuden forholdet til andre EU-institutioner, nationale parlamenter og ikke EU-lande.

Den øverste chef for Parlamentets administration er generalsekretæren, der hedder Klaus Welle.

Meget af den indflydelse, Parlamentet har i dag, har MEP'erne selv måttet kæmpe sig til - det var ikke noget, der oprindeligt var lagt op til. Skridt for skridt har medlemslandene givet Parlamentet flere formelle kompetencer, når de har ændret EU’s traktater.

1958: De daværende seks medlemslande i det europæiske samarbejde døber Europa-Parlamentet Forsamlingen. I 1962 vælger medlemmer selv navnet Europa-Parlament.

1979: Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges for første gange ved direkte valg af borgerne i de enkelte medlemslande. Hidtil er de blevet valgt blandt medlemmerne af de nationale parlamenter.

1986: Fællesakten indfører en særlig samarbejdsprocedure mellem Rådet og Parlamentet på områder som miljø, arbejdsmarked og opbygningen af det nye fælles marked for Europas virksomheder og borgere. Dermed får Parlamentet indflydelse på en del af lovgivningen, fordi Europa-Parlamentet kan fremsatte ændringsforslag, som Ministerrådet kun kan afvise ved enstemmighed.

1993: Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver udvides markant. Med den fælles beslutningsprocedure skal Parlamentet og Ministerrådet nå til enighed om lovforslag på en række områder.

1999: Kommissionen træder tilbage for at undgå, at Parlamentet vedtager et mistillidsvotum. Parlamentet har faktisk haft mulighed for at afskedige Kommissionen siden 1957, men har aldrig før gjort det.

2014: Europa-Parlamentet vælger for første gang formanden for Europa-Kommissionen efter forslag fra medlemslandene. Medlemslandene skal tage hensyn til resultatet af europaparlamentsvalget, når de udpeger deres kandidat til kommissionsformandsposten.

 

Socialdemokraterne 

     
Jeppe Kofod
Jeppe Kofod
Christel Schaldemose
Christel Schaldemose  
Ole Christensen
Ole Christensen  
 

 

       

Radikale Venstre

 
Morten helveg Petersen
Morten Helveg Petersen
  Jens Rohde
Jens Rohde
   
       
Det Konservative Folkeparti
 

Bendt Bendtsen
Bendt Bendtsen

       
       
Socialistisk Folkeparti
 

Margrete Auken
Margrete Auken 

        
       
Folkebevægelsen mod EU
  
Rina Ronja Kari
Rina Ronja Kari
     
       
Dansk Folkeparti
   

Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt 
   
Anders Primdahl
Anders Primdahl Vistisen


Jørn Dohrmann
Jørn Dohrmann

 
       
Venstre  
     
Morten Løkkegaard
Morten Løkkegaard
  


   
     

 Løsgænger      
 Rikke Karlsson
Rikke Karlsson
     


Europa-Parlamentet vs. Folketinget

Et billede af folketingssalen. Europa-Parlamentet er EU's lovgivende forsamling, ligesom Folketinget er det i Danmark. Begge er direkte valgt af borgerne. De er med til at vedtage henholdsvis EU's budget og den danske finanslov og kan tvinge Kommissionen og den danske regering til at træde tilbage. Til gengæld er Parlamentet med sine 751 medlemmer en del større en Folketinget, der har 179 medlemmer. Mens Folketinget er alene om at vedtage Danmarks love, deler Parlamentet den lovgivende magt med Ministerrådet.


Hvis du vil vide mere på eu.dk

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik