Nye medlemslande og udvidelse

EU har over årene optaget en række nye medlemslande. EU er gået fra seks til 28 medlemmer ved forskellige udvidelser af EU. 

EU har siden starten optaget 22 nye medlemslande, så EU i dag omfatter 28 medlemslande 

EU har i sin over 50 år lange levetid været i næsten konstant dialog med lande, der potentielt kunne blive medlemmer af EU. Det er også tilfældet i dag, hvor EU fører optagelsesforhandlinger med en række kandidatlande.

For at blive optaget i EU skal et land helt overordnet:

  • være europæisk
  • leve op til EU's politiske krav
  • leve op til EU's økonomiske krav
  • overtage EU's gældende regler.

Før EU kan begynde at forhandle med et land om optagelse, skal EU først have givet landet en status som såkaldt kandidatland. Det er EU's stats- og regeringschefer, der skal være enige om at give et land status af kandidatland, og i sidste ende om det skal optages i EU. Europa-Parlamentet skal også godkende beslutningen. 

Der findes ikke en egentlig tjekliste med præcise angivelser af, hvilke betingelser et land skal opfylde for at blive optaget i EU. Derimod findes der nogle overordnede geografiske, politiske og økonomiske principper og kriterier, som et land skal overholde for at blive medlem af EU.

Traktatens krav

EU-traktatens artikel 49 siger, at enhver europæisk stat, der overholder de principper, som EU er baseret på, kan ansøge om at blive medlem af EU. Det er ikke nærmere defineret, hvad en europæisk stat er, men da Marokko i 1987 søgte om optagelse i EU, blev ansøgningen afvist, fordi Kommissionen ikke anså Marokko for at være et "europæisk" land. 

Københavnskriterierne

Efter et møde i Det Europæiske Råd i København i 1993 blev EU’s stats- og regeringschefer enige om, en række kriterier som et kandidatland skal overholde for at kunne blive medlem af EU.  Kriterier kaldes ofte blot for "Københavnskriterierne".  

Kort opridset kan Københavnskriterierne opdeles i tre betingelser, som skal opfyldes, før et land kan blive medlem af EU: 

  1. Det politiske kriterium:
    Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.
  2. Det økonomiske kriterium:
    Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi samt kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU.  
  3. Kriteriet om overtagelse af EU's samlede regelværk "acquis communautaire":
    Landet skal være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemskab, herunder acceptere målet om en politisk, økonomisk og monetær union. 

Det er dog ikke nok, at landene opfylder kravene - EU skal også være i stand til at rumme de nye medlemslande.  EU skal altså også være i stand til at optage nye medlemslande, uden at sætte tempoet i den europæiske integration over styr. Det kaldes for EU's "absorptionskapacitet" eller "optagelsesevne". 

Den endelige afgørelse

Når et land har ansøgt om medlemskab, opfyldt kriterierne og foretaget forhandling med EU, skal landets optagelse i EU formelt vedtages. Det sker ved, at Rådet med enstemmighed træffer afgørelse om optagelsen. Herudover skal Europa-Parlamentet godkende optagelsen, og Kommissionen skal høres. 

Når man taler om såkaldte kandidatlande, så er det lande, som har søgt om optagelse i EU, hvor man så fra EU's side har vurderet, at de med tiden kan blive medlemmer af EU. Før der kan indledes egentlige optagelsesforhandlinger, skal landet altså være blevet anerkendt som kandidatland.  

Blandt kandidatlandene er der nogen af dem, som EU har indledt forhandlinger om optagelse med. EU's regelsæt er i forbindelse med forhandlingerne delt op i 35 kapitler, som alle skal være forhandlet på plads, før landet kan optages i EU.

 Land - klik på flaget for
 at gå til Kommissionens side
   Ansøgning       Kandidatland       Forhandlinger indledt?
 Tyrkiet Tyrkiet     14. april 1987      11. december 1999     Ja den 3. oktober 2005
                   
 Island  Island*    23. juni 2009      17. juni 2010     Ja den 27. juli 2010
(sat i stå af Island i maj 2013)
                   
 Montenegro  Montenegro
   15. december 2008      17. december 2010      Ja den 29. juni 2012
                   
 Makedonien  Makedonien    22. marts 2004      16. december 2005      Nej ikke endnu
                   
 Serbien  Serbien    22. december 2009      2. marts 2012      Ja den 21. januar 2014
                   
 Albanien  Albanien    24. april 2009      27. juni 2014      Nej ikke endnu


* Den islandske regering har i marts 2015 oplyst, at Island ikke længere ønsker at blive betragtet som et kandidatland.

Se også:

De såkaldte potentielle kandidatlande er de lande, som EU har stillet i udsigt, at de kan blive medlemmer, når de med tiden er parate til det. Løftet blev givet til en række lande på Vestbalkan på et EU-topmøde i den græske by Thessaloniki i juni 2003.

De potentielle kandidatlande omfatter i øjeblikket:

Land - klik på flaget for at gå til Kommissionens side (på engelsk)

 Bosnien og Herzegovina  Bosnien og Herzegovina
   
 Kosovo  Kosovo

 

Se også:

Find informationer om kandidatlande og potentielle kandidatlande på vores europakort.

Europakort

Optagelsen af et nyt medlemsland kan være en langvarig proces, der kan strække sig over mange år. I Kroatiens tilfælde - det seneste optagne medlemsland - tog det over 10 år, fra ansøgningen om medlemskab blev indgivet i 2003, til selve optagelsen var en realitet i 2013.

Fra et land ansøger om medlemskab af EU, til det bliver optaget, skal det da også igennem en række forskellige trin, som er illustreret herunder:

  • Ansøgning om medlemskab. 
  • Kommissionen vurderer, om landet kan leve op til medlemskravene.
  • Kan landet leve op til medlemskravene, vedtager Rådet en ramme for forhandlingerne, og landet får status af kandidatland.
  • Optagelsesforhandlingerne går i gang, hvor hele EU's regelsæt fordelt på 35 forhandlingskapitler skal forhandles på plads. 
  • Rådet beslutter, at alle 35 forhandlingskapitler er forhandlet på plads (lukkede).
  • Optagelsen af landet vedtages af Rådet med enstemmighed og godkendes af Europa-Parlamentet.
  • En traktat med vilkårene og eventuelle overgangsordninger for landets optagelse udarbejdes.
  • Den såkaldte tiltrædelsestraktat skal godkendes nationalt af de enkelte EU-lande.
  • Det nye medlemsland optages i EU.

Der er dog ikke en fast tidsmæssig ramme for de enkelte trin, som et kommende medlemsland skal igennem. Der kan også være stor forskel på, hvor lang tid der går, fra et land bliver kandidatland til, at der indledes forhandlinger om optagelse. Der kan også være tale om uoverensstemmelser som fører til, at forhandlingen om visse kapitler suspenderes - det har f.eks. være tilfældet med Tyrkiets optagelsesforhandlinger. 

I 2004 og 2007 fik EU 12 nye medlemslande. I 2002 kom en aftale i hus i København, mellem EU og 10 af de 12 kandidatlande. Disse 10 lande blev herefter formelt medlemmer af EU i 2004. For de to resterende lande blev forhandlingerne afsluttet to år efter, i 2004, og disse lande kunne derfor blive medlemmer af EU i 2007.

Udvidelsen i 2004

Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. 

Udvidelsen i 2007

Bulgarien og Rumænien. 

Baggrund 

Bag optagelsen af de 12 nye medlemslande i 00’erne ligger et stort forarbejde, og den formelle proces der førte til optagelsen af de nye medlemslande startede allerede i 1993.

1. skridt: Københavnskriterierne

Det første officielle skridt der blev taget i forbindelse med udvidelsesarbejdet, var da de dengang 15 medlemslande formulerede de såkaldte ”Københavnskriterier” i 1993. Det skete på et EU-topmøde i København, hvor EU’s stats- og regeringschefer blev enige om nogle politiske og økonomiske betingelser for at blive medlem af EU. 

2. skridt: Kandidatlande og optagelsesforhandlinger  

Det næste formelle skridt blev taget i 1997, hvor Det Europæiske Råd godkendte 11 ud af de dengang 13 ansøgerlande som egentlige ”kandidatlande”. På denne baggrund blev den formelle tiltrædelsessproces også sat i gang. 

De 11 lande der blev godkendt var: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. De 2 lande der ikke blev godkendt var Tyrkiet og Malta. Grunden til at disse to lande ikke blev godkendt var, at EU ikke mente, at Tyrkiet var klar til at blive et egentligt kandidatland, og at Malta selv havde valgt at stille sin ansøgning om medlemskab i bero. 

Der blev herefter, i 1998, igangsat konkrete optagelsesforhandlinger med 6 af landene - Cypern, Estland, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovenien – og i 1999 blev der igangsat optagelsesforhandlinger for 6 yderligere lande - Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet. Det sidste land – Tyrkiet – Blev alene anerkendt som kandidatland i 1999, men der blev ikke igangsat egentlige optagelsesforhandlinger, da Tyrkiet endnu ikke opfyldte Københavnskriterierne. 

3. skridt: De afsluttende forhandlinger og optagelse

På topmødet i december 2002 i København for at afslutte EU’s forhandlinger med 10 af kandidatlandene - Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Forhandlingerne var succesfulde, og det lykkedes at indgå en aftale i København. 

Herefter skulle aftalen til folkeafstemning i alle kandidatlandene med undtagelse af Cypern. Medlemskabet blev generelt godkendt med overvældende flertal, og derfor kunne disse 10 lande formelt blive medlemmer af EU den 1. maj 2004. 

Forhandlingerne blev dog ikke afsluttes i 2002 for Rumænien og Bulgariens vedkommende. Det skete dog to år senere, i 2004, og de to lande kunne derfor blive medlemmer af EU den 1. januar 2007.  

Se også:

I dag har EU 28 medlemslande, men samarbejdet startede med blot seks lande, og er siden blevet udvidet med op til 10 nye medlemslande ad gangen.

Der har i alt været syv udvidelser af EU siden oprettelsen i 1958:

 1. juli 2013:  Kroatien  Kroatien 
     
 1. januar 2007:  Bulgarien   Bulgarien
   Rumænien   Rumænien

   
 1. maj 2004
 Cypern  Cypern
   Estland  Estland
   Letland  Letland
   Litauen  Litauen
   Malta  Malta
   Slovakiet  Slovakiet
   Slovenien  Slovenien
   Tjekkiet  Tjekkiet
   Ungarn  Ungarn
   Polen  Polen
     
 1. januar 1995  Finland  Finland
   Sverige  Sverige
   Østrig  Østrig
     
 1. januar 1986:  Portugal  Portugal
   Spanien  Spanien
     
 1. januar 1981:  Grækenland  Grækenland
     
 1. januar 1973:  Danmark  Danmark
   Storbritannien  Storbritannien
   Irland  Irland
     
 1. januar 1958:  EU  EU etableres af:
   Tyskland  Tyskland
   Frankrig  Frankrig
   Italien  Italien
   Luxembourg  Luxembourg
   Belgien  Belgien
   Nederlandene  Nederlandene

Danmark og udvidelsen

Det var under det danske formandskab for EU, at det i december 2002 lykkedes at forhandle sig frem til en aftale med 10 nye medlemslande om optagelse i EU. De 10 lande blev optaget den 1. maj 2004 - den største udvidelse i EU's historie. Det var også under et dansk formandskab i 1993, at kriterierne for at blive optaget i EU blev vedtaget - de såkaldte Københavnskriterier.


 

Forslag til dig på EU.dk

EU-topmøder med udvidelse på dagsorden

Dato Manchet
19.12.2013 EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles. Dagsordenen omfatter bl.a. drøftelser af bankunionen - specielt den såkaldte fælles afviklingsmekanisme for banker og finansieringen heraf - den økonomiske situation og styrkelse af ØMU'en samt den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
13.12.2012 EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles. Øverst på dagsordenen står drøftelserne om en styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) - herunder planerne om en bankunion.
01.03.2012 EU's stats- og regeringschefer mødes her torsdag og fredag den 1.-2. marts 2012 til EU-topmøde i Bruxelles - det første ordinære EU-topmøde under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012.
09.12.2011 EU's stats- og regeringschefer mødes her torsdag og fredag den 8.-9. december 2011 til EU-topmøde i Bruxelles.
23.06.2011 EU's stats- og regeringschefer mødes her torsdag og fredag den 23.-24. juni til EU-topmøde i Bruxelles.
16.12.2010 EU's stats- og regeringschefer mødes her torsdag og fredag den 16.-17. december 2010 til årets sidste EU-topmøde i Bruxelles.
EU's såkaldte faste formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har sammen med det belgiske EU-formandskab sammensat dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010.
14.12.2006 EU's stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles den 14.-15. december 2006.
16.06.2005 EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles den 16.-17. juni 2005 til det sidste topmøde under Luxembourgsk formandskab.
16.12.2004 EU's stats- og regeringschefer mødes til det sidste topmøde under hollandsk formandskab.
04.11.2004 EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles den 4.-5. november.
17.06.2004 På topmødet lykkedes det efter et års regeringskonference EU's stats- og regeringschefer at nå til enighed om teksten til "Traktat om en forfatning for Europa" også kaldet forfatningstraktaten. Derudover skulle Det Europæiske Råd indstille den person, som skulle udpeges til næste formand for Kommissionen samt udpege generalsekretæren for Rådet (den højtstående repræsentant for FUSP) og vicegeneralsekretæren for Rådet for perioden fra den 18. oktober 2004. Det lykkedes dog ikke at nå til enighed om en ny formand på topmødet, hvorfor det blev besluttet at udsætte udnævnelserne til et ekstraordinært møde den 29. juni 2004.
12.12.2003 Møde i Det Europæiske Råd den 12. og 13. december 2013 i Bruxelles
16.04.2003 Uformelt møde i Det Europæiske Råd
12.12.2002 Det sidste topmøde under det danske formandskab i 2002 handlede om udvidelsen.
24.10.2002 Stats- og regeringscheferne er samlet på EU-topmødet i Bruxelles.
21.06.2002 Stats- og regeringscheferne er samlet på EU-topmødet i Sevilla.
07.12.2000 Stats- og regeringscheferne er samlet på EU-topmøde i Nice, hvor udvidelsen blandt andet drøftes.
19.06.2000 Stats- og regeringscheferne er samlet på EU-topmøde i Feira.
10.12.1999 På EU-topmødet drøftede stats- og regeringscheferne blandt andet udvidelsesprocessen.
11.12.1998 Stats- og regeringscheferne er samlet på EU-topmøde i Wien.
12.12.1997 Stats- og regeringscheferne er samlet på EU-topmøde i Luxembourg.
16.06.1997 EU's stats- og regeringschefer er samlet ved EU-topmødet i Amsterdam i juni 1997.
26.06.1995 EU's stats- og regeringschefer er samlet til EU-topmødet, der omhandler en revision af unionstraktaten, gennemførelsen af en Økonomisk og Monetær Union og udvidelsen.
09.12.1994 EU's stats- og regeringschefer er samlet ved EU-topmødet i Essen, som bl.a. omhandler udvidelsen og bestræbelser på at forbedre landenes økonomier.
29.03.1985 Stats- og regeringscheferne mødes i Bruxelles til topmøde, hvor udvidelsen af Portugal og Spanien blandt andet drøftes.
Din søgning gav 27 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [22.11.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik