Vil du gerne vide mere om:

Ny udgave af 117 spørgsmål og svar om EU

Vi har netop færdiggjort en helt ny udgave af vores mest populære publikation - 117 spørgsmål og svar om EU.

117 tager udgangspunkt i de spørgsmål, vi modtager i EU-Oplysningen, og bogen udkom første gang i april 2003.
Den nye udgave er 5. udgave, som er opdateret med den seneste udvikling i EU-samarbejdet.

Bestil eller download 117 her

117 Spørgsmål og svar om EU

##-map_o4.svg-##

Der er 28 medlemslande
i EU, de første seks lande
dannede det nuværende
EU i 1957
Kroatien er det senest optagne land

Læs mere

Danmark

blev medlem i 1973.
Danmark har en befolkning på 5,7 mio. (1,1 % af EU) og et velstandsniveau på 48.400 euro pr. indbygger.
Danmark har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Danmark, et overblik

Spanien

blev medlem i 1986.
Spanien har en befolkning på 46,5 mio. (9,1 % af EU) og et velstandsniveau på 24.000 euro pr. indbygger.
Spanien har 54 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Spanien, et overblik

Storbritannien

blev medlem i 1973.
Storbritannien har en befolkning på 65,8 mio. (12,9 % af EU) og et velstandsniveau på 36.100 euro pr. indbygger.
Storbritannien har 73 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Storbritannien, et overblik

Irland

blev medlem i 1973.
Irland har en befolkning på 4,8 mio. (0,9 % af EU) og et velstandsniveau på 56.800 euro pr. indbygger.
Irland har 11 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et euroland.

Irland, et overblik

Ungarn

blev medlem i 2004.
Ungarn har en befolkning på 9,8 mio. (1,9 % af EU) og et velstandsniveau på 11.500 euro pr. indbygger.
Ungarn har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Ungarn, et overblik

Slovenien

blev medlem i 2004.
Slovenien har en befolkning på 2,1 mio. (0,4 % af EU) og et velstandsniveau på 19.300 euro pr. indbygger.
Slovenien har 8 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Slovenien, et overblik

Litauen

blev medlem i 2004.
Litauen har en befolkning på 2,8 mio. (0,6 % af EU) og et velstandsniveau på 13.500 euro pr. indbygger.
Litauen har 11 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Litauen, et overblik

Polen

blev medlem i 2004.
Polen har en befolkning på 38,0 mio. (7,4 % af EU) og et velstandsniveau på 11.000 euro pr. indbygger.
Polen har 51 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Polen, et overblik

Rumænien

blev medlem i 2007.
Rumænien har en befolkning på 19,6 mio. (3,8 % af EU) og et velstandsniveau på 8.600 euro pr. indbygger.
Rumænien har 32 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Rumænien, et overblik

Finland

blev medlem i 1995.
Finland har en befolkning på 5,5 mio. (1,1 % af EU) og et velstandsniveau på 39.000 euro pr. indbygger.
Finland har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Finland, et overblik

Nederlandene

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Nederlandene har en befolkning på 17,1 mio. (3,3 % af EU) og et velstandsniveau på 41.300 euro pr. indbygger.
Nederlandene har 26 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Nederlandene, et overblik

Belgien

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Belgien har en befolkning på 11,4 mio. (2,2 % af EU) og et velstandsniveau på 37.400 euro pr. indbygger.
Belgien har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Belgien, et overblik

Tjekkiet

blev medlem i 2004.
Tjekkiet har en befolkning på 10,6 mio. (2,1 % af EU) og et velstandsniveau på 16.700 euro pr. indbygger.
Tjekkiet har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Tjekkiet, et overblik

Sverige

blev medlem i 1995.
Sverige har en befolkning på 10,0 mio. (2,0 % af EU) og et velstandsniveau på 46.600 euro pr. indbygger.
Sverige har 20 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et schengenland.

Sverige, et overblik

Estland

blev medlem i 2004.
Estland har en befolkning på 1,3 mio. (0,3 % af EU) og et velstandsniveau på 15.900 euro pr. indbygger.
Estland har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Estland, et overblik

Kroatien

blev medlem i 2013.
Kroatien har en befolkning på 4,2 mio. (0,8 % af EU) og et velstandsniveau på 11.000 euro pr. indbygger.
Kroatien har 11 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Kroatien, et overblik

Grækenland

blev medlem i 1981.
Grækenland har en befolkning på 10,8 mio. (2,1 % af EU) og et velstandsniveau på 16.300 euro pr. indbygger.
Grækenland har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Grækenland, et overblik

Tyskland

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Tyskland har en befolkning på 82,8 mio. (16,2 % af EU) og et velstandsniveau på 38.000 euro pr. indbygger.
Tyskland har 74 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Tyskland, et overblik

Frankrig

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Frankrig har en befolkning på 67,0 mio. (13,1 % af EU) og et velstandsniveau på 33.300 euro pr. indbygger.
Frankrig har 74 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Frankrig, et overblik

Letland

blev medlem i 2004.
Letland har en befolkning på 2,0 mio. (0,4 % af EU) og et velstandsniveau på 12.800 euro pr. indbygger.
Letland har 8 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Letland, et overblik

Portugal

blev medlem i 1986.
Portugal har en befolkning på 10,3 mio. (2,0 % af EU) og et velstandsniveau på 17.900 euro pr. indbygger.
Portugal har 21 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Portugal, et overblik

Cypern

blev medlem i 2004.
Cypern har en befolkning på 0,9 mio. (0,2 % af EU) og et velstandsniveau på 21.000 euro pr. indbygger.
Cypern har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er et euroland.

Cypern, et overblik

Italien

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Italien har en befolkning på 60,6 mio. (11,8 % af EU) og et velstandsniveau på 27.600 euro pr. indbygger.
Italien har 73 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Italien, et overblik

Østrig

blev medlem i 1995.
Østrig har en befolkning på 8,8 mio. (1,7 % af EU) og et velstandsniveau på 40.000 euro pr. indbygger.
Østrig har 18 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Østrig, et overblik

Luxembourg

er ét af de seks grundlæggerlande fra starten i 1957.
Luxembourg har en befolkning på 0,6 mio. (0,1 % af EU) og et velstandsniveau på 92.900 euro pr. indbygger.
Luxembourg har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Luxembourg, et overblik

Bulgarien

blev medlem i 2007.
Bulgarien har en befolkning på 7,1 mio. (1,4 % af EU) og et velstandsniveau på 6.600 euro pr. indbygger.
Bulgarien har 17 medlemmer i Europa-Parlamentet.

Bulgarien, et overblik

Slovakiet

blev medlem i 2004.
Slovakiet har en befolkning på 5,4 mio. (1,1 % af EU) og et velstandsniveau på 14.900 euro pr. indbygger.
Slovakiet har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Slovakiet, et overblik

Malta

blev medlem i 2004.
Malta har en befolkning på 0,4 mio. (0,1 % af EU) og et velstandsniveau på 22.700 euro pr. indbygger.
Malta har 6 medlemmer i Europa-Parlamentet og er både et euro- og schengenland.

Malta, et overblik

Folketingets Europaudvalg

Europaudvalgets opgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik. Europaudvalget skal godkende, når danske ministre forhandler i Ministerrådet.

Læs mere om Europaudvalget

- Facebook
- Twitter

EU-politikker

EU's politikområder dækker alt fra EU’s miljøpolitik og udenrigspolitik, til eksempelvis forbrugerpolitik og den økonomiske politik. Hvis et politikområde ikke indgår i en traktat, kan EU ikke lovgive på området.

Siden EU’s spæde start i 1950’erne har EU udviklet sig fra udelukkende at være et økonomisk samarbejde til nu at omfatte langt flere politiske områder. Du lægger sikkert ikke mærke til det i hverdagen, men der er mange af EU’s politikområder, som har haft en effekt på den virkelighed vi kender i dag.

Se film om hvad EU laver

Flypassager

I EU er du sikret særlige rettigheder ved aflysning af dit fly, lange forsinkelser eller afvist boarding.

Harmonisering af lovgivningen og standardisering

EU indfører fælles regler og standarder for at fremme handel mellem landene på det indre marked.

Taxfree shopping

Det er som regel ikke muligt at købe afgiftsfri varer i lufthavne, fly og på færger, når man rejser fra et EU-land til et andet, men der findes undtagelser.

Import af brugte biler

Brugte biler fra et andet EU-land kan importeres til Danmark told- og momsfrit.

Selskabsret

Fælles europæisk selskabslovgivning skal gøre det lettere et etablere virksomhed i andre EU-lande.

Det indre marked

EU’s indre marked skal sikre frihandel i EU. Det betyder, at du kan købe og sælge varer og tjenesteydelser i EU, at du kan tage arbejde i et andet EU-land, og at du kan flytte dine penge inden for EU.

Konkurrence

EU forsøger at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne i Europa ved at forhindre monopoldannelse, karteller og ulovlig statsstøtte.

Skat og moms

Personlig indkomstskat er EU-landenes domæne, men EU samarbejder om at undgå skattely og skattesnyd.

Flere politikområder

Beskæftigelsespolitik Formålet med EU’s beskæftigelsespolitik er at bidrage til en højere beskæftigelse i Europa. EU lovgiver ikke på dette område, men arbejder for at samordne EU-landenes indsats for skabelse af flere job.

EU's budget EU’s budget er på omkring 150 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.120 mia. kroner - eller ca. 2.200 kroner pr. borger i EU.

Energipolitik EU's energipolitik handler om at gøre EU selvforsynende med energi, øge handel med energi på tværs af grænserne og bekæmpe klimaforandringer igennem fremme af klimavenlig energi.

Europa 2020-strategi Europa 2020-strategien er EU's langsigtede vækststrategi med en række konkrete mål, der skal være opfyldte i 2020.

EU i verden EU er en global aktør, der er aktiv inden for handel, udvikling, klima og sikkerhed.

Fiskeri Både fisk og fiskere bevæger sig på tværs af grænser. Derfor har EU en fælles fiskeripolitik.

Forbrugerpolitik Flere og flere forbrugere handler over grænserne. Med fælles regler og standarder vil EU derfor beskytte forbrugernes sikkerhed og rettigheder.

Forskning og udvikling EU's fælles forskningspolitik skal hjælpe med at løse samfundets store udfordringer, som f.eks. kræftsygdomme og klimaforandringer.

Industripolitik Industripolitikken skal forbedre erhvervsklimaet for små og mellemstore virksomheder, som tegner sig for hovedparten af omsætning og jobskabelse i Europa.

EU's klimapolitik EU’s klimapolitik har til formål at sikre fælles målsætninger, der gør EU mere klimavenlig. EU har fælles klimamål for blandt andet drivhusgasser, vedvarende energi og effektiv brug af energi.

Kultur, medier og sport EU støtter kultursamarbejde på tværs af grænser.

Landbrugspolitik Den fælles landbrugspolitik er et område, som EU regulerer meget detaljeret. Landbrugspolitikken er forbundet med erhvervs- og levevilkårene på landet.

Ligestilling EU arbejder for ligebehandling af borgere uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion, tro og seksuel orientering.

Maritime forhold Det maritime område handler om viden om havene, fysisk planlægning, havovervågning og meget mere.

Menneskerettigheder EU forsøger at fremme og forsvare menneskerettigheder både indeni og uden for EU.

Miljøpolitik Miljø er et centralt politikområde for EU. Formålet med EU’s miljøpolitik er at bekæmpe forurening af luft og vand, støjforurening, verdens klimaproblemer og beskyttelse af vilde dyr og planter i EU.

Monetær politik Monetær politik er en fælles betegnelse for den penge- og valutapolitik, der føres på eurolandenes vegne af Den Europæiske Centralbank (ECB).

Regionalpolitik og samhørighed Regionalpolitik skal fremme samhørigheden i EU ved at udligne forskelle mellem rige og fattige regioner.

Retlige og indre anliggender EU-landene har et retssamarbejde om civil- og strafferet samt et samarbejde om asyl- og migration, organiseret kriminalitet og fælles grænser. Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) sikrer samarbejdet om hele området i EU.

Rumpolitik EU's aktiviteter i rummet har betydning for viden om vejr, klima, navigation og transport.

Social- og arbejdsmarkedspolitik EU skal understøtte medlemslandenes social- og arbejdsmarkedspolitik gennem fælles mindsteregler om arbejdsmiljø, arbejdsforhold og social udstødelse.

Sundhedspolitik Fælles indsats skal støtte medlemslandene i at forbedre folkesundheden og forebygge større sygdomstrusler.

Telekommunikation I dag er internetforbindelse og mobiltelefoner uundværlige. Vi går på internettet, sender e-mails og sms’er. Kommunikation overskrider i sin natur landegrænser.

Terrorbekæmpelse En af tidens store fokusområder i EU er kampen mod terror. Terrorister arbejder ofte på tværs af grænser og kræver derfor et europæisk terrorsamarbejde. EU's indsats mod terror omhandler bl.a. efterforskning.

Transportpolitik Broer, motorveje, jernbaner og havne er med til at binde EU-landene sammen. EU giver økonomisk støtte til internationale transportprojekter.

Turisme Europa tiltrækker mange turister. EU ønsker, at Europa skal styrkes som turisternes foretrukne mål.

Uddannelse og ungdom EU-samarbejdet om uddannelse giver bl.a. studerende mulighed for at komme på udveksling i andre lande.

Økonomisk politik EU har en række fælles regler omkring den økonomiske politik, der bl.a. skal sikre, at medlemslandenes økonomier ikke udvikler sig i alt for forskellige retninger.

Senest opdateret: [09.06.2017]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Kontakt

Folketingets EU-Oplysning
Christiansborg
1240 København K
Tlf. 3337 3337
Email: euopl@ft.dk

Åbningstider:
Mandag til fredag
fra kl. 10.00 - 16.00

Kl. 10.00-15.00 i Folke-
tingets mødefri perioder

www.eu.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.

EU-Oplysningen

Fakta om EU

Danmark i EU

Dokumenter