Beskæftigelses - og arbejdsmarkedspolitik

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik er primært medlemslandenes ansvar. I EU sætter medlemslandene fælles mål og udveksler erfaringer om beskæftigelsesindsatser. På arbejdsmarkedsområdet vedtager EU lovgivning, der skal gøre det nemt for arbejdstagere at arbejde i hele EU. Desuden vedtager EU love, der skal sikre, at arbejdstagere ikke bliver syge af deres arbejde.

Større

Ansvaret for beskæftigelses – og arbejdsmarkedspolitikken ligger dels hos EU, dels hos medlemslandene.

EU’s rolle er blandt andet at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked ved at sørge for, at arbejdsgivere ikke kan konkurrere på dårlige arbejdsvilkår. Derfor har EU vedtaget en del lovgivning om arbejdsmiljø. Det handler f.eks. om at beskytte arbejdstagere mod kræftfremkaldende og andre skadelige stoffer på arbejdspladsen.

På arbejdsmarkedsområdet vedtager EU lovgivning, der skal sørge for, at arbejdstagere kan søge arbejde i hele det indre marked. Det drejer sig bl.a. om regler for de arbejdstagere, der i kortere eller længere perioder arbejder i et andet EU-land end deres hjemland, f.eks. udstationerede arbejdstagere. Det handler også om at slå fast, hvilket EU-land der er ansvarligt for at udbetale sociale ydelser til EU-borgere, der arbejder i andre EU-lande.

Beskæftigelsespolitikken er primært medlemslandenes ansvar. EU forsøger at samordne EU-landenes indsats for flere job gennem fælles retningslinjer og anbefalinger.

Beskæftigelsespolitik: Flere job står højt på dagsordenen

I EU-regi kan landenes beskæftigelsesministre udveksle erfaringer om, hvad der virker. På den baggrund opstiller Europa-Kommissionen retningslinjer og anbefalinger, som ikke binder medlemslandene. Det kan f.eks. en anbefaling om at tilbyde uddannelse eller aktivering til ledige eller en anbefaling om at få flere kvinder på arbejdsmarkedet ved at tilbyde bedre børnepasning. EU-landene rapporterer derefter, hvilke skridt de har taget for at leve op til anbefalingerne. Hvis landene ikke lever op til anbefalingerne, kan Rådet rette en henstilling til det pågældende EU-land om at rette op på tingene. Dette samarbejde sker inden for rammerne af det europæiske semester og EU’s vækststrategi, Europa 2020.

Europa 2020-strategien skal gennem tættere koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker øge væksten og på den måde skabe nye arbejdspladser. Strategien opstiller samtidig et overordnet fælles beskæftigelsesmål for alle medlemslande om, at 75 pct. af de 20-64-årige skal være i beskæftigelse senest i 2020. Hvert enkelt land skal samtidig fastsætte egne nationale mål, som godt kan være mere ambitiøse.

Udover 2020-strategien fremmes EU’s beskæftigelsespolitiske målsætninger bl.a. igennem støtte til finansieringsinstrumenter og politiske retningslinjer. For eksempel har der i adskillige år været fokus på ungdomsbeskæftigelse.

Arbejdsmarkedspolitik: Fair vilkår på det indre marked

Arbejdsmarkedspolitikken retter sig mod at sikre, at EU’s arbejdstagere til fulde kan udnytte retten til at bevæge sig frit og søge arbejde inden for hele det indre marked. Det sker bl.a. ved at koordinere sociale sikringsordninger.

I EU er der fælles bestemmelser om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, bl.a. sikkerhedsregler og regler om at beskytte arbejdstagere mod kræftfremkaldende stoffer.

Beskæftigelse i EU's vækststrategi

Samordningen af landenes beskæftigelsespolitikker foregår bl.a. gennem den såkaldte Europa-2020-strategi, som gennem tættere koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker skal øge væksten og på den måde skabe nye arbejdspladser. Strategien opstiller samtidig et overordnet fælles beskæftigelsesmål for alle medlemslande om, at 75 pct. af de 20-64-årige skal være i beskæftigelse senest i 2020. Hvert enkelt land skal samtidig fastsætte egne nationale mål, som godt kan være mere ambitiøse.

Læs også:



Her mærker du EU's beskæftigelses - og arbejdsmarkedspolitik

Hvis du vil søge beskæftigelse i et andet EU-land, har EU oprettet EURES, som kan informere og vejlede dig om jobmulighederne i de 28 EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. EURES yder også støtte til arbejdsgivere, der ønsker at ansætte arbejdstagere fra andre lande.

Overvejer du at arbejde i et andet EU-land, vil du sandsynligvis støde på EU-lovgivning. Er du vandrende arbejdstager – det vil sige, at du tager til et andet EU-land for at arbejde – eller er du udstationeret – det vil sige, at du arbejder for en dansk arbejdsgiver i et andet EU-land i en begrænset periode – har du ifølge EU-lovgivningen en række rettigheder.  Din arbejdsgiver må f.eks. ikke give dig lavere løn som udstationeret end mindstelønnen i det land, hvor du arbejder. EU-institutionerne er i 2017 ved at forhandle om et revideret udstationeringsdirektiv. 

Du vil også mærke EU’s arbejdsmarkedspolitik, hvis du bliver inden for landets grænser. EU har nemlig vedtaget en række direktiver på arbejdsmiljøområdet. Direktiverne fastsætter minimumskrav og grundlæggende principper såsom princippet om forebyggelse og risikovurdering samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes ansvar. 

 

 

På beskæftigelsesområdet har Kommissionen efter Jean-Claude Junckers tiltræden som kommissionsformand i 2014 afsat 1 mia. euro til at fremskynde gennemførelsen af det såkaldte ungdomsbeskæftigelsesinitiativ. Initiativet skal hjælpe 650.000 arbejdsløse unge europæere med at finde arbejde, lærepladser eller videreuddannelse.

På arbejdsmarkedsområdet forhandler EU-institutionerne om en revision af udstationeringsdirektivet, der trådte i kraft i 1996. Udstationeringsdirektivet har til formål at beskytte arbejdstagere og forhindre unfair konkurrence. Det fastsætter regler om, at det land, hvor de udstationerede arbejdstagere midlertidigt arbejder, kræver, at virksomheden overholder landets regler om mindsteløn og arbejdsmiljø. 

I maj 2017 præsenterede Kommissionen et forslag til en europæiske søjle for sociale rettigheder. Søjlen indeholder en række centrale principper og rettigheder på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet. Principperne skal støtte retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, som er bygget op omkring tre kategorier: 1. Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, 2. Rimelige arbejdsvilkår og 3. Social beskyttelse og inklusion. 
 

EU-landende skal overholde den lovgivning om arbejdsmiljø og vandrende arbejdstagere, de har været med til at vedtage i EU.

Europa 2020-strategien fastsætter et overordnet mål for medlemslandene på beskæftigelsesområdet:

  • 75 pct. af alle 20-64-årige skal være i beskæftigelse senest i 2020.

Målet er ikke bindende for medlemsstaterne. Danmark har således fastsat et mere ambitiøst nationalt mål om, at 80 pct. af alle personer mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse i 2020.

Hertil kommer de mål for EU-landenes beskæftigelsesindsats, som landenes beskæftigelsesministre har fastsat i Rådets årlige retningslinjer siden 2010. For det første skal landene øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder og mænd, reducere den strukturelle arbejdsløshed og fremme jobkvaliteten. For det andet skal landene udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, som svarer til arbejdsmarkedets behov, og fremme livslang læring samt sørge for effektive kvalitetsuddannelsessystemer og øge den andel af befolkningen, som tager en videregående uddannelse. Endelig skal landene fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.

 

 

Ansvaret for beskæftigelses – og arbejdsmarkedspolitikken ligger dels hos EU, dels hos medlemslandene. Beskæftigelsespolitikken er som udgangspunkt national kompetence. EU’s opgave er først og fremmest at samordne medlemslandenes beskæftigelsespolitikker ved at fastsætte overordnede retningslinjer for landene. På det arbejdsmarkedspolitiske område har EU kompetence til at lovgive på områder, der er fastsat i traktaten, f.eks. arbejdsmiljø. 

I Kommissionen ligger ansvaret for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken hos den belgiske kommissær, Marianne Thyssen, som er ansvarlig for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdskraftens frie bevægelighed, og hos den finske næstformand i Kommissionen, Jyrki Katinen, som har ansvar for både vækst og beskæftigelse. De dele af arbejdsmarkedspolitikken, som vedrører transportområdet, ligger hos den slovenske transportkommissær Violeta Bulc. 

Det er Rådet, som vedtager beskæftigelsesretningslinjerne på baggrund af input fra stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Derudover kan Rådet sammen med Parlamentet vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, som fremmer udvekslingen af oplysninger mellem EU-landenes myndigheder på beskæftigelsesområdet. 

På det arbejdsmarkedspolitiske område har Rådet og Parlamentet delt ansvar. 

I Rådet drøfter medlemsstaterne beskæftigelses – og arbejdsmarkedspolitikken i Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik.

I Parlamentet behandles beskæftigelsespolitikken i et særligt udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender. Dette udvalg tæller bl.a. de danske parlamentarikere Ole Christensen (Socialdemokratiet) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU).

Det europæiske institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, Eurofound, arbejder for at forbedre arbejdsvilkår, levevilkår og arbejdsmarkedsforhold i Europa. Eurofound ligger i Dublin i Irland. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, EU-OSHA, arbejder på at gøre europæiske arbejdspladser sikrere, sundere og mere produktive. EU-OSHA ligger i Bilbao i Spanien. 

 

 

1957: Romtraktaten fastsætter en målsætning om et højt beskæftigelsesniveau. Det fremgår også, at arbejdstagere og deres familier skal have mulighed for til fulde at udnytte retten til at bevæge sig frit og søge arbejde inden for det indre marked. 

1986: Med den europæiske fælles akt (fællesakten) indføres bestemmelser om arbejdsmiljø. 

1993: Med Maastrichttraktaten udvides EU’s ansvarsområde til at omfatte fremme af et højt beskæftigelsesniveau og social sikring. Storbritannien bliver med protokol 14 i traktaten undtaget fra at deltage. 

1999: EU-landene indfører med Amsterdamtraktaten et eget retsgrundlag for beskæftigelsespolitikken. Samtidig udvides listen af EU’s opgaver til at omfatte fremme af et højt beskæftigelsesniveau. 

2000: EU-landenes stats- og regeringschefer bliver på Det Europæiske Råd i Lissabon enige om at gå ind for fuld beskæftigelse, som det grundlæggende mål for EU’s nye beskæftigelsesstrategi, Lissabonstrategien. Beskæftigelsesstrategien var et led i EU’s nye strategiske målsætning om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og vidensbaserede økonomi.

2009: EU-landene anerkender med Lissabontraktaten, at et af EU’s grundlæggende mål er at opbygge en social markedsøkonomi, hvor der stræbes efter fuld beskæftigelse.

2010: Europa 2020-strategien fastsætter nyt mål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. inden 2020.

2017: Kommissionen offentliggør meddelelsen om den europæiske søjle for sociale rettigheder, efter at den har defineret et socialt Europa som en af de vigtigste principper for Junckers kommission (2014-2019).

 

 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik