Beskæftigelsespolitik

Formålet med EU’s beskæftigelsespolitik er at bidrage til en højere beskæftigelse i Europa. EU lovgiver ikke på dette område, men arbejder for at samordne EU-landenes indsats for skabelse af flere job.

Større


Beskæftigelsespolitik er primært medlemslandenes eget ansvar, men EU forsøger at samordne EU-landenes indsats for flere job igennem fælles retningslinjer og anbefalinger.

EU vedtager ikke lovgivning på beskæftigelsesområdet, da de enkelte EU-lande selv er ansvarlige for dette. EU’s rolle er derfor begrænset til at opstille fælles målsætninger, som ikke er bindende, og som EU-landene selv bestemmer, hvordan de vil opfylde.

I EU-regi kan landenes beskæftigelsesministre udveksle erfaringer om, hvad der virker. På den baggrund opstiller Europa-Kommissionen retningslinjer og anbefalinger, som ikke binder medlemslandene, f.eks. en anbefaling om at tilbyde uddannelse eller aktivering til ledige eller en anbefaling om at få flere kvinder på arbejdsmarkedet ved at tilbyde bedre børnepasning. EU-landene rapporterer derefter, hvilke skridt de har taget for at leve op til anbefalingerne. Hvis landene ikke lever op til anbefalingerne, kan Rådet rette en henstilling til det pågældende EU-land om at rette op på tingene. Dette samarbejde sker inden for rammerne af det europæiske semester og EU’s vækststrategi, Europa 2020.

Flere jobs står højt på dagsordenen 

At skabe flere arbejdspladser har siden år 2000 stået højt på EU’s politiske dagsorden. Bl.a. har det været fast punkt på stats- og regeringschefernes forårstopmøder. Stats- og regeringscheferne afsatte i 2013 44,7 mia. kr. til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed gennem Den Europæiske Ungegaranti. Ungegarantien opfordrer medlemslandene til at sørge for, at alle unge under 25 år modtager et tilbud om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktikplads senest fire måneder efter, at de er blevet ledige eller har afsluttet deres uddannelse.

Beskæftigelse i EU's vækststrategi

Samordningen af landenes beskæftigelsespolitikker foregår bl.a. gennem den såkaldte Europa-2020-strategi, som gennem tættere koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker skal øge væksten og på den måde skabe nye arbejdspladser. Strategien opstiller samtidig et overordnet fælles beskæftigelsesmål for alle medlemslande om, at 75 pct. af de 20-64-årige skal være i beskæftigelse senest i 2020. Hvert enkelt land skal samtidig fastsætte egne nationale mål, som godt kan være mere ambitiøse.

Fra Europa 2020-strategien udspringer også de retningslinjer for EU-landenes beskæftigelsespolitikker, som vedtages af EU-landenes beskæftigelsesministre, som opstiller en række mål for landenes beskæftigelsesindsats. Landene skal tage hensyn til de fælles beskæftigelsesretningslinjer, når de vedtager deres nationale politikker og gøre rede herfor i deres årlige nationale reformprogram i forbindelse med det europæiske semester. Hvis de ikke gør det, kan Rådet henstille landene til, at de skal styrke deres indsats.

Læs også:

 


Her mærker du EU's beskæftigelsespolitik

Kilde: Europa-KommissionenHvis du vil søge beskæftigelse i et andet EU-land, har EU oprettet EURES, som kan informere og vejlede dig om jobmulighederne i de 28 EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. EURES yder også støtte til arbejdsgivere, der ønsker at ansætte arbejdstagere fra andre lande.

EURES er et netværkssamarbejde mellem de offentlige arbejdsformidlinger i EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz samt Kommissionen. Netværket omfatter udover de offentlige arbejdsformidlingskontorer også fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Kommissionen koordinerer netværket.


 

Kommissionen har efter Jean-Claude Junckers tiltræden som kommissionsformand afsat 1 mia. EUR til at fremskynde gennemførelsen af det såkaldte ungdomsbeskæftigelsesinitiativ. Initiativet skal hjælpe 650.000 arbejdsløse unge europæere med at finde arbejde, lærepladser eller videreuddannelse.

 
Nederlandene har formandskabet for ministerrådet i 1. halvår 2016. Det er en af deres fire prioriteter at øge beskæftigelsen. Sammen med de to kommende formandskaber har de aftalt at arbejde for kommende lovpakke om arbejdskraftens mobilitet. Pakken indeholder bl.a. en reform af udstationeringsdirektivet.


Europa 2020-strategien fastsætter et overordnet mål for medlemslandene på beskæftigelsesområdet:

  • 75 pct. af alle 20-64-årige skal være i beskæftigelse senest i 2020.

Målet er ikke bindende for medlemsstaterne. Danmark har således fastsat et mere ambitiøst nationalt mål om, at 80 pct. af alle personer mellem 20 og 64 år skal være i beskæftigelse i 2020.

Hertil kommer de mål for EU-landenes beskæftigelsesindsats, som landenes beskæftigelsesministre har fastsat i Rådets årlige retningslinjer siden 2010. For det første skal landene øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder og mænd, reducere den strukturelle arbejdsløshed og fremme jobkvaliteten. For det andet skal landene udvikle en kvalificeret arbejdsstyrke, som svarer til arbejdsmarkedets behov og fremme livslang læring samt sørge for effektive kvalitetsuddannelsessystemer og øge den andel af befolkningen, som tager en videregående uddannelse. Endelig skal landene fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.

Beskæftigelsespolitikken er som udgangspunkt national kompetence. EU’s opgave er først og fremmest at samordne medlemslandenes beskæftigelsespolitikker ved at fastsætte overordnede retningslinjer for landene.

Det er Rådet, som vedtager beskæftigelsesretningslinjerne på baggrund af input fra stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Derudover kan Rådet sammen med Parlamentet vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, som fremmer udvekslingen af oplysninger mellem EU-landenes myndigheder på beskæftigelsesområdet. 

I Rådet drøfter medlemsstaterne beskæftigelsespolitikken i Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik.

I Kommissionen ligger ansvaret for beskæftigelsespolitikken hos den belgiske kommissær, Marianne Thyssen, som har ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdskraftens frie bevægelighed, og den finske næstformand i Kommissionen, Jyrki Katinen, som har ansvar for både vækst og beskæftigelse.

I Parlamentet behandles beskæftigelsespolitikken i et særligt udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender. Dette udvalg tæller bl.a. af de danske parlamentarikere Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU), Ole Christensen (Socialdemokratiet) og Ulla Tørnæs (Venstre), som også er næstformand for udvalget.

Det europæiske institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, Eurofound, arbejder for at forbedre arbejdsvilkår, levevilkår og arbejdsmarkedsforhold i Europa. Eurofound ligger i Dublin.

1957: Romtraktaten fastsætter en målsætning om et højt beskæftigelsesniveau.

1999: EU-landene indfører med Amsterdamtraktaten et eget retsgrundlag for beskæftigelsespolitikken.

2000: EU-landenes stats- og regeringschefer bliver på Det Europæiske Råd i Lissabon enige om at gå ind for fuld beskæftigelse, som det grundlæggende mål for EU’s nye beskæftigelsesstrategi, Lissabonstrategien. Beskæftigelsesstrategien var et led i EU’s nye strategiske målsætning om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige, dynamiske og vidensbaserede økonomi.

2009: EU-landene anerkender med Lissabontraktaten det som et af EU’s grundlæggende mål at opbygge en social markedsøkonomi, hvor der stræbes efter fuld beskæftigelse.

2010: Europa 2020-strategien fastsætter nyt mål om beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. inden 2020.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik