EU's budget

EU’s budget er på omkring 150 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.120 mia. kroner - eller ca. 2.200 kroner pr. borger i EU.

EU-budgettet er på ca. 150 mia. euro om året 

EU’s budget finansierer EU's forskellige politikker og støtteordninger – eksempelvis til landbruget, forskning og udvikling samt forskellige ordninger til at hæve velstandsniveauet i de mindre udviklede EU-lande. Budgettet dækker også EU’s forskellige aktiviteter rettet mod omverdenen som eksempelvis udviklingsstøtte og humanitær bistand.

Pengene til EU’s budget kommer primært fra EU’s egne medlemslande i form af det, der kaldes EU’s egne indtægter. Langt den største del af midlerne – omkring 90 pct. - betales tilbage til EU’s medlemslande via de forskellige støtteordninger.

Danmarks bidrag til EU’s budget ligger på omkring 2 pct. af medlemslandenes samlede betalinger til budgettet. Danmarks andel af de samlede udbetalinger til medlemslandene fra EU-budgettet ligger på omkring 1 pct. Danmark betaler altså relativt mere til budgettet, end vi får tilbage. Danmark er derfor nettobidragsyder til EU's budget..

Der er en øvre grænse for, hvor stort EU’s budget kan være, da det ifølge traktaten altid skal balancere, og medlemslandene har vedtaget et øvre loft for EU’s samlede indtægter. EU’s budget vedtages af den såkaldte budgetmyndighed, der består af medlemslandene i Rådet og Europa-Parlamentet, på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen. Europa-Parlamentet kontrollerer Kommissionens forvaltning af EU-budgettet. 

Fra euro til kroner

Mange af beløbene på denne her side er i euro, men du kan hurtigt finde det tilsvarende beløb i kroner ved at bruge vores euroberegner (brug punktum i stedet for komma ved decimaltal).

Du kan indtaste et vilkårligt beløb i et af felterne. Derefter omregner euro-konverteren beløbet.

Budgettet for 2016 er det tredje under den nye overordnede finansielle budgetramme for perioden 2014 til 2020. Den flerårige finansielle budgetramme udstikker de overordnede årlige rammer for budgettet samt politiske prioriteter for perioden. For perioden 2014 til 2020 er der sat fokus på en bæredygtig økonomisk vækst samt beskæftigelse. 

Forpligtigelser og betalinger

EU’s budget er delt op i det man kalder forpligtigelsesbevillinger og betalingsbevillinger – eller blot forpligtigelser og betalinger. Dvs. for hver udgiftspost på budgettet er der et beløb i forpligtigelser og et beløb i betalinger. Forpligtigelserne er løfter om betalinger, som ikke nødvendigvis bliver udbetalt i det pågældende år, men som typisk strækker sig over flere år. Betalingerne er derimod de faktiske beløb, der kan udbetales fra EU-budgettet i et givent år.

  • De samlede forpligtigelsesbevillinger i det vedtagne budget for 2016 beløber sig til 155,0 mia. euro svarende til 1,05 procent af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI).
  • Betalingsbevillingerne udgør 143,9 mia. euro svarende til 0,98 procent af BNI.

Målt i danske kroner svarer det til forpligtigelses- og betalingsbevillinger på henholdsvis ca. 1.157 mia. kroner og ca. 1.067 mia. kroner. 

Øvre grænse for budgettet

Den øvre grænse for forpligtigelses- og betalingsbevillinger udgør henholdsvis 1,26 og 1,20 procent af EU's BNI. 

Udgiftssiden af EU's budget i 2016 i forpligtigelses- og betalingsbevillinger kan findes i tabellen nedenfor (indeholder ikke senere ændringsbudgetter til 2016).

 EU's budget for 2016 
 Bevillinger, mia. euro  Forpligtigelser  Pct. af samlede forpligtigelser  Betalinger  Pct. af samlede betalinger
 1. Intelligent og inklusiv vækst  69,841 45,1  66,263  46,1
 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse  19,010  12,3  17,418  12,1
 1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed  50,831  32,8 48,844  34,0
 2. Bæredygtig vækst: naturressourcer  62,484  40,3  55,121  38,3
 heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger  42,220  27,2  42,212  29,3
 heraf: udvikling af landdistrikter  18,676  12,1  11.746  8,2
 3. Sikkerhed og medborgerskab  4,052  2,6  3,022  2,1
 4. Et globalt Europa  9,167  5,9  10,156  7,1
 5. Administration  8,935  5,8  8,935  6,2
 Specielle instrumenter  0,525  0,3  0,389  0,3
 Bevillinger i alt  155,004  100,0  143,885  100,0
 Bevillinger i procent af BNI  1,05    0,98  

 

Den største post på budgettet er udgifterne til intelligent og inklusiv vækst, der bl.a. dækker over de tidligere såkaldte strukturfonde, hvorfra mindre udviklede regioner og områder kan støttes.

Landbrugsstøtten hører under Bæredygtig vækst: naturressourcer, som udgør den næststørste post på budgettet. Den direkte landbrugsstøtte og markedsrelaterede udgifter udgør tæt på 30 procent af budgettet i 2016.  

EU's budget finansieres primært ved det der kaldes EU's egne indtægter. De forskellige indtægtskilder, og måden de beregnes på, er beskrevet i en såkaldt ordning for EU's egne indtægter, som Rådet vedtager som en afgørelse. 

Den gældende ordning blev vedtaget på et topmøde i februar 2013 og senere udmøntet i Rådets afgørelse af 26. maj 2014 om ordningen for De Europæiske Unions egne indtægter. Ordningen trådte i kraft den 1. oktober 2016 med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014.

Egne indtægter

EU's egne indtægter består af følgende elementer: 

  • Afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.
  • Toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.
  • Et momsbidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet sats på 0,30 procent af et harmoniseret momsberegningsgrundlag. 
  • Et BNI-bidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet procentsats af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).

De første to indtægtskategorier benævnes ofte som EU's traditionelle egne indtægter. Det er de enkelte medlemslande, der står for opkrævningen af told samt afgifter under markedsordningen for sukker. Til administrationen af denne opkrævning tilbageholder medlemslandene 20 procent af indtægterne. 

Medlemslandenes momsbidrag er beregnet ud fra et harmoniseret momsgrundlag, hvoraf medlemslandene indbetaler en ensartet procentsats på 0,30. Det gælder dog, at dette harmoniserede momsgrundlag ikke må udgøre mere end 50 procent af det enkelte medlemslands BNI. 

Andre indtægter

En lille del af EU's indtægter (andre indtægter) stammer fra andre kilder end EU's egne indtægter. Disse indtægter udgøres bl.a. af beskatning af EU-ansatte, renteindtægter, morarenter og bøder, bidrag fra lande uden for EU for at deltage i EU's programmer samt overskud fra forrige budgetår. EU's budget skal balancere, men der vil typisk være en lille forskel mellem de faktiske indbetalinger under de egne indtægter og udgiftsniveauet. 

BNI-bidraget sikrer balance

Ved fastlæggelsen af EU's budget opgøres udgiftssiden først, hvorefter finansieringen opgøres ved først at indregne de "andre indtægter", herefter egne indtægter i form af afgifter, told og momsbidraget samt til slut BNI-bidraget. BNI-bidraget bliver således fastlagt som forskellen mellem udgiftsniveauet og de "andre indtægter" tillagt de øvrige egne indtægter. 

BNI-bidraget sikrer derfor, at EU's budget balancerer og procentsatsen varierer derfor fra år til år. BNI-bidraget blev indført i 1988 og er den indtægtskilde, der er kommet til senest. BNI-bidraget har over årene fået stadig større betydning. Bidrag på grundlag af medlemslandenes BNI sikrer, at der tages hensyn til det enkelte medlemslands relative velstandsniveau. Medlemslandenes BNI-bidrag udgør omkring 70-75 procent af EU's samlede indtægter. 

Loft for egne indtægter

I ordningen for EU's egne indtægter er der indlagt et loft for, hvor store medlemslandenes betalinger til budgettet i form af egne indtægter må være. Loftet er på 1,20 procent af EU's samlede BNI. Da EU's budget i henhold til traktatens artikel 310 som nævnt skal balancere, sætter loftet også den øvre grænse for budgettets udgiftsposter. 

Fastlæggelsen af EU's egne indtægter udspringer af traktatens artikel 311. Ændringer i ordningen for egne indtægter kræver en enstemmig vedtagelse i Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen skal herefter godkendes af de enkelte medlemslandes nationale parlamenter. 

Rabatter

En række medlemslande - herunder Danmark - har forhandlet sig frem til én eller flere rabatter på deres bidrag til EU-budgettet. Rabatterne har forskellig karakter og nogle er tidsbegrænsede, mens andre er mere permanente. 

Du kan læse om de forskellige rabatordninger under fanebladet "Rabatordninger" her på budgetsiden.

En række medlemslande har over tiden forhandlet sig frem til forskellige særordninger - eller rabatter - på indbetalingerne til EU's budget. Spørgsmålet om rabatter er kompliceret stof, så stats- og regeringschefernes embedsmænd skal tit have den store lommeregner frem, når der forhandles om rabatter på EU-topmøderne. 

Pengene tilbage

Den måske mest kendte rabatordning er den, som det lykkedes den daværende premierminister i Storbritannien, Margarat Thatcher, at forhandle sig frem til på et EU-topmøde i den franske by Fontainebleau den 25.-26. juni 1984. Premierministeren havde ved tidligere lejligheder krævet "our own money back". Konklusionerne fra topmødet slog fast, at Storbritannien skulle have 66 procent af nettobidraget refunderet. 

Aftalen dannede samtidig grundlaget for de fremtidige rabatordningen, da konklusionerne også beskrev kriterierne for at få en rabat:

"enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid ville kunne opnå en justering". 

Rabatten til Storbritannien har i sig selv affødt rabatter - eller rabat på rabatten, som det også kaldes - idet en del af rabatterne netop går på at begrænse enkelte medlemslandes bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabat. 

Politisk tovtrækkeri om EU's budget

Metoden til beregning og opkrævning af EU's egne indtægter bliver typisk ændret i forbindelse med vedtagelsen af EU's flerårige budgetrammer. Forhandlingerne om de overordnede budgetrammer er derfor ofte genstand for meget intense forhandlinger, hvor spørgsmålet om kompensationer og rabatter kommer i fokus. Vedtagelsen af både de overordnede budgetrammer og afgørelsen om EU's egne indtægter kræver enstemmighed, så forhandlingerne strækker sig typisk over en længere periode og dominerer stats- og regeringschefernes drøftelser på EU-topmøderne.

Danmarks rabat 

Den seneste afgørelse om ordningen for EU's egne indtægter blev forhandlet på plads på topmødet i februar 2013 i forbindelse med forhandlingerne om de overordnede flerårige budgetramme for perioden 2014-2020. Afgørelsen introducerer som noget nyt en rabat på Danmarks betalinger til budgettet på ca. 1 mia. kroner om året i perioden 2014 til 2020 samt justeringer af en række rabatter til Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige.

Typer af rabatter

Rabatternes karakter er som nævnt forskellige og spænder over rabatter baseret på nettobidrag, rabatter på finansiering af andre landes rabatter til egentlige reduktioner af satser og indbetalinger under budgettets indtægtskategorier. Samtidig varierer visse rabatters størrelse med udviklingen i EU-budgettet, mens andre rabatter består af en fast beløbsmæssig reduktion. Endelig er nogle rabatter mere permanente, mens andre gælder i en fast begrænset periode.  

Der er overordnet set fire typer af rabatter:

  • Rabatter baseret på et medlemslands nettobidrag til EU's budget (uden tidsbegrænsning).
  • Rabatter på finansieringen af andre medlemslandes rabatter (rabat på rabatten) (uden tidsbegrænsning). 
  • Rabatter i form af en reduktion af den ensartede sats, der betales ifm.  momsbidraget (tidsbegrænset).
  • Rabatter i form af en årlig reduktion i et medlemslands BNI-bidrag (tidsbegrænset).

De fire rabattyper og berørte medlemslande fremgår direkte af den ordning, der beskriver EU's egne indtægter, men på grund af den særlige måde som de enkelte medlemslandes bidrag til budgettet beregnes på, er der også en form for "indirekte rabatter" i budgettet. 

En del af EU's indtægter kommer fra opkrævning af sukkerafgifter og told (traditionelle egne indtægter), der opkræves direkte af medlemslandene og sendes videre til EU's budget. Som kompensation for administrationen af denne opkrævning kan medlemslandene tilbageholde 20 procent af de opkrævede midler. Ordningen gælder for alle medlemslandene, men betyder selvfølgelig mest for de medlemslande, hvor størstedelen af varerne fra landene uden for EU ankommer og skal fortoldes - eksempelvis Tyskland, Storbritannien og Nederlandene. 

Rabatlande

Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark er de EU-lande, der har forhandlet sig frem til én eller flere typer af kompensationer eller rabatter på betalingerne til EU's budget.

  • Storbritannien har som det eneste medlemsland en rabat, der udspringer af nettobidraget. Meget forsimplet går rabatten ud på, at Storbritannien får refunderet 66 procent af Storbritanniens nettobidrag til EU's budget. Nettobidraget opgøres som forskellen mellem andelen af et medlemslands betalinger til EU-budgettet og andelen af midler medlemslandet modtager fra budgettet. I opgørelsen af Storbritanniens rabat bliver der dog også korrigeret for en række forskellige forhold, der hænger sammen med den måde opkrævningen af EU's indtægter har udviklet sig på, siden Storbritannien fik rabatordningen tilbage i 1984. Storbritanniens rabat er ikke tidsbegrænset, men i forbindelse med forhandlingerne om EU's øvre budgetrammer for perioden 2007-2013 skete der en større ændring af beregningsmetoden for bl.a. at tage højde for udvidelsen af EU i 2004. Storbritanniens rabatordning forventes at beløbe sig til ca. 6 mia. euro i 2015, hvilket svarer til ca. 45 mia. kroner. 
  • Tyskland har en rabat på betalingerne til finansieringen af Storbritanniens rabat. Rabatten betyder, at Tyskland kun betaler en fjerdel af, hvad Tyskland ellers skulle have betalt til finansieringen af rabatten til Storbritannien. Der er ikke sat en tidsmæssig begrænsning på denne rabat. Tyskland har desuden i perioden 2014-2020 en rabat på betalingerne i forbindelse med momsbidraget. Her er den generelle sats på 0,3 procent, der gælder for de øvrige medlemslande, nedsat til 0,15 procent for Tysklands vedkommende.
  • Nederlandene har som Tyskland en rabat på betalingene til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Nederlandene kun betaler en fjerdedel af, hvad Nederlandene under normale omstændigheder skulle betale. Nederlandene har i perioden 2014-2020 også en årlig bruttoreduktion i BNI-betalingerne på 695 mio. euro (i 2011-priser). Nederlandene har også i samme periode en reduktion i satsen på momsbidraget, der udgør 0,15 procent.
  • Sverige har også en rabat på betalinger til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Sverige også kun betaler en fjerdedel. Sverige har i perioden 2014-2020 også en årlig bruttoreduktion i BNI-betalingerne på 185 mio. euro (i 2011-priser). Hertil kommer en reduktion i samme periode på satsen på momsbidraget, så Sverige betaler 0,15 procent.
  • Østrig har en rabat på betalinger til finansieringen af Storbritanniens rabat, så Østrig også kun betaler en fjerdedel. Østrig har en bruttoreduktion på BNI-betalingerne på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i 2015 og 10 mio. euro i 2016 (alle i 2011-priser). 
  • Danmark har i perioden 2014-2020 en årlig bruttoreduktion på BNI-bidraget på 130 mio. euro (i 2011-priser). 


Hvem betaler for rabatterne?

Det er de øvrige medlemslande, der skal betale for Storbritanniens rabat ud fra deres andel i EU' samlede BNI. Dog har Tyskland, Nedelandene, Østrig og Sverige som nævnt fået nedsat deres bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabat til en fjerdedel. Rabatten til de fire medlemslande på bidraget til Storbritanniens rabat skal de øvrige medlemslande også betale for. Reduktionen af visse medlemslandes BNI-bidrag skal også betales af de øvrige medlemslande ud fra andel i BNI, dog med den forskel, at det enkelte rabatland også bidrager til finansieringen af landets egen rabat. Budgettets størrelse bliver altså ikke påvirket af de her rabatordninger, da der mere er tale om en intern omfordeling af budgetbyrden.
 

Nedsættelsen af satsen til beregning af bidraget på baggrund af momsbasen finansieres ikke direkte af de øvrige medlemslande, men den samlede indtægt til EU-budgettet på baggrund af momsgrundlaget bliver reduceret, hvilket betyder, at medlemslandenes samlede BNI-bidrag nødvendigvis må stige med et tilsvarende beløb. Det skyldes, at størrelsen af medlemslandenes samlede BNI-bidrag bliver udregnet til sidst, når de øvrige indtægtskilder er fastlagte. BNI-bidraget fungerer derfor som en slags buffer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter på EU-budgettet. 

Se også:

Medlemslandenes bidrag til EU-budgettet består af det, man kalder traditionelle egne indtægter (sukkerafgifter og toldafgifter) samt bidrag baseret på medlemslandenes momsbaser og bruttonationalindkomst (BNI). Hertil kommer et bidrag til finansiering af Storbritanniens rabat.

Medlemslandenes bidrag til EU's budget i 2016 i form af EU's egne indtægter samt den såkaldte rabatordning for Storbritannien (UK-korrektion) kan findes i tabellen nedenfor sorteret efter andelen af de samlede betalinger. 

 Medlemslandenes bidrag til EU's egne indtægter og UK-rabatten i 2016 (millioner euro)
  Sukker-afgifter   Told Moms-bidrag  BNI-bidrag   UK-rabat  I alt  Euro pr. indbygger  Andel (%) % af BNI 
 Tyskland  26,3  3.655,5  3.912,4  22.184,4  337,7  30.116,2  371  21,17  0,97
 Frankrig  30,9  1.571,2  2.952,9  15.874,0  1.403,0  21.831,9  329  15,34  0,98

 Storbritannien

9,5

3.323,1

3.646,8

18.110,1

-5.283,2

19.806,2

306

13,92

0,78

 Italien  4,7  1.596,9  1.741,8  11.574,8  1.023,0  15.941,2  262  11,20  0,98
 Spanien  4,7  1.261,4  1.375,3  7.929,2  700,8  11.271,4  243  7,92  1,01
 Nederlandene  7,2  2.230,5  819,4  4.849,4  73,8  7.980,3  472  5,61  1,17
 Belgien  6,6  1.769,7  523,4  2.958,1  261,4  5.519,3  490  3,88  1,33
 Polen  12,8  489,2  555,9  3.151,6  278,5  4.488,0  118  3,15  1,02
 Sverige

2,6

514,3

587,4

 3.223,8

49,1

4.377,2

449

3,08

0,97

 Østrig  3,2  208,1  462,3  2.354,6  35,8  3.064,0  357  2,15  0,93
 Danmark  3,4  340,9  311,8  1.987,1  175,6  2.818,9  498  1,98  1,01
 Finland  0,7  113,7  279,7  1.459,5  129,0  1.982,6  362  1,39  0,97
 Irland

0,0

250,7

219,1

1.200,1

106,1

1.775,9

384

1,25

1,06

 Grækenland  1,4  130,3  221,4  1.302,5  115,1  1.770,7  164  1,24  0,97
 Portugal  0,1  131,2  242,6  1.260,2  111,4  1.745,6  168  1,23  0,99
 Tjekkiet

3,4

216,2

200,8

1.073,7

94,9

1.589,0

151

1,12

1,06

 Rumænien  0,9  123,5  173,8  1.154,5  102,0  1.554,7  78  1,09  0,96
 Ungarn  2,1  109,3  134,0  798,4  70,6  1.114,3  113  0,78  1,00
 Slovakiet  1,3  96,4  79,9  551,7  48,8  778,0  144  0,55  1,01
 Bulgarien  0,4  58,2  63,2  300,7  26,6  449,0  62  0,32  1,07
 Kroatien  1,7  44,0  64,1  304,9  26,9  441,6  105  0,31  1,03
 Slovenien  0,0  64,2  56,2  268,6  23,7  412,7  200  0,29  1,10
 Litauen  0,8  69,6  45,0  274,1  24,2  413,8  142  0,29  1,08
 Luxembourg  0,0  15,1  47,9  228,0  20,1  311,1  553  0,22  0,97
 Letland  0,0  28,2  28,3  184,2  16,3  257,0  129  0,18  1,00
 Estland  0,0  24,9  30,2  147,7  13,1  215,8  164  0,15  1,04
 Cypern  0,0  17,8  24,7  117,4  10,4  170,3  201  0,12  1,03
 Malta  0,0  11,2  12,6  59,8  5,3  88,8  207  0,06  1,06
 I alt  124,7  18.465,3  18.812,8  104.882,7  0,0  142.285,4  280  100,00  0,97
 Procent  0,09  13,0  13,2  73,7    100,0      

Der er tale om de budgetterede betalinger, som efterfølgende kan ændres som følge af nye skøn for BNI m.v. eller vedtagelsen af ændringsbudgetter til budgettet for 2016. De endelige faktiske bidrag fra medlemslandene kan først opgøres med en vis forsinkelse efter budgetåret er forløbet.  

Europa-Kommissionen udfærdiger hvert år en opgørelse over de udgifter, der afholdes over EU-budgettet, som med rimelighed kan fordeles på de enkelte medlemslande. Visse typer af udgifter kan i sagens natur ikke fordeles på de enkelte medlemslande - eksempelvis humanitær bistand til lande uden for EU.

De fordelte udgifter falder i otte kategorier. Det drejer sig om udgifter afholdt på følgende områder: 

  • Konkurrenceevne, der bl.a. omfatter forskning og udvikling mv. 
  • Samhørighed, der bl.a. omfatter strukturfonde mv.
  • Naturressourcer, der bl.a. indeholder landbrugsstøtten.
  • Frihed, sikkerhed og retfærdighed samt EU-borgerskab
  • EU som global partner.
  • Administration
  • Specielle instrumenter, omfatter en række særlige støttetiltag, som kan aktiveres i særlige situationer.

Administration er udgifter til driften af EU's institutioner og personaleudgifter. Størstedelen af disse udgifter tilfalder derfor de medlemslande, der huser EU-institutioner, hvilket primært er Belgien, Luxembourg og Frankrig. 

Der blev i alt udbetalt ca. 130,1 mia. euro over budgettet til EU's medlemslande i 2015. Det svarer til 90 procent af det samlede EU-budget. En oversigt over de fordelte EU-midler kan ses i tabellen nedenfor. 

 Fordeling af budgetmidler pr. medlemsland i 2015 (mio. euro)
Medlemsland Konkur-rence-evne  Sam-hørig-hed Natur-ressour-cer  Sikkerhed og borgerskab  Ad-mini-stration Specielle instru-menter  I alt  Andel (%)  Netto-saldo  Pct. af BNI 
 Belgien  1.155,6 412,0  675,1  202,7  4.521,6 2,9   6.951,9  5,3  -1.387,8  -0,33
 Tjekkiet  104,1  5.808,5  1.140,0  6,3  15,1 0,0   7.074,7  5,4  5.699,4  3,77
 Danmark  285,6  102,8  1.074,1  12,7  53,5 0,0   1.528,6  1,2  -790,4  -0,29
 Tyskland  1.913,1  2.704,2  6.041,0  148,0  206,9 0,0   11.013,3  8,5  -14.306,8  -0,46
 Estland  53,4  154,8  181,6  43,6  8,6 0,0   442,6  0,3  242,9  1,21
 Grækenland  254,7  3.067,6  2.774,6  63,7  28,9 20,0   6.209,7  4,8  4.934,0  2,80
 Spanien  1.220,1  5.458,1  6.764,6  156,7  96,2 0,0   13.695,7  10,5  4.527,4  0,42
 Frankrig  2.221,1  2.670,8  9.031,9  189,9  328,8 25,9   14.468,4  11,1  -5.522,5  -0,25
 Irland  194,3  129,1  1.618,2  18,9  47,7 0,4   2.008,6  1,5  349,3  0,19
 Italien  1.060,2  5.219,8  5.473,0  250,5  259,3 75,6   12.338,5  9,5  -2.638,7  -0,16
 Cypern  36,6  62,3  82,9  13,8  7,5 0,0   203,3  0,2  -23,4  -0,13
 Letland  47,9  663,0  253,7  7,5  9,3 0,0   981,6  0,8  759,4  3,12
 Litauen  99,0  197,9  528,4  41,3  10,3 0,0   877,2  0,7  540,3  1,51
 Luxembourg  175,3  14,9  56,0  22,1  1.381,1 0,0   1.649,4  1,3  -94,0 -0,27
 Ungarn  81,5  3.693,2  1.791,4  42,2  14,5 0,0   5.629,1  4,3  4.636,5  4,38
 Malta  19,1  76,8  17,0  14,1  7,0 0,0   134,2  0,1  31,7  0,37
 Nederlandene  962,5  196,4  915,3  186,6  98,4 0,0   2.359,2  1,8  -3.695,2  -0,54
 Østrig  307,2  262,7  1.144,9  49,9  22,9 0,0   1.787,4  1,4  -851,1  -0,25
 Polen  166,8  7.985,6  5.079,0  68,6  29,6 1,3   13.357,7  10,3  9.483,1  2,31
 Portugal  212,4  1.215,7  1.097,8  36,2  33,2 0,0   2.595,4  2,0  981,2  0,56
 Slovenien  76,3  624,5  191,3  19,4  8,7 18,4   939,9  0,7  578,9  1,51
 Slovakiet  61,6  3.086,3  566,5  9,0  10,9 0,0   3.734,8  2,9  3.095,1  4,07
 Finland  208,4  106,9  960,3  21,6  30,2 2,6   1.330,0  1,0  -488,3  -0,23
 Sverige  298,5  140,0  904,0  90,6  34,6 0,0   1.467,7  1,1  -2.200,2  -0,48
 Storbritannien  1.589,6  1.782,7  3.788,5  149,5  147,4 0,0   7.457,6  5,7  -11.521,4  -0,46
 Bulgarien  118,1  1.421,2  1.107,3  27,2  11,5 18,9   2.729,5  2,1  2.279,4  5,33
 Rumænien  77,4  3.392,5  2.987,7  23,6  19,1 8,5   6.538,0  5,0  5.154,5  3,27
 Kroatien  32,5  222,6  258,0  18,7  8,9 17,6   604,6  0,5  226,7  0,52
 I alt  13.032,7  50.872,9  56.486,0  1.935,0  7.451,8 192,2   130.108,6  100,0  0,0  0,0
 
 Under budgetkategorien "EU som global partner" modtog Tjekkiet 0,6 mio. euro, Estland 0,6, Cypern 0,1, Letland 0,2, Litauen 0,4, Ungarn 6,4, Polen 26,9, Slovenien 1,4, Slovakiet 0,5, Bulgarien 25,4, Rumænien 29,3 og Kroatien 46,4 mio. euro i 2015 (samlet 138,0 mio. euro).

Blandt de største modtagerlande var Frankrig (14,5 mia. euro), Spanien (13,7 mia. euro), Polen (13,4 mia. euro), Italien (12,3 mia. euro) samt Tyskland (11,0 mia. euro). De 13 medlemslande, der er optaget efter den 1. maj 2004, modtog til sammen ca. 43,2 mia. euro, hvilket svarer til ca. 33,2 procent af de samlede fordelte EU-midler. Danmark modtog ca. 1,53 mia. euro (ca. 11,4 mia. kroner) over EU-budgettet i 2015 svarende til ca. 1,2 procent af de samlede fordelte midler fra EU-budgettet. 

Specielt for de relativt nye medlemslande udgør midlerne fra EU en ikke uvæsentlig del af nationalindkomsten. I lande som Bulgarien, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet udgør midlerne fra EU omkring fem-seks procent af bruttonationalindkomsten (BNI), men også et ældre medlemsland som Grækenland modtager 3,5 procent af BNI fra EU-budgettet. Gennemsnitligt udgør midler fra EU-budgettet 0,9 procent af de 28 medlemslandes BNI, hvor tallet i Danmarks tilfælde er 0,6 procent. 

Samhørigheds- og strukturforanstaltninger

Polen var klart det største modtagerland indenfor strukturforanstaltninger og samhørighed, hvor over 15 procent af midlerne tilfaldt Polen (8,0  mia. euro). Efter Polen var det Tjekkiet (5,8 mia. euro), Spanien (5,5 mia. euro), Italien (5,2 mia. euro), Ungarn (3,7 mia. euro) og Rumænien (3,4 mia. euro) som modtog flest EU-midler til strukturforanstaltninger. 

Danmark modtog 102,8 mio. euro (0,2 procent) til samhørigheds- og strukturforanstaltninger. 

Landbrug

På landbrugsområdet var Frankrig, traditionen tro, den største modtager af støtte med 16,0 procent af de samlede fordelte midler (9,0 mia. euro). Herefter kom Spanien, Tyskland og Italien med henholdsvis 6,8 mia. euro, 6,0 mia. euro og 5,5 mia. euro, efterfulgt af Polen med 5,1 mia. euro. 

Danmark modtog ca. 1,07 mia euro (8 mia. kroner) svarende til ca. 1,9 procent af de fordelte landbrugsmidler. De modtagne midler på landbrugsområdet udgør over 70 procent af de midler, som Danmark modtager fra EU-budgettet. 

Bidrag

På bidragssiden var Tyskland den største bidragsyder med 28,1 mia. euro svarende til ca. 20,5 procent af medlemslandenes bidrag til EU's budget. Sammen med Tyskland bidrog Storbritannien (21,4 mia. euro), Frankrig (20,6 mia. euro) og Italien (15,9  mia. euro) med ca. 63 procent af betalingerne fra EU's medlemslande. 

Danmarks bidrag var på ca. 2,52 mia. euro (18,8 mia. kroner) svarende til ca. 1,8 procent af de samlede bidrag. 

Nettobidrag - en relativ opgørelse 

Opgørelsen af medlemslandenes såkaldte nettobidrag er baseret på en sammenligning af det enkelte medlemslands andel af de fordelte midler og andel af de betalte bidrag. Et nettobidrag på nul vil således sikre en relativ overensstemmelse mellem den procentdel af de samlede fordelte midler, som medlemslandet modtager, og den procentdel af de samlede bidrag som medlemslandet indbetaler til EU's budget. Der er altså ikke tale om en nettoopgørelse svarende til forskellen mellem faktiske ind- og udbetalinger via EU-budgettet. 

De medlemslande der bidrager med en større andel af betalingerne til budgettet, end den andel som medlemslandet får retur fra budgettet, kaldes altså for nettobidragsydere. De medlemslande der bidrager med en mindre andel, end den andel de får retur fra budgettet, kaldes nettomodtagere.

I opgørelsen af nettobidraget er fordelte midler til administration ikke medregnet under de midler, som det enkelte land modtager. På bidragssiden er medlemslandenes indbetalinger i form af såkaldte traditionelle egne indtægter (toldafgifter samt landbrugs- og sukkerafgifter) ikke medregnet, idet det ikke betragtes som nationale bidrag. Bidraget til rabatordningen for Storbritannien er dog medregnet i opgørelsen. 

Udvikling i nettobidrag

 
Der er en række forskellige faktorer, der spiller ind på udviklingen af et medlemslands nettobidrag. Som nævnt er det centrale forholdet mellem andelen af indbetalinger til budgettet og andelen af udbetalinger fra budgettet, men også udviklingen i størrelsen på EU-budgettet har betydning.
 

Det danske nettobidrag

Danmark har siden 2001 været nettobidragsyder i forhold til EU's budget. 

I 2015 modtog de 28 EU-lande samlet set 130,1 mia. euro fra EU's budget - det svarer til ca. 970,5 mia. kroner. Danmark modtog i alt 1,529 mia. euro svarende til 11,4 mia. kroner. De danske bidrag til EU-budgettet var på samlet 2,521 mia. euro eller ca. 18,8 mia. kroner. Det danske såkaldte nettobidrag til EU-budgettet var i 2015 på 790,4 mio. euro - ca. 5,9 mia. kroner. 

Beregning af det danske nettobidrag i 2015:

 Beregning af det danske nettobidrag i 2015 (mio. euro)
 Danmarks andel af udbetalingerne fra EU's budget
 Udbetalinger til Danmark fratrukket administrationskategorien:  1.528,6 - 53,5 =   1.475,1
 Samlede udbetalinger til EU-landene fratrukket den samlede
 administrationspost:
 130.108,6 - 7.451,8 =  122.656,8
 Danmarks andel af de samlede udbetalinger:  (1.475,1/122.656,8)*100 =  1,20 %
 
 Danmarks andel af budgetbidragene    
 Danmarks bidrag fratrukket bidraget i form af traditionelle
 egne indtægter:
 2.521,2 - 330,6 =  2.190,6
 EU-landenes samlede bidrag fratrukket de samlede traditionelle
 egne indtægter:
 137.334,7 - 18.730,4 =  118.604,3
 Danmarks andel af de samlede bidrag:  (2.190,6/118.604,3)*100 =  1,85 %
 
 Udbetalinger til Danmark, hvis ind- og udbetalinger var af 
 samme relative størrelse:
 1,85 % * 122.656,8 =   2.265,5 
 
 Nettosaldo
 De faktiske udbetalinger til Danmark fratrukket det
 beløb der sikrer en nettosaldo på 0:
 1.475,1 - 2.265,5 =  -790,4

Som det fremgår af beregningen, er det altså forskellen mellem Danmarks andel af betalinger til EU-budgettet (1,85 %) og Danmarks andel af udbetalingerne fra budgettet (1,20 %), der giver en negativ nettosaldo - altså et nettobidrag til EU's budget.

Udvikling i det danske nettobidrag til EU 

Ordningen der regulerer medlemslandenes betalinger til EU-budgettet blev ændret i 2007. En sådan ændring skal godkendes i de enkelte medlemslande, hvilket først skete i 2009. Den nye ordning trådte derfor i kraft i marts 2009 med tilbagevirkende kraft til 2007. Effekten af den nye ordning i 2007 og 2008 blev derfor indregnet i medlemslandenes bidrag til EU-budgettet i 2009, hvilket bl.a. for Danmarks vedkommende betød et relativt højere budgetbidrag i 2009.

Andelen af danske indbetalinger til EU's budget samt udbetalinger fra EU's budget  

Når der ses bort fra 2009, så skyldes den negative udvikling i den danske nettosaldo ikke så meget en stigende andel af betalingerne, men mere en faldende andel af udbetalingerne fra EU-budgettet, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der over perioden er blevet optaget 13 relativt mindre velstående lande i EU. Den negative udvikling slår da også for alvor igennem efter 2004, hvor de 10 første af de 13 nye medlemslande blev optaget. 

Effekten på det danske nettobidrag vil også blive større i takt med størrelsen på EU's budget og hermed størrelsen af udbetalingerne til medlemslandene, hvor Danmarks andel som nævnt har været aftagende. Det slår tydeligt igennem i nettobidraget i perioden 2010-2013, hvor udbetalingerne til EU's medlemslande i gennemsnit er steget med næsten 7 procent om året. I 2014 falder EU's budget og de samlede udbetalinger til medlemslandene. Samtidig falder Danmarks andel af indbetalingerne, mens Danmarks andel af udbetalingerne stiger for første gang siden 2010, hvilket medfører et mindre dansk nettobidrag i 2014. Denne udvikling fortsætter i 2015, hvor størrelsen på nettobidraget igen reduceres. Danmarks nominelle nettobidrag i den øverste figur vil "stige" jo større afstanden er mellem de to øverste kurver (andele) i figuren herover.  

Interaktivt modul over udviklingen i EU-landenes nettobidrag

Interaktivt modul over medlemslandenes nettobidrag til EU's budget

Se også:

De årlige EU-budgetter bliver vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet, der i denne forbindelse samlet kaldes for budgetmyndigheden. Vedtagelsen sker på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen. De årlige budgetter skal overholde nogle øvre rammer, som er fastsat i de såkaldte overordnede budgetrammer. De overordnede budgetrammer sætter et øvre loft for de enkelte budgetkategorier samt for det samlede budget.

I løbet af behandlingen af budgetforslaget kan Rådet og Europa-Parlamentet komme med ændringer. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed, bliver der nedsat et såkaldt forligsudvalg med repræsentanter fra Rådet og Europa-Parlamentet, som inden for 21 dage skal komme frem til et budgetudkast, som der er enighed om. Rådet og Europa-Parlamentet skal så efterfølgende godkende forligsudvalgets forslag. Selvom Rådet forkaster forligsudvalgets forslag, kan budgettet stadig vedtages, så længe Europa-Parlamentet siger ja til det. Hvis der ikke er vedtaget et budget, inden året går i gang, så gælder der en regel om, at man højst må bruge 1/12 af sidste års budget pr. måned.

For de særligt interesserede: budgetproceduren i detaljer

Selve proceduren for vedtagelsen af det årlige budget er beskrevet i artikel 314 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men kan overordnet beskrives på følgende måde:

  • Inden 1. juli udarbejder de forskellige EU-institutioner overslag over deres forventede udgifter i det kommende år.
  • Inden 1. september sender Kommissionen et udkast til budget til Rådet og Europa-Parlamentet - det sker dog typisk allerede i slutningen af april eller begyndelsen af maj. 
  • Inden 1. oktober skal Rådet blive enige om eventuelle ændringer af budgetudkastet (med kvalificeret flertal) og sende dem til Europa-Parlamentet.
  • Inden 42 dage efter at Europa-Parlamentet har modtaget Rådets forslag, skal Parlamentet vedtage dets eget forslag og ændringer til budgettet (med absolut flertal).
    • Hvis Parlamentet accepterer Rådets forslag, er budgettet vedtaget.
    • Hvis Parlamentet ikke reagerer indenfor fristen på 42 dage,er budgettet vedtaget. 
  • Inden 10 dage efter at Europa-Parlamentet har vedtaget dets eget budgetforslag, kan Rådet godkende det endelige budget, hvis Rådet altså accepterer Europa-Parlamentets forslag (med kvalificeret flertal).

Hvis Rådet ikke kan tilslutte sig Europa-Parlamentets ændringer af budgettet, nedsættes der et forligsudvalg. Forligsudvalget består af 28 repræsentanter fra Rådet og 28 repræsentanter fra Europa-Parlamentet. Kommissionen deltager også i forligsudvalgets drøftelser. 

  • Forligsudvalget har 21 dage til at blive enige om et fælles budgetforslag. Hvis det ikke lykkes, skal Kommissionen komme med et nyt budgetforslag. 
  • Hvis forligsudvalget bliver enige om et fælles budgetforslag, har Rådet og Europa-Parlamentet 14 dage til hver især at få det godkendt.

Herefter er der tre forskellige muligheder:

  • Budgettet er endeligt vedtaget, hvis: 
    • både Europa-Parlamentet og Rådet godkender det fælles udkast
    • begge undlader at træffe en afgørelse
    • enten Rådet eller Parlamentet godkender det fælles budgetudkast, mens den anden institution undlader at træffe en afgørelse. 
  • Kommissionen kommer med et nyt budgetforslag, hvis:
    • både Europa-Parlamentet (med absolut flertal) og Rådet forkaster det fælles budgetforslag
    • enten Rådet eller Europa-Parlamentet forkaster det fælles budgetforslag, mens den anden institution undlader at træffe en afgørelse.
    • Europa-Parlamentet forkaster det fælles forslag (med absolut flertal), mens Rådet godkender det.
  • Budgettet er endeligt vedtaget - delvist på baggrund af Europa-Parlamentets ændringer, hvis:
    • Europa-Parlamentet godkender det fælles budgetudkast, mens Rådet forkaster det. Europa-Parlamentet kan så inden for en frist på 14 dage fra Rådets forkastelse af det fælles budgetforslag vedtage (med absolut flertal og mindst 3/5 af de afgivne stemmer) alle eller dele af Europa-Parlamentets ændringer til Kommissionens oprindelige budgetforslag. På de områder af budgettet, hvor Parlamentet evt. ikke vælger at gennemføre dets egne ændringer, vil ændringerne fra forligsudvalget være gældende.  

     

Ændring af budgettet efter vedtagelsen

Det kan i løbet af et budgetår være nødvendigt at foretage nogle ændringer af det vedtagne budget. Det kan skyldes nye overslag over indtægterne til budgettet eller uforudsete hændelser som eksempelvis oversvømmelser eller jordskælv, der kræver mobilisering af EU's solidaritetsfond. Budgettet ændres ved at vedtage såkaldte ændringsbudgetter, der vedtages efter samme procedure som det normale budget.

Se også:

Europa-Kommissionen har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af EU’s budget, og det skal ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (traktatens artikel 317 ).

Kontrollen med gennemførelsen sker via tre forskellige kanaler.

  • Kommissionens egne tjenestegrene udfører en intern kontrol og revision i forbindelse med forvaltningen af budgettet. 
  • Den uafhængige Revisionsret udfører en efterfølgende ekstern revision af budgetforvaltningen. 
  • Endelig foretager Europa-Parlamentet den endeligepolitiske kontrol og godkendelse af Kommissionens gennemførelse af budgettet - den såkaldte decharge-procedure (traktatens artikel 319). 

Revisionsretten udarbejder en årlig rapport (årsberetning) til Rådet og Parlamentet, der indeholder en gennemgang af gennemførte transaktioner på indtægts- og udgiftssiden. Det kontrolleres om transaktionerne er lovlige og formelt rigtige samt om den finansielle forvaltning er forsvarlig. Revisionsretten har siden 1995 også afgivet en revisionserklæring til Rådet og Parlamentet - på EU-jargon en DAS efter det franske udtryk ”déclaration d'assurance”. Revisionserklæringen indeholder en angivelse af regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. 

Parlamentets afgivelse af decharge varetager to funktioner.

  • For det første er der tale om en politisk vurdering og anerkendelse af Kommissionens forvaltning af budgettet.
  • For det andet fungerer dechargen som den endelige afslutning af budgetregnskabet, der derved formelt ”frigør” Kommissionen for forvaltningsansvaret.

Parlamentets decharge bliver afgivet på baggrund af en indstilling fra Rådet og under betragtning af regnskabsinformationer fra Kommissionen samt Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring. Forløbet strækker sig normalt fra november, hvor Revisionsretten offentliggør årsberetningen for regnskabsåret året før til april, hvor Europa-Parlamentet giver den endelige decharge. Eksempelvis gives decharge i april 2015 for forvaltningen af EU-budgettet i 2013. Det sker dog, at Europa-Parlamentets endelige decharge udskydes til oktober. 

Selvom der ifølge traktaten er tale en decharge for Kommissionens forvaltning af det samlede budget, har Europa-Parlamentet udviklet en praksis med at give decharge til EU's enkelte institutioner og agenturer.

Hvis Parlamentet nægter at afgive decharge, bliver det betragtet som et kraftigt mistillidsvotum til Kommissionen. Parlamentet nægtede at afgive decharge i 1984 og 1998 for henholdsvis regnskabsåret 1982 og 1996. Den manglende decharge i 1998 førte til at Kommissionen, ledet af Jacques Santer, trådte tilbage i marts 1999. 

Se også:

I perioden 1958 til 1970 blev EU's budget finansieret alene ved bidrag fra medlemslandene, men med afgørelsen om EU's egne indtægter fra den 21. april 1970 blev systemet med en uafhængig indtægtsordning etableret. 

Der har efterfølgende været en række ændringer af principperne for finansieringen af EU's budget - herunder de forskellige rabatordninger, som en række medlemslande har fået forhandlet på plads.

  • 21. april 1970: EU vedtager den første ordning med uafhængige egne indtægter til EU's budget. Ordningen omfatter følgende indtægtskilder:
    • Told opkrævet i forbindelse med medlemslandenes samhandel med lande uden for EU.
    • Landbrugsafgifter.
    • Momsbaseret bidrag på op til 1 % af et beregningsgrundlag baseret på medlemslandenes momsbaser. 

    10 % af de beløb, som medlemslandene opkræver i told og landbrugsafgifter og betaler til budgettet, tilbagebetales til medlemslandene for administration af opkrævningen. 

  • 1. januar 1971: Ordningen med EU's egne indtægter træder i kraft. 
  •  7. maj 1985: EU vedtager en ny ordning for EU's egne indtægter, der som noget nyt introducerer en fast rabat på Storbritanniens budgetbetalinger som kompensation for et relativt lavt velstandsniveau og lille andel af udbetalingerne fra landbrugsstøtten. Rabatten udgør 66 % af Storbritanniens nettobidrag. Den udregnes som 66 % af EU's fordelte midler fra budgettet ganget med forskellen mellem Storbritanniens andel af momsbasen og Storbritanniens andel af de fordelte midler fra budgettet. Rabatten bliver beregnet på grundlag af det forudgående regnskabsårs momsbase og fordelte midler fra budgettet. Selve rabatten fratrækkes i Storbritanniens momsbidrag. Rabatten til Storbritannien betales af de øvrige medlemslande ud fra deres andel af momsbasen, dog med den forskel at Tysklands bidrag reduceres til 2/3 (rabat på rabatten). Grænsen for det momsbaserede bidrag hæves til 1,4 % af beregningsgrundlaget.
  •  1. januar 1986: Den nye ordning for EU's egne indtægter træder i kraft.
  • 24. juni 1988: EU vedtager en ny ordning for EU's egne indtægter, der indeholder en helt ny fjerde indtægtskilde. Den nye indtægtskilde er et bidrag baseret på medlemslandenes bruttonationalprodukt (BNP) og senere bruttonationalindkomst (BNI). BNP-bidraget udregnes til sidst som en ensartet sats på baggrund af forskellen mellem budgettes udgifter og de tre øvrige egne indtægter (told, landbrugsafgifter og momsbidrag). Samtidig bliver EU's egne indtægter fra momsbidraget begrænset ved, at der indføres et øvre loft for de enkelte medlemslandes momsbaser på 55 % af landets BNP. Ændringerne medfører en justering af beregningen af Storbritanniens rabatordning. Medlemslandenes finansiering af Storbritanniens rabat ændres fra at være baseret på medlemslandenes momsbaser til deres andel af EU's BNP. Medlemslandene kan nu tilbageholde 10 % af de told og landbrugsafgifter, som landene opkræver på vegne af EU-budgettet.
  • 5. juli 1988: Den nye ordning for EU's egne indtægter træder i kraft.
  • 29. september 2000: EU vedtager en ændring af ordningen for EU's egne indtægter, der bl.a. omfatter følgende ændringer:
    •  Medlemslandenes bidrag baseret på BNP ændres til at være baseret på BNI.
    • Den andel af de nationalt opkrævede landbrugsafgifter og told, som medlemslandene må tilbageholde til administration hæves fra 10 til 25 % fra 1. januar 2001.
    • Justeringer i beregningen af Storbritanniens rabatordning.
    • Tysklands andel af betalingerne til Storbritanniens rabat sænkes fra 2/3 til 1/4 af, hvad Tyskland normalt skulle betale.
    • Østrig, Sverige og Nederlandenes bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabat nedsættes til 1/4.
    • Momsberegningsgrundlaget må ikke overstige 50 % af det enkelte medlemslands BNI.
    • Den maksimale indkrævningssats for momsindtægterne udgør 0,75 % i 2002 og 2003 samt 0,5 % fra 2004 og derefter. 
    • Loft på medlemslandenes samlede betalinger i form af egne indtægter på 1,27 % af EU's samlede BNI.

     

  • 1. januar 2002: Ændringerne i ordningen for EU's egne indtægter træder i kraft.
  • 7. juni 2007: EU vedtager Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, der indeholder en beskrivelse af indtægtskilderne til EU's budget i perioden 2007-2014. Den nye ordning medfører en række ændringer, der primært omhandler rabatter på visse medlemslandes betalinger til budgettet:
    • Større korrektion af Storbritanniens rabatordning. 
    • Den ensartede sats for momsindtægterne fastsættes til 0,3 % af medlemslandenes harmoniserede momsbase.
    • I perioden 2007-2013 skal Tyskland kun betale 0,15 % i momsbidragssats, Østrig skal betale 0,225 % og Nederlandene og Sverige 0,1 %.
    • I perioden 2007-2013 får Nederlandene og Sverige en bruttoreduktion i BNI-bidraget på henholdsvis 605 og 150 mio. euro (2004-priser).
    • Loftet over medlemslandenes samlede betalinger i form af egne indtægter sættes til 1,24 % af EU's BNI.
  • 1. mars 2009: Ordningen for EU's egne indtægter i perioden 2007-2014 træder i kraft med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007.
  • 26. maj 2014: EU vedtager Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, der indeholder en beskrivelse af indtægtskilderne til EU's budget i perioden 2014-2020. De tidligere indtægtskilder bliver videreført, men der gennemføres en række ændringer:
    • Satsen  som medlemslandene kan tilbageholde for administration og opkrævning af toldindtægterne sænkes fra 25 til 20 % af de opkrævede indtægter. 
    • Ordningen indfører i perioden 2014-2020 også den første rabat til Danmark på budgetbetalingerne på 130 mio. euro (brutto på BNI-bidraget i 2011-priser) om året.
    • I 2014-2020 får Nederlandene og Sverige en årlig bruttoreduktion i BNI-bidraget på henholdsvis 695 og 185 mio. euro (2011-priser).
    • Østrig får en bruttoreduktion i BNI-bidraget på 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i 2015 og 10 mio. euro i 2016 (2011-priser).
    • I perioden 2014-2020 fastsættes momsbidragssatsen for Tyskland, Sverige og Nederlandene til 0,15 % (dvs. halvdelen af den generelle sats på 0,3 % som gælder for de øvrige medlemslande).

    Ordningen skal først godkendes i medlemslandenes nationale parlamenter, før den kan træde i kraft med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014. 

  •  19. december 2014: Danmark godkender ordningen for EU's egne indtægter i perioden 2014-2020 i Folketinget.
  • 1. oktober 2016: Ordningen for EU's egne indtægter træder i kraft, efter at samtlige 28 medlemslande har ratificeret den bagvedliggende afgørelse. Ordningen får virkning med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014. Den tilbagevirkeden effekt af den nye ordning i form af bl.a. opsparede rabatter på budgetbidraget bliver der korrigeret for i kraft af et ændringsbudget til EU's budget for 2016 (KOM (2016) 0660). For Danmark betyder det en reduktion i budgetbidraget i 2016 på 1,4 mia. kr.

Forslag til dig på EU.dk


 

EU's budget og Danmark

EU's budget har selvfølgelig stor betydning for Danmark. Som nævnt betaler Danmark relativt mere til budgettet, end Danmark modtager - dvs. at Danmark er nettobidragsyder. Af de midler, som Danmark modtager fra budgettet, kommer langt den største del i form af landbrugsstøtte, mens den næststørste post er støtte til forskning og udvikling. Ikke desto mindre er den danske holdning (Folketingets), at landbrugsstøtten helt bør afskaffes, og at flere midler bør kanaliseres over mod mere vækstorienterede områder såsom netop forskning og udvikling.

Danmark tilhører også den gruppe af primært nordvesteuropæiske medlemslande, der går ind for et mere moderat EU-budget. 

EU's budget og Danmark (2015)

  • bidrag til budgettet på 2,521 mia. euro (18,8 mia. kroner)
  • bidrag pr. dansker på ca. 442 euro (3.300 kroner)
  • andel af betalinger 1,8 pct.
  • andel af udbetalinger 1,2 pct.
  • landbrugsstøttens andel af udbetalingerne til Danmark: 70 pct.
  • udbetalinger fra EU's budget i størrelsesordenen 1,529 mia. euro (11,4 mia. kroner).
  • nettobidrag til EU's budget på 790,4 mio. euro (5,9 mia. kroner). 
  • nettobidrag på 0,29 pct. af Danmarks BNI.
  • nettobidrag på ca. 1.033 kroner pr. dansker

Perioden 2014-2020

  • rabat på budgetbidraget på ca. 1 mia. kroner om året. 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [21.11.2016]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik