Budgetrammer

EU's årlige budgetter er underlagt nogle øvre grænser, der er fastlagt for flere år ad gangen - de såkaldte flerårige finansielle rammer.

De overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 er på 1.082,6 mia. euro - ca.  8.055 mia. kroner 

EU har indført et system, hvor der for flere år ad gangen sættes nogle øvre grænser for, hvor store de årlige EU-budgetter kan være. Der er samtidig også øvre grænser for, hvor mange penge der kan gå til de enkelte budgetkategorier - altså hvor mange penge der kan afsættes til eksempelvis landbrugsstøtte eller til forskning og udvikling. Der er ikke tale om flerårige budgetter, men flerårige rammer for de årlige budgetter.

Disse øvre grænser for budgettet bliver samlet kaldt for de flerårige finansielle rammer (FFR), og de bruges til at styre udviklingen i EU's budget og fordelingen mellem de forskellige budgetkategorier. For at undgå at man i tide og utide ændrer de øvre grænser, er det relativt vanskeligt at ændre dem. Det er dog muligt i ekstraordinære situationer at hæve budgetloftet i 1 år, men det skal til gengæld sænkes med et tilsvarende beløb i det efterfølgende budgetår.

Budgetrammen i 2014-2020

  • Loft for samlede forpligtelser på 959,988 mia. euro (2011-priser) eller 1.082,555 mia. euro (løbende priser) svarende til 1,0 pct. af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI).
  • Loft for samlede betalinger på 908,4 mia. euro (2011-priser) eller 1.023,954 mia. euro (løbende priser) svarende til 0,95 pct. af EU's samlede BNI.
  • Loft for forpligtelser i danske kroner på 7.142 mia. (2011-priser) og 8.055 mia. (løbende priser).
  • Loft for betalinger i danske kroner på 6.758 mia. kroner (2011-priser) og 7.618 mia. (løbende priser).

EU’s budget er delt op i det man kalder forpligtigelsesbevillinger og betalingsbevillinger – eller blot forpligtigelser og betalinger. Det vil sige, at der for hver udgiftspost på budgettet er et beløb i forpligtigelser og et beløb i betalinger. Forpligtigelserne er løfter om betalinger, som ikke nødvendigvis bliver udbetalt i det pågældende år, men som typisk strækker sig over flere år. Betalingerne er derimod de faktiske beløb, der kan udbetales fra EU-budgettet i et givent år.

Fra euro til kroner

Mange af beløbene på denne her side er i euro, men du kan hurtigt finde det tilsvarende beløb i kroner ved at bruge vores euroberegner (brug punktum i stedet for komma ved decimaltal).

Du kan indtaste et vilkårligt beløb i et af felterne. Derefter omregner euro-konverteren beløbet.

Den flerårige finansielle budgetramme for perioden 2014 til 2020 er bygget op om seks overordnede budgetkategorier, der omfatter følgende områder:

  1. intelligent og inklusiv vækst: 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (bl.a. udgifter til forskning og udviklingen), 1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed (forskellige fonde, der støtter bl.a. infrastrukturprojekter).
  2. bæredygtig vækst: naturressourcer: herunder markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger, der udgør den traditionelle landbrugsstøtte.
  3. sikkerhed og medborgerskab: herunder bl.a. udgifter til EU's asyl- og migrationsfond samt fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse.
  4. et gloalt Europa: herunder udgifter til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt førtiltrædelsesstøtte, naboskabsprogrammer og udviklingsstøtte.
  5. administration: herunder institutionernes administrative udgifter.
  6. kompensationer: bruges til at støtte nye medlemslande, der netop er blevet optaget i EU.

Hertil kommer en række såkaldte særlige instrumenter, som ikke er medregnet i budgetrammen, men som også er underlagt nogle overordnede begrænsninger i perioden 2014-2020. De særlige instrumenter omfatter:

  • nødhjælpsreserven: 280 mio. euro om året i 2011-priser. Nødhjælpsreserven bruges til nødhjælp i forbindelse med uforudsete begivenheder i lande uden for EU.
  • den Europæiske Unions Solidaritetsfond: 500 mio. euro årligt i 2011-priser. Solidaritetsfonden bruges til at yde finansiel bistand i tilfælde af en større katastrofe i et medlems- eller kandidatland.
  • fleksibilitetsinstrumentet: 471 mio. euro om året i 2011-priser. Fleksibilitetsinstrumentet kan bruges til at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de lofter, der er tilgængeligt for udgiftsområdet.
  • Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: 150 mio. euro om året i 2011-priser. Globaliseringsfonden bruges til at afhjælpe negative effekter af globaliseringen, hvor afskedigede medarbejdere kan hjælpes i beskæftigelse igen.

Flerårige finansielle ramme i faste priser

 Den flerårige finansielle ramme (EU-28), mio. euro, 2011-priser
 Forpligtigelsesbevillinger  2014 2015   2016 2017   2018  2019 2020  2014-2020
 1. Intelligent og inklusiv vækst  60.283  61.725  62.771  64.238  65.528  67.214  69.004  450.763
  1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse  15.605  16.321  16.726  17.693  18.490  19.700  21.079  125.614
  1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed  44.678  45.404  46.045  46.545  47.038  47.514  47.925  325.149
 2. Bæredygtig vækst: naturressourcer   55.883  55.060  54.261  53.448  52.466  51.503  50.558  373.179
  heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger   41.585  40.989  40.421  39.837  39.079  38.335  37.605  277.851
 3. Sikkerhed og medborgerskab   2.053  2.075  2.154  2.232  2.312 2.391   2.469  15.686
 4. Et globalt Europa  7.854  8.083  8.281  8.375  8.553  8.764  8.794  58.704
 5. Administration  8.218  8.385  8.589  8.807  9.007  9.206  9.417  61.629
  heraf: institutionernes administrative udgifter  6.649  6.791  6.955  7.110  7.278  7.425  7.590  49.798
 6. Kompensationer  27  0  0  0  0  0  0  27
                 
 Forpligtigelsesbevillinger i alt  134.318  135.328  136.056  137.100  137.866  139.078 140.242   959.988
 i procent af BNI  1,03  1,02  1,00  1,00  0,99  0,98  0,98  1,00
                 
 Betalingsbevillinger i alt  128.030  131.095  131.046  126.777  129.778  130.893  130.781  908.400
 i procent af BNI  0,98  0,98  0,97  0,92  0,93 0,93  0,91   0,95
 Disponibel margen (%)  0,25  0,25  0,26  0,31  0,30  0,30  0,32  0,28
 Loft for egne indtægter i procent af BNI  1,23  1,23  1,23  1,23 1,23  1,23  1,23   1,23
                 
 Uden for den finansielle ramme (særlige instrumenter)  
 Nødhjælpsreserven  280  280  280  280  280  280  280  1.960
 Solidaritetsfonden  500  500  500  500  500  500  500  3.500
 Fleksibilitetsinstrumentet  471  471  471  471  471  471  471  3.297
 Globaliseringsfonden  150  150  150  150  150  150  150  1.050

Den flerårige budgetramme er som udgangspunkt vedtaget i såkaldte faste 2011-priser, hvor inflationen altså ikke er medregnet i de årlige udgiftslofter. Når prisudviklingen regnes med, får man budgetrammen i såkaldte løbende priser.

Løbende priser

Den flerårige finansielle ramme (EU-28), mio. euro, løbende priser
Forpligtigelsesbevillinger 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2014-2020
1. Intelligent og inklusiv vækst 63.973 66.813 69.304 72.342 75.271 78.752 82.466 508.921
1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse 16.560 17.666 18.467 19.925 21.239 23.082 25.191 142.130
1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed 47.413 49.147 50.837 52.417 54.032 55.670 57.275 366.791
2. Bæredygtig vækst: naturressourcer 59.303 59.599 59.909 60.191 60.267 60.344 60.421 420.034
heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger 44.130 44.368 44.628 44.863 44.889 44.916 44.941 312.735
3. Sikkerhed og medborgerskab 2.179 2.246 2.378 2.514 2.656 2.801 2.951 17.725
4. Et globalt Europa 8.335 8.749 9.143 9.432 9.825 10.268 10.510 66.262
5. Administration 8.721 9.076 9.483 9.918 10.346 10.786 11.254 69.584
heraf: institutionernes administrative udgifter 7.056 7.351 7.679 8.007 8.360 8.700 9.071 56.224
6. Kompensationer 29 0 0 0 0 0 0 29
                 
Forpligtigelsesbevillinger i alt 142.540 146.483 150.217 154.397 158.365 162.951 167.602 1.082.555
i procent af BNI 1,03 1,02 1,00 1,00 0,99 0,98 0,98 1,00
                 
Betalingsbevillinger i alt 135.866 141.901 144.685 142.771 149.074 153.362 156.295 1.023.954
i procent af BNI 0,98 0,98 0,97 0,92 0,93 0,93 0,91 0,95
Disponibel margen 0,25 0,25 0,26 0,31 0,30 0,30 0,32 0,28
Loft for egne indtægter i procent af BNI 1,23 1,23 1,23 1,23 1,23 1,23 1,23 1,23
                 
 Uden for den finansielle ramme (særlige instrumenter)
 
 Nødhjælpsreserven  297  303  309  315  322 328   335  2.209
 Solidaritetsfonden  531  541  552  563  574  586  598  3.945
 Fleksibilitetsinstrumentet  500  510  520  530  541  552  563  3.716
 Globaliseringsfonden  159  162  166  169  172  176  179  1.183

 

Hvert år, inden forhandlingene om det årlige EU-budget begynder, opskrives lofterne og de samlede tal for bevillinger og betalinger til det efterfølgende års løbende priser.

Se også: 

Europæisk drama hvert 7. år

EU-landene har store nationale interesser i de 7-årige budgetrammer. Nogle lande er optaget af landbrugsmidlerne, andre af strukturfondene eller forskningsmidlerne. Og så er der de lande, som gerne så EU-budgettet meget mindre. Derfor er forhandlingsprocessen lang og vanskelig med mange studehandeler og svære kompromiser, hvor alle landene skal have en luns for at godkende resultatet. Det ender gerne på stats- og regeringschefernes bord en sen nattetime i Det Europæiske Råd.

I forbindelse med vedtagelsen af den forrige budgetramme for perioden 2007-2013 blev det besluttet, at Europa-Kommissionen skulle stå for en grundig gennemgang af EU's budgetstruktur, dvs. både indtægter og udgifter, og aflægge en rapport i 2008/2009.

  • 12. september 2007: Kommissionen indleder en offentlig høring om budgettets indtægter og udgifter (høringsdokument).
  • 19. oktober 2010: Kommissionen fremlægger en gennemgang af budgettet som indspil til de kommende forhandlinger om budgetrammen for 2014-2020 (KOM (2010) 0700).
  • 29. juni 2011: Kommissionen fremsætter forslag til den overordnede budgetramme i perioden 2014-2020 (KOM (2011) 0398) samt forslag til, hvor finansieringen skal komme fra - det der i EU-sprog kaldes EU's egne indtægter (KOM (2011) 0510). 
  • 6. juli 2012: Kommissionen fremsætter et nyt forslag til budgetramme, der tager højde for den seneste økonomiske udvikling samt indregner de forventede udgifter i forbindelse med Kroatiens optagelse i EU i juli 2013 (KOM (2012) 0388).
  • 8. februar 2013: Efter længere tids forhandlinger bliver EU's stats- og regeringschefer enige om den overordnede budgetramme i perioden 2014-2020 og om den tilhørende ordning for finansiering af EU-budgettet i samme periode. Aftalen indeholder bl.a. en rabat på det danske bidrag til EU-budgettet på ca. 1 mia. kroner om året.
  • 27. juni 2013: Rådet indgår en aftale med Europa-Parlamentet om den overordnede budgetramme for perioden 2014-2020. 
  • 19. november 2013: Efter flere udskydelser godkender Europa-Parlamentet forordningen bag den flerårige finansielle budgetramme endeligt på plenarmødet i Strasbourg med 537 stemmer for, 126 imod og 19 hverken for eller imod.
  • 2. december 2013: Rådet godkender formelt forordningen om den flerårige finansielle budgetramme for 2014-2020 og den tilhørende aftale med Europa-Parlamentet (interinstitutionel aftale).
  • 1. januar 2014: Forordningen om den flerårige finansielle budgetramme træder i kraft (forordning 1311/2013).
  • 22. januar 2014: Rådet bliver enige om de tre retsakter bag finansieringen af EU's budget i perioden 2014-2020. 
  • 26. maj 2014: Rådet vedtager formelt ordningen om EU's egne indtægter i perioden 2014-2020 (afgørelse 2014/335/EU). Afgørelsen skal også godkendes af de enkelte medlemslandes parlamenter, før den kan træde i kraft. Det forventes først at ske i 2016, hvor den så vil virke med tilbagevirkende kraft til 2014.
  • 14. september 2016: Kommissionen præsenterer meddelelsen om midtvejsevaluering af den flerårige finansielle budgetramme (KOM (2016) 0603). Kravet om en midtvejsevaluering fremgår af selve forordningen bag den flerårige finansielle ramme. I forbindelse med midtvejsevalueringen af budgetrammen fremsætter Kommissionen også to forslag til ændring af budgetrammen (KOM (2016) 0604) samt de finansielle regler, der knyttet til budgetrammen (KOM (2016) 0605).
  • 1. oktober 2016: Ordningen for EU's egne indtægter træder i kraft, efter at samtlige 28 medlemslande har ratificeret den bagvedliggende afgørelse. Ordningen får virkning med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014. Den tilbagevirkeden effekt af den nye ordning i form af bl.a. opsparede rabatter på budgetbidraget bliver der korrigeret for i kraft af et ændringsbudget til EU's budget for 2016 (KOM (2016) 0660).

De flerårige overordnede rammer for budgettet blev første gang anvendt i forbindelse med ønsket om en overordnet økonomisk ramme for gennemførelsen af det indre marked. Rammen blev kaldt Delors I-pakken (efter den daværende formand for Kommissionen, Jacques Delors) og dækkede perioden 1988-1993. Et andet hensyn var at undgå konflikter mellem Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med den årlige budgetlægning, hvor Europa-Parlamentet tidligere havde forkastet budgettet i 1979, 1982 og 1984.

Delors I: 1988-1992

  • Februar 1987: Kommissionen præsenterer en større reformpakke (Delorspakken), der taget højde for optagelsen af to nye medlemslande (Spanien og Portugal) samt de nye ambitioner i den netop vedtagne traktat om det indre marked (fællesakten).  
  • Februar 1988: EU's stats- og regeringschefer vedtager på et topmøde en overordnet ramme for EU's budgetter i perioden 1988-1992. Der knyttes også en aftale mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om budgetdisciplin i den samme periode. 
  • Juni 1988: Rådet vedtager en beslutning om budgetdisciplin i perioden 1988-1992 (88/377/EØF), og Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet indgår en såkaldt interinstitutionel aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren. Aftalen indeholder også budgetrammen for perioden 1988-1992 (interinstitutionel aftale).

Delors II: 1993-1999

  • December 1992: På EU-topmødet i Edinburgh vedtager EU's stats- og regeringschefer budgetrammen for perioden 1993-1999. Budgetrammen skal tage højde for reformen af landbrugspolitikken i 1992, reformen af strukturfondene og for gennemførelsen af Maastrichttraktaten. 
  • Oktober 1993: Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet indgår en ny aftale om budgetdisciplin og budgetrammen i perioden 1993-1999 (interinstitutionel aftale).
  • November 1994: Budgetrammen ændres for 1995-1999 for at tage højde for udvidelsen af EU med Sverige og Finland.

Agenda 2000: 2000-2006 

  • Juli 1997: Kommissionen fremlægger meddelelsen Agenda 2000, der skal tage højde for den kommende store udvidelse af EU med nye medlemslande (KOM (1997) 2000). 
  • Marts 1999: EU's stats og regeringschefer vedtager på et EU-topmøde i Berlin den overordnede ramme for budgettet i perioden 2000-2006 under titlen Agenda 2000.
  • Maj 1999: Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet vedtager den 6. maj den tilhørende aftale om budgetdisciplinen i perioden, hvor budgetrammen for et EU med både 15 og 21 medlemslande (efter den forventede udvidelse i 2002) er fastlagt (interinstitutionel aftale).
  • December 2002: Det var forudset i den interinstitutionelle aftale fra 1999, at udgiftsniveauet kunne ændre sig, hvis der blev optaget flere end de forventede seks nye medlemslande, som der var taget højde for i budgetrammen. EU's stats- og regeringschefer vedtager derfor på topmødet i København en ny ramme for perioden 2004-2006 for 10 nye medlemslande, der samtidig tager højde for den forsinkede optagelse i 2004.
  • Maj 2003: Rådet og Europa-Parlamentet vedtager den nye justerede budgetramme for perioden 2004-2006 for et EU med 25 medlemmer (afgørelse 2003/429/EF).

Perioden 2007-2013

  • Juli 2004: Kommissionen præsenterer planen for budgetrammen i perioden 2007-2013 med et tilhørende forslag til en ny interinstitutionel aftale i samme periode (KOM (2004) 0487 og  KOM (2004) 498).
  • Juni 2005: EU's stats- og regeringschefer forhandler om den nye budgetramme for perioden 2007-2013. Under forhandlingene er Storbritannien under pres for at opgive en del af den specielle rabat på EU-indbetalingerne, som blev opnået tilbage i 1984. Briterne ønsker som modydelse en modernisering af EU's budget, hvor midlerne bliver kanaliseret væk fra landbrugsstøtteordninger og over mod bl.a. forskning og udvikling. Endelig er der spørgsmålet om, hvor meget støtte de nye medlemslande skal modtage i struktur- og samhørighedsstøtte.
  • December 2005: EU's stats- og regeringschefer bliver efter intense forhandlinger enige om den øvre budgetramme for perioden 2007-2013. Rammen skal bl.a. bidrage til at øge væksten i EU, fremme  unionsborgerskabet og markere EU på den globale scene. Det bliver dog ikke til et endeligt opgør med Storbritanniens rabat, selv om den bliver justeret for at tage hensyn til optagelsen af en række nye medlemslande i 2004. På den anden side bliver det heller ikke til en egentlig udvanding af landbrugsstøtten.
  • Juni 2007: EU vedtager en ny ordning for finansieringen af EU-budgettet i perioden 2007-2013 - EU's egne indtægter - der bl.a. indeholder de forskellige rabatordninger, som en række medlemslande har i perioden (afgørelse 2007/436/EF).

Lissabontraktaten

  • December 2009: Lissabontraktaten træder i kraft, og for første gang føres den praksis, der har udviklet sig i forbindelse med at vedtage de flerårige budgetrammer, ind i selve traktaten (artikel 312 TEUF). Budgetrammen skal derfor for fremtiden vedtages som en egentlig forordning, hvor der tidligere blot var tale om aftaler mellem EU's institutioner. 

Budgetrammen og Danmark

Kilde: Europa-KommissionenDanmark stod i spidsen for de krævende forhandlinger om den overordnede budgetramme for perioden 2014-2020 under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012. Som forventet måtte opgaven overdrages til det efterfølgende cypriotiske EU-formandskab, og aftalen endte med først at komme i hus under det efterfølgende irske formandskab i februar 2013. 

Fra danske side var der dog stor tilfredshed med resultatet af de tilknyttede forhandlinger om finansieringen af EU-budgettet i perioden 2014-2020. Her lykkedes det for første gang at få forhandlet en rabat på de danske betalinger til EU-budgettet på plads. Rabatten var helt central i den danske forhandlingsstrategi, hvor der blevet truet med at nedlægge veto, hvis Danmark ikke fik en rabat. Rabatten er på ca. 1 mia. kroner om året.


Forslag til dig på EU.dk

Senest opdateret: [21.11.2016]
Sideansvarlig: Martin Jørgensen

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik