Konkurrence

EU forsøger at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne i Europa ved at forhindre monopoldannelse, karteller og ulovlig statsstøtte.

Konkurrence
Større

EU’s konkurrenceregler skal sikre, at virksomheder konkurrerer med hinanden på lige vilkår. Målet er effektiv konkurrence, så der produceres gode produkter til forbrugerne til lave priser. EU's regler på området skal forhindre, at virksomhederne opdeler markederne mellem sig. Den frie udveksling af varer skal ikke begrænses. Derfor har Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder mulighed for at straffe adfærd, der begrænser konkurrencen i EU.

Kommissionen har en afgørende indflydelse på håndhævelsen af konkurrencereglerne. Konkurrencepolitikken er ikke omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure, fordi Europa-Parlamentet kun skal høres, mens Kommissionen og Rådet lovgiver i fællesskab.

I forhold til konkurrence i EU fører Kommissionen tilsyn med:

  • Aftaler, der begrænser konkurrencen. Det kan være karteller, hvor virksomheder forsøger at undgå konkurrence.
  • Virksomheder, der misbruger en dominerende stilling på markedet. Det kan f.eks. være virksomheder, der forsøger at presse konkurrenter ud af markedet.
  • Fusioner og virksomhedsovertagelser. Store fusioner anmeldes til Kommissionen, der kan afvise en given fusion, hvis det skønnes, at den vil forvride konkurrencen på markedet.
  • Statsstøtte, der fjerner grundlaget for en fair og effektiv konkurrence mellem virksomheder i EU. Offentlig støtte må kun gives, hvis den gavner den samlede økonomi, fordi statsstøtte til virksomheder ellers kan skabe ulige konkurrence.

Kommissionen koordinerer samarbejdet mellem konkurrencemyndighederne i EU-landene, så reglerne anvendes på samme måde i hele EU.

 

 


Dig og EU's konkurrencepolitik

Generelt presses priserne ned, hvis markedet er præget af konkurrence. Det betyder, at du som forbruger har råd til at købe flere varer. Det er godt for hele økonomien. Hvis virksomhederne konkurrerer med hinanden på lige vilkår, vil det ofte betyde, at du får flere  og billigere valgmuligheder, når du skal købe et produkt.

To sager mod Google illustrerer, hvordan Kommissionens tilsyn får betydning for dig. Kommissionen har rejst anklager mod Google i to forskellige sager i 2015 og 2016. Sagerne kan ende med, at Google skal ændre sin søgetjeneste og sit styresystem til mobiltelefoner.

 

 

Google Shopping

Kommissionen anklager Google for at manipulere med søgeresultaterne på google.com. Googles brugere henvises ikke til de mest populære tjenester til at sammenligne priser, men i stedet præsenterer Google sin egen tjeneste, Google Shopping. Kommissionen frygter, at brugerne ikke får øje på de mest relevante resultater af deres søgninger, hvilket er til skade for forbrugerne og hæmmer innovation. 

 

Android

Google har krævet, at virksomheder, der benytter Android, også skal benytte Googles andre applikationer. Android-styresystemet er installeret på hovedparten af smartphones. Kommissionen undersøger, om Google har overtrådt EU’s monopolregler, fordi de har gjort det vanskeligt for andre firmaer at tilbyde deres applikationer og tjenester. Kommissionens bekymring er, at det er til skade for forbrugere, som ikke får de bedste og mest innovative tjenester og produkter.

 

EU har enekompetence på fastlæggelsen af de konkurrenceregler, der er nødvendige for, at det indre marked kan fungere. Det er Europa-Kommissionen, der sikrer, at de eksisterende konkurrenceregler overholdes.

I Kommissionen er det den danske kommissær Margrethe Vestager, der har ansvaret for håndhævelsen af EU’s konkurrencepolitik. Kommissionen håndhæver EU’s konkurrenceregler sammen med de nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionen har mulighed for at tage sager op på egen hånd, træffe bindende afgørelser og pålægge store bøder.

I Europa-Parlamentet er det Økonomiudvalget (ECON) og Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), der behandler emnet. De danske Europaparlamentarikere Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og Morten Løkkegaard (Venstre) sidder bl.a. i sidstnævnte udvalg, mens Jeppe Kofod (Socialdemokratiet) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) er stedfortrædere i førstnævnte. Disse udvalg beskæftiger sig med konkurrenceområdets økonomiske og monetære forhold, statsstøtte og forbrugernes interesser.

I Danmark er det erhvervsministeren, der forhandler i Ministerrådet om sager på den konkurrencepolitiske dagsorden i EU. Konkurrencespørgsmål bliver behandlet i Rådet for Konkurrenceevne.

EU-Domstolen er EU's vigtigste retsinstans og sørger for fortolkningen og anvendelse af konkurrenceretten.

Danmark deltager i arbejdet i OECD’s Konkurrencekomité.

Samtidig indgår de europæiske konkurrencemyndigheder i et uformelt samarbejde under navnet European Competition Authorities (ECA). Samarbejdet har til formål at diskutere anvendelsen af de europæiske konkurrenceregler.

Samtidig er Danmark medlem af International Competition Network (ICN), der er et uformelt netværk for konkurrencemyndigheder over hele verden. Der lægges vægt på, at der samarbejdes med internationale organisationer som OECD og WTO.

Verdenshandelsorganisationen (WTO) har ligeledes en arbejdsgruppe om handel og konkurrence.

1957: Konkurrencepolitikken blev oprindelig fastsat i Romtraktaten og har siden været en væsentlig del af EU’s arbejde. Historisk set har Kommissionen haft stor indflydelse på udviklingen af EU’s konkurrencepolitik.

1962: Kommissionen får mulighed for at undersøge adfærd, der begrænser konkurrencen.

2003: En grundlæggende revision af EU’s konkurrenceregler vedtages. Med revisionen får Kommissionen plads til primært at koncentrere sig om grænseoverskridende karteldannelser, mens de nationale konkurrencemyndigheder og domstole i højere grad blev inddraget i arbejdet.

2014: Kommissionen udgiver en Hvidbog med forslag til, hvordan Kommissionen endnu bedre kunne føre kontrol med virksomhedsfusioner.


Dansk perspektiv

En mand og en dame der lægger arm. Konkurrenceloven forbyder karteller. Det vil sige, at virksomheder ikke må indgå aftaler med hinanden, hvis formålet er at begrænse konkurrencen, hvilket understøtter EU’s konkurrencepolitik. Konkurrenceloven giver en række en række eksempler på aftaler, der er forbudte. Det er f.eks. aftaler om fastsættelse af købs- eller salgspriser, aftaler om opdeling af markeder eller aftaler om tilbudskoordinering.

 

 


 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [17.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik