Konkurrence

EU forsøger at sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne i Europa ved at forhindre monopoldannelse, karteller og ulovlig statsstøtte.

Personer i jakkesæt løber om kap. Målstregen er skitseret ved begrebet konkurrence. 

 

EU’s konkurrenceregler skal sikre, at virksomhederne konkurrerer med hinanden på lige vilkår. Målet er effektiv konkurrence, så der produceres gode produkter til forbrugerne til lave priser.

 

EU's regler på området skal forhindre, at virksomhederne opdeler markederne mellem sig. Den frie udveksling af varer skal ikke begrænses. Derfor har Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder mulighed for at straffe adfærd, der begrænser konkurrencen i EU.

 

Kommissionen har en afgørende indflydelse på håndhævelsen af konkurrencereglerne. Konkurrencepolitikken er ikke omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.

 

I EU fører Kommissionen tilsyn med:

 

  • Aftaler, der begrænser konkurrencen. Det kan f.eks. være karteller, hvor virksomheder forsøger at undgå konkurrence.
  • Virksomheder, der misbruger en dominerende stilling på markedet. Det kan f.eks. være virksomheder, der forsøger at presse konkurrenter ud af markedet.
  • Fusioner og virksomhedsovertagelser. Store fusioner anmeldes til Kommissionen, der kan afvise en given fusion, hvis det skønnes, at den vil forvride konkurrencen på markedet.
  • Statsstøtte, der fjerner grundlaget for en fair og effektiv konkurrence mellem virksomheder i EU. Offentlig støtte må kun gives, hvis den gavner den samlede økonomi, fordi statsstøtte til virksomheder ellers kan skabe ulige konkurrence.

Kommissionen koordinerer samarbejdet mellem konkurrencemyndighederne i EU-landene, så reglerne anvendes på samme måde i hele EU.

 


Her mærker du EU’s konkurrencepolitik

En indkøbskurv med varer. Generelt presses priserne ned, hvis markedet er præget af konkurrence. Det betyder, at du som forbruger har råd til at købe flere varer. Det er godt for hele økonomien. Hvis virksomhederne konkurrerer med hinanden på lige vilkår, vil det ofte betyde, at du får flere valgmuligheder, når du skal købe et produkt.

Kommissionen har rejst anklager mod Google to forskellige sager i 2015 og 2016. Begge sager kan ende med, at Google skal ændre sin søgetjeneste og sit styresystem til mobiltelefoner.

Google Shopping

Kommissionen anklager Google for at manipulere med søgeresultaterne på google.com. Googles brugere henvises ikke til de mest populære tjenester til at sammenligne priser, men i stedet præsenterer Google sin egen tjeneste, Google Shopping. Kommissionen frygter, at brugerne ikke får øje på de mest relevante resultater af deres søgninger, hvilket er til skade for forbrugerne og hæmmer innovation. 

Android

Google har krævet, at virksomheder der benytter Android også skal benytte Googles andre applikationer installeres. Android-styresystemet er installeret på hovedparten af smartphones.  Kommissionen undersøger, om Google har overtrådt EU’s monopolregler, fordi de har gjort det vanskeligt for andre firmaer at tilbyde deres applikationer og tjenester. Og igen er det Kommissionens bekymring, at det er til skade for forbrugere, som ikke får de bedste og mest innovative tjenester og produkter.

EU har enekompetence på fastlæggelsen af de konkurrenceregler, der er nødvendige for, at det indre marked kan fungere. Det er Europa-Kommissionen, der sikrer, at de eksisterende konkurrenceregler overholdes.

I Kommissionen er det den danske kommissær Margrethe Vestager, der har ansvaret for håndhævelsen af EU’s konkurrencepolitik. Kommissionen håndhæver EU’s konkurrenceregler sammen med de nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionen har mulighed for at tage sager op på egen hånd, træffe bindende afgørelser og pålægge store bøder.

I Europa-Parlamentet er det Økonomiudvalget (ECON) og Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), der behandler emnet. Det danske parlamentsmedlem Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) sidder bl.a. i sidstnævnte udvalg. Disse udvalg beskæftiger sig med konkurrenceområdets økonomiske og monetære forhold, statsstøtte og forbrugernes interesser.

I Danmark er det erhvervs- og vækstministeren, der forhandler i Ministerrådet om sager på den konkurrencepolitiske dagsorden i EU. Konkurrencespørgsmål bliver behandlet i Rådet for Konkurrenceevne.

EU-Domstolen er EU's vigtigste retsinstans og sørger for fortolkningen og anvendelse af konkurrenceretten.

Danmark deltager i arbejdet i OECD’s Konkurrencekomité.

Samtidig indgår de europæiske konkurrencemyndigheder i et uformelt samarbejde under navnet European Competition Authorities (ECA). Samarbejdet har til formål at diskutere anvendelsen af de europæiske konkurrenceregler.

Samtidig er Danmark medlem af International Competition Network (ICN), der er et uformelt netværk for konkurrencemyndigheder over hele verden. Der lægges vægt på, at der samarbejdes med internationale organisationer som OECD og WTO.

Verdenshandelsorganisationen (WTO) har ligeledes en arbejdsgruppe om handel og konkurrence.

1957: Konkurrencepolitikken blev oprindelig fastsat i Romtraktaten og har siden været en væsentlig del af EU’s arbejde. Historisk set har Kommissionen haft stor indflydelse på udviklingen af EU’s konkurrencepolitik.

1962: Kommissionen får mulighed for at undersøge adfærd, der begrænser konkurrencen.

2003: En grundlæggende revision af EU’s konkurrenceregler vedtages. Med revisionen får Kommissionen plads til primært at koncentrere sig om grænseoverskridende karteldannelser, mens de nationale konkurrencemyndigheder og domstole i højere grad blev inddraget i arbejdet.


Dansk perspektiv

En mand og en dame der lægger arm. I den danske konkurrencelov står det tydeligt, at virksomheder ikke må indgå aftaler med hinanden, hvis formålet er at begrænse konkurrencen. Konkurrenceloven giver en række en række eksempler på aftaler, der er forbudte. Det er f.eks. aftaler om fastsættelse af købs- eller salgspriser, aftaler om opdeling af markeder eller aftaler om tilbudskoordinering. 

 

 


 

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik