Selskabsret

Fælles europæisk selskabslovgivning skal gøre det lettere et etablere virksomhed i andre EU-lande.

Selskabsret
Større


Fælles EU-lovgivning på det selskabsretlige område skal gøre det lettere for virksomheder at etablere sig i andre EU-lande.

EU har derfor gennemført en tilnærmelse af EU-landenes selskabslovgivning, som skal sørge for ensartet beskyttelse af virksomhedernes aktionærer og kreditorer, uanset hvilket EU-land de kommer fra. De europæiske regler handler om en række centrale forhold, bl.a.:

  • aktieselskabers kapitalforhold og struktur
  • selskabers ledelse 
  • fusioner og spaltninger af selskaber
  • tilbud om overtagelser
  • regler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
  • aktionærrettigheder
  • krav til revision af regnskaber, medarbejderindflydelse m.v.

EU har derudover vedtaget anbefalinger om aflønningen af ledelsen i børsnoterede selskaber, som skal forebygge misbrug af gyldne håndtryk og andre incitamentsordninger.

Europæiske selskabsformer

EU har også oprettet en række nye europæiske selskabsformer, som virksomhederne kan vælge ved siden af de nationale. Formålet med disse er at sætte yderligere skub i grænseoverskridende samarbejder mellem europæiske virksomheder. Eksempler på dette er det europæiske selskab, også kaldet SE-selskabet (Societas Europaea), den europæisk økonomiske firmagruppe og det europæiske andelsselskab.

Et SE-selskab kan oprettes, hvis aktieselskaber i mindst to forskellige EU-lande ønsker at fusionere. SE-selskabet er et aktieselskab, som frit kan flytte hjemsted fra et EU-land til et andet. Selskabet er først og fremmest underlagt fælles EU-regler og kun i begrænset omfang national selskabslovgivning. Ifølge tal fra den europæiske arbejdstagerorganisation, ETUI, var der i 2014 registreret 2.125 SE-selskaber i hele EU og EØS (Norge, Island og Liechtenstein) tilsammen.

EU har vedtaget regler om medarbejderindflydelse i både SE-selskabet og det europæiske andelsselskab.

Kommissionen vedtog i december 2012 en handlingsplan med en række konkrete forslag til forbedringer inden for selskabsret og virksomhedsledelse. Initiativerne skal især øge gennemsigtigheden mellem selskaber og deres aktionærer og støtte europæiske selskabsformer, som kan gøre grænseoverskridende fusioner lettere. EU-Kommissionen fremlagde på den baggrund i april 2014 et nyt aktionærdirektiv, som bl.a. skal øge aktionærers indflydelse i børsnoterede aktieselskaber.

Selskabsretten er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Det er Rådet og Parlamentet, som sammen lovgiver om selskabsretlige spørgsmål i EU. En del af EU’s regler på området er dog mindsteregler, som tillader EU-landene at gå videre i den retning, som det enkelte direktiv angivner.

I Kommissionen er det den polske kommissær, Elżbieta Bieńkowska, som er ansvarlig for selskabsretlige spørgsmål. I Parlamentet behandles forslag om selskabsretten i Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (hvor bl.a. det danske parlamentsmedlem Christel Schaldemose sidder) og i Rådet drøfter medlemslandenes erhvervsministre selskabsretlige forslag i Rådet for konkurrenceevne, indre marked, industri, forskning og rummet.

1968: 1. selskabsdirektiv om beskyttelse af aktionærers og tredjemands interesser vedtages.

1977: 2. selskabsdirektiv, der skal beskytte deltagerne i selskabet og tredjemands interesser yderligere, vedtages.

1985: EU vedtager forordning om den europæiske økonomiske firmagruppe.

2001: EU vedtager forordning om det europæiske selskab sammen med direktiv om medarbejderindflydelse.

2003: EU vedtager forordning om det europæiske andelsselskab samt direktiv om medarbejderindflydelse.

2004: EU vedtager det 9. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud.

2009: Kommissionen vedtager i april henstilling om ledelsesmedlemmers aflønning i børsnoterede selskaber.

2014: Kommissionen trækker i maj sit forslag om det europæiske privatselskab (SPE-selskabet) tilbage, da der ikke er tilstrækkelig støtte til forslaget blandt EU-landene.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik