Skat og moms

Personlig indkomstskat er EU-landenes domæne, men EU samarbejder om at undgå skattely og skattesnyd.

Bog om skatteret på bord
Større

 

EU har ingen indflydelse på, hvor meget du som borger betaler i skat. Det er Folketinget, der beslutter, hvor meget danskerne skal betale i indkomstskat, ejendomsskat og andre direkte skatter.

EU’s skatteregler fokuserer på konkurrence, grænseoverskridende samarbejde samt undgåelse af skattely og skattesnyd. Derfor er det forbudt i EU-regi, at medlemslandene diskriminerer hinandens varer gennem skatter. Forbuddet skal forhindre handelsbarrierer på det indre marked, hvilket de fælles EU-punktafgifter som f.eks. minimumsatser for afgifter på tobak og alkohol også skal forhindre. EU har også lavet fælles regler vedrørende beskatning af renteindtægter, fordi man som borger eller virksomhed i et land kan have opsparing stående på en konto i et andet land. De handler bl.a. om automatisk udveksling af oplysninger om renteudbetalinger, så myndigheder kan beskatte disse på tværs af landegrænser.

I en globaliseret verden kan medlemsstaterne ikke selv forhindre multinationale selskaber i at omgå skattereglerne. Derfor samarbejder EU-landene også både internt og med internationale organisationer såsom OECD om at forhindre:

  • Skattesvig: når der bevidst og på ulovlig vis forelægges falske erklæringer eller dokumenter for at undgå at betale skat.
  • Skattely: områder med ingen eller meget lav skat, hvor personer eller selskaber kan skjule deres formuer.
  • Skatteunddragelse: ulovlige arrangementer, hvor oplysninger skjules eller skattepligt ignoreres for at betale mindre.
  • Skatteundgåelse: lovlige arrangementer, hvor man f.eks. udnytter huller i skattelovgivningen.

Både EU og OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) har vedtaget et adfærdskodeks. Sådan et kodeks indeholder anbefalinger om, at landene skal være åbne og transparente samt anvende internationalt anerkendte principper i deres virke, hvilken også gælder inden for moms- og skatteområdet.

Moms

EU har et fælles momssystem. Moms står for meromsætningsafgift og er et skattetillæg på salgsprisen på en vare eller tjenesteydelse. Altså er der EU-lovgivning om, hvem der skal betale moms i hvilke situationer. Selvom EU har en minimumsgrænse for momssatserne på 15 %, er det imidlertid medlemslandene, der bestemmer, hvor høje momssatserne skal være. I Danmark betaler man f.eks. 25 % i moms, mens man i Frankrig betaler 20 %. Det fælles grundlag for at beregne moms bruges også til at beregne en del af medlemslandenes bidrag til EU-budgettet.

I EU er det lovligt at have nedsatte momssatser for bestemte varegrupper. Dette benytter nogle lande sig af, og eksempelvis betaler man i Tyskland en nedsat moms på 7 % for f.eks. levnedsmidler og bøger, mens den normale tyske momssats er 19 %. Lande med nedsatte momssatser for nogle varegrupper skal dog overholde EU’s regler for såkaldt differentieret moms. Det vil sige, at man skal overholde reglerne for at have en nedsat moms på bestemte varer, så den nedsatte moms ikke kan bruges til konkurrenceforvridning og dermed skade det indre marked. Man kan altså ikke fritage f.eks. dansk producerede fødevarer for moms.

Omtalte initiativer på skatteområdet 

Skat på finansielle transaktioner

Tanken med finansiel transaktionsskat (FTT) er at få finanssektoren til at bidrage til samfundsøkonomien. Der er imidlertid ikke enighed blandt EU-landene om at indføre en sådan skat. Derfor er der indledt et forstærket samarbejde blandt 11 medlemslande, som nu forhandler om FTT-forslaget. De lande er Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet, og er alle sammen med i euroen. 

Forslaget bygger på de to principper: udstedelsesprincippet og hjemstedsprincippet. Udstedelsesprincippet betyder, at handler med aktiver fra et deltagende land bliver beskattet i hele verden, ligegyldigt hvem der køber og sælger. Hjemstedsprincippet vil sige, at alle transaktioner i et land med finansskat vil blive beskattet, uanset hvor sælger eller køber hører hjemme

Land for land-rapportering

EU’s transparens- og regnskabsdirektiver stiller krav om såkaldt land for land-rapportering. Det betyder øget gennemsigtighed i regnskaber og skattebetalinger for børsnoterede selskaber, der udvinder naturressourcer som olie, gas og mineraler. Selskaberne skal offentliggøre, hvor meget de betaler i skat til hvert land, de befinder sig i. Dermed kan virksomheder og regeringer bl.a. i udviklingslande blive holdt ansvarlige for indtægter fra naturressourcer.

Lux Leaks-skandalen har skabt momentum for initiativer på skatteområdet. Det skyldes, at skandalen viste, at store multinationale selskaber stort set ikke betaler skat i Europa, fordi de bruger Luxembourg som skattely for deres overskud.

For at undgå skattely vedtog EU i 2015 et direktiv om obligatorisk informationsudveksling i grænseoverskridende skattesager. Direktivets formål er at sikre, at medlemsstaterne er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan beskytte deres skattegrundlag. Direktivet udgjorde en ændring af det direktiv, der er ramme for det administrative samarbejde mellem skatteforvaltningerne i EU.

Kommissionen har lanceret en handlingsplan for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig. Handlingsplanen indeholder bl.a. en reformering af selskabsbeskatningen i EU, og det er i forbindelse med denne handlingsplan, at tanken om et fælles selskabsskattegrundlag introduceres for at gøre det nemmere at udregne, hvad selskaber skal betale skat af. Direktivet til det fælles selskabsskattegrundlag blev fremlagt af Rådet i 2016 og behandles stadig.

Kommissionen har desuden et ønske om at fastsætte krav om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporteringer. Derfor har Kommissionen fremsat et forslag til ændring af det direktiv, der allerede regulerer det administrative samarbejde mellem EU-landenes skatteforvaltninger. Dette er vedtaget, og direktivet har siden hen også fået tilføjet regler angående hvidvaskning.

Udskrivning og indkrævning af skatter er medlemsstaternes kompetence. Traktaten indeholder kun begrænset hjemmel til, at EU kan lovgive om skat for at forhindre konkurrenceforvridning i det indre marked. Det gælder f.eks:

  • Forbud mod diskriminerende skatter på andre medlemsstaters varer
  • Harmonisering af indirekte skatter såsom punktafgifter på tobak og alkohol

Kommissionen, Rådet og Parlamentet deltager i EU-lovgivningen på skatteområdet, men på hver sin måde. Kommissionen fremsætter tiltag, og for at vedtage dem kræves der enstemmighed i Rådet, og Parlamentets indflydelse er begrænset. I Kommissionen er det den franske kommissær Pierre Moscovici, der er ansvarlig for skat og moms, mens skatter, der ses som konkurrenceforvridende, hører under den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager. I Rådet er det Danmarks skatteminister eller finansminister, der sammen med sine europæiske kolleger drøfter emnet i Rådet for Økonomi og Finans (kaldet Økofin), mens det er Økonomiudvalget ECON i Europa-Parlamentet, der beskæftiger sig med skattespørgsmål.

Både i G20 og G8 er der fokus på at bekæmpe skattely og skatteunddragelse, og her er Frankrig og USA bannerførere. OECD arbejder også målrettet med internationale skatteforhold. OECD bistår G20 med at udarbejde fælles modeller for rapportering og udveksling af informationer om skat. OECD foreslår bl.a. den multilaterale konvention om gensidig administrativ assistance som juridisk grundlag for det videre arbejde. G20-landene anmodede i 2013 OECD om at udarbejde en handlingsplan med henblik på at sætte en stopper for multinationale selskabers og kapitalfondes aggressive skatteplanlægning på tværs af landegrænser. OECD fremlagde BEPS-handlingsplanen i juli 2013 og kom i september 2014 med de første anbefalinger til konkrete tiltag. Siden BEPS blev fremlagt har der været en del konkrete initiativer herfra, og arbejdet fortsætter stadig.

1967: Første momsdirektiv vedtages.

1993: En række direktiver harmoniserer punktafgifterne i EU som et led i gennemførelsen af det det indre marked.

2007: Momssystemdirektivet afløser det sjette momsdirektiv.

2013: Fornyet internationalt fokus på skatteunddragelse efter Offshore Leaks, en meget medieomtalt skandalesag, hvor en gruppe journalister i Washington afslører omfanget af international skatteunddragelse.

2014: Rådet når endelig til enighed om revision af rentebeskatningsdirektivet, der har været undervejs siden 2008. Dermed sker der en automatisk udveksling af bankoplysninger mellem myndighederne med henblik på at beskatte renteudbetalinger.

2014: Lux Leaks kommer med nye afsløringer om globale virksomheders brug af Luxembourg som skattely.

2016: Rådets direktiv for fælles selskabsskattegrundlag i EU fremlægges, og det skal gøre det nemmere for virksomheder at betale den rigtige skat i EU-landene, fordi det ensarter udregning af skattepligtig indtjening.

2017: Kommissionens arbejdsprogram for 2018 introducerer kampen mod skadelig skattekonkurrence som et mål for Kommissionen.

 
Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [17.11.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik