Skat og moms

Personlig indkomstskat er EU-landenes domæne, men EU samarbejder om at undgå skattely og skattesnyd.

Bog om skatteret på bord
Større


Folketinget beslutter, hvor meget du som borger skal betale i indkomstskat, ejendomsskat og andre direkte skatter. Det har EU ingen indflydelse på.

I EU-regi er der forbud mod, at medlemslandene diskriminerer hinandens varer gennem skatter. Forbuddet skal forhindre barrierer for handel på det indre marked. Der er også fælles EU-regler for punktafgifter, som f.eks. minimumsatser for afgifter på tobak og alkohol.

EU har også lavet fælles regler vedrørende beskatning af renteindtægter, fordi man som borger eller virksomhed i et land kan have opsparing stående på en konto i et andet land. De handler bl.a. om automatisk udveksling af oplysninger om renteudbetalinger, så myndigheder kan beskatte disse.

I en globaliseret verden kan medlemsstaterne ikke selv forhindre multinationale selskaber i at omgå skattereglerne. Derfor samarbejder EU-landene også både internt og med internationale organisationer som OECD om at forhindre:

  • Skattesvig (når der bevidst forelægges falske erklæringer eller dokumenter for at undgå at betale skat, hvilket er strafbart)
  • Skattely (områder med ingen eller meget lav skat, hvor personer eller selskaber kan skjule deres formuer)
  • Skatteunddragelse (ulovlige arrangementer, hvor oplysninger skjules eller skattepligt ignoreres for at betale mindre)
  • Skatteundgåelse (lovlige arrangementer - f.eks. udnyttelse af huller i skattelovgivningen).   

Både EU og OECD har vedtaget et såkaldt adfærdskodeks, som anbefaler landene at være åbne og transparente og anvende internationalt anerkendte principper.

Moms

Moms står for meromsætningsafgift og er et skattetillæg på salgsprisen på en vare eller tjenesteydelse. EU har et fælles momssystem, det vil sige EU-lovgivning om, hvem der skal betale moms i hvilke situationer. Hvor høje momssatserne skal være, bestemmer landene imidlertid selv. I Danmark betaler man 25 pct. i moms.

Nogle lande har nedsatte momssatser for bestemte varegrupper. Eksempelvis betaler man i Tyskland en nedsat moms på 7 pct. for f.eks. levnedsmidler og bøger, mens den normale tyske momssats er 19 pct. Lande med nedsatte momssatser for nogle varegrupper skal dog overholde EU’s regler for såkaldt differentieret moms, fordi moms ikke må bruges til konkurrenceforvridning. Man kan altså ikke fritage f.eks. dansk producerede fødevarer for moms.

Det fælles grundlag for at beregne moms bruges også til at beregne en del af medlemslandenes bidrag til EU-budgettet.

Nogle af seneste års omtalte initiativer på skatteområdet 

Skat på finansielle transaktioner

EU-landene er ikke enige om at indføre en finansiel transaktionsskat (FTT). Derfor er der indledt et forstærket samarbejde blandt elleve medlemslande. Tanken er at få finanssektoren til at bidrage til samfundsøkonomien. Forslaget bygger på et såkaldt udstedelsesprincip (handeler med aktiver fra et deltagende land bliver beskattet i hele verden, ligegyldigt hvem der køber og sælger) og på et hjemstedsprincip (alle transaktioner i et land med finansskat vil blive beskattet, uanset hvor sælger eller køber hører hjemme). Forslaget behandles af de 11 medlemslande, der ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde (Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet).

Land for land-rapportering

EU’s transparens- og regnskabsdirektiver stiller krav om såkaldt land for land-rapportering. Det betyder øget gennemsigtighed i regnskaber og skattebetalinger for børsnoterede selskaber, der udvinder naturressourcer som olie, gas og mineraler. Selskaberne skal offentliggøre, hvor meget de betaler i skat til hvert land, de befinder sig i. Dermed kan virksomheder og regeringer bl.a. i udviklingslande blive holdt ansvarlige for indtægter fra naturressourcer.

Lux Leaks-skandalen har vist, at store multinationale selskaber stort set ikke betaler skat i Europa, fordi de bruger Luxembourg som skattely for deres overskud. Skandalen har skabt momentum for initiativer på området.

Således vedtog EU i 2015 et direktiv om obligatorisk informationsudveksling i grænseoverskridende skattesager, med formål at sikre, at medlemsstaterne er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan beskytte deres skattegrundlag. Direktivet udgjorde en ændring af direktiv 2011/16/EU, der danner rammen om det administrative samarbejde mellem skatteforvaltningerne i EU. Derudover lancerede Kommissionen en handlingsplan om reformering af selskabsbeskatningen i EU, som indeholder en række foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig.

   
Senest har Kommissionen i januar 2016 fremsat endnu et forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU, med formål at fastsætte krav om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende land for land-rapporteringer.  


Udskrivning og indkrævning af skatter er medlemsstaternes kompetence. Traktaten indeholder kun begrænset hjemmel til, at EU kan lovgive om skat for at forhindre konkurrenceforvridning i det indre marked, f.eks:

  • forbud mod diskriminerende skatter på andre medlemsstaters varer
  • harmonisering af indirekte skatter såsom punktafgifter på tobak og alkohol

For at vedtage sådanne tiltag kræves der enstemmighed i Rådet, og Parlamentets indflydelse er begrænset.

I Kommissionen er det den franske kommissær Pierre Moscovici, der er ansvarlig for skat og moms, mens skatter, der ses som konkurrenceforvridende, hører under den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

I Rådet er det Danmarks skatteminister eller finansminister, der sammen med sine europæiske kolleger drøfter emnet i Rådet for Økonomi og Finans (kaldet Økofin).

I Europa-Parlamentet er det Økonomiudvalget ECON, der beskæftiger sig med skattespørgsmål.

Både i G20 og G8 er der fokus på at bekæmpe skattely og skatteunddragelse - med Frankrig og USA som bannerførere . Også OECD arbejder målrettet med internationale skatteforhold. OECD bistår G20 med at udarbejde fælles modeller for rapportering og udveksling af informationer om skat. OECD foreslår bl.a. den multilaterale konvention om gensidig administrativ assistance som juridisk grundlag for det videre arbejde. G20-landene anmodede i 2013 OECD om at udarbejde en handlingsplan med henblik på at sætte en stopper for multinationale selskabers og kapitalfondes aggressive skatteplanlægning på tværs af landegrænser. OECD fremlagde BEPS-handlingsplanen i juli 2013 og kom september 2014 med de første anbefalinger til konkrete tiltag.

1967: Første momsdirektiv vedtages.

1993: En række direktiver harmoniserer punktafgifterne i EU som et led i gennemførelsen af det det indre marked.

2007: Momssystemdirektivet afløser det sjette momsdirektiv.

2013: Fornyet internationalt fokus på skatteunddragelse efter Offshore Leaks, en meget medieomtalt skandalesag, hvor en gruppe journalister i Washington afslører omfanget af international skatteunddragelse.

2014: Rådet når endelig til enighed om revision af rentebeskatningsdirektivet, der har været undervejs siden 2008. Dermed sker der en automatisk udveksling af bankoplysninger mellem myndighederne med henblik på at beskatte renteudbetalinger.

2014: Lux Leaks kommer med nye afsløringer om globale virksomheders brug af Luxembourg som skattely.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Senest opdateret: [12.06.2017]
Sideansvarlig: Rasmus Baastrup

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik