Energipolitik

EU's energipolitik handler om at gøre EU selvforsynende med energi, øge handel med energi på tværs af grænserne og bekæmpe klimaforandringer igennem fremme af klimavenlig energi.

panels
Større


Formålet med EU’s energipolitik er at gøre EU’s medlemslande selvforsynende med energi, skabe lavere priser på energi gennem mere handel på det indre marked og begrænse udslippet af drivhusgasser. 

EU-landene bestemmer selv deres brug af forskellige energikilder. Nogle lande bruger atomkraft, andre bruger olie, kul, gas, sol- eller vindenergi i forskellige kombinationer. Ét lands brug af energi kan let få konsekvenser for nabolandene, og derfor samarbejder EU’s medlemslande om energi.


Den fælles energipolitik i Europa sigter efter at:

  • forbedre forsyningssikkerheden:  EU importerer over halvdelen af sin energi, heraf en del russisk naturgas. Ønsket er, at EU-landene skal være mere selvforsynende og dermed ikke så afhængige af andre lande.
  • styrke konkurrenceevnen: Energipriser har betydning for, hvordan virksomhederne klarer sig i den globale konkurrence. EU arbejder for lavere priser gennem mere handel på tværs af grænser i et indre energimarked.
  • bekæmpe klimaforandringer: Det handler om at begrænse drivhusgasser ved bl.a. at fremme vedvarende energi som f.eks. vindenergi og sikre en mere effektiv udnyttelse af energi.  


Her mærker du EU's energipolitik

TV og en ComputerNår du slukker dit TV, bruger det stadig strøm. Det er spild af energi, og derfor har EU stillet krav til, hvor meget strøm elektriske apparater må bruge på stand by og i slukket tilstand. Kravene hedder ECODESIGN, og de gælder både vaskemaskiner, brødristere, kaffemaskiner, mikroovne, computere, printere, stereoanlæg, elektriske tog, racerbaner og håndholdte spillekonsoller. 


Strømmen skal flyde frit i et indre marked for energi

EU forsøger at skabe et indre energimarked med øget handel med energi på tværs af grænser. Det skal give alle EU's forbrugere - både borgere og erhvervslivet - billigere el. EU har vedtaget love, der skal liberalisere markedet for el og gas, men en række lande har fortsat ikke fuldt ud gennemført lovene.

Det indre marked for energi er fortsat opsplittet. Det skyldes, at EU-landenes energinet ikke er godt nok sammenkoblet. Bedre energiinfrastruktur, der sikrer transport af energi gennem el-net og gasledninger, er vigtigt for et integreret el- og gasmarked. Derfor arbejder EU for at udbygge og sammenkoble europæisk energiinfrastruktur.

Mindre global opvarmning 

Energipolitikken hænger tæt sammen med EU’s bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringer. EU har vedtaget fælles regler for:

  • mål for andelen af vedvarende energi fra sol, vand, vind og bølger i det samlede energiforbrug
  • mål for reduktion af CO2-udslip og et kvotehandelssystem for handel med CO2-kvoter
  • mere effektiv udnyttelse af energien 

Mindre spild gennem effektiv udnyttelse af energi

Energieffektivitet handler bl.a. om at isolere bygninger og optimere produktionen i virksomheder, så man bruger så lidt energi som muligt. Målet er både at spare penge og at spare klimaet for CO2-udslip, de såkaldte drivhusgasser. Danmark er i front i Europa, når det gælder energieffektivitet, bl.a. fordi borgere og virksomheder gennem mange år har betalt høje energiafgifter og derfor har isoleret og tænkt i energibesparelser. EU har med inspiration fra Danmark vedtaget regler, der skal forbedre energieffektiviteten i Europa, herunder krav til offentlige indkøb og energirenovering af offentlige bygninger.

Uenighed om vejen til bæredygtig og sikker energi

Energi er vitalt for landenes økonomier. Der er forskellige situationer i landene og derfor også forskellige holdninger til mange energipolitiske emner. Nogle lande er mest optaget af prisen på el, fordi det har betydning for vækst og job, andre har mere fokus på klimaforandringer. Nogle lande er optaget af sikre forsyninger af energi, fordi de er afhængige af gas fra Rusland, mens et land som Danmark selv eksporterer gas.

Nogle lande ønsker at udvinde skifergas. Andre er skeptiske, fordi de mener, at den måde, man udvinder skifergas på, skader miljøet, fordi man pumper vand og kemikalier ned i undergrunden.

Et andet eksempel er lagring af CO2 (også kaldet carbon capture and storage), hvor drivhusgasser opbevares indelukket f.eks. i lagre under jorden i stedet for at blive sluppet ud i atmosfæren. Det er mange miljøforkæmpere imod - de mener, at man hellere skal begrænse CO2-udslippet.

Det Europæiske Råd vedtog i 2014 EU’s klima- og energimål for 2030. De fastlægger:

  • Et bindende mål for reduktionen af drivhusgasser på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990
  • Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. i 2030, der er bindende på EU-niveau   
  • Et vejledende mål for energieffektivitet på mindst 27 pct. i 2030, som eventuelt i 2020 kan forøges til 30 pct.

Disse mål vil i 2015 blive omsat til konkret EU-lovgivning.

Det Europæiske Råd vedtog i 2007 tilsvarende mål for 2020, der også er omsat til EU-lovgivning - de såkaldte 20-20-20-mål. Disse gælder fortsat:

  • Et bindende mål for reduktion af drivhusgasser på mindst 20 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveau. Disse er omsat til individuelle mål for de enkelte medlemslande - afhængigt at landets udgangspunkt. 
  • Et bindende mål for vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 pct. inden 2020 og 10 pct. vedvarende energiformer i transportsektoren inden 2020 
  • Et vejledende mål  for energieffektivitet på mindst 20 pct. i 2020.

Juncker-Kommissionen har sat en europæisk energiunion højt på dagsordenen for 2016. Når Kommissionen taler om en europæisk energiunion, handler det ikke om, at alle lande skal til at bruge de samme energikilder. Det vil fortsat være op til EU-landene selv at beslutte, om de vil bruge kul, atomkraft eller vindenergi. Kommissionen arbejder derimod for:

  • at integrere de europæiske energimarkeder, dvs. sammenkoble el-net, gasledninger og lignende. I Norden har man et såkaldt integreret energimarked, så Danmark kan eksportere vindkraft til Norge og Sverige, når det blæser meget og til gengæld få strøm fra norske og svenske vandkraftværker, når der er vindstille. Tilsvarende skal de øvrige lande kobles sammen.
  • energibesparelser
  • forsyningssikkerhed. Det handler om at gøre Europa mere selvforsynende med energi.
  • begrænse drivhusgasemissioner fra elproduktion og dermed begrænse den globale opvarmning.
  • forskning og udvikling af nye teknologier. Det kan være brændselsceller, biomasse eller andet.

Det ligger i tråd med EU's energistrategi for 2011-2020. EU har også en langsigtet plan for 2050.

De langsigtede mål i Energikøreplan 2050

Energikøreplan 2050 opstiller en række scenarier for udviklingen i den europæiske energisektor og bidrager til at skitsere udfordringerne i forhold til at nå EU´s langsigtede drivhusgasreduktionsmål i energisektoren under hensyn til energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Planen opstiller et mål, som Det Europæiske Råd har tilsluttet, sig, om at reducere EU's udledninger af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050 sammenlignet med niveauet i 1990.

EU's klima- og energipolitik bliver fastlagt i et samarbejde mellem EU-medlemslandene, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Kommissionen har arbejdet for en styrket koordination, så EU kan tale med en stemme i relation til den eksterne energipolitik. Det er dog stadig det enkelte medlemslands kompetence at vælge sin egen energisammensætning. 

I Kommissionen er det kommissær og næstformand Maroš Šefčovič, der har ansvaret for udviklingen af EU’s Energiunion. Desuden har kommissær Miguel Arias Cañete ansvar for klima- og energiområdet. 

I Europa-Parlamentet er det Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE), der beskæftiger sig med energiområdet. De danske MEP'ere Jeppe Kofod (Socialdemokratiet), Bendt Bendtsen (Det Konservative Folkeparti) og Morten Helveg Petersen (Det Radikale Venstre) er medlemmer af dette udvalg. Morten Helveg Petersen er endvidere næstformand.

Det er den danske klima-, energi- og bygningsminister, der forhandler i Ministerrådet om sager på den energipolitiske dagsorden i EU. Spørgsmål om energi bliver typisk behandlet i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.

EU og Danmark deltager i det internationale klima- og energisamarbejde i en række forskellige fora. Dette sker blandt andet i EU, OECD og FN.

Udover de store internationale forhandlingsfora som f.eks. FN-klimakonventionen (UNFCCC) deltager Danmark og EU i en lang række uformelle møder i forskellige regionale og internationale fora.

Det Internationale Energiagentur (IEA) er en selvstændig, mellemstatslig organisation under OECD, der fungerer som energitænketank i medlemsstaternes bestræbelser på at sikre pålidelig samt økonomisk og miljømæssig bæredygtig energi. Der er 28 medlemslande, heraf 20 EU-lande plus Korea, Japan, Tyrkiet, USA, Canada, Australien, New Zealand, Norge og Schweiz.

EU samarbejder desuden med Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC), mens der også er etableret et EU-US Energiråd. Der foregår desuden et regionalt energisamarbejde mellem Østersølandene (BASREC).

1950'erne: EU’s grundlæggere ser nødvendigheden af en fælles politik for energiforsyningen. Siden da har energimarkederne og de geopolitiske forhold ændret sig stærkt. 

1952: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab bliver oprettet.

1957: Det Europæiske Atomenergifællesskab Euratom bliver oprettet.

1980’erne: Energiområdet bærer præg af, at forsyningssikkerheden er det vigtigste formål.

1988: Kommissionen fremlægger et dokument, der skitserer, hvad der skal til for at etablere et indre marked for energi. Fokus er fra starten el- og gassektorerne.

1990’erne: Energiområdet udvikler sig til også at handle om klima- og miljøhensyn.

2009: EU’s politik på energiområdet bliver indsat i traktatgrundlaget med Lissabontraktaten.

2015: Energi har igen indtaget en central position i EU. Kommissionen vil fremlægge et forslag om en europæisk energiunion.


Dansk perspektiv på energipolitikken

Vindmøller.Danmark har gennem de 3 sidste årtier høstet mange energieffektiviseringsgevinster og har derfor kunnet holde energiforbruget stort set uændret. Det er sket samtidig med, at økonomien er vokset. Danmark har meget ekspertise på energiområdet, som kan udbredes til resten af Europa. Det gælder bl.a. vindkraft, men også i forhold til kraftvarme og på bygningsområdet.

 


Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik