Arktis

EU har fokus på miljø og klima i Arktis.

Isbjerg i Arktis.

Arktis et er område med et sårbart økosystem. I takt med at klimaforandringer får isen til at smelte, opstår der både miljøproblemer og ny adgang til Arktis. Det drejer sig om adgang til ressourcer som fisk og råstoffer og nye handelsruter.

Tre EU-lande har territorium i Arktis og er medlemmer af Arktisk Råd. Det er Danmark, Sverige og Finland. EU har søgt observatørstatus, men har endnu ikke opnået det på grund af modstand fra Canada. Syv andre EU-lande er observatører i Arktisk Råd, f.eks. Tyskland og Holland .

EU’s politik for Arktis handler om at støtte internationalt samarbejde i regionen og om at tackle udfordringer som klimaforandringer, miljøproblemer og bæredygtig udnyttelse af ressourcer. Derudover har EU interesse i fiskeri og handelsruter i regionen.

EU har tre fokusområder i forhold til Arktis:

  • støtte til forskning i miljø og klima i regionen
  • hjælp til at sikre bæredygtig økonomisk udvikling
  • dialog mellem arktiske stater og oprindelige folk
EU's politik i forhold til Arktis justeres løbende bl.a. gennem rådskonklusioner.

EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, er som ansvarlig for udenrigspolitikken også ansvarlig for EU’s politik i Arktis. Hun er både næstformand for Kommissionen og fast formand for Udenrigsrådet, hvor alle landenes udenrigsministre sidder. Hun har brug for Udenrigsrådets opbakning for at agere, og her har EU-landene vetoret. Samtidig står hun i spidsen for EU’s diplomatiske tjeneste, Den Fælles Udenrigstjeneste (FUT).

Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) beskæftiger sig med spørgsmål om Arktis.

1996: Arktisk Råd oprettes med otte arktiske stater.

2008: Kommissionen udsender en meddelelse om EU’s politik i Arktis og foreslår tre prioriteter: 1) at beskytte og bevare Arktis i samarbejde med folk, der bor i regionen; 2) bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og 3) internationale aftaler og samarbejde.

2009: Udenrigsrådet vedtager konklusioner om Arktis, der bekræfter Kommissionens forslag til EU's tre prioriteter  i regionen.

2011: Europa-Parlamentet vedtager en resolution om Arktis, der bl.a. handler om bæredygtig socio-økonomisk udvikling, forskning og klimaforandringer.

2012: Kommissionen og Udenrigstjenesten udsender en fælles meddelelse om Arktis. Hovedbudskabet er, at Arktis er vigtigere end nogensinde før, og at en bæredygtig udvikling i regionen kræver internationalt samarbejde.

2014: Europa-Parlamentet vedtager en resolution om Arktis, der understreger behovet for en forenet, koordineret EU-politik for Arktis, og handler om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, klimaforandringer, transportveje og hensynet til de mennesker, der bor i regionen. Udenrigsrådet vedtager konklusioner om Arktis. De handler om at styrke dialogen med de oprindelige folk i Arktis, om udvikling i Grønland og om en opfordring til Canada om i fællesskab at finde en løsning på spørgsmålet om EU's observatørstatus i Arktisk Råd. 


Dansk perspektiv

Dansk kyst.Rigsfællesskabet Grønland/Danmark er blandt de fem kyststater, det vil sige de lande, der har kyststrækninger i det arktiske område. De øvrige er Rusland, USA, Canada og Norge. I takt med at isen smelter på grund af klimaforandringer, bliver grænsedragning i området relevant. Grønland/Danmark gjorde i 2014 krav på et 895.000 kvadratkilometer stort område i Det Arktiske Ocean, inklusive Nordpolen. Nogle af de andre lande forventes at gøre det samme. Det er FN's Havretskommission, der afgør disse grænser, og afgørelsen forventes at tage flere år.

Grønland er ikke medlem af EU.


Forslag til dig på eu.dk

Denne artikel dækker disse relaterede emner:

Spørgsmål & svar


Se alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik