EØS-samarbejdet

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein som gør det muligt for de tre lande at være en del af EU’s indre marked.

EØS flag til fotoudstilling om EØS-midlerne.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bygger på en aftale mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein, der ellers står uden for EU-samarbejdet. EØS-aftalen betyder, at de tre lande er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Alle love og regler knyttet til dette gælder altså også i Norge, Island og Liechtenstein.

EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS.

Norge, Island og Liechtenstein er ikke repræsenteret i EU’s institutioner – Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. De er således ikke med til at vedtage den lovgivning, som de bliver bundet af.

Mens EØS-landene er forpligtet til at gennemføre al lovgivning om det indre marked, har de mulighed for at samarbejde på andre områder inden for rammerne af EØS, f.eks. forskning, uddannelse, miljø, turisme og socialpolitik. I praksis har de tre lande ønsket at indgå et samarbejde på disse områder og er derfor med i mange af EU’s programmer, f.eks. forskningsprogrammet Horisont2020 og ERASMUS-programmet, der handler om udveksling af elever og studerende. EØS-landene betaler EU for at deltage i disse programmer.

De tre EØS-lande er også med i grænsesamarbejdet - Schengen.

EØS-landene

EØS opstod som et samarbejde mellem EU og EFTA (European Free Trade Area), der er en mellemstatslig frihandelsorganisation. Danmark var medlem indtil optagelsen i EF. EØS-samarbejdet omfatter i dag:

  • Alle 28 EU-lande
  • Tre EFTA-lande: Norge, Island, Liechtenstein

Schweiz er fortsat medlem af EFTA, men ikke en del af EØS-samarbejdet. Schweiz har i stedet mere end 120 bilaterale sektoraftaler med EU, som omfatter stort set de samme bestemmelser som dem, der indgår i EØS-samarbejdet på områder som fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Sådan foregår EØS-samarbejdet

Ny lovgivning om EU's indre marked undersøges af Det Blandede EØS-udvalg, der er sammensat af repræsentanter for EU og de tre EFTA/EØS-stater. Udvalget beslutter på et møde en gang om måneden, hvilken lovgivning der skal indarbejdes i EØS. Når en EU-retsakt er indarbejdet i EØS-aftalen, skal den omsættes i EFTA-landenes nationale lovgivning. Flere tusinde retsakter er blevet indarbejdet i EØS-aftalen på denne måde.

Et EØS-Råd sammensat af repræsentanter fra Rådet for Den Europæiske Union og EFTA/EØS-landenes udenrigsministre mødes mindst to gange årligt for at udarbejde politiske retningslinjer for Det Blandede Udvalg.

Både Europa-Parlamentet og EFTA/EØS-landenes nationale parlamenter inddrages i tilsynet med EØS-aftalen. Der er et blandet EØS-parlamentarikerudvalg, der mødes to gange årligt.

EØS-Rådet mødes to gange årligt og diskuterer de overordnede linjer i samarbejdet. På det seneste møde blev f.eks. samarbejdet på klimaområdet drøftet, herunder EU's kommende klima- og energipolitiske ramme frem mod 2030 og den betydning det får for EØS. Det drejer sig om samarbejde om forsyningssikkerhed m.m.

EØS-Rådet er sammensat af repræsentanter fra Rådet for Den Europæiske Union og EFTA/EØS-landenes udenrigsministre. EØS-Rådet udarbejder politiske retningslinjer for Det Blandede Udvalg.

Det Blandede EØS-udvalg er sammensat af repræsentanter for EU og de tre EFTA/EØS-stater. Udvalget beslutter, hvilken lovgivning der skal indarbejdes i EØS.

Der er Det Blandede EØS-parlamentarikerudvalg er inddraget i tilsynet med EØS-aftalen. Der sidder repræsentanter fra Europa-Parlamentet (EP) og EFTA/EØS-landenes nationale parlamenter.

1957: Romtraktaten underskrives, og EF oprettes af Frankrig, Tyskland, Italien og Beneluxlandene.

1960: European Free Trade Agreement, EFTA, oprettes af Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz, Storbritannien og Portugal. Det er en mellemstatslig frihandelsorganisation.

1970: Island kommer med i EFTA.

1972: Ved folkeafstemninger stemmer Danmark ja og Norge nej til medlemskab af EF.

1973: Storbritannien og Danmark bliver medlem af EF og træder dermed ud af EFTA.

1985: Portugal bliver medlem af EF og træder dermed ud af EFTA.

1986: Finland bliver medlem af EFTA.

1989-91: EØS-samarbejdet mellem EFTA og EF forbedres.

1991: Liechtenstein bliver medlem af EFTA

1992: EØS-aftalen underskrives af EU og af EFTA.

1992: Ved en folkeafstemning stemmer Schweiz nej til deltagelse i EØS-samarbejdet.

1994: Ved en folkeafstemning stemmer Norge nej til medlemskab af EU.

1994: EØS-aftalen træder i kraft.

1995: Finland, Sverige og Østrig bliver medlem af EU og træder dermed ud af EFTA.

1995: Liechtenstein deltager fuldt ud i EØS.

1998: Veterinæraftalen betyder, at EØS-landene også bliver omfattet af EU’s regler for fødevaresikkerhed m.m.

Denne artikel dækker disse relaterede emner:
Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik