Internationale konventioner

EU-landene har tiltrådt en række internationale konventioner, som EU skal leve op til.

To bøger med paragraffer.

Konventioner i EU-regi

Konventioner er mellemstatslige, internationale aftaler med forpligtelser og forholdsregler om et bestemt emne. I EU-regi bruger man i stedet lovgivning, der forpligter medlemslandene juridisk. Tidligere har EU-landene indgået konventioner, som senere er blevet til EU-lovgivning. Det gælder f.eks.:

  • EF-domskonventionen fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i civilsager, herunder handelssager. Den kaldes også kaldet Bruxelleskonventionen og blev i 2001 til EU-lov ved EU-domsforordningen.  Danmark har en parallelaftale.
  • Romkonventionen fra 1980 om hvilken lov, der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser. Den blev i 2008 til EU-lov ved forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I).
  • Dublinkonventionen fra 1990, der handler om, hvilket land der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Den blev til EU-lov i 2003. Dublinforordningen blev senest revideret i 2013.
  • Schengenkonventionen om grænsesamarbejde fra 1990. Schengensamarbejdet blev med Amsterdamtraktaten i 1999 til en del af EU-samarbejdet.

Konventioner i internationale organisationer

Der findes en lang række konventioner i andre internationale organisationer - som f.eks. FN eller Europarådet - som EU-landene hver især har skrevet under på. Det gælder f.eks. FN's flygtningekonvention. I sådanne tilfælde skal EU-lovgivningen på området (i dette tilfælde flygtningedefintionsdirektivet) leve op til konventionens bestemmelser, så medlemsstaterne ikke kommer i konflikt med deres internationale forpligtelser.

Den vigtigste konvention er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 (ERMK). Alle 28 EU-lande har skrevet under på denne, og med Lissabontraktaten er det også blevet muligt for EU at tilslutte sig konventionen. Det betyder, at du som EU-borger kan få din sag prøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvis dine grundlæggende rettigheder er krænket af EU-institutioner eller af danske myndigheder i forbindelse med EU-love (efter at sagen er prøvet ved danske domstole).

Denne artikel dækker disse relaterede emner:


Sideansvarlig: Mongin Forrest

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik